En svær verden at vende sig til (( Micah)

Norh havde den seneste tid, virkelig kæmpet for at overleve, han var blevet en anelse tyndere end han havde været da han kom ud af sin tilfangetagelse og nu levede frit. Han anede ikke hvordan han begav sig blandt de andre mennesker og væsner. Dog havde han da fundet ud af at der fandtes flere væsner end godt var. Også at han som Engel skulle passe på sig selv og ikke hopper i de farlige fælder, heldigvis havde han da fundet sig en god ven, dog kunne Norh ikke bo ham og han måtte tilbringe nætterne på gaden. Det var også derfor han nu bare gik rundt og rundt, med en knurrende mave der virkelig talte til at han skulle finde noget mad, han kiggede også omkring boderne som var der hvor han gik, måske nogen havde tabt et æble eller noget brød han kunne spise.

Ikke langt fra hvor Norh stod, fik han øje på en mand, det lignede i hvert fald ikke en kvinde, måske han havde noget mad? eller nogle mønter han kunne undvære så Norh kunne få noget mad? Norh gik forsigtigt hen mod manden og havde glemt alle tanker om at være påpasselig og ikke ende ud alene om natten med et af mørkets væsner. " Undskyld, Men jeg tænkte om du ikke havde lidt mad? eller nogle mønter du kunne undvære? Spurgte han og rakte hans hænder frem samlet som var det en lille skål. Norh havde ikke det største ordforråd men det var blevet langt bedre efter han havde mødt sin nye ven der havde hjulpet ham. MEn Norh var ikek vant til ordentligt tiltale og det pæneste sprog og derfor tænkte han heller ikke over at tiltale manden ordentligt.

Micah havde i forvejen ikke lige haft den bedste dag. Han havde været oppe at skændes med nogle forskellige mere vigtige personer som han blev nødt til at holde et rimelig godt forhold til, og det havde allerede haft kostet et par liv her til aften som han her i rotten root havde fundet sig et par stykker at mæske sig i, blot for at blodrusen kunne overtage det meste af hans irritation. Han var derefter gået hen mod markedet, efter at sikre sig der ikke var noget synligt blod på hans tøj.

Det var her, at han var igang med at kigge på nogle ting i en af de eneste boder der var åbne på denne tid, en der mest solgte til de mange mørke væsner der nu engang fandtes i byen... Og der pludselig var en der talte til ham.

Han vendte sig om, og så ned på knægten med et let løftet øjenbryn, de klare blå øjne skarpt fokuseret på ham. "Det ville jeg måske have, hvis det ikke var fordi dit sprog er virkelig uforskammet år du tiltaler en der tydeligtvis er af højere stand end dig selv." sagde han roligt, men måden han kneb øjnene let sammen på talte højt og tydeligt om hans irritation.

Norh så på ham og man kunne tydeligt se at Norh blev noget mere usikker en godt var overfor en vampyr, hvis Norh altså vidste det var en vampyr han stod overfor. Måske han også vidste det, hvis han tog sig tiden til at undersøge og mærke efter, men han havde stadigvæk ikke helt styr på alt dette. Han kiggede usikkert omkring sig, han var nervøs for at han ville ende med at få problemer ud af det. ”øhm, det må du undskylde, jeg øhmm kender ikke så meget til denne verden” Sagde han og kløede sig i nakken. ”Jeg vil bare gerne overlevede og tjene til et ordentligt liv” sagde han usikkert og kiggede sig omkring, han havde følelsen af at der var nogen der kiggede på dem, han følte sig overvågede. ”Jeg kan arbejde for dig ” sagde han og håbede et sted på det, for så kunne han jo få et sted at bo og arbejde og tjene penge og få et godt liv? Bedre end det han havde og bedre end det han haft som indespærrede.

”jeg har været spærrede inde hele mit liv, så jeg prøver at få et liv op og køre men det svært, for jeg kender ikke ret meget til alt det man skal kunne og gøre, måske du kan lære mig det?” Sagde han og så bedende på ham på. Men han kiggede ikke på hans øjne, han havde aldrig brudt sig om at kigge på andres øjne, ikke fordi han havde set ret mange i sin tid men efter han var kommet ud fra fange rummet, var der noget skræmmende over det.

Micah sukkede, og rullede let med øjnene. "I første omgang, så når du tiltaler en af højere stand end dig selv, så hedder det 'De' og ikke 'du'." sagde han som det første, og lagde armene let over kors. Som han hørte forslaget om at fyren kunne arbejde for ham, løftede han dog et øjenbryn og så med det samme interesseret ud. Hvis blot fyren vidste hvad han rodede sig ud i, så ville han nok aldrig have tilbudt det. Især ikke når nu han kunne lugte... Ja, ja det var det skam - han var en *engel*. Perfekt!

At arbejdet han ville få ikke ville give ham penge, var jo ikke noget han behøvede at afsløre før de nåede så langt. "Hmm, jeg kan da gøre mit bedste, hvis du virkelig er villig til at lære." sagde han, og trådte et skridt tættere på, hvor han tog fat i knægtens kæbe, og drejede ham den ene vej, derefter den anden, som han tydeligtvis så på ham med et meget vurderende blik. "Ja, du skal nok gå an... Følg med hvis du gerne vil have det arbejde." sagde han så, og gav slip på Norh, før han vendte sig om og begyndte at gå op mod Angerforge.

Norh så på ham kort inden han kiggede sig kort omkring og så derfor ikke han rullede med øjnene. ”Undskyld jeg skal prøve at huske det” sagde han usikkert og kløede sig i nakken. Hvis han vidste at det var farligt det han gjorde lige nu og gik ind til, havde han nok ikke gjort det. Men hvad gjorde man ikke for at få et arbejde og et ordentligt liv? End at skulle leve på gaden og ikke vide hvornår man gik noget at spise. ” Jeg er villig til at lære mig alt det du vil lære mig… øhm undskyld jeg mener det de vil lære mig” sagde han og rettede hurtigt sig selv, han ville have virkelig svært ved at skulle huske en masse nye ting, men han håbede han ville bære over med ham, når han jo nu var helt ny i dette liv.
Måden som han trådte tættere på ham og tog et fast tag i hans kæbe, lod han sit hoved dreje fra side til side. ” Tak, det sætter jeg pris på” sagde han som der blev givet slip på ham. ”Øhm for resten jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg hedder, altså jeg er blevet kaldt Norh når der var nogen der kom til mig og talte til mig, men jeg ved ik om det mit rigtige navn, hvad er dit?” spurgte ham som han nåede op på siden af manden, og lod ham egentligt bare vise vejen til der hvor de skulle hen.