Okay, go away! - Micah

Sted: En pud, i en af side gaderne.
Vejr: Regn, meget regn..
Tid: En tirsdag nat.
Omgivelser: Masser af fulde folk, nogen som gambler, nogen spiser og generelt meget snak.
Tøj: Løse bukser, knæ læder støvler, en åben skjorte med en vest og en lang kåbe over.


Camden var som altid ude på løjer og andet sjov. Han havde kedet sig så meget, de sidste par dage, hjemme ved sig selv. Hans loft lejlighed var indelukket og han gad bare ikke være deroppe mere. Så han havde begivet sig ud, får i det mindste at finde noget lækkert, som han kunne få at spise.. Sikkert en ensom menneskekvinde, som ingen ville savne. De var normalt dem som han fik hans fingre i. Men lige for tiden? Havde han endelig været utrolig uheldig og nu skrub sulten. Hans krop skreg efter en lækker sjæl! Men endelig også bare-.. Det lækre ved at få fat i den.

Han begik sig derfor ned ad side gaden og ind i den pub, som han ofte tog ind til, når han bare blev desperat. Her ville han altid finde noget, eller nogen?

Der gik dog ikke så lang tid, før han nu sad oppe i baren og hældte noget billigt whisky ind. Den mørke unge mand, sad og snakkede med bartenderen, som han kendte, og skulle jo selvfølgelig havde nogle af de sidste saftige nyheder.

”Yeah, so she apparently vanished, the other night? No one have seen her since, but then again, it’s Doomsville, right?” Grinte bartenderen. Åbenbart var der en menneskepige som var forsvundet.. Igen.

”Mmmh.. That’s true, was she hot atleast? Was it a waste?” Spurgte han selv, med et grin på læberne.

”Oh yeah, mate. Smoking hot, I tell ya. Her hips? To die for!” Svarede hans ven og de grinte begge to. Mørk humor, den elskede han selv.

”Right, hit me up with something here, and I’ll have a look around the place.” Sagde Camden og satte hans eget glas ned. Han fik fyldt den op igen, hvorefter han rejste sig op selv. Rettede på hans læder bælte og gik ind igennem pubben. Regnen piskede ned udenfor og han var selv blevet noget våd af det, men det var ved at tørre nu.

Han fandt en sofa, nede i hjørnet, som han smed sig ned i og sukkede lidt, så sig rundt. Okay, dette var nyt.. Ingen herinde fangede hans opmærksomhed.. Over hovedet ikke. Dette blev endnu en kedelig aften.

Dette var endnu en af de aftener hvor Micah han tog ud i Doomsville - nu Jozaf havde været en del af huset et stykke tid, så havde han absolut ingen kvaler med at efterlade ham med de andre slaver. Som absolut minimum skulle hans ghoul nok holde ham på plads hvis han forsøgte noget han ikke skulle... Hvorfor der ikke længere var brug for at Micah blev hjemme for at holde ham i ørerne. Han var heldigvis også blevet mere lydig på det seneste... Hvis han ikke var, havde Micah nok på nuværende tidspunkt overvejet at alligevel bare dræbe ham og spare ham selv for besværet.

Så det gjorde at Micah så at sige havde en fri aften i aften, og siden det var længe han sådan rigtigt havde været i byen, tja, så måtte det jo blive i aften. Det var i alt fald oplagt at lade det være i aften. Så han trak i tøjet, fik rettet på håret og makeuppen, og tog derpå ud af døren, hen mod gågaden for at komme hen til området hvor der var flest pubs.

Det tog ikke længe for han fandt den pub han ville være på i aften, og var derfor snart gået ind af døren her. Det havde været for omtrent en halv time siden at han var ankommet nu, hvorfor hans hår hurtigt var blevet tørt igen, og han nu også havde en kvinde siddende på skødet af sig, ovre i det ene hjørne af pubben. For de fleste ville det nok se ud som om de havde godt gang i en god omgang kæleri - som hun sad overskrævs på ham, og han havde en håndoppe for at støtte den ene side af hendes hals, den anden placeret på hendes læn, hans læber ved hendes hals...

Hvis man ikek vidste bedre ville det ligne at han var godt igang med attilføje en masse kys eller sugemærker til hendes hals, da den svage belysning gjorde det utroligt svært at se den lille smule blod der var nået at komme frem på hans læber, som han stille og roligt drak fra hende, hans hugtænder dybt begravet i hendes bløde hals... Noget hun ikke engang råbte op over, så fandens fuld var hun at det ikke rørte hende spor... Så han drak bare noget så stille og roligt. Ingen grund til at forhaste sig med sin mad når den nu sad så fint stille, jo!

// [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.].

Camden var rimelig meget en underlig fyr, nogen gangen.. Mange ville sige, han kunne være lidt af en creep. Mest fordi han ofte faldt lidt i staver, zonede ud og sad derfor og stirrede på ting eller folk.. Lige nu? Var det et par som sad over i hjørnet.. Han gloede bare på dem i noget tid.. Hmm.. Heldige fyr.. Sådan at kunne kysse på en skønhed, og så lige den eneste kvinde i pubben.. Se lige den smukke hals.. Nøj han kunne godt finde på at møsse på den også.. Specielt med den smukke hvide hud og blod.. Vent-.. Blod? Han blinkede lidt med hans øjne.

”Årh for crying out loud..” Stønnede han irriteret og rejste sig op fra sofaen. En vampyr havde fået noget lækkert før ham! For fanden.

Han gik forbi parret og blot-.. Fordi han selv var en jaloux røv, kom han lidt til et ’uheld’ at vælte over manden’s ben.

”Oh shit! Sorry!” Grinte han højt og traskede ellers selv videre, tømte hans glas og gik op til baren.

”Refil!” Skreg han og satte sig på barstolen med et grin over hele ansigtet.

Micah var selvfølgelig godt igang med sit stille og rolige måltid, øjnene for en kort stund lukket som han nød smagen af blodet, virkelig gav sig hen til det... Indtil en eller anden idiot ødelagde detved næsten at snuble over hans ben, som der altså ikke stak forfærdeligt langt ud, så de var nemme at undgå... Han åbnede straks øjnene, og trak sig fra hendes hals, som hans anden hånd hurtigt røg op for at dække for det ellers tydelige bide mærke der nu var på siden af hendes hals. Han skulede efter fyren som han stille og roligt fik slikket sine læber rene, mens han sniffede en enkelt gang eller to til luften for at fange hans fært.

Hmm. Dæmon af en eller anden art. Undskyldningen godtog han selvfølgelig ikke den mindste smule, ikke så nærmest hånende som den havde lydt. Den var så absolut ikke oprigtigt ment - og derfor heller ikke en der skulle godtages. Micah sukkede irriteret, hviskede lige hurtigt til kvinden at hun skulle vente på at han kom tilbage, som han fik slikket blodet væk fra sårene, efter han kørte tungen over sin egen hugtand - så hans blod derved hurtigt helede de to sår der var efter hans tænder. Derefter satte han hende på sædet ved siden af sig, og rejste sig op, for stille og roligt at gå hentil fyren, som han blot så på med et løftet øjenbryn. "And you expect me to believe that shitty excuse for an apology, because...?"

Camden havde lidt hældt den næste drink i sig selv og sukkede lidt.. Alkohol havde ikke den store virkning på ham, men det smagte nu endelig meget godt! Han sad og jokede lidt med bartenderen da manden som havde tidligere havde drillet lidt, nu kom op.

Dæmonen drejede rundt og sad stadig på barstolen, imens han så på ham, med det største drengerøvs smil.

”Yeah, of course! Can I get you anything? Or-.. Are your thirst already satisfied?” Grinte han lidt, imens han sad med hans eget glas. Han bed lidt i kanten af den og kunne virkelig ikke holde det dumme grin tilbage.. Årh hvor han elskede at drille vampyrer.. De blev altid så hidsige, når man gjorde det.

Micah lagde roligt armene over kors - tydeligt utilfreds men ikke ligefrem truende... Endnu, altså. Hans ansigt var lagt i forholdsvist følelseskolde folder, omend irritationen var tydelig at se i hans øjne, selv hvis den ikke var til at spore i resten af hans ansigt.

"How on earth do you expect anyone to accept an apology as shitty as the one you just offered me?" nu ikke at han som regel godtog helhjertede undskyldninger, heller, men det var jo så også sin helt egen sag og ikke noget der havde noget som helst at gøre med situationer som denne.

"It almost was, before you apparently decided to have some fun..." sagde han så, og tog et skridt tættere på, og nu - nu kom der lidt mere følelse i hans ansigt, denne gang et svagt smil... Et helt igennem sadistisk et. "So, I was thinking I could have some fun with you, too... I'm sure you don't mind, now do you?" de fleste - i alt fald dem med et bankende hjerte, hvilket jo inkluderede fyre som dæmonen her - fortrød ofte hurtigt at have irriteret ham, så snart de mærkede hvilken type evne han havde, trods alt...

Han lænede sig lidt mere tilbage på barstolen og grinte højlydt af Micah.

”Ahhh.. I don’t think so, now go back to your Missus, bet she misses ya. Ha! You know, missus, misses?” Han prøvede at joke lidt I denne situation, dog så Camden snart sit snit og drak ud fra hans glas. Heldigvis var der mange fulde mennesker herinde, så derfor ville de nok ikke opdage noget.. En hale dukkede frem bag manden og han prikkede Micah på låret med den. Før hele Camden’s form blev helt sort og forsvandt i et ’puf’ af lidt sort skygge lignende røg. Derefter stod han pludselig ved døren til baren, få meter væk.

”But! You can have a good one, right?” Grinte han stort og smuttede derefter udenfor I den voldsomme regn. Camden skulle væk, rimelig hurtigt. Fuck, at gøre en vampyr vred? Var aldrig godt. Hans egen hale var stadig fremme.. Det var altid en som blev lidt, efter han havde brugt hans magi.. Dog skjulte han det rimelig med hans lange kåbe. Regnen gennemblødte hurtigt hans tøj og han så sig lidt omkring..
Håbede inderligt, at manden IKKE fulgte efter ham. Men-.. Gjorde han sikkert.

Et svagt smil tonede frempå Micah'slæber som dæmonen grinte, omend hans øjne var kolde som is - af den dybe irritation han stadig følte. Og hvis der var en vampyr der kunne bære nag? Så var det Micah. Du kunne bare spørge alle hans tidligere ejere, fra dengang han havde været menneske... Nå nej, ingen af dem levede jo mere. Alle dræbt af Micah kort efter han blev til en vampyr.

"Maybe she does... But you know... It seems to me that it'd be way more interesting playing with you, instead..." det lille smil blev desideret sadistisk i det, og en anelse skævere, så man lige præcis kunne skimte den ene hugtand. Omend blev hans opmærksomhed selvfølgelig taget væk et enkelt sekund af halen der prikkede ham på låret, førend dæmonen forsvandt...

Men selvfølgelig, selv før fyren snakkede igen, havde han godt opfattet hans lugt der nu kom henne fra døren af. Og smilet forsvandt som dug for solen, erstattet af et udtryk der var et eller andet sted midt imellem irritation og raseri. Der var fandme ikke nogen der skulle 'lege' med ham på den måde og slippe godt fra det.. Så knap et sekund efter, var han løbet efter fyren. Den vampyriske hastighed, det utroligt gode nattesyn og hørelse, og selvfølgelig lugtesansen, gjorde at det nærmest ingen tid tog ham at finde fyren igen... For hurtigt at gribe fat i ham, og smække ham op af den nærmeste husmur - nu med armen ind over fyrens bryst for at holde ham der. "Og... Hvad får dig til at tro at jeg virkelig bare ville lade dig smutte sådan der?"

Camden havde nok troet han ville kunne komme væk, han havde tænkt han kunne og håbet på det! Men nej, selvfølgelig ikke.. Denne skide vampyr, kunne selvfølgelig nå at indhente ham og snart blev han skubbet og holdt fast imod væggen. Han gispede og så direkte på manden før han holdte hans hænder op, som om han gav op!

”Øhm.. Håber om at du er en cool nok fyr og ikke bære nag?” Grinte han lidt flabet til ham.

Camden ville nok prøve at få manden af sig, skubbe tilbage imod ham og rykke sig væk. Regnen piskede ned over dem, denne trælse storm som havde været over byen i meget lang tid..

Han så på ham og smilte lidt, imens han prøvede igen med at skubbe Micah væk, sikkert uden held dog.. Dæmoner er stærke, men sådan var vampyrer også.. Og Camden havde ikke spist længe, så han eget styrke var ikke helt på toppen, og han stod også foran en vampyr, som lige så lige havde fået mad..

Ja... Alleder kendte det mindste til Micah ville nok sagtens have kunnet forudsige at dette ville være resultatet, men desværre for fyren havde han jo så ikke vidst præcis hvem det var han havde provokeret, præcis hvilket 'niveau' af psykopat han havde med at gøre, med netop denne vampyr.

Micah løftede blot det ene øjenbryn og lagde hovedet let på skrå ved fyrens flabede grin, de ord der forlod hans mund. Ja, det var helt klart at han ikke kendte detmindste til ham, for så havde han i alt fald ikke sagt sådan noget. Hele Micah's udtryk udstrålede da også bare hans tanker - 'virkelig? tror du virkelig det?'

Regnen var ikke noget Micah bed den mindste smule mærke i. Han kunne alligevel ikke rigtig mærke kulden længere, havde ikke kunnet det i godt og vel hundrede år - så det med at være gennemblødt samtidig med at den kolde vind var der, var ikke noget han lagde så meget mærke til, især ikke når hans fokus var på den flabede dæmon foran ham, som der godt nok lige var en lille tak for sprælsk i det til hans smag. Ikke at han havde de store problemer med at holde fast på fyren - for ja, det var tydeligt at dæmonen ikkevar på sit højeste, mens Micah ganske rigtigt havde fået sig et lille måltid lige før, såhans kræfter var på deres stærkeste, og det gjaldt også hans egen, mere specielle evne.

"Åh,kan du ikke bare være lidt mere medgørlig, hmm? Det her er så utroligt trættende... At du virkelig tror jeg bare lader dig slippe..." han sukkede. "Så slap af mens jeg finder ud af hvad jeg skal stille op med dig, eller også skal jeg nok sørge for at du slapper af, uanset om du vil det eller ej." hans tone var hård, og ligeså var hans øjne som de borede sig ind i dæmonens.

Camden hang oppe imod væggen og vidste ikke lige helt hvad han skulle sige lige nu. Han så blot på vampyren foran ham og smilte lidt fjoget i noget tid og lagde hovedet på skrå imens han grinte.

”Mig? Slappe af? Tror nok det er den største joke jeg længe har hørt i aften!” Grinte han stort i ansigtet på Micah og lod hans ben glide op imellem benene på manden. Camden var ikke bøsse.. Eller til mænd, men hvis han nu kunne distrahere ham? Så kunne han måske slippe afsted og derefter finde noget mad.. Han var åh så sulten.

”Måske hvis vi nu.. Bare lige finder ud af noget andet og bare glemmer det?” Smilte han lidt mere skævt.

//Sorry for længden xD

Det der smil der gjorde ikke meget andet end at prikke yderligere til Micah's temperament, der i forvejen var oppe at køre med det der var sket mellem dem inde på selve baren. Hvorfor fanden kunne fyren ikke bare have holdt sig til sig selv? Han vidste jo tydeligtvis ikke hvor dårlig en idé det var at provokere en vampyr... I alt fald en med Micah's personlighed.

Hans blik gled kort ned til hvor dæmonens ben var ved at glide op mellem hans, og sukkede. Ja, normalt var Micah til lidt af hvert, men han var så absolut ikke i humør til det lige nu. "Det tror jeg nu ikke 'bare' lige vi gør... Og tro mig, du skal nok slappe af..." sagde han derpå med et skævt, lettere sadistisk smil, som han koncentrerede sig om lyden af dæmonens hjerte... 'Rakte ud' med sin evne, holdt noget af blodet fast der... Så hans hjerte var tvunget til at slå langsommere, og give mindre iltet blod ud til resten af Camden's krop, hvilket forholdsvist nemt og effektivt nok skulle få sløvet ham ned, nu hans krop ikke fik al den energi den havde brug for.

Normalt var Camden endelig den type som slet ikke kunne slappe af.. Selv når han var tæt på bevidstløshed fra druk, kunne han stadig ikke slappe af. Han havde bare konstant denne her skide energi. Så meget at hvis han skulle putte med nogen? Skulle de nærmest binde ham fast til sengen, ellers ville han hoppe op som en optrukket fejder. Så derfor havde han endelig bare givet Micah et skråt op flabet grin, da han igen nævnte med at slappe af. Han var endelig også lettet over at manden ikke hoppede med til hans utrolig dårlige flirten..

Regnen havde på dette tidspunkt endelig gjort dem begge helt gennemblødte, men Camden var nok den som endelig havde største problem med det. Han frøs utrolig meget, specielt med den uddøde så tæt på ham. Han så ned pludselig og lagde hænderne over hans egen bryst, da han mærkede hvordan hans hjerte blev tvunget i ro. Han gispede og lagde hovedet tilbage. Det var ubehageligt.. Meget.

”Hvad i al helvede!” Råbte han lidt op, dog blev hans krop sløv og han kunne knap nok stå på hans egne ben. Den utrættelige energi han havde kørt før, var også for at holde sig selv i gang, med hans sult. Men nu? Nu kunne han virkelig mærke det og han blev lidt bleg.

Selvsagt rørte kulden absolut ikke Micah. Nu hans egen krop aldrig var varm længere - måske kun en smule lunken når han liiige havde drukket en masse blod - så var det selvfølgelig ikke noget der havde nogen videre konsekvens for ham, mens han udmærket godt vidste at kulden kunne gøre en hel del ting ved folk der ikke var udøde på samme måde som han selv var, værende en vampyr.

Et skævt, sadistisk smil der lige så fint viste hans hugtænder, kom stille og roligt frem som han mærkede hvordan Camden blev mere slatten i det, som hans evne rigtig tog effekt. Det var så rart at den kunne bruges mod næsten alle så effektivt her - havde man et hjerteslag, så kunne han sørge for at du knap nok kunne bevæge dig. havde du ikke, så kunne han bevæge dine lemmer mod din vilje. Noget så praktisk i situationer som dette, jo. "Åh, det her? Jo, du pissede bare en af, der kan påvirke alle jer der stadig har et hjerteslag..." forklarede han stille og roligt dæmonen, smilet mere selvsikkert end før. "Så... Nu hvor du endelig slapper af... Så lad os se om vi ikke kan løse det her på en eller anden måde... Måske ved at du først giver mig en ordentlig undskyldning, hmm? Den du gav mig derinde var jo lige til at grine af..."

Camden mærkede hvordan hele hans krop virkelig begyndte at ikke ville bevæge sig meget.. Han endte faktisk med kun at blive holdt oppe af vampyren. Han gispede svagt og tog sig mere til brystet.. Hvis han havde kræfterne? Ville han teleportere væk, men han kunne ikke lige nu og siden vampyren holdt fast i ham? Så ville han blot komme med, og det krævede bare endnu mere energi.

”Ugh.. For helvede.. Fint, undskyld fordi jeg ødelagde din mad!” Sagde han og stirrede lidt op på Micah.

”Sådan, giv så slip og lad mig gå, jeg skal selv finde noget mad.” Han vendte blikket væk og så sig om, før han samlede lidt spyt i hans mund og spyttede det ud på Micah’s sko.

”Forbandede vampyrer og alle jeres idiotiske forestillinger om at være bedre end os..” Brummede han lavmælt imens han prøvede at flå Micah’s hånd væk fra ham selv.

Micah slappede lidt mere af i måden han holdt fyren på, nu han vidste at han ikke kunne gøre voldsomt meget modstand, så langsomt som blodet løb igennem hans krop nu. Rent faktisk så meget at han kun holdt eham med én arm nu, selvfølgelig uden problemer - vampyrer var trods alt, helt generelt, stærke, og blev kun stærkere med alderen.

"Godt så... Det var om ikke andet bedre end det du kom med derinde..." sagd ehan så med et lille suk, selvom han atter stirrede olmt på knægten som han spyttede på hans sko, og han selvfølgelig, uden problemer, hørte det der blev mumlet - god hørelse var endnu en del af det at være vampyr. "Sig mig, er du virkelig så dum, eller er du bare så flabet at du ikke aner hvor grænserne går? Sviner du mig virkelig yderligere til mens du stadig er ukampdygtig? Præcis hvor dum kan du være? Det er da intet under at vi føler vi er bedre end sådan en som dig... For lige nu? Der bekræfter du blot den tanke..." sagde han med det sadistiske smil tilbage på læberne, som hans frie hånd hurtigt fandt dæmonens hals, og langsomt klemte til. Ikke at han rent faktisk ville kvæle ham... Kun sørge for at han blev nødt til at gispe efter vejret, bare for at se om han nu ikke kunne få lidt panik frem i fyren.

Camden stirrede på manden og ja, mærkede hvordan hans krop blev svag. Han kunne intet gøre lige nu, andet end at prøve at holde hans stolthed oppe, hvilket endelig var svært, siden ja.. Han hang her. Et svagt gisp kom fra ham, da hans luftveje blev blokeret lidt og han lukkede hans øjne og drejede hans hoved væk. Langsomt trak vejret, han panikkede endelig ikke. Mange ville nok og allerede have begyndt at trygle for at overleve uden skader. Men nej, Camden gjorde ikke sådan. Langsomt så han tilbage på vampyren og gryntede lidt.

”Giv slip på mig.. Og gå din vej..” Sagde han svagt, med lidt-.. Besvær, men fik sagt det.

"... Er du virkelig så dum at du ikke ved hvornår du skal give op? Forklar mig, bare for sjov..." sagde han så med et lille suk, men smilede derefter som han lænede sig tættere ind mod dæmonen, for blot at hviske ham i øret; ".. Hvorfor skulle jeg lade dig leve når du så åbenlyst ikke kan finde ud af at holde dig selv i live, alligevel?"

For når man ikke vidste hvornår man skulle begrave attituden for at overleve, ja, så var ens overlevelsesinstinkt vel ikke ligefrem det stærkeste i verdenen, og derfor noget der ville fejle før eller senere. Så svag som dæmonen havde været fra starten var han da vist heller ikke ligefrem god til at finde sin føde! Hahah! Og så skulle Micah bare lad eham gå? Virkelig? Var det ikke at gøre ham en tjeneste at slutte tingene for ham?

”Hmmm.. Fordi du finder mig så charmende og sjov at lege rundt med, at du ikke gider have dit sjov til at forsvinde nu?” Grinte han lidt og så op på manden, selvom han godt selv vidste.. At hans liv nok gik en vej lige nu.. Han var endelig ligeglad faktisk. Nok en ting som mange blev skræmt af ved Camden.. Han var ligeglad med om han levede eller ville dø.

Efter noget tid, lod han begge hans arme falde til siden og stod endelig blot og stirrede tilbage på Micah, selvom han gispede efter luft. Dog-.. Var det som om hans egne øjne allerede var døde i det?

"Charmerende? Det tror jeg nu ikke ligefrem..." sagde Micah blot roligt, og lod atterøjnene glide over fyren. Pæn var han dog, men det var vel ligeså meget grundet den type dæmon han var, i alt fald hvis han skulle dømme ud fra de folk hans lugt mindede ham om... Så måtte det her være endnu en incubus. "Sjov? Måske... Mest grundet hvor patetisk du kæmper imod. Hvilket vil sige, ikke særlig meget."

Men at dræbe ham lige her og nu blev måske alligevel lidt for kedeligt, lidt for forudsigeligt? Micah's temperament havde i alt fald nået at lægge sig en smule igen siden de var inde på kroen, og han overvejede nu en del andre muligheder. Spørgsmålet var bare hvilken han ville nyde mest. Som han stod der og overvejede, og med hvor tæt Camden var på ham, var det nok også nemt at lægge mærke til, at medmindre Micah snakkede, ja, så trak han så heller ikke vejret. Han brugte trods alt udelukkende luften til at tale... Han havde ingen brug for ilten, som langt de fleste andre, nu han som vampyr alligevel mest af alt var et omvandrende lig med unaturlig stor styrke, hurtighed og skarpe sanser. "Men nuvel... Det bliver måske ikke lige her og nu jeg vil ende det for dig, så... Hvis du kan komme på én sjov ting jeg kan bruge dig til?"