Sv: In sickness and more (Sean)

af **Sean** Tirs 24 Jan 2023 - 7:45

Der var ikke meget Sean kunne hjælpe med, som Delilah kæmpede. Det eneste han kunne gøre, var at være her. Så det var han. Ligeglad med blod og slim, der blandede sig i det lunkne vand og gjorde hans fødder og bukser beskidte. Han havde trådt rundt i lignende før. Det betød intet.
Og som barnet kom, havde han samlet hende op fra bunden af badekarret og hurtigt viklet det nærmeste stof om hende. Med et flig havde han fjernet lidt slim fra omkring hendes øjne og mund. Levende, og stille på samme tid. Der måtte også ske meget i den lille krop, der pludselig var fri - en skræmmende følelse, måske, efter den varme sammenklemte fornemmelse inde i moren.

Moderkagen fulgte trop. Livets træ. Og uden nogen interesse for Sean.
I stedet gav han barnet til Delilah. Der var et bånd mellem mor og barn som han aldrig ville kunne erstatte, og lige nu havde barnet brug for den tryghed. Dæmon eller ej. Så meget vidste han, så meget fornemmede han, så meget sagde han tanker ham. Havde han ikke hørt historier, og set andre familier?
Men at se det så direkte som nu. Det var en erfaring han ikke havde haft før.
Han rejste sig. Hans ben var tunge. Faktisk var hele hans krop tung. Han trådte ud af badekarret og tørrede sine fødder lidt i et af de stykker stof han havde hentet. Kun for at sætte sig på hug ved siden af det skårede badekar og kigge på de to. Gengældte Delilahs blik med et lille smil. Et oprigtigt smil.
Uanset hvad der skete, ville der være et barn mellem dem nu. Uanset hvad der skete, var de en slags familie nu. En underlig tanke, som Sean aldrig direkte havde søgt sin egen familie før. Det gik først rigtigt op for ham nu.
Tanken om hvad Delilah ville sige til de tanker fik ham næsten til at grine.

Han trak vejret dybt og lod en finger glide hen over pigens pande. En rynket klump lige nu. Men en dag en stærk pige.
"Verden vil altid være lort. Det er derfor vi har brug for hende" bemærkede han en anelse kryptisk, men i en let tone og med et smil, der kunne tyde på at selve hendes eksistens måske var et lyspunkt, mere end fordi hun skulle ofres eller gøres til helgen.
"Kom dig lidt. Jeg vil se til at vi kan komme væk herfra"
Sean rejste sig halvt, før han faldt halvt ned igen og så på dem endnu et øjeblik. På pigen. Så lænede han sig ind over kanten og kyssede hende let på panden.
"Vi skal have et navn til hende. Må jeg foreslå Ishtar?" Han så på Delilah, en smule entusiastisk, som om ny energi bølgede igennem ham. Var det...Glæde?

Uanset Delilahs svar, ville han snart rejse sig og gå udenfor. Der ville han trække vejret dybt et par gange og stirre op i himlen. Nyde øjeblikket, i alt den glæde og hårdhed. Den råhed der lå over hele situationen, over hele dagen. Født i krig, næsten.
Så gik han over til vognen. Hestene var blevet spændt fra, så dem måtte han først finde og spænde for igen. Derefter ville han gå ind i huset og samle de få ejendele de måtte have smidt over det hele, og som kunne være gode at få med hjem igen. Som våben. Som andre nyttige spor fra de døde folk.
Kun for at samle så mange puder og tæpper han kunne, så Delilah og barnet kunne få en så behagelig - og sikkert alligevel ubehagelig - tur hjem som muligt. Først da gik han ind for at finde dem igen.

af **Delilah** Fre 10 Mar 2023 - 18:22

Den lille pige var fugtig og rynket mellem Delilahs arme. Det lille hjerte dundrede afsted i brystet, og det forskrækkede skrig fra pigens læber var svundet ind til en rytmisk vejrtrækning. Store, blå øjne stirrede op i luften, som om pigen forsøgte at regne, hvor at det fandens lys var kommet fra. Et halvt smil sitrede om Delilahs læber.
Delilah løftede blikket en anelse ved Seans kryptiske bemærkning, men hun nåede ikke kommentere på det, før pigen boblede nogle små lyde, og Delilahs opmærksomhed igen var fanget. Delilah sad stadig omringet af den blodige væske i badekarret. Rødlige skvulp farvede hendes hud ved den mindste bevægelse, men det generede hende ikke.
Hun nikkede, da Sean snakkede om at komme væk. Han havde ret. De kunne stadig være i fare, for selvom kvinden lå død nedenunder, så vidste de stadig ikke, hvorfor kvinden havde taget dem. Der kunne være andre lige rundt om hjørnet. Kvinden kunne have tilkaldt forstærkninger. Det var ikke til at vide. Og lige nu havde Delilah intet ønske om at finde ud af det.
"Ishtar?"
Delilah smagte på Seans forslag. Hendes røde blik hvilede på det lille, sammenklemte ansigt i hendes favn, mens hun forsøgte at få navnet og ansigtet til at passe sammen. Så hævede hun blikket, så de lange øjenbryn ramte hendes svedige pande og klistrede sig sammen med sveddråberne.
"Det kan jeg godt lide."

Delilah blev siddende på hug i det blodige vand i flere minutter, efter Sean var gået. Tiden var gået i stå omkring hende, og mens det lille væsen i hendes hænder vænnede sig til den kolde luft og det skarpe lys, sad Delilah helt stille. Men til sidst rejste hun sig op.
Vandet pjaskede ned af hendes krop og ud over badeværelsesgulvet, da hun trådte ud af badekarret. Større og mindre stykker af porcelæn lå spredt ud over gulvet, hvor hun havde flækket badekarret under sit stramme greb. Delilah vippede forsigtigt Ishtar over i den ene arm og tørrede sig hurtigt med et stykke stof, før hun fik trukket sine bukser på igen. Så fandt hun et nogenlunde rent og tørt stykke stof og viklede det om den lille barnekrop.
Smerten dunkede stadig i hendes mave. I hendes lår. I hendes underliv. Hun kunne mærke blodspor sive ned i læderbukserne, og smerte skyde som ildtunger hver eneste gang hun bevægede sig. Men det betød ikke noget. Hun havde prøvet værre.
Delilah mødte Sean, der var på vej ind i huset. Hun nikkede halvt mod de blodige spor mod det rum, hvor de selv havde været fanget kun få timer tidligere. Nu føltes det som en evighed siden.
"Har du fundet noget, der forklarer, hvorfor vi er havnet her?"
Delilah kørte fraværende en fingerspids fra Ishtars næsetip til pande. Fingeren var lyserød af blod.
"Eller skal vi se om vi kan finde noget på dem? Vi kan ikke risikere, at hun har en eller anden idiotisk makker, der laver et lignende stunt lige om et øjeblik."
Hun lagde Ishtar en smule bedre tilrette, nærmest som for at understrege sin egen pointe. Men hendes flammende øjne slap ikke Sean på noget tidspunkt.
"Og hun lignede typen, der har en idiotisk makker til at fuldføre hendes planer."

af **Sean** Man 20 Mar 2023 - 7:35

Og der stod de. Stadig smurt ind i blod. Lige født, og nu med barnet på armen. Formentlig både enormt træt og fuld af smerter. Men han ville ikke forvente mindre af Delilah. På det punkt mindede de om hinanden. Bevares...Uden Sean kunne føde, selvfølgelig.
"Jeg fandt ikke så meget"
Og egentlig var hans tanker også et andet sted lige nu. At få dem sikkert hjem til byen. Der kunne han bedre garantere sikkerheden, selv om det også var fra byen de var blevet taget. Men mon ikke Delilah var enig i at bruge et par dage i huset?
Til Sean havde fået bedre styr på situationen.
"Jeg sender nogle af mine mænd herud for at rydde op og samle spor. Lige nu vil jeg hellere have jer med hjem. Jo længere vi venter her, så større er sandsynligheden for at en idiotisk makker dukker op"
Hans stemme efterlod ikke rum til diskussion, og ved slutningen af hans sætning havde han også allerede vendt sig og var på vej ud af huset igen.
Hvis Delilah ville det, kunne både hun og Isthar blive bragt op i vognen. Sean ville sætte sig foran og sætte den i gang. På vej hjem i sikkerhed, hvor bad og mad ventede. Det var ikke fordi de var nogen lykkelig familie, hvor mor og far var fundet sammen af kærlighed. Men Sean havde alligevel en ide om at tilbringe lidt mere tid derhjemme det næste stykke tid. Både for at lære Isthar at kende, og for at hjælpe til. Han ville ikke gentage tidligere fejl - hvor uvidende han end havde været om tidligere børn, før de pludselig var dukket op. Denne gang ville han være der. Og tage sig af sin pige.

af Sponsoreret inhold