A Drunk Cat And A Royal Dog. - Riek and Fen

Sted: Parken
Tid: 16.40
Omgivelser: Parken xD

Parkens stilsomme og fredfyldte atmosfære hænger tykt i luften,
de fattigere kvarterer er måske inficeret med fattigdommens håbløse stilhed,
og det royale kvarter er til renden af det metaforiske glas, fyldt med den elitære snobbet stilhed.
Men en parks idylske og natur-nære stemning, giver en mere ren og ærlig stilhed,
en stilhed ikke skabt af afmagt,
en stilhed ikke født af elitærisme,
blot en stilhed, et sjælsom stilhed, hvor ens sjæl taler mere klart og tydeligt til en, end de i trængte og overproppet bygader.

Men ingen stilhed er immune overfor at blive brudt.
Denne gang er idealismens fred aflyst af den bragende lyd af opstillede hvide borde, som store opsætnings eksperter træt ligger med tung hånd, som om de gav slip på en sæk med tunge kartofler.

Den den torden af nedsatte borde, kom en melodi af klinkende gafler, flasker og andet som skulle bruges til dagens cermonaliske anliggende.

Og selvom folk sikkert kom af alle mulige årsager, kulturelle eller sociale,
så var der en lille kat, som elegant betrådte det tørre græs, med dens elegante poter, som flittigt og ivrigt lod det ene lille skridt efter det andet, komme nær et af de pæne borde.
Som et rovdyr der iagttager dens bytte med et animistisk og primitivt rovdyrs blik, så denne sne hvide kat op på det store bord, mens den tunge langsomt gjorde dens intentioner klare, da den menenske-agtigt slikkede sig selv om munden, da en flaske med vin bliv sat ned.

GRATIS VIN!!!!!!
Det var det eneste Reik vidste om idag.
Det kunne være efterfuldt af et drabeligt blodbad, med ham som center fokus, men hvis der var gratis vin, så fandt man ham der.

Reik transformeret sig tilbage til et mere menneskeligt udsende, før han lod sine små spinkle fingre gribe omkring en af stolenes ryglæn, før han så i en selvglad ansigtsmine, trak stolen tilbage.

Han rettet på sit lange hvide bløde hår, så det ikke kom i vejen, når han om to sekunder, ville forvinde så dybt ind i den flaske vin, at man ville blive nød til at sende et ekspeditions hold, for at få ham ud.
Riek fik et blik fra en af de store bord-liggere, som nok antog hans feminine kropsbygning, hans glatte ansigts former, og hans halvbrede hofter, som et tegn til, at han var en tøs.
Men Riek smilede bare tilbage, og sagde hej, men en dyb og ro stemme, som man mere ville forvente hos en to meter høj krigs general, og ikke en knap 1.70 høj fyr med lange negle og make-up på øjenvipperne.

Manden kigget væk og kom tilbage til arbjedet.

Reik fik endelig placeret sig smidigt ned på stolen, og rakte ud efter flasken.

(Udseende: ¤)

Fenrer havde set frem til denne dags begivenheder, ret så længe. Dette var ikke bare en festlighed til folket, men en chance for at kunne slippe væk i mylderet, og være en anden end kejseren for en aften. Han havde sat op til bal på slottet, men havde gjort det klart at han ikke agtede at deltage, da der var statslige anliggende at tage sig af. Tungt er hovedet der bærer kronen.

Fenrer havde naturligvis ikke tænkt sig at ankomme som han var, men havde istedet skiftet form, for bedre at kunne nyde dagens festligheder. Han ville ikke pludres for, han ville feste, drikke og forhåbentlig glemme sine sorger for en stund.

Han anskuede parken, og dennes opdækning, i al dens pragt. Her var opsat borde med opdækning der kunne rivalisere tiderne under Valerya, og spise og drikke, der var næsten ligeså eksotiske som dem der blev nydt ved hoffets borde, selvom der ikke var nær nok til at kunne mætte hele byen, og derfor opstillet vagter til at sørge for ordentlig uddeling. Lanterne der skinnede i alle regnbuens farver, og bannere der bar Sunfurys sol.

Ved bordende fik han øje på en ung herre, gik han da ud fra, der sad og tog til sig af vinen, som en af de første. Det var en person efter Fenrers eget hoved. En man måske kunne drikke med, specielt nu, hvor de fleste så ud til at være travlt optaget med den delikate spise, inden hovedmåltidet kom til, og erfor var optaget andetsteds.

Fenrer nærmede sig, og kunne med det samme lugte kat, og seje led, så personen her var altså en formskifter, uden tvivl. Dette gjorde blot Fenrer endnu bedre tilpas, for om ikke andet, så havde de da deres art tilfældes.
Han satte sig ned ved siden af den yngre, og rimeligt feminine fyr, med et let bump og langede selv ud efter en flaske. Fenrer rev proppen af flasken og satte den til læberne. Han vurderede lidt på vinen, inden han vendte sin opmærksomhed mod sin bordmakker.
"Du ser ud til at være en nyder.." sagde Fenrer med et smil, og nikkede til flasken som den unge mand selv sad med ".. Er det så af smag eller effekt?"

Da en person satte sig ned ved siden af Reik, kunne han ikke lade vær med at lave et lille skjult kig, uden at dreje hele hoved.
Kigget var bare for at tjekke om det var et ansigt Reik kendte, fordi måske kendte han ansigtet fordi han skyldte vedkommende penge.

Men da det var en eller fremmede, så gladeligt fejret Reik med endnu et glas vin. DET var da værd at fejre.
Så opdagede Reik en fulg i et træ, som gav mad til sine unger. DET var vel også værd at fejre! så et lille glas til.
og sådan bliv Reik ved, indtil flasken var tom og han havde fejret alt som man kunne kategorisere, ligegyldigt om man kategoriserede med bogstaver eller tal.
Det mindede Reik om matematik! og DET er vel også en fejring værd! Så glasset fandt endnu engang op til de små læber.

Riek bliv afbrudt i hans plyndring af flaskens våde skatte, da den tidligere nævnte herre kastede ord i Rieks retning.

Riek reagearet altid med et imødekommende smil, før han overhoved havde absorberet de indkommende ord, eller formuleret et sammenhængende svar.
Riek tyggede lidt mentalt på ordne, før han svaret, men det var ikke meget mere end et sekunds tid
"Nyder? Bro, man nyder en solnedgang. Man fortære vin, my guy"
Riek grinede lidt af sin egen sætning, hverken højlydt eller længe, men en lille smule chuckle kom da fra ham.
Manden forsatte med at snakke, og Reik rystede sit varmen mentale tæppe af alkohol komfort af sig, for at kunne samle nok koncentration til at svare

Ordne fløj ind i hjertet på Reik som et spyd igennem hans brystkasse.
Hentydningen af at han drak for effekt, for at glemme, var en smertende sandhed,
men så hurtigt som Reik bliv trist, kastede han tristheden fra sig.
fordi hvis der var noget han kunne vinde en guld medalje i, så var det trauma-kastning.

Reik var uvis om hvor meget hans tristhed kunne vises, han var god til at fastholde en smilende facade, men det kom vel også an på hvor gode øjne denne fremmede mand havde.

Reik rejste sig op, kastede armen frem med et solidt greb på flasken, og råbte "Hvorfor ikke begge?!"

Reik satte sig energisk ned igen, og kiggede smilende i retningen af manden, men nogle små forvirret folk gik tilbage til deres egne sammentaler, efter den højlydte Reik var færdigt med at fylde lydrummet
"Så, hvem er du? Du dufter af familie. Racemæssigt"
Reik pegede i retning af mandens egen tætteste flaske
"Drik før konge-vapsen kommer og sniffer din numse af"
Reik kom lige i tanke om, at manden måske kunne være en nationalist som elskede kongen over alt, og Reik orkede ikke at skændes med en råbende monarch-fanboy.
"Ingen respekt selvfølgelig!" Var Reik hurtigt til at ytre.

Men efter et par sekunder gik det op for Reik, at han havde sagt ingen resperkt, istedetfor ingen disrespekt.
Han gav sig selv en svag dumflad, og kiggede i mandens retning "Disrespekt. Ingen disrespekt til vores-"

Kom så Reik, du kan sige noget sødt. noget neutralt. noget positivt. du behøver ikke finde alle muligheder for at presse en joke ind.
"Til vores ærede kødben-gnasker"
Goddammit. Reik havde en selv-discipline some en plastik pose i vinden.

Ja, hvorfor ikke begge. Fenrer nikkede til den unge mands ord og satte flasken til læberne. Det var en fantastisk vin, alt taget i betragtning, og den var med til at sikre Fenrers popularitet, blandt flere lag af samfundet. En kejser der delte ud med en gavmild hånd, kunne ikke være helt skidt, trods alt. Fenrer havde da også råd til at være gavmild, ikke lig hans tidligere hustru, der havde givet folk ud af ren omsorg og barmhjertighed.

Fenrers eskapader, som den der blev fejret her i dag, havde sikret handel, stabilitet, og fjernet pirateri fra Sunfurys kyst. Hans teori om at frigive slaverne i landet, havde holdt stik, og sikret mere rigdom, om end det havde kostet ham nogle fjender. At det ikke var alle der kunne glædes for deres regents bedrifter, var ikke noget han kunne gøre noget ved, eller gad for den sags skyld.

Fenrer var ikke uvant til at folk kunne finde på at disrespektere ham, til hans ansigt, eller måske ikke lige hans ansigt, men ham i alt fald. Fenrer kunne ikke undgå et lille smil. Han hævede sin flaske til den unge mand "Til nye solopgange og vinen der lader os misse dem"
Endnu et svælg og endnu mere vin, denne aften skulle nok gå hen og blive helt underholdene.

"Jamen jeg er da som du, om end at jeg måske ikke lige er helt så kompatibel med din sande form, som vi to er her og nu, som mennesker""
Fenrer havde klart kunne lugte kat, og mere så nu hvor han sad ved mandens side, men selv var han ulv, og af den mest sjældne slags. Et lille grynt af et grin kom over hans læber, da Fenrers bordmakker gjorde kommentar om de kongelige snifferier.

Fenrer lod manden klumse sig færdig med sine ord, og hævede endnu en gang sin flaske "Til den kongelige kødbensgnasker"
Fenrer tog sig en ordentlig slurk, inden han lod flasken finde sig til rette på bordet, og kastede et glimt over mod buffeten, og mærkede duften af de helstegte svin kilde hans næse. Han havde ikke spist så meget denne dag, men han kunne sagtens vente lidt endnu. Hele situationen mindede ham om de dage han havde indtaget Minotauris, og siddet med sine mænd om aftenen, beruset af vin og sejr, blod og støv.

Han så over på bordmakker og smilede bredt ved de gode minder "Det er forfriskende at finde en med lidt humor og smag på livet"
Fenrer gav manden et let klap på skulderen og fik hurtigt fundet en ny flaske frem fra bordet, ikke at den første var helt tom, men blot fordi der var en ny smag at finde frem, og hvorfor gå glip af noget?
Han hev hurtigt og bevendt proppen op, og satte den til læberne, inden han rakte den videre til manden ved hans side "Navnet er Sean, og du hedder?"

Reik bliv klappet på skulderen og fik smidt et kompliment i hans retning.
Indtil havde han da hygget sig med alkoholen, men en druktur var aldrig helt perfekt uden godt selskab, så Reik smilede stort til manden, før han indtog endnu et glas.
"Du holder en god tone, du siger jo ting som giver undskyldning for snak, men fokuserer også på drikningen. Du er sku en god drikke partner" Sagde Reik efter at have sat glasset ned.

Han tog ´Seans hånd´ "Reik"

Reik havde altid følt et specielt bånd med dem han kunne drikke med.
Det var et uforpligtende men sammenholdt bånd skabt af hygge og smedet i flammerne af høj promille.
Så at finde en ny person, som man bare kunne læne sig tilbage og nyde et stund med, var da dejligt, når det eneste man forventede var 300 flasker vin.

apropos drikke selskab, Reik fik øje på en gammel ven, Gallon Malloy, en tidligere pirat, som Reik havde haft mange eskapader med.
Reik spildte ingen tid med at lave en stor armbevægelse, for at få Gallons opmærksomhed.
Han var også hurtig til at indskyde til den mand han kendte som Sean "Du burde absolut møde Gallon! Idag bliver the shit"

Gallon var klædt i en tung lang læderfrakke, med overfladen ridsede gennem tiden.
Med hver af hans skidt, kunne man høre en knirkende lyd af stål, højt sandsynligt et sværd eller en kæmpe pose mynter, som hang gemt under den store frakke.
Gallons havde velplejet blonde hår, hang frit ned af hans sider, og bliv dasket svagt til af vinden.
hans pose bukser, vægtløse og elastiske, fik ham til at kunne tage store hurtige skridt, og det udnyttede han til at komme hurtigt over til Reik og Fenrer.

Hans smil var lusket og hans blik var udspekuleret, han virkede til at bære en aroma af skurkelighed, og hans halvskjulte kniv i støvlen, dækket i uvasket gammelt blod,
som han nok ville hævde var fra et dyr, hvis man spurgte ham, men duftede af dæmon blod, fik ham ikke til at minde mindre om en slyngel.

tværs af ansigtet, havde han et ar, fra over øjet til ned til starten af hans overlæbe.
Gallon var en tidligere pirat, han stoppede efter Fenrer gjorde det utiltrækkende, men Gallon havde stadig et emblem i hans grove læder bælte fra hans pirat-dage, som enlig ikke var så langt tilbage.
Emblemet var af en to hovedet løve med sort pelt og et kranie i munden på hver af de lumske løver.

"Reik!"  

Gallon omfavnet og løftede Reik i et kæmpe kram, mens han ene hånd, sneg sig ned i Reiks lomme, og fiskede en enkelt mønt eller to. Medmindre Fenrer så ud til at se det, så lod han mønterne glide ned i lommen igen.

"Gallon, det her er Sean" Reik lavede en gestus mod Fenrer "Han er så afslappet og sammentale startende, du vil elske ham!"

Fenrer smilede for sig selv, og til Riek. Fyren var i det mindste ved godt humør, om det så var fordi han havde fået en god sjat indenbords, eller ej, var Fenrer sådan set ligeglad med. Når nu Fenrer selv kunne påskønne en god drikkepartner, så kunne man vel heller ikke beklage sig over den ros som Riek gav ham. For at sige det lige ud, så kunne det til tider være svært at finde nogen der kunne give slip, og bare nyde festlighederne, eller det blotte øjeblik, som dem Der er trods alt var i dagens anledning.

Manden, åbenbart kaldet Gallon, gav Fenrer en ubehagelig fornemmelse, kvalme var det vist, og et koldt gys ned i nakken. Han lugtede uhumsk, og af den type mennesker som Fenrer generelt prøvede at undgå. Det var ikke svært at se at manden tydeligvis hørte til typen af mennesker som Fenrer kun kunne angive som en del af grunden, til at den generelle befolkning kunne komme til at leve i usikkerhed og frygt, hvis ikke mænd, hvis ellers man kunne kalde Gallon en mand, som ham blev holdt i skak, af mænd som Fenrer.

Det undrede egentlig Fenrer at Riek, stolede på folk som Gallon, men han kunne generelt ikke forstå at nogen vil stole på en som ham. Ikke desto mindre faldt Riek manden om halsen, hvilket blot fik Fenrer til at tage en en tår af sin vin, da han ikke havde videre lyst til at give sin foragt for den nytilkomne til kende,, selvom han holde et vågent blik på Gallon ud af øjenkrogen. Fenrer havde ikke i sinde at dømme folk, uden at give dem en chance. Men det skulle da vise sig at være en god ide, at have holde øje med Gaallon ud af øjenkrogen.

Det var ikke fordi Fenrer havde haft brug for at se hånden der gled ned i den påvirkede Rieks lomme, han havde skam hørt mønterne tydelig nok. Ikke at Det var nogen kunst, og man måtte give Gallon at han havde været forsigtig og hurtigt, men Fenrer var bare vant til den slags, fra lang tid før han havde båret de royale klæder. Harmen steg i hans indre som en esse blusset op af en smedjes blæsebælg, pludseligt og voldsomt, nok på grund af alkoholen og hvordan eller behageligt tegnene situation gik hen og blev sur. Fenrer præsterede dog at formane et uændret ydre, igen noget han havde lært for længe siden.

Noget han havde lært for ikke så længe siden, var nogle af de skønne ting der fulgte mad være en skinwalker, var at man ud over styrken, morfologien, farten og sanserne, ret let kunne tage fusen på, og overraske folk, specielt når man spillede sine kort rigtigt.

Fenrer smilede til den store mand, og rejste sig fra bænken med kruset i hånden.
”Jamen goddag Gallon..” sagde han og rakte den store mand hånden, som man så knugede et fast greb som man stirrede ham lige i øjnene, med et lettere velfornøjet blik ”..Jeg tror ikke Vi har haft den fornøjelse jeg mødes før men jeg må næsten sige at jeg omend ikke andet synes at kende din type”
Fenrers greb blev pludseligt voldsomt hårdere, og kunne være tvunget selv den mest erfarne soldat til at trække en forskrækket mine. Det var jo en af fordelene ved at være Skinwalker, det med at have styrken i både muskel og knogler, til at kunne tvinge andre i knæ uden selv vil mærke meget, en ting Fenrer måtte siges at påskønne meget, specielt i situationer som denne her.

Fenrer overvejede kort om konsekvenserne af hans kommende handlinger, var at sætte et nyt druk kammeratskab på spil over, men skulle Fenrer være ærlig, så ville han ikke kunne udstå tanken om ikke at sætte en idiot som Gallon på plads. Fenrer vendte blikket mod Riek med et smil og en overbærende lattermild tone ”Jeg er ked af det, men jeg tror det er på tide at nogen sætter din kammerat her på plads”

Fenrer slap bægeret, og hamrede næven ind i Gallons brystkasse, inden vinen nåede at spilde ud på jorden, og slap Gallons hånd, og trak armen tilbage inden han hamrede den åbne håndflade, mod mandens øre. balancen skulle i alt fald være taget fra ham nu, men for en god ordens skyld fik Fenrer placeret en fod bag hælen på ham inden en ny næve kom susende mod mandens mave. Farten som serien af slag og udfald, var kommet med vil ikke være noget som nogen ville være vant til.

Fenrer vendte sig mod sin nye bordmakker med et undskyldende smil ”Jeg er ked af at reagere så voldsomt, men..” sagde han og bøjede sig ned over den faldende mand, hvor han hurtigt fik gravet mønterne tilbage af lommen, som han så rakte til Riek ”..Jeg tror han snappede noget fra dig”

Fenrer satte sig atter ved bordet var han rakte ud efter et nyt bæger, og kiggede på skrømt overmod Riek ”Jeg håber ikke ja Jeg har gjort dig vred, men Jeg kan Jeg kan en Sådan opførsel i min nærhed..” sagde han med et suk og skænkede mere vin op ”..det gnider bare den forkerte vej mod hårerne”

Gallon smilede selvfedt da der bliv budt ham velkommen, hans glimt i øjet af selvtilfredshed og glubsk rovdyrsmentalitet, skinnede klart igennem.

Han svaret ikke på goddaget, men han gav et anerkendende nik.
Da Fenrer snakkede igen, så gik gallon ene øjebryn lidt op i en skeptisk memik
"Ja, fornøjelsen er helt på din side"
Gallon kastede et fedtet grin over sine læber, meget glad for sin egen joke, og tydeligvis var i eller anden form for overbevidst om at alt han sagde, var en diamant mine for komik.

"Wow, dit håndtr..."
Gallons selvsikre attitude smeltet som smør på solens overflade.
Han havde wrestlede med folk på størrelse med skikkelser næsten kun set i mareridt.
Han havde været kastet nøgen ind i sin konkurrents kampring mod en vred bjørn.
Men nu bliv hans hånd pressede med sådan en enorm magt, at han troet to separate heste havde sparket ham på hver side af hånden, på samme tid.

han havde det som om han, havde ligget sin hånd under en elefants fod.
Et ubehageligt smerteskrig ville have forladt hans læber, men som lyn fra en klar himmel, så svingede Fenrer rundt med ham, hurtigere end Gallon kunne fremmane sine ubehag lyde.

Kampen var hurtig. Effektiv og skræmmende.
Gallons sidste slag i maven,
fik ham til at ligge stille som en tæsket baby,
der havde fået en stridshammer i ansigtet femogtyve gange i træk.

Riek, sad målløs.
Hvad sagde man, når ens nye ven, tævede ens gamle ven.
Han vidste en ting. En ny sip alkohol, var på sin plads! hvordan skulle han ellers kunne samle sine tanker.
Riek drak en usikker tår.
Reik kiggede på de faldende mønster, som faldt fra Fenrers hånd til hans egen.
Reik sagde
"Jeg vidste godt han stjal fra mig, men"

Reik fik ikke fuldført sin sætning, før en vagt med en halberd på størrelse med en kvart flagstang, kom hen.
Hans autoritære og dybe stemme gik igennem luften, mens en anden vagt, bar den bevidstløse Gallon væk.
"Du der! Vold er mod loven! Følg med mig" Mandens tone var ikke en der tilbød indvendinger, og ikke en der gad diskuterer det.

Vagten havde tydeligvis set hændelsen på afstand, og han ville holde kongens fred. Uvis om at kongen var lige foran ham.
"I ære og navn til Fenrer, konge af Sunfury og alle formskifterer, følg med fredligt!"
Manden virkede ikke til at have meget tålmodighed, nok fordi dagen idag skulle være en festlig en, og han ville gerne få disse voldmagere væk fra parken så hurtigt som muligt