I just want to dance and get drunk -Allyson- Caroline -

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Nogle aftner var ganske enkelt skabt til, at man måtte være fuld. Derfor kunne man på denne regnvejrs nat finde Stella inde på dansekroen. Hun dansede vildt for sig, men ikke ligefrem med mændene. De fleste af de her kvinder var alligevel så langt væk at de ikke bemærkede at de dansede tæt med en anden kvinde - de fleste blev alligevel lettere tiltrukket til alt når de var fulde - de fleste. Stella var godt fuld - måtte man jo sige. Hun var på sammetid i strålende humør og bare glad for at have det sjovt lige nu. Hun havde ikke nogle problemer lige nu. Alt var lettet fra brystet imens hun blot dansede rundt til den fængende musik. Da små svedperler begyndte at danne sig i hendes pande holdt hun en pause og satte sig hen til baren for at få sig noget at drikke. En whisky gjorde underværker lige nu - og væsken blev hurtigt sendt rundt i hendes system og forurenede det endnu mere end det allerede var.
Stella rettede sin opmærksomhed på et yndigt fint lille væsen. Nemlig en ganske smuk vampyr. Hun fangede hele Stellas opmærksomhed og det gjorde, at hun ikke rigtig kunne tænke klart i forhold til den kvinde - ikke lige nu. Stella tog en drink med derhen og satte sig ned. "Vil du have en drink?" Spurgte hun med et sødt smil og satte den foran kvinden, hvis hun nu skulle have lyst. Hvis ikke så drak hun den nok selv.

Allyson brød sig faktisk ikke om diskoteker, men det var der vampyrer ofte slog til, så hun havde ikke rigtig noget andet valg end at tage derhen. Musikken var for høj, der var for mange væsner, og hun brød sig i det hele taget bare slet ikke om det. Heldigvis var varmen ikke længere et problem. Der plejede altid at være helt vildt varm i diskoteker, men nu hvor hun ikke kunne mærke varme mere, så var det ikke et problem. Hun stod henne ved baren med ryggen lænet op af en væg. Hendes blå iskolde øjne søgte efter vampyrer, der prøvede at narre et menneske eller et andet væsen med ud for at få blod, eller ville være så dumme at prøve på at få det indenfor. Allyson havde en sort læderjakke, hvid tanktop, sorte stramme bukser og sorte sko på. Hendes pistol var gemt i en skjult lomme i læderjakken. Hendes brune hår var sat op i en høj hestehale.
Allyson hørte en kvindelig stemme, der spurgte om hun ville have en drink. Allyson så hen imod kvinden og kneb øjnene lidt sammen. "Nej tak." Svarede hun uden tøven og så væk fra kvinden igen. "Jeg er ikke interesseret i at blive fuld." Sagde hun og trak på sin ene skulder.

Selvom kvinde takkede nej blev Stella ståene der. Hun drak dog blot selv begge drinks hurtigt og satte dem på en bakke en tjener kom forbi med i svinget. Så klappede hun kort hænderne sammen og smilede stort samt venligt. "Altså en drink skader ikke, men flere så bliver man fuld. Men det var ingen der sagde man behøvede det." Blinkede hun kort. Den marmorblege hud kvinden ejede var fejlfri. Den så noget så fantastisk smuk ud, at Stella havde lyst til at køre sine fingre henover den for at se om den var så blød som den så ud til. De krystalagtige øjne var fangende og lignede diamanter. Om det var alkoholen i hendes blod eller om det var hendes egen mening.... det var et godt spørgsmål som hun ikke lige nu selv kunne finde svar på. "Men så tag i det mindste en snak med mig?" Spurgte hun med en smuk og dragende stemme - ikke forbi at hun var bevidst om den - eller når hun var fuld var hun - at hun havde glemt det når hun var ædru var ja - noget andet. Man kunne godt se, at Stella havde fået noget at drikke. Hun virkede overglad eller overtræt. Men det gjorde ikke, at man kunne se, at hun ikke havde det sjovt.

Allyson lyttede halvt med til det kvinden sagde. Hvorfor gik kvinden ikke bare? Det var ret distraherende at hun blev ved med at snakke. Allyson fulgte en mandlig vampyr med øjnene, der gik hen imod en ung kvinde som stod for sig selv henne ved et hjørne. Tøvende så hun på kvinden igen, men denne gang lagde hun ikke skjul på at hun var irriteret. "Jeg har travlt." Sagde hun. Hun var upåvirket af kvindens dragende stemme, da hun knap nok lagde mærke til hende.
Allyson kneb øjnene lidt sammen, da vampyren begyndte at føre pigen udenfor. "Undskyld mig." Sagde hun hurtigt inden hun fulgte efter vampyren og pigen. Efter et par minutter vendte Allyson tilbage. Hun havde stoppet vampyren i at drikke pigens blod, men desværre havde vampyren nået at flygte, men det vigtigste var at pigen var i sikkerhed. Allyson stillede sig ved det same sted som før, uanset om kvinden stadigvæk var der eller ej.

Stella var lidt halv fornærmet, men hun fordi, at hun var fuld og det gjorde hende så uklar i hovedet som hun kunne være. Det gjorde hende også irriterende stædig så da vampyren holdt hun hende stille op af muren og kiggede hende dybt i øjnene- Da Stellas blik landede på læberne på den smukke kvinde foran hende. Stella kunne ikke gøre for det, normalt var det ikke nået hun faktisk gjorde, men lige i dag... så var hun ikke klar nok i hovedet til at tænke overhovedet. Hun var helt væk. I sine egne tanker og egne behov.
Stella lod sine læber glide op på Allysons læber i et kys og det var ikke fordi, at Stella havde i sinde at lade den unge vampyr gå - det var måske lidt grænseoverskridende for den unge vampyr - men den fulde dæmon var altså ligeglad lige nu.

Det var over et år siden - at Caroline havde følt sig fri og nu var friheden. I morgen. Så ville hun starte sin søgning på sin familie og finde dem allesammmen forhåbeligt. Hun håbede da på, at der ikke var flere der var væk. Hendes hud var stadigvæk ligeså mælkehvid og fejlfri som altid. De blonde lokker krøllede perfekt ned over hendes skuldre og fik de krystalblå øjne til at virke så vidunderlige - specielt i måneskinnets lys. Selvom det havde regnet var Caroline så hurtig på benene at regndråberne næsten ikke havde berørt hende - der var i hvert fald ikke en eneste skygge. Stærk var hun. Stadigvæk. Også efter, hvor hun lige var undsluppet fra. Derfor skulle hun have sig et par drinks. Hun havde udset sig et par uskyldige mennesker der dansede uden at vide faren der mødte dem. Så snart Carolines tænder var blottet og stukket ned i den førstes hud og blodet hurtigt var tømt fra kroppen og gjorde den blev ligbleg - uden tegn på liv overhovedet. Derefter var det den andens tur og Caroline satte dem på to stole så det lignede at de sat og snakkede. Derefter tørrede hun sine blodige læber med sin håndryg og kiggede rundt om sig. Musikken var høj og det var længe siden hun havde hørt den tale så meget til hende, som den gjorde lige nu. Dog var fest humør ikke det hun var allermest i - eller jo - når hun var i selskab med Sean. Hvilket måske var lige det hun trængte til? Carolines blik slog sig dog hurtig fast da hun så en dæmon... kvinde?! Så og kysse hendes lillesøster. Regel nummer et - ingen numre eller smarte tricks imod hendes lillesøster..! Caroline fløj nærmest igennem rummet og trak dæmonen i de lysebrune lokker så hun landede på gulvet. Hun hævede på et bryn - der var nået over ansigtet og udstrålingen.. Hun kendte folk nok til at vide, hvem hun mindede hende om. Julian, Josh og Locan. Ikke den bedste kombination, men det var ikke en løgn. Selv færten fra Josh begyndte hun at kunne dufte - hvilket måtte betyde, at Josh og dæmontøsen var i familie på en eller anden måde. OG at det måske ikke ville være det smarteste at rive hjertet ud på hende - eller selvom hun havde lyst til at give hende en lærestreg ville hun have fundet ud af kvindens relation med Josh først. "Hvad fanden har du gang i med min søster, bitch." Udbrød Caroline uden at tøve og slog tilbage med sine lyse lokker og blottede sine voldsom farlige tænder - længere end en normal vampyrs. Det var ikke ligefrem hende man skulle løbe om hjørner med. "Og hvad fanden har du gang i?" Spurgte Caroline så Ally bagefter og kiggede hende i øjnene.

Allyson havde håbet at kvinden var gået igen, men desværre havde hun ikke været så heldig. Måske gik kvinden hvis hun ignorerede hende længe nok? Allysons ideer om hvordan hun kunne få kvinden væk blev afbrudt, da kvinden pludselig holdte hende oppe af muren. Da kvinden var så tæt på kunne Allyson let genkende dæmonfærten. Hun knyttede sine hænder og var klar til at skubbe kvinden væk, men før hun nåede det, mærkede hun dæmonens læber imod sine. Allyson spærrede sine øjne op i chok, men da hun var så chokeret kunne hun ikke koncentrere sig om at skubbe dæmonen væk. Heldigvis blev hun reddet. Allyson åndede lettet op, da dæmonen blev hevet væk. Allyson så hen imod personen der havde reddet hende og blev igen chokeret, men chokket blev hurtigt skiftet med vrede. "Hvad jeg har gang i?! Hvad har du haft gang i?! Du har været væk i et år og du har intet sagt til mig! Du forlod mig, da jeg behøvede dig mest!" Allyson var tæt på at råbe, men holdte det inde. Hun pegede på dæmonkvinden. "Hun kyssede mig! Jeg ved ikke engang hvad hun hedder, hun kyssede mig bare lige pludselig!" Allyson så igen på Caroline. "Du forsvandt kort efter du havde forvandlet mig. Lige siden da har jeg kæmpet imod tørsten og levet af dyreblod. Du har sat mig i dette helvede!" Nu råbte hun. Tårer gled ned af hendes kinder. Vrede, gråden, alt det hun havde holdt inde siden hun var blevet vampyr røg ud nu.

Stella blev svunget ned i gulvet og det gav et ordenligt slag imellem hendes skulderblade og hun slog blikket op. De fængende lyse lokker klædte nu den koldblodige kvinde godt. Vampyr og vampyros. Stella havde set en vampyros et par gange nok til at genkende dem. Den ekstra hvide hud var ikke til at fejl af overhovedet. Familie drama af sin egen slags kunne hun næsten se, da de snakkede sammen. Stella vidste ikke om skulle blive liggende, rejse sig og smutte eller rejse sig for at hente nogle popcorn - vent var det nu det fulde hoved der talte igen. Hun burde virkelig gå hjem og gå i seng. "Mit navn er Stella, hvis det skal være relavant på nogenmåde." Mumlede hun højt nok til, at de ville kunne hører det. Så tog hun sig til hovedet og kiggede skiftevis på de to kvinder foran sig. "JEg må sige, at jeg er skyldig. Hun havde intet med det at gøre." Kom det fra dæmonen som ligeså stille havde overtalt sig selv til at rejse sig op på vaklende fødder. Hun satte sig dog hurtigt på en stol for ikke at falde eller slå sig voldsomt.

Selvfølgelig vidste Caroline godt, at der fandtes kvinder i den verden som ikke ligefrem var til mænd, men til det samme køn - og det var okay med hende at de fandt sand kærlighed osv. men det skulle bare ikke lige gå udover hendes lillesøster - specielt ikke fordi, at Allyson ikke ligefrem havde givet udtryk for at være til det samme køn som hende selv. Caroline skulede koldt over på dæmonkvinden. Fuld - det måtte også forklare en del af kvindens situation og måske burde hun få hende hjem og i seng? Caroline fik tankerne et andet sted da Allyson snakkede om, at hun havde haft forladt hende. På en måde og på en måde ikke - det havde ikke ligefrem været et valg for hende at smutte - og hvis hun kunne spole tiden tilbage til inden hun blev kidnappet havde hun gjort det for at være klar. Caroline snak en klump. Dyreblod - det var ikke ligefrem det hun havde håbet på at hører hendes søster drak - der var så mange gange Caroline var flippet ud på Eliza over at drikke dyreblod, men hun håbede da på - at hun kunne lære Ally at drikke som en rigtig vampyr og kontrollere sig selv på sammetid som hende selv. Caroline måtte bide sin søsters gråd i sig og vreden som hun lagde ovenpå sin sjæl som en skyldfølelse der ville jage hende i længere tid endnu. "Ally. Hør. Tag en dyb indånding. JEg er her nu, og jeg har ikke i sine at forlade dig okay? Jeg skal nok hjælpe dig med at styrer det hele. Det lover jeg. Tingene har været kompliceret og hvis det ikke havde været for dig - så tror jeg ikke at jeg ville have overlevet det sidste år." Svarede hun og lod sin hånd stryge henover det bløde brune hår inden hun omfavnede Allyson og lagde sit hoved ovenpå hendes. "Undskyld Ally. Undskyld." Hviskede hun og lukkede smertefuldt sine øjne i, imens tårene brændte omme bagved for at komme ud, men de var i en fangekælder som var ikke var en nøgle til.

Allyson ønskede ikke at skade mennesker, shapeshiftere, eller andre væsener, udover dæmoner og vampyrer. Selvfølgelig hvis nogen truede hende, og vedkommende ikke var dæmon eller vampyr, så ville hun forsvare sig selv. Det havde været det værste år i hele hendes liv, udover det år hvor deres forældre var blevet dræbt. Allyson så kort på dæmonen, da hun snakkede. "Vær du glad for at min søster hev dig væk. Hvis hun ikke havde ville du ligge død på gulvet lige nu." Snerrede Allyson, trods dæmonen ikke havde været uhøflig. Ikke tale om at hun ville begynde at kalde dæmonen for Stella, trods det var hendes navn. Allyson så på Caroline igen, men hendes blik vendte sig hurtigt imod gulvet. "Og hvis det ikke var for Josh ville jeg have stillet mig ud i solen." Mumlede hun lavmælt, og trådte et skridt væk fra Caroline. "Jeg forventer at du forklarer mig, hvorfor du har været væk." Allysons blå øjne var kolde som is. Det var ikke retfærdigt at Allyson var vred på Caroline, det vidste hun godt, men hun kunne ikke gøre for det.

Stella havde grebet fast i et glas til - og lige når man skulle til at tro det var mere alkohol var det noget væske som neutraliserede alkoholdens effekt og gjorde Stella hurtigere blev ædru igen. Stella lyttede til kvinden - og havde faktisk lyst til at undskylde, men blev skubbet ud af den tanke så snart Allyson mumlede navnet på hendes lillebror. Josh. Vent hvad? Stella blinkede et par gange med øjnene. "Kender du min bror?" Udbrød Stella overrasket, men blev siddende på stolen og ville lade de to søstre finde ud af deres lille konflikt.Josh var da så god til at lege dagens helt. Han havde åbenbart hjulpet denne vampyr - hvorfor, venlighed måske - det ville ligge typisk til Josh trods alt. Specielt hvis hun betød bare lidt for ham. Stella lagde sit hoved lidt på skrå.

Da Allyson skubbede Caroline til side - så vidste Caroline næsten ikke, hvad hun skulle gøre ved sig selv. Allyson forlangte at gå at vide, hvor Caroline havde været. Så måtte hun håntere at Stella og Josh var i familie ligebagefter. "Du vil vide, hvor jeg har været?" Spurgte hun for at være helt sikker og nikkede så stille. "Mikayla, din niece og jeg. Vi var fanget af nogle varulve som torturede os i over et år til de ville prøve at få Mikayla tilbage som et spøgelse. Jeg nåede aldrig at se om det lykkedes for de fucking fjernede mig. Jeg blev holdt væk derfra uden at vide, om det imod øst eller vest. Så undskyld mig for ikke have været ved dig, jeg havde ikke ligefrem et valg." Svarede Caroline og kiggede Allyson i øjnene. Carolines blå øjne var næsten helt blanke. Der var ingen tårer, intet tegn på - at hun ville lade det få hende til at falde sammen igen. Been there done that. Caroline var efterhånden træt af at miste folk, men var blevet bedre til at lade hendes indre jeg holde det inde.
Derefter vendte hun opmærksomheden imod dæmonen. "Joshs søster var? Det er jeg også. Måske ikke biologisk, men stadigvæk ligeså ægte som du er." Hviskede Caroline dæmonen i øret og kiggede hende så i øjnene. "Har du nogen ide om, hvor han eventuelt kunne befinde sig?" Spurgte Caroline så... så venligt hun nu kunne. Når hun var ked af det havde hun ofte en vane med at lade sin vrede tage over i stedet for. Det var ikke altid meningen men det var det som skete for hende - det havde det altid været.

Allyson så hen imod dæmonen. "Det kan man godt sige jeg gør." Svarede hun. Hun reagerede ikke rigtigt på at dæmonen var Joshs søster, eftersom hun egentlig var ret ligeglad. Hun havde ikke tænkt sig at fortælle dæmonen og Caroline hvilket slags forhold hende og Josh havde haft. Det var ret længe siden, hun sidst havde set ham, så hun regnede ikke med at der ville ske mere imellem dem, men måske troede hun bare det fordi hun ville videre? Hendes tanker blev afbrudt af Caroline. Det Caroline sagde gjorde blot Allyson mere vred. "Og undskyld for at jeg ikke vidste det! Præcis ligesom jeg ikke vidste hvorfor du forlod mig og vores forældre for længe siden! Jeg er ked af at de torturerede dig, men det roder ikke bod på det du har gjort. Du forvandlede mig selvom du vidste at det sidste jeg ønskede mig var at blive vampyr. Det er tortur! Det gør ondt hele tiden, men jeg nægter at drikke menneskeblod!" Halvråbte hun.
Allyson greb fat i Caroline og trak hende væk fra dæmonen. "Du skal ikke lade det hele gå udover hende." Snerrede hun irriteret. Hun så skiftevis på dem. "I må have mig undskyldt. Jeg er nød til at gå." Hun havde ikke lyst til at være der mere, så hun begyndte at gå ud af diskoteket.

Stella kunne ikke tage de skændtes sådan - hun hadede når familie skændtes. De vidste ikke om der ville gå et sekund hvor de måske aldrig ville tilgive hinanden igen. Caroline havde tydeligvis forvandet Allyson til vampyr og nogle var bedre til det end andre. Stella holdt sig dog i baggrunden til Allyson trak Caroline væk. Nu kunne hun huske nået vigtigt. Meget vigtigt endda, men nåede ikke rigtigt at tænke videre over det før hun blev slået omkuld og ned i gulvet af en bølge af energi hun ikke selv var den bedste til at komme fra. Hun kiggede op. Julian. Hans lumske smil. Så gav det et sæt i hende. Han ville have hævn over Caroline slog ham ihjel den gang. Og Caroline var sikkert også den eneste som vidste, hvor knoglerne fra Julian var. Derfor kom Stella hurtigt på benene igen og løb over imod Caroline. "Caroline pas på!" Råbte Stella så højt hun kunne at hendes stemme skreg henover musikken. Et bord kom svævende med fuldfart igennem luften og væltede Caroline omkuld.

"Jeg gjorde det kun fordi jeg elsker dig!" Udbrød Caroline vredt med en enkelt tårer der var undsluppet fængslet af mørke og sorg. "Du ligeså svag som Eliza. I drikker begge det lorte blod som gør i ikke kan kontrollere jer selv. Jeg prøver at hjælpe jer. Prøver at være der for jer. Og undskyld for at jeg ikke er den perfekte storesøster du går og håber samt ønsker du havde." Udbrød Caroline. Vrede gjorde man ofte holdt en tale af ren sandhed som man altid fortrød bagefter. Det gjorde Caroline også da Allyson var begyndt at gå. Men ligesom hun ville til at løbe efter hende for at undskylde råbte en stemme på hende bagfra. MEre nåede hun dog ikke at reagere på, før et kæmpe bord ramte ind i hende og kastede hende op på ruden baghende så hun væltede ud på jorden. Musikken stoppede dog ikke. De andre omkring var ligeglade med det mindre slagsmål. "Hey blondie. Savner mig?" Kom en stemme pludselig frem fra mørket og gjorde hun spærrede øjnene op så snart hun fik fjernet det tunge træbord fra hendes krop. Caroline rejste sig op. Spøgelser. Hvordan fanden skulle hun kunne gøre ham nået. Hun sprang op på benene og sprang imod ham, men så hurtigt hun kunne var han ikke længere foran hende men et helt andet sted. "Du er en kujon er du." Snerrede hun vredt og blottede arrigt sine tænder. Julian rystede blot på hovedet ganske blidt. "Rolig nu. Joshs liv er allerede i en tynd tråd - du skulle nødig gøre det værre." Sagde han med en let hvisken der gik det til at synke sammen i hende. Hvad han Josh. Det gjorde hende vred, men også mere påpasselig. "De af mine sønner undtagen Matt." Julian kiggede kort koldt over på Stella. "som ikke er blevet dræbt har slået sig sammen, næsten frivilligt." Smilede han lumsk og det gjorde det kriblede ned af Carolines ryg. "Du har bare at sætte ham fri. Ellers..." Hun blev afbrudt. "Ellers hvad. TRor du jeg er alene i byen?" Kom det fra Julian og han knipsede let med fingrene, hvor en af hans 'dejlige' sønner kom med Allyson. Han havde sin hånd om hendes håndled - så hun ikke kunne bruge våben. Caroline trådte frem, og snerrede mere voldsomt af Julian. "Hvad vil du have?" Sagde hun så til ham irriteret dog yderst forsigtigt. "At du stopper med at være et problem. At i to stopper med at prøve at stoppe mig. For det ender bare med folk kommer til skade." Svarede Julian med sin modbydelige stemme. Caroline sank en klump. Men nikkede så let. "Bare lad hende gå."

I det kom der en illusion som Julians ene søn James stod for. Han plantede en kraftig illusion i Carolines hoved der fik hende til at falde på knæ i et højt skrig, imens hænderne var taget op til hovedet- hun ville næsten have kunne skrige højre end nogensinde før. Illusionen bestod af at hun havde set manden skære struben over på Allyson og bagefter blot revet hovedet af kroppen. Caroline lignede en som havde set et spøgelse og kunne ikke holde sine tårer tilbage. "Håber du har lært nået den hergang." Julians plan var faktisk at tage Allyson med sig. Og hvis Caroline troede hun var død - ville hun ikke lede efter ham og hun ville ikke stoppe ham i det. Caroline sad bare og mumlede undskyld Allyson flere gange i træk imens hendes øjne var klemt sammen i sorg.

//Emnet er afsluttet. Out//