A night at the opera - Kain

Det mørke tæppe som efteråret altid bragte havde lagt sig over Doomsville. Solen var gået helt i sænk, månen hang lavt på himlen men gik sin beslutsomme vej mod toppen af det sorte loft der lå om byen. Stjernerne funklede og afbildede de stjernebilleder som var at se på denne årstid. Byen under dem glødede varmt i gadelygternes skær og inden for byens sidste ring var gaderne fyldte med smukke vogne. Liv og velstand strålede fra de rene gader. I aften var næsten alle der var noget værd ude i Doomsville gader, siddende i kareter der alle bevægede sig mod opera huset i den øvre del af Doomsville. Først var næsten alle gader i den øvre del fyldt med kareter der alle havde kursen mod operaen, men efter noget tid var næsten alle nået frem og stod nu parkerede i en cirkel foran opera huset. Før havde der været så mange kareter i den øvre bys gader at man ikke lagde mærke til de enkelte kareter, men nu hvor en enkelt sort og blankskindende karet bevægede sig igennem gaderne, lagde man mærke til den. Hvis stjernerne havde øjne og kunne kigge med, ville det nok være denne karet de lagde særligt mærke til. Den sorte blankpolerede karet funklede i gadelygternes skær og især guld udsmykningerne glimtede stærkt, hver gang de passerede en lygte.

Inde i kareten sad en ung kvinde, hendes kølige blik hvilede på den bog hun sad og læste. Hun var smuk, der var ikke andre ord der kunne beskrive billedet af hende i vognen. Hun bar en smuk rød kjole der var, som hendes kjoler næsten altid var, lettere udfordrende. Den sad som syet fast på hendes figur. Et langt V-snit næsten helt ned til hendes navle og uden stropper, og pressede let mod hendes barm og gav hende bryster et skub op. Kiggede man lige over kjolens kant ved barmen så man det brændemærke der hærgede over hendes venstre bryst. Det var ikke længere rød og grimt, men var faldet i et med huden, dog kunne de tynde hvide streger tydeligt ses hvis man kiggede ordentligt efter. Kjolens overdel var besat med flere hundrede rubiner og og små blomster blade som slikkede let hen over hendes barm, stiverne i overdelen hjalp meget på at holde kjolen fejlfri. Underdelen havde et langt slids op af det ene ben. Slidset løb helt op til hvor kvindens lår stoppede og hendes torso begyndte. Hendes mørke brune hår var sat op i en høj frisure og rundt om hendes fine hvide hals lå en guld choker, besat med funklende diamanter.

Kareten stoppede pludseligt. Pludseligt var det vel egentlig ikke, men for kvinden i vognen var det, hun havde været dybt fokuseret på sin bog og havde ikke lagt mærke til at de havde været tæt på destinationen. Hun smækkede hurtigt bogen sammen og lod blikket glide ned på sædet ved siden af hende. En maske af guld og smukke udskæringer lå ved siden af hende. Hun havde både været for og i mod at bruge den, på trods af at ingen havde sagt at hun skulle. Hun var egentlig ikke helt klar til at blive genkendt endnu, men samtidig nægtede hun at frygte nogen som helst.
Et opgivende suk kom fra hende og hun tog blidt fat om masken og bandt den om sit hoved, så den skjulte hende ved første øjekast. I det samme blev døren til kareten åbnet for hende og en hånd blev rakt hende så hun elegant og sikkert kunne træde ud af vognen. Hun greb nonchalant hånden og trådte ud af vognen. De ansatte som stod og tog i mod gæsterne stirrede måbende på hende, inden en af dem kom ilende hen til hende for at eskortere hende op af trapperne og ind i operaen til de øvrige gæster. Kvinden vinkede ham væk med en lille håndbevægelse og begyndte sin vej op mod operaens smukke indgangsparti. Da hun nærmede sig dørene åbnede de sig for hende og to lakajer bukkede dybt for hende som hun trådte ind i den store foyer som nu var fyldt med alle slags væsner. Hun stoppede i døren, og lod sin aura sprede sig, de nærmeste omkring hende kunne fornemme at en ny var ankommet og vendte sig for at kigge på hende. Mange mænd sendte længselsfyldte blikke efter hende, noget hun havde været vant til siden hun var ung pige. Hun ignorerede dem og begyndte sin vej mod baren. Folk trådte til side for hende. Hun var vant til dette, hun havde altid været god til at indtage et rum og hendes udseende havde altid levet op til forventningerne om netop at få denne form for opmærksomhed.

Kvinden nåede baren, men inden hun kunne nå at bestille kom operaens bestyrer hen til kvinden" Godaften Frøken, må jeg venligst bede om Deres navn, så jeg kan fortælle om Deres plads?" Spurgte manden høfligt og bukkede let for hende. Hun sendte ham et høfligt smil " Jeg er Maeve Nimueh Aurora Mithrith" Svarede Maeve, hendes stemme blid som en kildes løb gennem en skov om sommeren. Mandens øjne blev store og han bukkede dybt for hende " Lady Maeve! Det er en yderst ære at have Dem tilbage i vores opera! Jeg sørger personligt for at De får den sædvanelige loge boks! Alt er på husets regning for Dem!" Svarede han og bukkede endnu en gang dybt for hende. Maeve nikkede en enkelt gang som bekræftelse på hans svar. " Inden de forlader mig.. Jeg ønsker ikke at blive annonceret eller snakket for meget om. Jeg er her ikke i inkognito, men jeg ønsker heller ikke at alle ved om min tilstedeværelse i aften" Hun sagde det med en hårdhed der ikke var til at tage fejl af. Manden bukkede endnu engang og skyndte sig af sted. Hun så ham hviske noget til en ansat og den ansatte nikkede en enkelt gang kort og bevægede sig så tættere på, men ikke inden for hørevidde. Maeve lagde blikket på baren og bartenderen som med det samme kom hen til hende. " Jeg ønsker en flaske champagne og en flaske cognac sendt op til min boks. Derudover vil jeg gerne have et glas rødvin for nu." kommanderede hun. Bartenderen skyndte sig at hælde et glas rødvin af deres fineste op i et smukt krystalglas og serverede det for hende. Hun tog det og vendte sig med ryggen mod baren. Forstillingen ville først starte kl. 21 og hun gad ikke sidde i sin loge endnu, men hun vidste heller ikke hvad hun skulle tage sig til. Ingen her interesserede hende for nu. Hendes blik gled ind mellem de mange fremmødte. Hun bed sig let i læben nærmest som var hun nervøs, hun fangede sig selv hurtigt i det og pressede kort læberne sammen Tag dig sammen kvinde tænkte hun irriteret over sig selv

Forsamlingen kedede allerede Maeve, ingen her virkede til at være spændende. Det var de samme kedelige rige væsner som der altid deltog til disse arrangementer. Det var ikke pga. operaen Maeve havde valgt at tage afsted denne aften. Hun havde håbet på at der ville være nogle.. interessante samtaler. Maeve var stadig i gang med sin søgen efter at finde ud af hvad og hvorfor der var sket med hende. Det var en større udfordring for hende havde det vist sig, men hun var stædig som en i helved og gav ikke op, tværtimod fik hun kun mere gå på mod af modgang.

Hun pressede let glasset med rødvin mod sin læber og tog en tår af vinen. Hun skulle til at sænke glasset, men valgte at tage endnu en tår inden hun satte det fra sig på baren ved siden af hende. Hun lod blikket glide over de gæster der stod i baren. Hun havde ikke tildelt dem et eneste blik før nu og især en gæst sprang i øjnene. En mand med så lyst hår at det nærmest virkede hvidt var det hun først lagde mærke til. Hendes blik hvilede tungt på ham som hun tog hans eksistens ind. Det hvide hår stod i stærk kontrast til hans sorte jakkesæt, det eneste der faldt med håret var den smukke maske af sølv med de skinnende smaragder. Maeves passion for smukke glimtende ting gjorde at hun kunne mærke en prikken i fingrene efter at få fat i masken, men hun besluttede sig for at gøre som et normalt væsen ville gøre og lavede et mentalt notat om at få lavet en lignende maske til sig selv til fremtidig brug.
Hun vendte sig mod ham, men trådte ikke nærmere, alt imens hun blev ved med at betragte ham. Der var noget ved ham der fortalte hende at han kunne være en interessant person at have en samtale med.. Der var jo kun en måde at finde ud af det på.  

Maeves grå øjne hvilede stadig tungt på den unge mand, hun vidste egentlig ikke helt hvordan hun skulle tilgå ham, der var intet ved ham som gav hende nogle indikationer til en god samtale åbner. Hun valgte den almindelige og kedelige tilgang, men før hun kunne nå at åbne munden og adressere den lys hårede mand, trådte en høj mørkhåret mand med rød maske ind foran hende og sendte hende et, hvad han nok selv fandt charmerende, smil. Maeve kiggede kort på ham med et blik der tydligt viste at han kedede hende og da han åbnede munden for at tale til hende, holdte hun hånden op for at få ham til at stoppe og viftede ham væk som tegn på at han skulle forsvinde. Hun sendte ham et gennemborende koldt blik og det var nok til at han forstod at han ikke skulle prøve at blive hængende. Noget slukøret forsvandt manden igen. mennesker tænkte hun irritabelt for sig selv. Maeve havde aldrig haft den store interesse for mænd, eller kvinder. Hun vidste dog at interessen eksisterede i hende, men det var for nu kun lykkedes en mand at fange hendes øje. Men det var ikke kun hendes øje han havde fanget, han havde facineret og nærmest tryllebundet hende, og det irriterede Maeve utrolig meget hvor lidt kontrol hun havde i hans nærvær. Det irriterede hende at hun var så oplugt og fanget af ham at hun havde tendens til at give efter uanset hvad og de gange hun havde modstået ham for en kortere periode havde taget al hendes viljestyrke i brug. Hun kastede tankerne om Sajro væk og kiggede endnu engang mod den lyshårede mand i baren." Det ser ud til at blive en lang aften" Sagde hun til ham, med de grå øjne hvilende på ham, inden hun lod det glide ud over forsamlingen, for at indikere at aftenene indtil videre bød på et kedeligt selskab.