What are you doing here? //Maeve//

Tid: Tidlig Eftermiddag
Sted: Maeves Hytte
Omgivelser: Maeves Hytte
Partner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det havde været et stykke tid siden han havde været tilbage i Firewood Village, alting der var sket med Maeve i byen havde fået ham til at holde til omkring Ashen Wood Forest. Han var tilbage i skoven for at se til hans egen hytte og finde nogle af de ting han havde efterladt og gemt af vejen.

Han fangede færten af noget der virkede bekendt og fulgte den dybere ind i skoven, det var først da han stod foran en ret så styr hytte og der slog færten ham, den burde have været meget tydeligt for ham hvem det var der lavede den men da han kunne dufte hendes fært i luften bankede han bare på døren, han havde ikke været sammen med nogen anden end sig selv siden han havde været sammen med hende og derfor var han nærmest nød til at mødes med hende igen.

Han var iklædt de almindelige kraftige bukser han altid havde haft på men grundet vejret bar han ikke nogen skjorte og hans arrede overkrop var derfor synlig.

Maeve havde været tidligt igang fra morgen stund som altid. At have et barn og nærmere en baby, betød altid tidlig start på dagen. Cillian var endelig faldet i søvn efter sit 4 måltid i løbet af dagen. Maeve var udmattet faldet sammen i en lænestol nede i stueetagen, foran en stor pejs, der dog var slukket.
Hun havde knap lukket øjnene sammen i udmattelse, før hun blev revet tilbage til virkeligheden af bank på døren. Hendes første reaktion var fuld panik, inden hun fik beroliget sig om, at det nok bare var en vildfaren handelsmand, der havde en prøvet at skyde genvej igennem skoven, og derfor var faret vild.
Hun rejste sig dovent og gik hen mod døren. Dtadig kun i klædt en gulv lang, hvid natkjole, med snore ved brystet der var sløstet bundet, da hun så ofte ammede for tiden. Hendes mørke hår hang løst og let krøllet som mangel på soignering og nåede hende til lænden. I sin træthed, tænkte hun ikke mere over sit udseende. Da hun nåede døren åbnede hun den på klem og kiggede forsigtigt ud.

Det syn der mødte hende både startede panik og en dyb lyst i hende. Panik over at hun holdt på en hemmelighed overfor personen på den anden side af døren, en lyst over at se hans nøgne overkrop. Det hele blev dog overtaget af fornærmethed fra deres sidste møde. Hendes ansigt nåede dog at gå alle følelser igennem, både panikken lysten og det fornærmede udtryk, inden hun smækkede døren hårdt i igen og i ubeslutsomhed stod på den anden side. Hun vidste at det var umuligt at løbe væk med cillian nu og forholde ham hemmelig, men samtidig var hun ikke klar til at lade som om hun var ligeglad.
Maeve kunne ikke engang udnytte sin slave, da denne var ude i skoven og samle brænde i dette øjeblik.
Hun pressede let læberne sammen og trådte et sidst væk fra døren, hun valgte at gøre ingenting for nu og skubbe beslutningerne væk fra sig.

Han kiggede på hende da hun åbnede døren, en smule forvirret over faktisk at se hende på trods af han havde forventet det. Det var jo hendes fært han havde fulgt så selvfølgelig ville hun være her. Det var dog ikke ligefrem hjælpsomt for ham at se hende i så lidt tøj. Da han kunne høre at hun trak sig væk fra døren tog han beslutningen for at de skulle mødes igen. Han skubbede til døren og lukkede den langsomt op.

"Så mødes vi igen... Men at se dig her er overraskende men noget af et smukt syn." Han smilede til hende og kiggede ned af hendes krop. Hans blik fulgte hendes kurver og hans bukser begyndte at føles stramme som erektion skabte en stor bule i fronten som han ikke havde noget problem med at lade hende se. Han havde manglet hendes krop, savnet hendes stramme skede at bruge som et middel mod hans egen ensomhed. "Fuck... Jeg har manglet dig så længe, haft sådan en lyst til dig." Han trådte et skridt tættere på hendes.

Da hun hørte han kom ind af døren vendte sig om med det samme og et utilfreds næsten vredt ansigtstræk bredte sig over hendes ansigt. Hendes blik blev dog endnu mørkere da hun så hans bule. selvom hun var uimponeret over hans lyst, var der i kort øjeblik begær i hendes egne øjne, inden det forsvandt og hun udstrålede vrede mod ham. Hun fnøs af hans ord og pressede ham hen mod døren med sin evne.
"Hold dig væk Sargonis! Du er et røvhul og du har allerede forvoldt mig nok smerte" Svarede hun hidsigt af ham. smerte snakken var egentlig mest henvendt mod fødslen, men den kendte Sajro jo intet til, og hvis det stod til Maeve ville hun gerne have ham ud af huset hurtigst muligt, således at Sajro ikke opdagede noget. Hun gav ham endnu et skub med sin kræfter hen mod døren, hvis det gik efter hendes plan, ville han være henne ved døren nu og hun ville kunne smække den i hovedet på ham.
"Hvorfor går du ikke bare ud og er sammen med en af dine billige skøger?" snerrede hun vredt af ham, overbevist om at han sikkert sov med andre kvinder hver nat, bare tanken om det gjorde hende endnu mere vred på ham og den besidderiske del i hende blussede op.

Han blev ret så overrasket over at hun bad ham om at holde sig væk. Det var slet ikke det han lige havde forventet at høre fra hende. Ja de var brudt på lidt hårde kår men han havde da ikke bragt hende nogen smerte? Så vidt han kunne huske havde hun nydt mere eller mindre alt han havde gjort ved hende. "Smerte? Jeg husker du ret tydeligt nød det, hvorfor blev du ellers helt slatten af alle dine orgasmer?" Han drillede hende, fordi hans hoved var fanget i ideen om at have sex med hende igen.

Da han blev ramt af hendes telekenise trådte han et skridt bagud, men andet skub var han klar på og han begyndte at gå frem ad imod hende igen. Han blev mødt nu af en sød lugt han ikke var vant til, men trods alt havde oplevet to gange i hans liv. Han snusede ind før han lagde ideen til side grundet hendes spørgsmål. "Billige skøger? Først og fremmest ville jeg aldrig være med nogen der er billig, hvorfor tror du jeg har brugt så meget energi for at få dig til at sprede benene?" Han sendte hende et rystende blik og så talte han videre. "Jeg har heller ikke været sammen med nogen andre siden sidst, intet har været tiltalende nok siden at have nydt din krop... Jeg hunger efter dig lige nu!" Han trådte et skridt fremad.

Hun skar ansigt over hans vulgære sprog, hun var slet ikke i humør til hans sex talk lige nu. Hun bed sig hårdt i læben da han spurgte ind til hvad hun mente med smerte. hun kiggede op på ham med store øjne" Ikke rigtig noget, det er irrelevant" sagde hun afværgende. Hun kiggede irriteret på ham da han begyndte at kæmpe sig vej mod hende igen, og hun øgede styrken på den usynlige kraft hun skubbede ham med.

Hendes blik blev endnu mere mørkt med vrede." så jeg er bare et trofæ du kunne vinde hvis du kunne sprede mine ben??" spurgte hun vredt og tog fat om den nærmste spisestol og smed den mod ham, inden hun vendte om på hælen og gik væk fra ham i vrede.
"Det siger du kun fordi du ved at jeg ikke har sex med dig, hvis du har været med andre! Jeg tror ikke en skid på at du ikke har været sammen med andre i et helt fucking år!" råbte hun vredt over skulderen og forsatte længere ind i huset, hvor pejsen og lænestolen stod. Hun vidste ikke selv hvorfor hun gik længere ind, det var nok allermest for lige at komme lidt væk fra ham og få noget luft i mellem dem.

Han var nok ikke ligefrem typen der fostod hvordan man talte pænt omkring ting som sex. Derudover så var sex det eneste han rigtigt havde i tankerne efter at have fanget hendes fært. Han vidste heller ikke hvorfor hun var så vred mod ham eller hvorfor hun ikke troede på det han havde sagt. Han sukkede lidt af at hun spurgte om hun bare havde været et trofæ.

"Nej... Jeg kunne blot ikke modstå dig, dit udseende, din krop, din udstråling... Det gav mig lyst til dig første gang jeg så dig, og giver mig større og større lyst hver gang jeg ser dig nu!"

Han kæmpede mod hendes krafter med mere og mere styrke som han begyndte at gå frem mod hende og fulgte efter hende så snart hun forlod rummet.

"Jeg har ikke haft sex i et år!" Han talte højt til hende. "Og nu efter at have set dig igen, føles det som om jeg er ved at eksplodere fordi jeg har sådan et behov for at føle dig krampe om min hårde pik igen, føle dine safter dryppe ned af mig og se dine øjne rulle tilbage i hovedet på dig som du igen og igen kommer." Han strakte en hånd ud mod hende som en invitation.

Hendes hage var trukket en smule op i vejret og hendes underlæbe var skubbet let ud i et lille pout. Maeve elskede at blive komplimenteret, men viste det aldrig og lod ofte som om de ikke sagde hende noget, men når Sajro gav hende komplimenter, ville hun gerne have flere, denne gang ville hun dog ikke have at han vidste at det virkede at sweettalke hende.
Maeve vendte sig overrasket om mod ham da han fortalt at han ikke havde haft sex i et år, hun vidste udmærket godt, at det var et år siden han havde fundet hende. Men hendes ansigt udtrykte hurtigt den irritation hans sprog gav hende. Uden at tænke videre over det, gik hun målrettet over til ham og slog ham hårdt på overarmen." Hvorfor skal du snakke så vulgært?"udbrød hun frustreret og trådte hurtigt væk fra ham med blikket rettet mod hans hånd, rystede hun på hovedet." Du nedgjorde mig for et fucking blowjob! du ville have ladet mig sove på gulvet, bare fordi du ikke fik et blowjob!" bed hun af ham og jo mere hun talte jo mere vred blev hun på ham igen. hendes ansigt blev mere varmt af vreden og hun skubbede hans hånd væk fra hende.

Han smilede da hun virkede til at bløde en smule op, hun var i hvert fald ikke så optaget på at tage afstand til ham. Han tænkte lidt over hvorfor han talte så vulgært, var det mon fordi han ikke kunne lade være? Han ikke vidste en anden måde? Eller var det fordi han bare talte meget mere direkte og at det var de tanker hendes tilstedeværelse gav ham. "Fordi jeg ikke kan tænke på andet lige nu når jeg ser dig... Prøv selv at forestille dig hvor rart det ikke ville være at sidde overskrevs på mig, min lem dybt oppe i dit køn og dig i kontrol så du bare kan ride mig i lige det tempo du gerne vil?" Han smilede til hende og da hun så talte om blowjobbet blev han en smule flov.

"Ja det gjorde jeg..." Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. "Jeg lod min lyst styre mig for meget. Kunne have spurgt pænere" Han måtte vidst bide det i sig at han kunne have talt pænere til hende. Han rakte hånden frem igen, og denne gang spurgte hende lidt mere direkte dog måske mere vulgært end han burde, men han var nu ret direkte anlagt. "Kunne du ikke selv tænke dig den nydelse du følte sidst? Hvordan det føltes at blive fyldt op af den stærkeste mand du nogensinde har mødt, og vide at du kan kontrollere ham fordi han hungrer efter at fylde dig ud, strække dig, før han fylder dig op?" At hun kontrollerede ham var selvfølgelig kun halvvejs sandt.

Hun kneb øjnene sammen imens hun stirrede på ham da han talte, og hun kunne ikke stoppe sig selv i at rulle med øjnene af ham."Som om du nogensinde ville lade mig have nogen form for kontrol. Jeg får først kontrol den dag jeg binder dig til sengen og tager dig præcis som jeg ønsker." Svarede hun irriteret igen."Og desuden, at blive ved med at beskrive os i sengen, jeg er ikke i humør til det Sargonis. Du kan ikke bare komme valsende ind her efter et år og tro jeg gider at have sex med dig. Tror du virkelig at jeg smider trusserne, bare fordi du kommer valsende ind uden trøje på? Ja jeg er tiltrukket af dig, ja de vækker lyst i mig, men det betyder ikke at jeg har lyst til at være sammen med dig lige nu og her, for jeg er vred på dig!" hendes stemmeleje blev højere og højere som hun snakkede og til sidst råbte hun nærmest af ham. Hun pustede dybt ud."Du kunne have spurgt meget pænere" svarede hun fornærmet og havde lagt armene over kors.
Hun kiggede irriteret på ham og gik igen væk fra ham." Hvis du seriøst tror at det er forførende at tale sådan til mig, især når du ved hvor vred jeg er på dig, så tror du forkert."
Maeve håbede inderligt at Cillian ville sove en lang lur igen i dag, hun vidste slet ikke hvor hun skulle starte med forklaringer til Sajro. Det var bare en lille barnegråd og hemmeligheden var afsløret. Hun kunne jo egentlig også bare sige det som det var, hun var ikke bange for Sajro, men hendes irritation og vrede mod ham, endte med at få hende til at tilbage holde nyheden.
Hun satte sig ned i lænestolen foran pejsen med et bump og stadig med armene over kors.

Jo mere stædig Maeve var og jo mere hun blev ved med at pladsere skyld på ham jo mere opgivende blev han. Han blev allerede træt af hendes attitude igen, den her at han gjorde ting forkert hvorimod hun opførte sig som om at hun gjorde intet forkert. "Det ved jeg ikke, det har virket de andre gange." Han havde næsten lyst til at kalde hende for billig grundet hvordan hun havde opført sig de andre gange men han undlod det han kommenterede heller ikke rigtigt på hendes ord om at han kunne have talt meget pænere til hende fordi han så det som om det gik begge veje.

"Og hvis du tror jeg nogensinde taler til dig som adelige ville gøre det, som den type af mænd ville forsøge at forføre dig så tror du forkert." Han sukkede af hende. "Du har ingen grund til at være sur på mig, hvem fanden render rundt og er vred over noget der skete for et år siden?" Han rystede på hovedet af hende, det var frustrerende at kæmpe med hende fordi hun bare ikke fattede at når hun var i et miljø uden for det adelige så skulle hun ikke forvente at blive behandlet som om hun var en del af de adelige. "Men fint, du vil så gerne have jeg ændrer mig for dig, men dit snævre syn på verden kan ikke engang få dig til at forestille dig ændre noget ved dig selv for andre." Han smilede bare og vendte sig rundt og begyndte at gå ud imod døren. "Det klæder dig ikke at bære nag i et år." Han vinkede til hende henover skulderen.

hun pressede læberne hårdt sammen og kiggede væk fra ham.
"De andre gange fik du mig heller ikke til at virke som en sengeslave, der ikke var andet end et hul der skulle bruges." svarede hun stille imens hun kiggede væk fra ham.
Hun kiggede hen mod ham "jeg forventer ikke at du taler adeligt til mig, adelig snak har jo tydeligvis ikke gjort det for mig, men jeg er åbenlyst ikke liderlig og jeg er tydeligvis oprevet over noget du har sagt og du fanger slet ikke et hint med en vognstang! Jeg siger endda fra og udviser irritation, og nu hvor det går op for dig at det ikke virkede, bliver du sur på mig og vender den mod mig."
Hun trak vejret dybt og kiggede oprevet på ham" Jeg gad godt at vide hvordan du ved om mit syn har ændret sig eller ej? Hvor bor jeg måske lige nu? hvilket slags tøj bærer jeg lige nu? Virker det til at jeg er blevet gift? Du taler som om du ved noget som helst." Svarede hun.

Hun kiggede på ham med det stadig oprevede ansigt, der næsten kunne gå for at være et trist ansigt. Hun svarede ham ikke på det med at bære nag, for grunden til hun jo virkelig var sur på ham, udover det med blowjobbet, var jo at han havde gjort hende gravid. Hun så ham nærme sig døren og vidste ikke helt selv hvad hun skulle gøre, hendes skide stolthed havde fastslået hende til gulvet, og grundet hormonerne ved at være nybagt mor, havde hun ingen kontrol eller overblik over sig selv.
Men på et sekund stivnede hele hendes krop og hun følte blodet fryse til is i hendes årer, da en babygråd lød gennem huset. I ren panik skubbede hun Sajro så hårdt ud af døren med sine kræfter, hvorefter døren fløj i efter. Hun trak nærmest forpustet vejret inden hun skyndte sig op trappeopsatsen til første salen, hvor barnegråden kom fra.

Han sukkede. "Det var jo mere eller mindre det du bad mig gøre..." Han sukkede efter det også, de havde fandme været lige gode om at bruge hinandens kroppe sidst de havde været sammen. At hun udviste irritation var selvfølgelig sandt men med hende var det fandme ikke nemt at forstå. Slet ikke når hun valgte at påpege hendes egen lyst, det virkede så bagvendt. Hvorfor overhovedet fortælle at hun havde lyst hvis hun ikke ville have han gjorde noget med den viden? "Hvorfor fortælle mig du har lyst når du ikke ønsker jeg skal reagere på den?" Han rystede så på hovedet i forhold til de andre ting hun sagde. "Jeg er ikke sur, jeg er opgivende, du giver ikke mening for mig." Han så på hende og fortsatte så omkring det med om hendes syn havde ændret sig. "Jeg taler udfra hvad jeg ved, du er lige så stædig, lige så formanende som altid så hvorfor skulle jeg tro noget har ændret sig omkring dit syn? Oh well glem det." Han sendte et smil hendes vej før han pludseligt blev skubbet udenfor.

Da døren smækkede begyndte han blot at gå væk fra hytten, han havde allerede kunnet dufte det så egentligt ikke nogen grund til at overreagere. "Hyg dig med den lille!" Han råbte tilbage til hende før han begyndte at gå mod sin egen gamle hytte, ja han havde ført snakket om at have hende som mage og blandt andet gøre hende gravid, men han var egentligt ret så ligeglad når hun skubbede ham ud på den måde.

Hun kiggede uforstående på ham." Det bad jeg dig aldrig om! hvornår sagde jeg at du skulle behandle mig som en genstand i stedet for et levende væsen?" hun kiggede væk fra ham igen og denne gang løb hendes blik over hendes tøj. Hun var denne dag åbenbart ikke nået længere i sin egen påklædning, end at få underkjolen hen over hovedet. Hun sukkede og rystede på hovedet over hans ord." Jeg fortalte dig at jeg stadig er tiltrukket af dig, bare ikke lige i dette øjeblik, fordi jeg var sur p dig!" svarede hun opgivende og vendte sig endnu engang mod ham, da han sagde at han var opgivende pga. hende." Du er opgivende? jeg er opgivende! Du giver heller ikke mening for mig! Du kommer ud af det blå og tror vi skal have sex, selvom jeg siger nej bliver du ved med at tro vi skal, hvilket frustrerer mig, fordi jeg føler du ikke lytter til hvad jeg fortæller dig!" hun havde nærmest lyst til at rive sit hår ud af hovedet på sig selv, hvorfor var det så frustrerende og svært at kommunikere??
Hun kiggede fornærmet på ham"Udfra hvad du ved? du dømmer mig ud fra din fantasi! du har været her i mindre end 5 minutter, og tror derved at du har set om jeg har ændret mig eller ej?"

hun nåede ikke hele vejen op af trappesatsen, Sajro havde tydeligvis hørt gråden og imens hun lige tog et øjeblik til at overmande sin stædig og bide sin stolthed i sig, tog hun en dyb indånding og gik ned af trapperne igen og beslutsom hen mod døren. Hun nærmest rullede med øjnene over sig selv og den indre kamp hun havde, da hendes stolthed gjorde alt for at hun ikke åbnede den dør, men stadig fast besluttet på at gøre det i mod sin stolthed, åbnede hun døren, tog en dyb indånding og gik efter ham. Hun kunne stadig se ham, da han ikke var nået særlig langt væk, faktisk var han stadig inden for lysningen. Sajro havde længere ben end Maeve og hun blev derfor nødt til at løbe hen til ham for at indhente ham, og da hun gjorde greb hun blidt fat rundt om hans ene håndled og trak i ham for at få ham til at stoppe med at gå.
"Det var ikke meningen jeg ville skubbe dig og ud smække døren i hovedet på dig, jeg gik i panik. Min kræfter reagerer nogle gange instinktivt." Hun kiggede op på ham og missede en smule mod lyset.
"Vil du møde ham?"

"Nej jeg dømmer dig ud fra den person jeg kender, ligesom at du dømmer mig udfra en vrede du holdte fra et møde der er et år siden." Det var det eneste han havde at sige omkring hvad hun lige havde sagt til ham. Han forstod hendes frustration og derfor havde han ikke mere at sige til det, fordi han forstod nu at hun fandt det meget forkert af ham at prøve at få hende til at sprede benene for ham, men alligevel var han ikke i humøret til ikke at forsøge stadig. Af hvad han vidste fra deres tidligere møder så var det den eneste måde der kunne få hende til at slappe af igen hvilket var grunden til at han gjorde det til dels.

Da hun faktisk stoppede ham blev han meget overrasket, det var ikke ligefrem noget han havde forventet hun ville gøre. Det var virkeligt noget der slet ikke var typisk for den Maeve han var vant til at have noget at gøre med. "Det vil jeg da gerne." Han valgte at give et simpelt svar. "Og bare så du ved det kunne jeg dufte ham, eller rettere jeg kunne genkende lugten af modermælk så vidste allerede du havde fået barn." Han havde ikke villet sige det tidligere men valgte at sige det nu så hun måske bedre kunne forstå hvorfor han ikke havde været så chokeret da han havde hørt gråd.

" En person du ikke har mødt i et år. du er godt klar over at folk, i de fleste tilfælde, udvikler sig med tiden?" svarede hun igen, hun følte ikke at det var i orden at han dikterede hvem hun var, når han ikke havde set hende i 12 måneder!

Hun nikkede kort da han sagde han gerne ville møde Cillian. Hun gav slip på ham igen og gik tilbage mod huset, forventede at han fulgte med hende. Hun rynkede på panden da han informerede om at han havde afsløret hendes hemmelighed tidligere, men uden at vende hovedet tilbage mod ham, holdt hun blikket mod døren, da hun talte til ham. "Hvorfor fortalte du mig det ikke?" man kunne høre hun var forvirret over hans valg om ikke at nævne det for hende.

"Kan kun sige det samme til dig." Han rullede med skuldrende. Det var for ham det samme at han ikke troede hun havde ændret sig som at hun bar nag fra sidst de havde været sammen.

Han fulgte efter hende tilbage indenfor. Han havde ikke tænkte sig at følge hende ind til barnet da han ikke ville vække ham ved et uheld, det var fint at møde ham hvis han var vågen men der var ingen grund til at vække ham bare for se Sajro. "Jeg nævnte det ikke fordi du tydeligvis forsøgte at holde det skjult, ellers ved jeg ikke hvorfor det ikke var det første du havde nævnt overfor mig?" Han rystede lidt på hovedet.

Maeve svarede ham ikke, hun vidste godt det ikke ville ændre noget, hun kunne godt mærke at han troede at han havde mere ret om emnet end hun havde og hun gad ikke spilde mere energi på det.

Maeve gik direkte over til trappen og forsatte op af den, denne gang helt op til afsatsen på 1. sal. gråden lød stadig i huset, da Maeve havde valgt at hente Sajro tilbage først, før end at tage sig af barnet. Hun gik ind på barneværelset og fandt ham i vuggen, klynkende utilfreds. Maeve sukkede træt og tog ham op, inden hun bar ham med nedenunder. Hun havde hørt Sajros sidste ord, inden hun var gået op for at hente Cillian." Jeg vidste det først flere måneder efter, jeg stoler ikke længere på nogen, så jeg følt mig ikke sikker ved at skulle lede byer og andre åbne, offentlige steder igennem for at finde dig. Samtidig var jeg stadig vred på dig og havde ikke lyst til at se dig. Du overraskede mig tidligere og jeg smækkede døren igen i ren panik, du var den sidste jeg havde forventet der dukkede op her." hun sagde det roligt og uden at kigge på ham, men havde kun øje for barnet i hendes arme. Hun kiggede op på Sajro."Vil du holde ham?" hun tænkte hun selv ville give ham muligheden.
"Jeg vidste ikke om du ville være vred på mig for at holde det hemmeligt, så jeg valgte at holde det hemmeligt i stedet."

Da hun kom tilbage med barnet stod han blot lidt og kiggede på dem, han var ikke uinteresseret men han var heller ikke ligefrem entusiastisk omkring det. Han var også usikker på hvordan han skulle besvare hendes ord, han forstod hendes vrede og havde egentligt ikke noget at sige imod det. Som sagt han havde forventet at hun bar nag.

"Okay." var det eneste han sagde, der var ikke rigtigt mere følte han. Hun havde valgt sikkerhed, og selv hvis han kunne se måder hun kunne finde ham på i sikkerhed var det ikke engang vigtigt for ham. Han havde ikke udsøgt hende før nu, så hvorfor skulle hun have gjort det modsatte selv hvis hun havde et barn der var hans?

Da hun spurgte om han ville holde barnet rystede han blot på hovedet og trådte et skridt bagud, hvis der var en ting han ikke ville så var det at holde det barn i hans egne hænder. Hvis hun så nærmere på hans ansigt ville hun nok finde spor af angst og frygt med en smule vrede. Måske hans kropssprog kunne tages som foragt eller væmmelse men hans ansigt var noget helt andet.

"Jeg tænkte ellers at en intelligent kvinde som dig ville vide at en hemmelighed generelt kun skaber mere vrede jo længere tid den holdes?" Han kiggede på hende. "Havde du troet du kunne holde det hemmeligt i årevis?" Han lænede hovedet lidt på skrå.

Hun kommenterede ikke på hans afvisning af at holde barnet, men observerede ham i stilhed, uden rigtig at få et spor om hvad han følte og tænkte lige nu. han viste forskellige ting, vreden var nem af aflæse men de andre havde hun svært ved at aflæse, for hun var kun selv lige begyndt at føle disse ting og følte sig ikke sikker i at aflæse den slags følelser endnu.
Hun gik ikke hen mod ham men gestikulerede til at ville sætte sig over i en stol der stod nær den indbyggede pejs.

"Sid med mig?" spurgte hun.
Hun gik ind og satte sig i stolen

"Jeg forstår godt du er vred på mig, i starten var jeg vred på dig, jeg er ikke vred på dig længere. Da vreden forsvandt og jeg ville have fundet dig blev jeg ramt af.." hun tog en pause og det var tydeligt at hun ville sige et ord der ikke lå hende naturligt og sige og slet ikke at indrømme." frygt. Jeg fandt ud af hvem der fik mig kidnappet og da det gik op for mig hvem det var, vidste jeg at vi ikke ville være sikre nogle steder hvor andre kunne se os. Det er ikke for min skyld at jeg bor i en hytte i skoven, det må selv du synes er meget ved siden af hvem jeg er" Hun kiggede op på ham. Maeve elskede overdådighed, renlighed og smukke ting. Det var ikke det man kunne kalde hytten hun boede i.

" Og nej jeg havde ikke tænkt mig at holde det fra dig længere tid end jeg kunne finde en løsning. jeg har tænkt meget over hvordan jeg kunne komme i kontakt med dig, men det er svært når jeg ikke tør at tage ham med mig. Her kan jeg beskytte ham, jeg ved ikke om jeg kan det derude og jeg turde ikke tage chancen. De ville i forvejen have mig død, hvis de ved han eksisterer.. De vil sætte alt ind for at slagte os. Hvis nogen skal dø så er det dem, men jeg kan ikke gøre det før han er ældre og jeg kan forlade ham for en enkel nat. Ventetiden driver mig til vanvid, allerhelst vil jeg egentlig bare vade derhen og kollase bygningen nedover dem, finde dem i murbrokkerne og være sikker på at de er døde. Er de ikke vil jeg dræne livet langsomt ud af dem."
Hun kiggede ned på barnet der var ved at falde i søvn igen. Det sidste kom ud på en meget mørk måde, et mørke skabt af følelser, sjældent at Maeve viste følelser når hun talte, men vreden og hendes besættelse af at holde barnet sikkert var så stærke sammen, at de rungede ud af hende, da hun talte.

Hun havde undret sig over at han allerede var vågnet han havde fået mad for nyligt og han plejede for tiden at sove lange lure.
Hun kiggede op på Sajro, hvis han var gået med dem ind i stuen ville der være en sofa til rådighed over for stolen halvt vendt mod pejsen.
" hader du mig?" hun kiggede nysgerrigt på ham da hun spurgte. Hendes ansigt var afslappet, man kunne se mere på hende, en følge af at være alene og sikkert at få et barn, men nok også fordi det eneste andet væsen Maeve havde tiltro til, var Sajro.