You need me? //Maeve//

Tid: 18.00
Sted: Et værelse oven på
Omgivelser: Slidte møbler
Påklædning: Skjorte, bukser, pelskappe/Kåbe og kraftige støvler. Skjorte og bukser lavet i kraftige materialer.

Sajro havde modtaget Maeves brev om at hun havde noget vigtigt at snakke med ham om, hvilket var underligt for ham, han havde virkeligt ikke haft nogen ide om hvad fanden han skulle forvente efter deres sidste møde på en kro, og nu igen. Af alle steder ville hun mødes på en kro? Havde den lille pige noget for at vide at nogen måske kunne høre hende stønne og skrige? Han smilede for sig selv som han huske hvordan hun havde reageret under deres sidste samvær som han gik hen til døren til det værelse hun havde bedt ham møde hende på. Han stak lige hånden i bukserne og rettede på det dernede efter hans tanker, og sørgede for at hans tøj ellers sad pænt inden han åbnede døren og gik indenfor på værelset. Han huskede sidste gang han havde gået ind på et værelse med hende.

"Nå så er det her så endnu en af dine tåbelige test, som ender med at dine støn og skrig overdøver sengens knirken mod bælterne?"

Han sagde det inden han faktisk havde set hende i rummet.

Maeve havde valgt at gå efter magten over dæmonerne, men det krævede at hun greb det helt rigtigt an. For øjeblikket var Maeve igang med at samle allierede, folk der ville støtte hende i overtagelsen. Det var ikle så meget en økonomisk støtte hun søgte. Hos nogle var det militær støtte, hos andre var det deres indflydelse og magt. Folk der havde visse titler som kunne være med til at bane vejen for hende.
Dette var grunden til at hun her til aften var på dette lille luskede værelse i en kro. Dette var ikke stedet hvor mulige rivaler ville opholde sig.
Maeve havde lukket skodderne for vinduerne og fravalgt lys fra stearinlys, ved disse møder handlede det om ikke at drage for meget opmærksomhed til sig. Hun havde endnu sin kappe over skuldrene, med hætten trukket ned for at afskærme hendes ansigt, for hvis nu det ikke var Sajro der kom ind af døren, ville hun gerne have en mulighed for at forblive anonym. Inde under kappen bar hun en sort kjole, broderet med roser på skørtet, ærmerne var af sorte blonder, og et korset var bundet stramt om hende, så hemde barm nærmest
Blev presset ud over korsettets kant.

Døren gik op bag hende og før personen som havde åbnet den trådte ind, afslørede han sig selv, og Maeve smed den pistol hun havde holdt i hånden, ned på sengen." dette er ikke en test, Sargonis" svarede hun, mens et lille smil bredte sig over hendes læber for en stund. Maeve kunne ikke benægte over for sig at hun ikke havde nydt hans selskab sidst de havde mødt hinanden.
" jeg har en forespørgsel til dig... Men den er lidt farlig, i hvert fald for mit vedkommende, hvis nogen skulle opdage det, før tid." Hendes stemme havde sænket lydniveauet langt ned, i håb om, at hvis nu nogen lyttede med, så ikke kunne høre hendes ord.
" har du det ellers godt?" Hendes stemme havde en lille drilsk tvist over sig og man kunne høre at et smil han over hendes læber.

Han hørte lyden af pistolen lande på sengen, og han drejede hurtigt ansigtet mod lyden, men da hun så begyndte at tale vendte han sin opmærksomhed på hende igen. Det var en overraskende sætning hun kom med, at hun havde en forespørgsel overfor ham, hvad pokker kunne det mon være hun var kommet efter? Han kunne ikke forestille sig mange ting hun kunne bruge ham til. Han lyttede dog bare for nu, og nikkede som svar til at han forstod hvad det var hun sagde og at han var klar til at høre mere om det, men så valgte hun at stille et meget anderledes spørgsmål, og han lagde mærke til hendes smil.

"Uhhh jeg ved ikke helt, men er sikker på nu jeg har dig inden for gribeafstand at jeg kan få det bedre, om ikke andet kan jeg føle langt bedre."

Han sendte hende et drilsk men dog også dyrisk smil, som han trådte blot et enkelt skridt tættere på hende. Hvis han kunne få hende med i seng så han jo ingen grund til at lade være, han kunne jo se hun var iklædt kjole, så adgang kunne han jo egentligt nemt få. Han afventede nu bare hendes reaktion eller hendes videre forklaring på den forespørgsel hun var kommet med.

En grinende smil viste sig kort over hendes læber " hvia du da er hurtig nok til at gribe mig" svarede hun drilsk igen.
Hun bevægede sig væk fra vinduet, længere ind i rummet og tættere på Sajro.
" jeg har brug for din fulde støtte.. Når jeg går efter magten over dæmonerne." Ordene flød hviskende fra hendes læber og hun stod nu så tæt på ham at hun umuligt ikke kunne høre hendes ord.
Dæmonerne havde stået uden leder i meget lang tid. Dette betød at mange havde vænnet sig til den nye form for levevej for dæmonerne, mens andre, ligesom Maeve, sikkert var i fule sving med selv at smede rænkerne for at overtage positionen som raceleder af dæmonerne.
" jeg er i gang med at stifte en flåde, skaffe militært opbakning og få støtte, samt skabe alliancer med andre, af høj inflydelse i denne verden." hendes ord kom stadig ud i en hviskende strøm fra hende.

Han reagerede hurtigt da hun kom tæt på ham, og han greb fast om hende og hans hænder følte sig vej op af hendes ben til hendes baller hvor han greb fast og løftede hende op mens han lyttede på hvad hun fortalte sådan at de nu var i samme hovedhøjde han nikkede roligt, og stod ellers bare med hende indtil han begyndte at svare hende.

"Brug for min fulde støtte siger du? Og hvad præcis ville jeg få ud af at gøre dig til leder for dæmonerne?"

Han hviskede det i hendes øre, der var en lav form for snerren at høre i hans stemme, en blanding af opstemthed af at have hende så tæt på og en dyrisk trussel om ikke at spilde hans tid. Han holdte hende dog stramt fast, fordi hvis hun ville spilde hans tid, ville han få noget ud af tiden. Havde hun været menneske, eller elver eller et andet dødeligt væsen og race havde han altid kunnet kræve en del af hendes folk til forvandling, men dæmoner fungerede ikke som andre væsner så han kunne ikke kræve det fra hende. På nuværende tidspunkt var det eneste hun kunne give ham også hende selv, men hende havde han jo stort set allerede så hvad kunne han virkeligt kræve fra hende.

En dyb indånding kunne høres fra hende, da han greb om hende og løftede hende op. Det tog hende små 30 sekunder til et helt minut at få styr over sig selv igen." I stedet for at en ny raceleder kommer og udgør en trussel mod dig og dit folk, så er det i stedet for en du har lavet en alliance med. Og hcis det ikke er nok.. Har du så ellers nogle krav? Noget du vil have jeg skal give dig, for at du giver mig din støtte?" Spurgte hun, imens hendes øjne kneb let sammen. Hun vidste ikke helt hvad udfaldet af dette ville ende med, men hun havde bestemt sig for ikke at lade en alliance med Sajro forbigå, bare fordi hun ikke havde nogle gisninger om hans svar.
Hun smilede drillende til ham som hun ventede hans svar." Jeg har ikke tid til det i aften, jeg har 100 skibe i produktion tværs gennem landet. Så jeg skal afsted fra doomsville i aften"

Sajro havde aldrig været bange for at der ville komme en ny raceleder, men han kunne godt se det smarte i at være allieret med den der var der. Han havde altid haft Rafaels respekt så havde aldrig haft nogen grund til at frygte ham, så hvorfor skulle han frygte nogen anden. Han tænkte dog over det næste hun sagde, hvad kunne han kræve af hende, åhh han havde jo allerede tænkt over det, men hendes næste ord slog hans tanker ud af hovedet på hende. Det skulle hun ikke have sagt, nu var han blot endnu mere sikker på at han ville have hende.

"Nååå, så du har travlt? Men du sidder ret meget fanget i mine klør? Og..."

Han pausede sine ord som han lænede sig ned til hendes øre, før han fortsatte sine ord til hende.

"... du er interesseret i min støtte, og jeg har brug for at blive afstresset før jeg kan finde ud om jeg vil give dig min støtte og i så fald hvad jeg vil have fra dig, hvis noget."

Han så hende i øjnene, nu var bolden på hendes banehalvdel, hvor vigtigt var hans støtte for hende?

hans sidste ord fik hende til at tænke sig om, men det varede kun få øjeblikke før hun havde bestemt sig, faktisk havde der knap nok været nogen form for modargumenter i mod det hun ville gøre. Et kast med hendes blik og sengen i værelset stillede sig bagved Sajro og i det samme som den gjorde det, gav hun et hårdt puf i sajros knæhaser med hælene, så han ville falde ned i sengen, nu med hende over sig.
Et lille drilsk smil gled over hendes læber og hendes fingre legede med snørrene i hans skjorte. Hun lagde blidt hovedet på skrå og kiggede ham ind i øjnene." Så fanget synes jeg nu heller ikke at jeg er" hendes stemme var drillende og en lille udfordrende tone var gemt med.
"Hvordan vil du helst afstresses?" Spurgte hun lavt, hendes fingre havde åbnet hans skjorte og nu løb fingrespidserne langsomt og pirrende ned over hans overkrop.

Han havde faktisk forventet at det ville tage mere at få hende til at give efter, men måske det her var en del af hendes plan? Af hendes spil for at få ham til at gøre hvad hun ville have ham til? Nå uanset hvorfor hun gav efter så det var til hans fordel, det gav ham tid at tænke i. Hvis hun altså ikke distraherede hans tanker alt for meget.

"Måske ikke fysisk, men grundet du ønsker min hjælp er du. Og fysisk ved du jeg kan holde på dig hvis jeg vil."

Han kunne ikke lade hendes udfordring lægge bare sådan, han var nød til at svare igen, men for nu lod han hende være øverst mens han hev sig hen til sengegærdet som han satte sig op af. Hendes spørgsmål rungede i hans øjne, og alt efter hvordan hun sad ville hun kunne mærke hans lem blive stift som han tænkte.

"Så mange måder du kunne gøre det på, men efter jeg sidst havde en fantastisk følelse mellem dine ben tror jeg at vil se om du er lige så dygtig med disse læber!"

Han bed hende i underlæben lige som han færdiggjorde sin sætning for at gøre det tydeligt hvad han snakkede om.