I have never met a Santuine...//Tristan//

Sted: Ashen Wood Forest
Tid: 23:00
Omgivelser: Det naturlige i en skov..
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Isobel gik med faste skridt inde i skoven, hun skulle ud, men hun vidste ikke hvordan, eller hvor hun var henne, så hun gik bare, og håbede på at hun ville finde ud.. Hun havde været ude og lede efter nogle gemte papire, i en af træerne, som hun fandt.. Hun havde det lille stykke papir på sig, i baglommen.. Det var et gammelt lille stykke papir, som en af hendes forfædre havde skrevet på..
Der stod: Jo mere du ved om fortiden, jo mere parat er du til fremtiden.
Hun var ikke sikker på hvad det ville sige.. Ville det sige hun skulle gå længere tilbage i hendes famillie historie, og hvis det var det, det betød, hvordan skulle hun så gøre det.. Og først og fremmest skulle hun finde ud af den her skov... Isobel havde en elendig stedsans, så det var lidt vært at komme væk derfra..
Hun stoppede op, da hun synes hun hørte noget.. Hun kiggede sig lidt rundt omkring, men hun kunne ikke rigtigt se noget, da det var ved at blive ret så mørkt.. Hun begyndte at gå videre, bare lidt hurtigere end før.. Hun faldt hen i sine egne tanker, og overvejede stærkt at overnatte, eller bare vente til det blev lyst igen.

Det var ved at blive mørkt nu. Himlen over skoven havde fået en tæt mørkeblå farve og det manglende lys foroven gjorde det svært at finde vej igennem de tætte grålige træer.
Tristan sjokkede lidt irriteret afsted med tigeren Luck i hælene. De havde været i skoven det meste af dagen for at samle nogle ting han havde fundet en liste over i Asmodeus skjulte rum i hytten. Han anede ikke hvad det gjorde, men af en eller anden grund siden den gamle døde, ja så havde han en trang til at færdiggøre nogle af hans ting. Tristan var iført et par simple løse let bevægelige mørke bukser og en sort t-shirt. Det havde kamufleret ham ret godt i skoven - havde det ikke været for hans skrig orange hår der stak ud fra hans hoved og matchede den smukke orange pels som tigeren bar.
Et sted i nærheden hylede en ulv højt og de stoppede begge op. Luck knurrede højlydt og snusede ind for at finde ud af hvor ulven var henne af. Inden Tristan kunne nå at stoppe Luck farede den til højre over noget buskas, som Tristan også måtte hoppe over. "Luck kom her!" Råbte han til tigeren og kæmpede sig vej efter den.

Hun stoppede op, da hun hørte en ulv hyle, et lille stykke væk fra hende, hun kiggede sig lidt rundt omkring, da det kunne være den var i nærheden.. Hun kunne ikke se nogen ulv i nærheden, men det var som om en stor orange klump kom løbende imod hende.. Hun stod bare og stirrede på den orange ting, som kom nærmere, hun prøvede at finde ud af hvad det var.. Da den var nogle meter fra hende, kunne hun se det var en stor orange tiger, som kom løbende imod hende.. Hun forstod det ikke helt, hvad lavede en tiger helt alene ude i mørket, eller hvad den faktis lavede her ude i skoven. Hun mente ikke at en tiger skulle være ude i denne her skov, hun mente at det for det meste var kæmpe edderkopper, Balverines og ulve, som levede der ude..
Hun stod lidt og kiggede på den, da den var på vej imod hende, det var en rigtig fin tiger, så alene kan den vel ikke være..? Hun sprang hurtigt til siden, da den nok ellers ville havde ramt hende fordi den kom så hurtig..
Hun talte forsigtigt til den, for at berolige den lige så stille og rolig, da den så ud til at være opsat på noget, måske ville den fange ulven, som havde hylet for et lille stykke tid siden..

Man kunne sige meget om Luck. Den var en jæger, som Tristan selv, og hungrede efter at slå kløerne i alt ondt den kom i nærheden af, men der var også andre proriteter som tigeren besad. Fx var Luck helvedes nysgerrig, og mere end Tristan - tro det eller ej - en skørtejæger. En stor bedårende charmerende fyr når den gerne ville charmere sig ind. Det var nok derfor at så snart dem fik øje på en kvindelig skikkelse imellem træerne glemte den alt om ulven og stoppede op med det samme for at kiggede på pigen. Luck lagde hovedet lidt på skrå og gik et par skridt hen imod hende.
Så var problemet lidt at Tristan på ingen måde havde forventet en så hård opbremsning fra Luck, og derfor selv måtte bremse ligeså hårdt op for ikke at slynge sig selv med fuld kraft ind i Luck, men derimod lige nå at skvatte ind over tigeren også rette sig op.
"Luck! Hvad har jeg sagt om at jagte dyr i skoven om natten?! Det er ikke forsvare ligt og..." Udbrød Tristan, men stoppede så op da han blev klar over at der var andre til stede.
"Åh... Undskyld hvis han skræmte dig, han er harmløs.. sådan da..:" Sagde han hurtigt til pigen der stod sammen med dem. Han vidste ikke om hun var blevet skræmt, men det plejede Luck at gøre ved folk når de ikke forventede en tiger komme susende.

Isobel stod lidt og kiggede på tigern, inden der dukkede en mand op.. Hun havde tænkt sig at kommentere det med at jagte dyr, da hun i et øjeblik troede det var hende han talte om, og hun ville bestemt ikke finde sig i at blive tiltalt som et dyr.. Men hun kom i tanke om den ulv, der havde larmet, for et stykke tid siden, og at det måske var den tigern var på jagt efter..
Hun så lidt op og ned af ham, da han begyndte at snakke til hende.. *Hvem i alverden tager en tiger med ud i en skov midt om natten...* Hun var lidt forvirret på det tidspunkt..
''Nej nej... Det fint nok...'' Hun var faktis blevet en smule skræmt, altså det er ikke vær dag en tiger kommer susende imod en...
*Gu er det da ej okay!! Hvad tænker du på Isobel! Lap ham en!* Den lille stemme som nogen gange sneg sig ind i Isobels tanker, havde endnu engang blandet sig, men hun lyttede for det meste ikke til den, da der næsten aldrig kom noget godt ud af det den sagde..
''Må man have lov at spørge, hvorfor du går rundt med en tiger..?'' Hun kiggede ned på tigern, som bare stod og kiggede på hende..

"godt så.. jeg ville gerne bede ham sige undskyld, men jeg ville aldrig få ham til det" Tilføjede Tristan lidt henkastet og kløede den store tiger bag øret. Den spandt og havde forsat de store brune øjne på kvinden.
Tristan kiggede hende stift ind i øjnene da hun spurgte til Luck. De fleste personer her i underworld så ned på det, og så det bestemt ikke som den fordel han tog det som. Det var en nedladende ting at være og ynkelighed, men Tristan var stadig stolt af det.
"Luck her er min bror. Vi er santuine" SVarede han roligt og kastede hovedet lidt tilbage så han nemmere kunne se det.
Tilbage i den verden han kom fra havde han haft en betydelig stilling indenfor dusørjægerne og han havde for længst lært at spotte alle racer.

"Du må være... bleg hud, små pupiller, tillokkende tilværelse... Du må være vampyr eh ?" Han smilede kækt og rettede sig op. Tilsyneladende ikke genert på nogen måde.

''Aah... Santuine, det burde jeg havde spottet..'' Hun smilede kort, da hun fandt det morsomt, at hun ikke havde gættet det med det samme... Hun burde havde set ligheden mellem dem, første gang hun så på manden, det var ret så tydligt..
Hun kiggede lidt på tigern og lagde hovedet på skrå som den havde gjort.. Hun har altid gerne ville møde en Santuine, men havde aldrig mødt en.. Før nu..

Hun kiggede over på manden igen, da han begyndte at snakke.. Hun negede og smilede på samme måde som han havde gjort til hende..
''Jeg kan med glæde meddele, at du har ret..''

*En tiger...*
Isobel vidste ikke særlig meget om racen Santuine, Hun vidste faktis ikke særlig meget om mange racer.. Men af de få ting som hun vidste om santuine, var at mennesket var stærkt knyttet til dyret, og hvis en af dem dør, dør den anden.. Det kunne jo være nyttig viden, hvis han gjorde en vred... Men som sagt vidste hun ikke meget.. Hun troede blandt andet kun at dyret kunne være en hund, eller mindre...

''Hvad laver du egentlig her ude om aften..?''

Det ville Isobel faktis rigtig gerne vide, hun var ret så nysgerrig, og havde for det meste mange spørgsmål..

"Ah... jeg håber ikke det var en fornærmelse" Smilede han kækt og lagde armene på skrå. Mange fandt santuines lavt stående af en grund han aldrig selv havde kunne se. Der var især mange dæmoner der synes at lave sjov af ham, men hvis de bare vidste hvor mange af deres slags han personligt havde gjort det af med...

"Jeg har altid ret... Hvad det angår at least." Fortsatte han da hun bekræftede hans mistanke om at være vampyr. Egentlig havde han aldrig rigtig kunne lide vampyrer, men hende her virkede da flink nok lige nu.
Luck hoppede helt hen til tristan igen og satte sig pænt ned i græsset hor han begyndte at slikke sin ene pote, for at køre den om bag øret nu og da.

"Øhh jeg leder efter.... en ..." Han kiggede ned på det slidte papir han havde i hænderne. "En Billiardurt?"

''Jeg prøver at begrænse mine fornærmelser og spydige kommentere'' Sagde hun sarkastisk, dog med en lille skefuld venlighed. En Santuine var ikke ligefrem.... Hendes yndlings væsen, hvis man skulle sige det på en pæn måde.. Hun havde haft mange dårlige minder med sådan nogle, og hvis det skulle være rigtigt havde hun angrebet ham lige da hun så ham, spørgsmålet var bare.. Hvorfor gjorde hun det ikke?
Hun lagde hovedet let på skrå da han nævnte en Billiardurt.. Ærligtalt havde hun aldrig hørt det ord før, og havde ingen anelse om hvad det mon kunne være..
''Jeg må desværre skuffe dig, jeg har ingen anelse om hvad en Billiardurt er... Men jeg vil med glæde hjælpe dig!''
Et stort smil voksede langsomt og spredte sig ud på hendes læber.

//Kort, men det bedste jeg lige kunne præstere..//

"Ser man det" Svarede han bare og gav Luck et klap på hovedet. Han kunne mærke at den spændte musklerne på grund af tilnærmelsen fra en vampyr, og selvom han ikke kunne se hvor denne ikke skulle være venlig, så var det svært at lade vær med at gøre det selv.

"Ei... Kunne du ikke have været en varulv? Så ville du nok kunne have lugtet den... Jeg har hørt den skulle lugte af mandler" Sukkede han opgivende og gav igen tegn til Luck om at han måtte lede videre hvilket han straks gjorde. Han hoppede ind imellem træerne igen og snusede omkring.

"Hvad laver du selv herude? Leder efter aftensmad?" Lød det udfordrende og drillende fra ham. "Jeg ville nok ikke bryde mig om at sætte tænderne i en tiger, de er frygteligt seje også er de svære at nedlægge" Fortsatte han med et grin.