A Demon shouldnt care about a santuine.. ~~Delilah~~

S: Udenfor Terrorville District. En sti hvor der næsten aldrig kommer nogen..
V: Tåget og mørkt.
T: Midnat.
O: Ingen væsner i syne, hvis der er nogen til stede, så gemmer de sig bag buske og træer, som stien med grus strækker sig igennem.

Det havde ikke været hans mening at gå ud så sent, men hans mor behøvede altså noget vand og de havde ikke mere af det i huset. Selv om han havde fået strenge ordre om at han ikke måtte forlade huset, så havde han gjort det alligevel. Han ville gøre alt for at hjælpe hende, også selv om det betød at han måtte gå ud i det bælravende mørke, hvor man ikke ville kunne se en hånd for sit øje. Med lydløse bevægelser, lukkede han døren i bag sig og luntede væk fra huset med en spand i sin hånd. Forhåbentlig havde hans mor ikke hørt døren lukke, men hvis hun havde kunne hun alligevel ikke nå at stoppe ham, eftersom hun ikke rigtig kunne fjerne sig fra sengen. Nogen gange forstillede Anakin sig, at hun ikke kunne fjerne sig pga. dynen var lavet af jern, men inderst inde vidste hans underbevidsthed godt at det var fordi hun var meget syg. Derfor blev han nød til at hente den spand vand til hende.. Han kunne ikke gøre andet, hun var tørstig og behøvede vand. Med sine bare tæer, luntede han igennem Terroville Districtet, indtil han kom til udkanten af byen hvor der stod en brønd. Det var der Anakin hentede vand hver dag, det var ligeså frisk som det vand de rige ejede. Nogen gange kom han til at tænke på, hvordan det måtte være at være rig. Have mad på bordet hver dag, gøre hvad man vil og have alle former få penge, så man også kunne få lige hvad man vil. Det fandt han nok aldrig ud af, så han sparede sig selv for det, ved at ikke tænke på det særlig længe af gangen. Han stillede sig på tæer og kørte spandet igennem det klarer vand, så den blev helt fyldt op, uvidne om at en farer var ved at nærme sig ham. Pludselig kunne han mærke en anden tilstedeværelse, så han skyndte sig at fylde spandet, for at vende sig om og se den nyankommende an. Det var en stor mand, dobbelt så høj som ham selv, med ar og et lumsk ansigt, som fik Anakin til at kigge surt op på ham.
"Lidt sent at være ude, syndes du ikke?" spurgte han Anakin, hvor han derefter rodede ham i håret.
Anakin rykkede sig væk fra ham med en hurtig bevægelse og vrissede tænder af ham, selvom han ikke havde nogen skarpe tænder. Men, det var en vane han havde, hvorfor kunne han ikke helt forstå.. Manden grinte bare af ham og satte sig på hug foran ham.
"Skal jeg følge dig hjem?" Han kiggede anakin i øjnene, for at se om han kunne logge ham, men Anakin var skam ikke dum.. Han kunne sagtens genkende en slange når han så en..
"Nej," sagde Anakin hårdt og klemte spandens hank i sin lille hånd. "Jeg skal nok klarer den selv," Det var det sidste ord han sagde, inden han gik forbi manden, med næsen hjem ad. Men, så nemt skulle det ikke gå for den lille Anakin. Manden tog et hårdt gren om hans håndled, så han tabte spanden og alt vandet røg ud af den, hvilket fik Anakin til at kigge en anelse skræmt op på ham. Han forstod ikke hvad manden ville, men det var han vel heller ikke gammel nok til at forstå. Men manden vidste hvad han ville med ham, hvilket ville få alle andre til at se ned på ham og endda spytte efter ham.
"Du kommer med mig," sagde han med sit lumske smil, alt imens han begyndte at trække Anakin med sig.
Anakin vred sig, men manden ville ikke give slip på ham, så han var fristet til at råbe om hjælp, men var for stolt til at gøre det lige nu. I stedet bed han manden i armen for at få ham til at give slip, men det lykkedes ikke. Manden havde tænkt sig at voldtage den stakkels dreng, hvis der ikke kom nogen og gjorde noget ved det..

Det store urs visere ramte tolv, og slagene rungede ud igennem murene på klokketårnet og spredte sig over byen. De rytmiske dunk var som et ubrydeligt beat der hamrede igennem den nattestille luft, og brød den barriere af tomhed der havde lagt sit lydløse tæppe ned over byens mørke. I baggrunden kunne man høre musikken fra en fjern fest, og grinende skrig kunne knap skimtes i mørket, der syntes at have opslugt enhver lyd der vovede sig i nærheden af den. Det var også derfor de lyde der kom fra den unge dreng og den arrede mand syntes som stikkede de sig vej igennem stilheden og prikkede hårdt og intest imod Delilahs trommehinde.
Hendes hoved blev revet imod siden da hun hørte disse stemmer, og alle hendes sanser klistrede sig straks dertil. Hvorfor denne reaktion var blevet indlært i Delilah var simpel - Hun skulle bruge den for at overleve. Men nu var den masse af sanser der var indbygget i hendes krop, ikke rettet imod at sørge for hendes egen overlevelse - det var faktisk sjældent at de var rettet imod dette forhold for tiden. Hendes sanser blev mere og mere fokuserede på at sikre andres overlevelse, men hvorfor denne udvikling bevægede sig rundt i hendes krop som små blide ryk, vidste hun ikke. Men det betød ikke længere noget for hende at overleve, hvilket nok var grunden.

Da Delilah trådte til siden, bevægede den lange læderjakke sig om hendes krop i små bølger. Læderjakken var nogle få centimeter over jorden, og ville lige netop strejfe spidsen af græsstrå hvis hun passerede disse. Under den åbne jakke blafrede en løs top, der havde det formål at skjule hendes graviditet - hvilket ikke fungerede specielt godt. Om hendes ben klistrede et par læderbukser, der helt tydeligt havde til formål at komplimentere de former der fandtes om hendes ben - hvilket fungerede utroligt godt.
På trods af de højhælede støvler var hendes skridt lydløse da hun forsvandt imod de lyde der hamrede igennem natten. Skygger legede på hendes krop, men det mørke tøj der omringede hendes krop gjorde at hun næsten blev suget ind i skyggernes mørke og opslugt. Selv krøllerne der dansede om hendes ansigt havde denne mørke kulør.
Hun smeltede ud af skyggerne ved lydenes center, imens hendes blik klistrede sig til de umage par i samme sekund som drengen tabte spanden der havde været fastklemt imellem hans små fingre. Så snart spanden ramte jorden, kravlede alt det vand ud der havde været fanget imellem spandens kanter og blev opsuget af jorden. Men Delilahs blik var fanget af den arrede mand der stod og udtrykte signaler Delilah huskede alt for godt, for de havde så tit været rettet imod hende; Lysten til at have sex med personen.
For en der betragtede hende, ville det se ud som var hendes krop frosset fast i en position - men i virkeligheden lavede hun en næsten usynlig bevægelse med hånden. Hun først den ind under jakken, og snoede fingrene om skaftet på en af knivene der var fanget i det våbenbælte der hang om hendes talje. Og med ét blev alle hendes bevægelser hurtige, præcise og professionelle.

Delilah rev kniven op i en lang bevægelse, samtidig med at hun satte fra med benene. Hun bevægede sig hurtigt henover pladsen, og begravede fingrene i mandens skulder i samme sekund han opdagede hende. Hendes anden hånd svingede kniven op så den pressede imod mandens hals, og få varme bloddråber bevægede sig ned af hendes hånd da knivens pres punkterede hans hud.
"Slip ham, dit perverse svin. Voldtægt?! Du gør mig fandme syg."
Hendes stemme der hvæste ham i øret, fik ham til at lade fingrene slippe drengen blidt, samtidig med at han stammende forklarede at han bare ville hjælpe drengen med vandet og at hun havde misforstået det hele. Ved et uheld skimtede hans hånd hendes mave et sekund, og en kort og præcis bevægelse med hendes hånd fik derefter hans hals sprættet op så blodet fossede ned over hendes hånd. Han var død på stedet.
"Ingen rører min mave uden at få lov!"
Så snart hans døde krop ramte jorden, gik det op for Delilah at dette måske var ret dårlig indflydelse på drengen. Hun begyndte ubevidst at stryge den blodige hånd for at få blodet væk, dog uden at syntes at have noget imod at have en hånd der var badet i en anden persons blod.
"Skal jeg hjælpe dig med vandet?"
Hendes stemme var neutral og rolig, som var intet sket.