where the hell am i and who are you //Selicity//

S-Emerald Of Dreams District
T-13.33
O-skov
P- http://www.historicum.eu/Resources/Files/Products/12997.jpg tøjet på billede til venstre
V-lunt


Dagen gik og Jason havde ikke bevæget sig fra et sted han ikke ville aner hvor var når han engang vågnede fra hans bevidstløshed, for dagen før havde han ikke ligefrem været i noget godt selskab eller noget, og det var sådan set gået rimeligt galt for Jason, da han var i undertal af nogen fra en eller anden gruppe og han anede ikke hvad gruppen kalde sig selv, men noget han ville kunne vide han ville ikke lege med dem igen, hvis han kunne undgå det.
Men efter alt det som skete om aften før denne her dag, havde den såkaldte gruppe han var kommet op og skændes med og var kommet op og slås med efter som de trådte på ham, havde hans store temperament slået klik for ham og han var gået amok, der var et par stykker som var endte skadet eller døde af den gruppen, men det ville han ikke kunne huske helt selv.
Men ud af det hele så endte han med og blive slået bevistløs på en eller anden måde og hvem eller hvad de havde brugt til det havde efterladt et halv stort sår i hans baghoved, så der var jo helt rødt der og det kørte også lidt ned over hans nakke og sådan rundt omkring, men det var sådan stille og roligt stoppet med og bløde på den helt vilde måde, da det jo var mange timer og han var stadig ikke komme til sin bevisthed eller noget, så han lå bare der som en anden sæk kød der og viste ikke nogen tegn på at han var i live, ikke før man kom tæt på ham og det hele.
Så han var jo endeligt et meget nemt mål for et dyr som var sulten hvis de kunne lide menneske kød og det var der jo mange i en skov som den han havde været blevet efterladt i, men underligt nok, havde han ikke fanget nogen dyrs opmærksomhed eller noget i den still, men det kunne han jo være glad for, når han kom til sig selv, men hvornår han gjorde det viste han jo ikke engang selv, så man måtte jo håbe på at der skete ham noget i mellem tiden han var helt væk.

Et let lag sved dækkede hendes krop, den top hun bar der var stadig en smule våd hist og her efter hun havde iført sig den efter hendes dukkert for ikke lang tid side, det sorte skørt hun bar der gik til midten af hendes lår gav en masse bevægelsesfrihed grundet det to slidser der var i det, begge gik op til hendes hofter i hver side og stoppede lige under der hvor man ville kunne se hendes trusser, skørtet virkede måske primitivt men det gav en masse luft og bevægelsesfrihed taget i betragtning af at hun boede i en jungle. Hendes fødder var bare og en smule blod dækkede sålen, noget tørt og noget friskt men hun virkede ikke til at have ondt, det var nærmere som om hun var vant til det. Selicity var ude på sin sædvanlige rute for at sikre sig at ingen havde forvildet sig ind på deres område og hvis de havde var det hendes opgave at tage sig af dem. Tøjet hun bar fremhævede hendes lange smukke ben samt toppen fremhævede hendes feminine former og kavalergang. Det lange røde hår var sat op i hvad der engang havde været en høj og flot siddende hestehale men nu var den blevet lettere rodet og en tot hang løst hist og her.

Selicity stoppede op og kiggede frem for sig... Var det?... Ja det var en mand der lå lidt længere fremme, han så hærget ud som havde han fået tæv og ikke mindst var han bevidstløs. Med rolige og elegante skridt bragte hun sig over til ham. Hendes isblå, krystal klare blå øjne gled over manden, han var stor, muskuløs men så ret så gammel ud. Let puffede hun til ham med sin fod for at se om hun kunne få liv i ham men besluttede sig så for at sparke ham en smule hårdere mens hun varmsomt betragtede ham. Hans lugt havde allerede afsløret ham. Dæmon, men hvad lavede en dæmon dog på disse kanter?

//Her er et billee af den top hun bærer: http://www.dressedtothetens.com/assets/images/front-black-gold-victorian-gothic-goth-corset-tank-top-cami-black-gold-steampunk-medieval-corset-tank-top-cami-black-gold-vintage-inspired-corset-tank-top-cami.jpg

Han lå der bare og ikke lignede en der var i live lige nu men da der var en som sparkede til ham gav han sig lidt bare som et bevis på at han var i live i det mindste, og man kunne se på ham at han trak vejret "hv..hv..hvor er jeg henne og hvem er du så"stammede han lidt i det da han jo ikke var helt ved sig selv eller noget.
Det eneste han kunne mærke var jord og små grene og at han havde en pokkers ondt i hovedet, men dog hans sanser om hvad denne her person var og det var varulv, men dog ville han ikke dømme hende for at være det og håbede sådan set ikke at denne person ville gøre ved ham selvom han var det han var, men han kunne vel ikke gøre meget lige nu for at person ikke skulle dømme ham, han fik roligt åbnet sine øjne og kiggede sådan set på personens fødder, dog roligt gav han sig til at prøve bare på at komme op at sidde "hvordan pokker er jeg endt her ja hvor end jeg er henne men du kunne vel sikkert fortælle mig det hvis de vil være så venlig"sagde han roligt og fik kigget op på personens ansigt, "at fortælle mig det frøken"sagde han roligt igen og tog det sådan roligt, for han havde jo sår i baghovedet og ja skader de flere steder på kroppen.
Han kiggede roligt på hende og slappede af i kroppen og ventede på at, hun forhåbentlig ville hun kunne give ham svar på det, men hvis ikke måtte han jo selv finde ud af det på den ene eller anden måde, men nu måtte han jo vente på at og høre hvad hun ville sige til ham, og hvis hun havde dømt ham efter andre dæmoners opførelse ville hans nok komme bag på hende, da han ikke bare ville fare op som en anden dæmon ville ha gjort lige meget hvor ondt de havde det, roligt så han bare på hende og ventede på at hun ville snakke til ham andet kunne han ikke håbe på, udover han håbede på at hun ikke ville gå til angreb på ham eller noget, og hvis hun syns han så gammel ud i det så var det nok fordi han havde lagt ned, og nu så han mere ung ud i det som han sad der selvom der var blod på ham her og der.

//håber det okay (://

Da hun hørte han sagde noget og også slog øjnene op satte hun sig på knæ ved hans sidde, hendes øjne gled søgende over ham. Det kunne være en fælde, det kunne være for at lokke hende i baghold. Det virkede næsten for tilfældigt og måske som et lidt underligt sted at gå omkuld, midt ude i en jungle mile langt væk fra alt hvad der hed civilisation. Let kørte hun en hånd gennem hendes lange dybe røde hår mens hendes øjne var fastlåst på manden. Som hun havde strøget håret ud af øjnene gled hendes hånd let op under skørtet for der sad en kniv fastspændt om hendes lår. Hvad fablede han dog om, skulle hun kunne fortælle ham hvad der var sket med ham, regnede han med at det var hende der havde gjort dette ved ham eller?
Umiddelbart virkede han dog ikke farlig måtte hun indrømme og det var også derfor hun slap kniven og lod den sidde i holderen omkring låret. Let rejste Selicity sig op og gik over til et træ som hun lænede sig op af, armene gled over kors. Hun havde endnu ikke sluppet ham med blikket. Let rømmede hun sig inden hun snakkede, hendes stemme var musikalsk og dragende. "Du befinder du i Emerald og dreams men hvordan du er kommet hertil eller hvad du laver på vores territorium kan jeg ikke svare dig, det burde du måske kunne". Han virkede meget forvirret men prøvede måske egentlig også bare at huske hvad end der var sket. Selicity havde ingen negative erfaringer med dæmoner, de var rent faktisk kun positive ting hun havde oplevet fra deres sidde af.

Han sad lidt der og blev endeligt bare siddende, da han ikke havde den vilde lyst til at rejse sig op, da han kunne mærke denne her lette svimmelhed som han i kroppen og i hovedet, men det var jo nok fordi han havde det sår efter det slag i baghovedet.
Han sad lidt der og kiggede ud i det blå og hørte hvad hun sagde, i det hun endeligt snakkede "Emerald of dreams så må de da ha ført mig langt væk fra den by jeg bor i så"sagde han kort, og gav sig til at prøve og rejse sig op stille og roligt selvom han havde ondt her og der på sin krop, han kom stille op og stå og kiggede på hende "hvor langt er der herfra også til doomville city herfra for lige nu gætter jeg på langt"sagde han roligt og man kunne godt høre på ham at han var ikke sådan helt okay efter det han havde været ude for, men der var jo ikke rigtig andre til at hjælpe ham end ham selv medmindre hun ville hjælpe ham, men det viste han jo ikke noget om at hun ville, lige nu virkede det ikke sådan, selvom hun godt nok havde fortalt ham om hvor han var "men navnet er Jason Carter og hvem er du så frøken"sagde han roligt, og havde bare lyst til at fortælle hende hvad han hed og så viste hun jo også hvem det var hun snakkede med, hvis hun da stadig ville sige noget til ham, for det kunne jo være at hun ikke ville, men han kunne jo ikke vide alt lige nu, det eneste han ville vide var hvordan han kom hjem, men dog var han nok langt fra i tilstand til at rejse den lange tur hjem til den by han kom fra og den slags der.
Han rystede sig lidt på hovedet for at få denne her svimmelhed til at gå væk, men det var ikke lige det klogeste han kunne gøre, da det bare gjorde det hele værre ved det og det var tæt på at han var ved og vælte men dog fik han styr på det igen og roligt stillede han sig op af et træ og kiggede bare roligt på hende og havde godt ondt i hovedet og den slags der.