Dont Think I dont know your guiltyness - Jake

Han smilede og tog glasset, som om det var et krus. Og eftersom han var lidt tørstig, tog han en mundfuld. Ikke på den fansi måde, men på en almindelig måde.
Først da han havde slugt vandet, kom han til at tænke på at han måske skulle have gjort det på en anden måde. Han sukkede stille mens han satte glasset og så på Sasha med et ansigtsudtryk der tydeligt fortalte at han var sikker på at han havde gjort det forkert.
”Dårlig vane, beklager.” Men det varede kun nogle få sekunder inden hans ansigtsudtryk var tilbage i det mere normale afslappede.

Tjenestefolkene kom ind og begyndte at varte dem begge op. En lille stemme i Jakes hoved skreg om at han skulle skynde sig væk, inden han ville gøre sig selv til grin. Mentalt gav han stemmen et los og forberedte sig på det næste i hans træning.

Sasha betragtede Jake med et roligt blik, og han gjorde faktisk præcis som hun havde forventet. Hun vidste at han kom fra en helt anden verden, eller i hvert fald, havde hans tidligere levevis, gjort at han var nød til at opføre sig mindre fornemt, og måske endda EKSTRA maskulint.
Så måden han greb glasset, og nærmest skyllede vandet ned, kom ikke som en overraskelse.
Hun kunne ikke undgå at sende ham en smil, da han selv valgte at undskylde. Han vidste tydeligvis godt, at det ikke ligefrem var den bedste fremtoning.
Hun så overbærende på ham.
”Der er intet at undskylde for.. men måske skulle du, når du er i selskab med d adelige, tænke en smule mere over det” sagde hun roligt, og løftede selv glasset på en rolig, og mere langsom måde.

Som tjenerene kom ind med maden, sad hun og studerede Jake en smule. Egentlig havde hun lidt ondt af ham. Det var ikke rart, når nogle prøvede at lave alt hvad man var ud af en… hun havde trods alt selv været ude for det samme, fra deres mor. Og så var der en anden ting, noget hun vidste der kunne være ekstremt svært, ikke bare for en folk generelt, men især for deres race.. netop det med at blive tæmmet. Det her med, at få hevet vilddyret ud af en. Og hun kunne kun forstille sig, at det var noget der var ekstra svært for Jake.

Da tjeneren havde serveret maden, smilede hun roligt til Jake. Der var ikke nogle grund til, at jorde ham fuldstændig, så hun havde faktisk besluttet sig for, ikke at udsætte ham for mere.
Hun ville i stedet, bare lade ham spise, og så kunne hun rette på et par små fejl, hvis der var nogle.

Hun satte sig selv til at spise.
”hvordan går det med Raf?” spurgte hun roligt, inden hun vende blikket mod Jake igen. Selvfølgelig var Sasha bekymret for sin svigerinde. Desværre havde hun ikke nået at have meget med Raf at gøre, grundet hendes tilstand.

Han smilede taknemmeligt til hende og studerede hvordan hun gjorde, for så selv at forsøge med et noget bedre resultat.
Da tjenerene havde serveret maden og vinen, prøvede han virkelig på at gøre det i et mere roligt og 'adeligt' tempo. Det lykkedes nogenlunde. Han var jo vant til at bruge bestikket og han hvilede ikke albuerne på bordet, som han huskede Fritz havde fortalt ham ansås for uanstændigt. Han indså hurtigt at tempoet faktisk gjorde det lidt nemmere og smilede lidt over det. Han så smilende på hende, da hun stillede sit spørgsmål.
”Hun har det nogenlunde for tiden. Men hun fik desværre et af sine tilbagefald her til morgen. Jeg er dog glad for at jeg hentede nogen af hendes venner her til. De har været uundværlige, og de har erfaring med at hjælpe folk.” Han overvejede endag at tilbyde Kat gruppens hjælp. Men han viste ikke hvor hun var og det kunne nemt tage måneder om at finde hende. Han så over på sin søster igen.
”Jeg ved desværre ikke hvornår det bliver muligt at snakke med Raf om Alec. Hun fik desværre et af sine tilbagefald i nat.” Hvilket var grunden til at han muligvis så træt ud. Han havde måtte sove i det gæsteværelse, som stod klar til ham af netop denne grund. Men han havde det afgjort ikke godt med at Raf havde tikket ham om ikke at slå hende. Han lovede hende i sit stille sind, at fik han nogensinde muligheden for at fange den mand, så ville han lade manden føle noget af hendes smerte.

Der blev banket på døren og Jake bad personen om at komme ind. Fritz kom ind og bukkede for Jake og Sasha.
”Master. Deres gæster spørger om det er muligt at De og Madam kunne tage den unge master og den unge madam med ud?” Det var tydeligt at se på den gamle butler at det var smertefuldt for hele tjenerstaben at se børnene lide sådan her under deres mors ustabile sind.
Jake så på Sasha.
”Hvad siger du til en udflugt? Vi kunne få noget frugt, brød og kager med.” Han var allerede ved at tænke over hvor han kunne flyve dem hen uden at de var for langt væk, hvis der blev brug for ham. De kunne jo bruge tiden i den bagerste del af haven, der hvor han og Raf plejede at forvandle sig. Han mindedes ikke at der skulle komme andre fra hendes klan i dag. Og børnene elskede at lege i den del, da der var masser af gemmemuligheder.