Unlucky (Alane)

Tid: 18:00
Omgivelser: Mennesketomt.
Vejr: Blæsende, meget kraftigt
Påklædning: Hans normalt kutte og hans rustning...

Sajro kom gående stille og roligt rundt der oppe. Dette var første gang han havde været der oppe, og havde ingen anelse om hvad der kunne være der oppe. Han kiggede sig lidt omkring, men satte sig så ned efter lidt tid da det blæste kraftigt...

Han satte sig ved en mur for at få lidt læ for vinden, men det førte til at han lavede en fejl... fordi vinden var stærk nok til at denne mur, svage mur faktisk væltede ned over ham...

Han blev såret af det... Ikke dødeligt eller virkelig voldsomt, men han lagde der under stenene, og var besvimet...

Alane havde været heroppe hele dagen dog var det også hendes første gang heroppe og hun var glad for at hun var taget derop. Solen havde skinnet og stået højt på himmelen det meste af dagen men nu havde det ændret sig drastiskt, hun havde søgt ly i et af de store robuste huse mens hun ventede på at stormen skulle gå over. Hun sad sammen krøllet i hjørnet og holdt om sig selv for at holde varmen det gik dog ikke så godt. Hun havde ikke det mest praktiske tøj på mere. Hun havde en kjole på som var tætsidden på hendes overkrop og fremhævede hendes former. Den nederste del af kjolen sad lettere løs. Kjolen havde nogle rifter her og der samt en lettere dyb halsudskæring dog havde hun et par små shorts indeunder så det var lidt mere praktisk. Hun havde som sædvanlig bare fødder.

Noget brasede sammen udenfor ikke ret langt fra den bygning hun var i. Hendes nysgerrighed lokkede hende til at udforske det så inden længe befandt hun sig ude i den barske storm på vej mod hendes distination. Hendes røde hår piskede rundt omkring hendes ansigt i den bidende kulde. Hun gispede stille som hun så at muren var kollapset oven på nogen. Hun løb hurtigt derover og genkendte med det sammen personen.

"Sajro?! Er du okay?!"

Først efter hun havde sagt det gik det op for hende at han var bevidstløs og hun begyndte at fjerne de store mursten eller så godt som hun nu kunne og det gik faktisk overraskende godt, inden længe var han helt fri.

Han lagde under stenene til hun havde fåetham fri... Han lagde med blod løbende ned af hans ansigt, da han havde fået et af stenene i panden... Han havde fået trykket en del ribben, og en enkelt var også brækket, men ellers var han sluppet ret godt fra det...

Selvom han var besvimet reagerede hans instinkter stadig... Det var som om dyret i ham var sværere at slå ud, og det første det opdagede var en smuk ung kvinde... Første tanke den fik var parring, men blev slået til side, da der kom tanke om blod...

Dyret tvang kroppen op at så, og øjnene stod åbne, men de var ikke Sajros normale øjne, de var mere vilde og dyriske... 'Han' geb ud efter hende, og satte tænderne i hendes hals... Den sikrede sig at gøre det på en lignende måde, som sajre havde gjort det da han bed hende den første gang...

Hun faldt på knæ ved ham og rev en flig af hende kjole og bandt den omkring hans pande, det var lige det eneste hun kunne finde, resten kunne hun jo ikke rigtig se, det var gemt under den kæmpe rustning som han havde på, hvordan skulle hun kunne hjælpe ham, hun kunne ikke slæbe ham når han var klædt i så meget metal eller hvad det nu var.

Alane kravlede lidt tilbage da Sajro pludselig rejste sig op, roligt kom hun selv på benene og så op på ham med et smil. Hun skulle lige kl at spørge ham om han var okay men så gik det op for ham at der var noget galt. Hans øjne, hans øjne var helt forkerte og på ingen måde den samme farve som hun huskede dem som.

Hun fik et chok da han greb ud efter hende men hun nåede lige præcis ikke ud for hans rækkevidde og hun lagde hovedet tilbage som han bed hende. Det føltes rart, ligesom første gang han gjorde det og hun stønnede stille, både af smerten men også nydelse, mest nydelse. Hun kunne dog ikke lade være med at tænke på at det ikke var Sajro men bæstet så med et begyndte hun stille at vride sig i hans arme.

Ved smagen af hendes blod, blev Sajro vækket i sindets indre, og kroppen væltede bare om, da de indledete en kamp om hvem der ville vinde, og kroppen rullede lidt rundt... Efter lidt tid rejste han sig op, denne gang med normale øjne, og tørrede blod væk fra sin mund, og tog sig til siden, ved det brækkede ribben...

''Alane...''

Han faldt på knæ... Han skulle have sin læder rustning af...

''...hjælp...''

Han hostede og der kom lidt blod op da han gjorde det...

''...ribben brækket...''

Han støttede sig til sine hænder...

Hun vred sig forsat i bæstets arme men da han slap hende tumlede hun væk og lå nu lige så lang hun var på maven på den kolde jorde. Hun lå der lidt, lettere omtumlet men fik så skubbet sig op at sidde og tog sig lidt til halsen, endnu engang rev hun noget af hendes kjole af og bandt det om hendes hals. Kjolen som engang havde gået hende til midt på låret dækkede nu kun lige præcis hendes bagdel. Hun vendte sig så stille om og så Sajro tumle omkring på jorden. Han kæmpede vel en indre kamp med bæstet? Hun nærmest åndende lettet op da huk så hans normale øjne kigge på hende. Hun var hurtigt henne ved ham og begyndte at spænde ham op og inden længe lå rustningen nu på jorden.

"Sajro, jeg ved ikke hvordan jeg skal heale et brækket ribben, jeg er ikke læge men hvad jeg ved er at vi skal have dig indenfor."

Hendes stemme var nervøs men samtidig fast besluttet på at få ham ind så hurtigt gik hun over og fik ham til at stå og fik ham støtte sig op af hende og ledte ham så over mod det hus hun havde søgt tilflugt i. Hun ville hente hans rustning senere lige gjaldt det om at få ham i læ.

Da hun sagde om hun gjorde kunne han ikke ret meget andet end bare at nikke stille til hende, da han også vidste at det var sandt... Han fik sig hjulpet op med hendes hjælp, og han begyndte at gå ganske stille med hende... Men han kunne ikke bare lade sin rustning ligge... Den var jo meget dyrebar for ham...

''Min rustning... Bare tag den på...''

Han så på hende ganske alvorligt, specielt da han vidste at den bare ville tilpasse sig hendes krop, og ville sidde helt perfekt og spænde sig selv... HUn ville knap nok kunne mærke den når først den sad...

''Jeg ber dig...''

Hun så op på ham som han roligt begyndte at gå med hende, hun håbede virkelig ikke at det gjorde alt for ondt på ham, hun hjalp jo ikke meget med at støtte ham fordi hun var så lav i forhold til ham men lidt kunne hun jo altid hjælpe hvilket hun var glad for. Hun kunne ikke lade være med at tænke over hvad hun skulle gøre ved hans ribben når hun fik ham i læ, hvad gjorde hun eller kunne han selv fikse det? Hans stemme bragte hende tilbage og hun så op på ham. Hun sukkede lidt over hans ord men kunne ikke få sig selv til at sige nej.

"Du bliver lige her"

Hun slap ham forsigtigt og løb så tilbage til hans rustning og så lidt på den, hvordan skulle hun passe derinde når pyt nu med det. Hun løftede den op og fik den så endelig på dog undslap et gisp hendes læber som den tilpassede sig hendes krop. Hun så ned af sig selv og stod lidt før hun kom i tanke om Sajro og løb så hurtigt tilbage til ham. Rustningen klædte hende dog smadre godt. Hun fik ham endnu engang til at støtte sig op af hende og begav sig så videre til det hus som lå længere fremme.

''Ja ja...''

Han havde heller ikke regnet med at ville til at flytte på sig... Han havde ikke planer om det overhovedet... Han holdt hele tiden hovedet væk fra hende, da han ikke ville ende med at hoste blod op ud over hende...

Da de var kommet i læ, støttede han sig til en mur og fik selv ned at sidde... Han vidste ikke om han kunne klare den selv... Men han var slet ikke sikker på om de kunne gøre noget ved hans ribben... Han vidste bare at hans race helede hurtigere end normalt...

''Tak...''

Han havde det lidt bedre...

''Blev du overrasket over rustningen?''

Hun gav ham et skævt smil, han var sig selv igen nu, det vidste hun med sikkerhed. Stædig som altid men det virkede nu ikke til at han overhovedet kunne gå nogen steder uden hendes hjælp så hun var ikke så bange for at han bare gik og så blev væk, så skulle hun jo til at finde ham igen og det havde hun ikke ligefrem den største lyst til i det her blæsevejr. Alane ville være ligeglad med om han hostede blod op på hende, det var jo ikke hans skyld og så var det altså kun blod. Det kunne godt være det lød underligt men Alane havde intet problem med blod og det fik hun nok heller aldrig.

Alane hjalp ham stille ned at ligge som hun fik han i læ, roligt begyndte hun at spænde rustningen op og lagde den forsigtigt på gulvet ved siden af ham, hun satte sig så roligt på knæ ved siden af ham. Med et gik det op for hende, hendes blod, hendes blod kunne måske redde ham, hun kunne jo være heldig at det havde den rigtige effekt og ikke en som bare gjorde situationen værre.

"Ja lidt, havde ikke lige forventet det, men Sajro jeg bliver nødt til at prøve at give dig noget af mit blod, der er en chance for at det kan redde dig"

Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige til de ting hun gjorde og sagde til ham. Han kunne sagtens bruge hendes blod, da han havde det lidt på samme måde med blod som vampyrer havde det dog bare i en lidt mindre grad... Han nikkede stille til at hun godt måtte give ham blod...

''Hvordan vil du helst? Blive bidt, skære et hul?''

Han kiggede stille på hende da det var noget hun skulle vælge. Han ville ikke vælge hvordan han skulle tage hednes blod. HUn skulle helt selv tage det valg, så havde han det også bedre, og han ville gerne have en måde hun kunne give ham tegn til at stoppe på...

''Og hvad vil du gøre for at stoppe mig i at tage for meget?''

Han smilede mat til hende...

Det var ikke til nogen diskussions og selv hvis han skulle finde på at stritte imod så ville hun bare tvinge ham til det, hvis hun skar hul på sig selv ville han højst sandsynlig ikke stritte imod og ende med at tage det. Hun tænkte lidt og valgte så at det nok var smartest hvis hun skar et hul eftersom det ville hun mere kunne kontrollere end noget andet. Hun så lidt på ham og gav ham et lille smil, hun ville gå langt for at hjælpe Sajro, han var jo hendes bror dog ikke beslægtet gennem blod.

"Jeg tror jeg vil kunne styre det bedst hvis jeg skære hul"

Egentlig havde hun ikke nogen anelse om hvordan hun ville få ham til at stoppe hvis han tog for meget men det var ikke rigtigt det hun tænkte over, den bro måtte hun jo bare brænde når hun engang nåede til den og det havde hun også tænkt sig at sige til ham. Den ene sidde af hendes hvide kjole var helt rød på grund af blodet fra da han bed hende, dog kun i kanten ved halsudskæringen.

"Det ved jeg ikke men det finder jeg ud af hvis det går galt"

Hun gav ham et lille smil og lod så en negel på hendes ene finger blive til en klo som mest af alt mindede om dem som ham selv havde i hans anden form. Roligt trak hun en streg hen over hendes håndled et sted hvor hun vidste der ikke var noget vitalt som hun kunne ramme og det kunne hans tænder heller ikke hvis det nu skulle gå galt. Roligt rakte hun armen frem mod ham og så ham så bare i øjnene.

Han nikkede bare da hun sagde hun helst ville skære hul og han forstod det også godt. Det var vel egentligt også det smarteste. Han kiggede stille da hun skar hul, og svarede ikke på det med at hun ville finde ud af det hvis det kom der til.

Han kunne lugte blodet med det samme, og dyret begyndte at rykke på sig... hans øjne blev en smule mere dyriske, og hans hænder blev til klør. Han satte bare læberne imod meget hurtigt, da dyret ikke skulle ende med at bide hende istedet.

Han drak bare grådigt af hende sår, og sukkede mod såret, mens han klemte om hendes arm, for at komme af med smerten fra at hans sår og skade begyndte at heale sig selv en smule. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle stille op med det der var sket...

''Tak...''

Han trak sig lidt væk fra hende, og så ned... Følte sig lidt som et monster...

Alane sad stille og så på ham, hun så ham endda i øjnene mens hun skar hul i hendes hud, hun ville gerne se hans reaktion. Hendes blod lugtede stadig ikke som en Shapeshifters, lugten var stærkere, sødere og mere lokkende. Det kom jo af at hun ikke var en shapeshifter men det havde hun heldigvis fortalt ham og tja han havde vel taget det okay da han fandt ud af det egentligt var hende han var ved at kvæle. Hurtigt rystede hun tankerne af sig, hun havde ikke lyst til at have dem lige nu.

Hun forholdt sig bare roligt og så på ham, hun var stadig ikke bange for ham og hun ville heller ikke være bange hvis dyret tog over, hun skulle nok finde en måde at tæmme ham på eller i hvert fald få ham til at stoppe. Hun fik et lille chok d hun mærkede hans læber lukkede sig om såret, hun havde siddet i sine egne tanker men hurtigt slappede hun dog af igen. Hun sukkede let i nydelse, hun kunne ikke lade være. Hun syntes jo det var rart men hun ville ikke lade sig rive med så hun sad bare roligt og ventede på at han var færdig. De var heldige, blodet som flød ind i hans mund var engle blod, sødt og smagte helt fantastisk. Hun lod ham bare klemme løs og bed sig i læben da det gjorde ondt på hende, roligt gennemborerede hendes spidse tænder hendes læbe og lidt blod løb ned over hendes læber, ned over hagen og dryppede stille ned på den hvide kjole. Hun sukkede da han slap hende og lagde så pres mod det stadig åbne sår på hendes arm, hun så op på ham og gav ham et dejligt og roligt smil.

"Det var så lidt, jeg vil gøre stort set alt for at hjælpe dig Sajro"

Han måtte indrømme da han kiggede på hende og hun havde blod løbenende ned af læberne, var det fristende at kysse hende og stjæle blodet fra hendes læber, og han havde nok gjort det hvis det ikke var fordi hun var hans 'søster'...

''Det er jeg glad for Alane... Og en dag ville jeg ønske jeg kunne hjælpe dig istedet for at du altid skal hjælpe mig.''

Han smilede til hende, og kom så til at tænke på smagen af hendes blod. Den der meget søde smag, var det noget hun også kunne ændre som hun ville? Kunne hun ændre blodet i hendes åre også.

''Alane kan du ændre blodet i dine åre også? Fordi hvorfor gjorde du det ikke til shapeshifter?''

han sagde det sidste grinende og drillende. Da han egentligt langt bedre kunne lide den mere krydrede smag end englens søde blod.

Hun løftede stille sin arm og tørrede så blodet af i hendes blege hud, hun slap stille såret og lod bare håndledet hænge, små bloddråber dryppede ned på stengulvet som hun sad på, hun vidste godt at hun stadig blødte men det generede ikke hende. Alane havde igen anelse om hvilke tanker der gik igennem hans hoved og egentligt da hun også lidt i hendes egne tanker. Hun var virkelig glad for at Sajro og hende var ligesom bror og søster, hun orkede ikke mere kærligheds drama, det havde hun nok af på grund af Sean og Matic. Hun blev dog hevet ud af sine tanker som han talte, et lille smil lå over hendes læber.

"Det skal du ikke bekymre dig om, jeg klare mig, det gør jeg altid, bare rolig"

Det med blodet var ikke noget som hun bare gjorde, en shapeshifters blod havde ikke en bestemt smag, den skiftede mellem alle racernes smag og havde så dens effekt med og hvis det ikke have været engle blod ville det ikke have healer ham så hun så lidt underlig ud da han stillede det spørgsmål.

"Sajro der er noget som du har misforstået, en shapeshifters blod har ikke en bestemt smag, det skifter hele tiden på grund af de ting vi kan, den skifter tilfældigt mellem alle racers blod og har også de forskellige evner fra racen med sig. For eksempel, det du drak lige nu var engle blod som er det eneste blod som har healende evner"

''Det er sært... Hver gang jeg drak af Lyssa havde det den samme krydrede smag... Lidt som en alkoholfri og tyktflydene mørk øl. Det undrer mig meget så... Men det med det healende er lidt irrelevant faktisk... Min krop reagere på blod som en vampyrs også gør, bare ikke så voldsomt.''

Han kiggede stille på hende, og skar så tænder af smerte fordi hans healende krop gjorde altså virkelig ondt på ham. Han havde sjældent oplevet en lignende smerte og dette var ren smerte, hvor han altid var vant til at smerte var blandet med nydelse.

''Argh... Hader indre skader... Kunne jeg dog ikke bare ligge mig i en seng og bare blive der? Så kommer jeg da ikke til skade så meget.''

Han sagde det meste grinenden og drillende, da han vidste at han ikke ville kunne holde sig fra at være ude og bruge sin krop...

"Det ved jeg ikke, jeg ved kun at det for det meste er en anderledes reaktion folk kommer med når de drikker mit blod ikke fordi der er mange som har gjort det, en eller anden åndsvag draconianer som vist prøvede at gøre mig til hans slave og så dig"

Hun så hurtigt på ham da hun hørte ham skære tænder, en forfærdelig lyd som gik direkte i ørene på hende. Hun sukkede opgivende og kravlede så hen og skubbede ham roligt ned at ligge og holdt så hans hænder nede og kravlede så op på ham så hun sad overskrævs på ham dog uden at ligge nogen vægt på ham, nu kom han i hvert fald ikke op og det var lidt det der var hendes mål. Så til helvede med om det så forkert ud, det var jo ikke fordi der lige kom nogen gående og kunne se dem og ellers var hun lidt ligeglad, det var jo ikke fordi der skete noget.

"Tja, nu bliver du forhåbentligt liggende"

Alane gav ham et lille smil blodet stille løb ned på hans arm fra såret på hendes håndled, det blødte ikke kraftigt men bare stille og roligt. Derudover lød der stadig små bloddråber ned over hendes læber og dryppede ned på ham, mere konkret på maven af ham men hun lagde ikke rigtigt selv mærke til det. Hun var så vant til det og hendes tænder var jo barber skarpe så sårene forsvandt ikke lige med det samme.

HAn lod hende bare ligge ham ned, inden han så svarede på noget af det hun svarede ham. Han kunne ikke lade være med at smile lidt til hende, og havde nok også selv forstået det lidt forkert hvis det ikke var fordi de så hinanden som søskende. Han kunne derfor heller ikke lade være med at blive rasende på Draconiaren...

''Victor Van Tenebris?''

Han så på hende og han blev bare liggende, mens han øjne hele tiden flakkede imellem hendes læber med blodet påog så ned til såret på hendes arm. Det var virkelig ikke det han havde brug for at se. Han fik mere og mere lyst til at fjerne blodet fra hendes læber... Han hadede det.

''Alane... Kan du egentligt ikke gøre dine tænder stumbe?''

Han så undrende på hende, og fik mere lyst til at kysse hende og sagde det så til hende så hun ikke misforstod det hvis det skete.

''Alane... Hvis jeg pludseligt forsøger at kysse dig, er det bare dyret der vil have blodet på din læber...''

Hun blev bare siddende og slap så stille hans hænder sådan så det ikke så helt så forkert ud mere, han havde jo sådan set også halvt om halvt sagt ja til at blive liggende ved ikke bare at vælte hende af. Alane gav ham et lille smil og lod kort sine fingre glide ned over hans kind før hun ellers bare lod dem hænge roligt langs hendes side. Dog lagde hun godt mærke til at hans ansigt ændrede sig, han blev rasende. Var det noget hun havde gjort eller var det det hun havde sagt?

"Øhh ja, hvorfor da?"

Alane så kort rundt i rummet og hendes øjne faldt stille på hans rustning, hvordan ville han nogensinde få den på, den havde jo først tilpasset sig hende da hun havde taget den på, hvordan skulle han nogensinde kunne få den på? Hun så kort ned på hans mave og lod så sine fingre tørre blodet væk, hun løftede dem stille op og slikkede det så væk før hun slikkede sig om munden, for nogle ville det sikkert se sensuelt ud men det var ikke ment sådan, dog blev blodet bare ved med at løbe lige så stille. Hun tænkte lidt over det han sagde og nej det kunne hun ikke, det var en del af hendes dyriske trak ligesom det vilde glimt hun altid havde i øjnene, det var hendes kendetegn ved at være skinwalker men det var jo kun hendes fire hjørnetænder der var spidse.

"Nej det kan jeg ikke, det er et af mine kendetegn ved jeg er Skinwalker"

Hun rødmede lidt og lagde sine fingre mod sin læbe og så det røde blod på hendes blege fingre, hun slikkede det dog hurtigt væk og slikkede sig så endnu engang om munden. Hun kunne dog intet gøre ved hendes håndled som forsat blødte stille og roligt.

"Det går nok, jeg skal prøve at holde det under kontrol"

''Den mand! Først forsøger han med Lyssa, og så også med dig?! Jeg ender med at flå hans edderkop fra hinanden og stikke dens ben i ham steder som aldrig ser solens lys!''

Han slappede af ret hurtigt efter han havde fået sagt det. Det var rart lige at få renset tankerne og han så så bare smilende på hende. Hendes måde at gøre alting på viste virkelig at hun var stolt af hendes smukke og feminine krop, og at hun forstod hvorden den skulle bruges for at lokke med mænd.

''Opfører du dig altid så sensuelt? Ikke fordi jeg ser noget i det da jeg stadig ser dig som min søster...''

En han ville beskytte mod alt han kunne, og hvis hun nogensinde skulle få sig en kæreste ville han nok ikke kunne lade være med at skulle være en smule vågende, men det snakkede han ikke om da hun nok ikke ville bryde sig om det...

''Tak... Det var bare du skulle ikke tro mere end det var...''

Han hadede nogle gange dyret der også sagtens ville kunne finde på at lægge an på hende...

Alane sad bare, hun lod ham bare rase af, han havde tydeligvis brug for det, han virkede meget oprevet. Gadvide hvordan det egentlig gik mellem ham og Lyssa, det var jo lang tid siden hun sidst havde set Sajro. Hun kunne dog ikke lade være med at smile, han ville gerne beskytte hende, det var lidt sødt men for sent. Det var jo sket men det var jo bare heldigt at hun var kommet væk fra ham. Alane sad bare og så ned på ham, et let smil lå over hendes læber dog gled et undrende udtryk over hende da han spurgte om hun altid var så sensuel, var hun sensuel?

"Hvad mener du, jeg opføre mig da ikke sensuelt? Forresten hvordan går det mellem dig og Lyssa, det er jo lang tid siden jeg sidst har set dig"

Hun smilede stille og betragtede ham, hun bed sig endnu engang i læben som hun så op i loftet, huset de var i var flot, det var specielt og Alane kunne lide det, hun kunne egentlig godt finde på at flytte herop men der ville bare blive for ensomt, der var langt til nærmeste by.

"Selv hvis du havde kysset mig uden advarsel ville jeg ikke tage det som andet"

Blodet løb stadig ned af hendes læber men hun sørgede dog for at slikke det væk så godt som hun nu kunne.

''Opfører du dig ikke sensuelt? Har du set dig selv søde? Hver eneste af din bevægelse er gjort med en sådan ynde, ømhed og feminisme at det virker meget sensuelt... Mange mænd står nok i kø for dig enten uden du ved det eller at du ved det.''

Han hørte så hendes andet spørgsmål, eller det var ihvertfald først der han helt forstod det og han var tæt på at bryde sammen, men istedet blev han bare helt kold og hård i det, da han så på hende...

''Hun blev voldtaget til døde, af en eller anden dæmon... Men det er fint med mig, jeg havde ingen følelser for hende...''

Han løj men det var kun fordi hans eget liv var så meget nemmere hvis han ikke havde følelser for hende til sidst. Det var ikke det han havde brug for. Han kiggede på Alane, og havde det været alle andre kvinder med hendes udseende ville han have lagt an på hende.

''Nej men det gør jeg heller ikke...''

Han kunne ikke lade være med at fælde en tåre, fordi hans hårde facade var igang med at krakelere på ham... Han kunne ikke holde masken med hans hårdhed...

Hun sad bare og stirrerede på ham, hun forstod ikke helt hvad han sagde, hun var da på ingen måde yndefuld eller alle de andre ting. Så vidt hun vidste var han den eneste som syntes at alle hendes bevægelser og stort set alt hvad hun gjorde var sensuelt, ikke engang Matic syntes det eller han havde i hvert fald ikke sagt det. Hun rystede hurtigt på hovedet, hun havde ikke lyst til at tænke på de ting men hun kunne alligevel ikke lade være med at rødme da han sagde de sidste ting, han skulle bare vide men det var ikke noget hun havde tænkt at plapre løs om.

"Jeg forstår ikke hvad du mener... Pff så siger vi det"

Alanes ansigtsudtryk ændrede sig fra det smilende og varme til et dødt og koldt et da han fortalte det med Lyssa, det sidste han sagde var løgn, hun havde kunne se hvor glad han var for hende og selv nu var han jo ved at bryde sammen så Alane gjorde det eneste hun vidste man kunne og det var at hun lagde armene omkring ham og krammede ham. Hun lagde et stille kys på hans kind, et rødt blodigt mærke blev dog efterladt. Kysset havde kun været ment som en søskende ting og der var heller ikke andet i det.

"Undskyld jeg bragte hende på banen..."

Han var fuldstændig knust nu, hendes omsorg havde lige slået det sidste af masken itu, og han brød helt sammen tårene strømmede bare ned af hans kinder, og han skubbede hende væk fra ham, og så så på hende.

''Bare gå!''

Han ændrede dog mening hele tiden og hvad han ville have hende til...

''Nej bliv!

Igen skiftede han

''Bare lad mig være!''

Og endnu engang skiftede han mening om hvad han ville have...

''Nej hjælp mig...''

Han endte til sidst med at sige noget der kun var til hende om at tolke så...

''Bare gør som du vil!''

Han græd bare, og sad og hamrede sit baghoved ind i muren bag ham... Han var virkelig vred men mest på sig selv.