Unlucky (Alane)

"Det er jeg rigtig glad for at høre Sajro"

Roligt så hun på ham og gav ham et blidt smil, hun holdt stadig om ham men havde jo skubbet sig selv lidt væk fra ham så hun kunne se på ham når hun snakkede med ham, andet virkede akavet for hende. Hun fandt det underligt når hun ikke kunne se personen hun snakkede med i øjnene. Alane ville gå rigtig langt for at hjælpe Sajro eller for at redde ham hvis hans liv var i fare, hun var faktisk ret sikker på at hun ville give sig selv i bytte for denne mand men det havde hun ikke tænkt sig at sige højt fordi så ville han sikkert tale hende fra det og det ville hun ikke have.

"Det er vel positivt er det ikke?"

Hun så lidt undrende på ham fordi hun var faktisk ikke helt sikker for at være ærlig, det var et lidt svært emne at gøre sig klog på fordi hun kunne sådan set ikke helt sætte sig ind i det, da hun ikke have prøvet at miste kontrollen over sin krop. Hun begyndte stille at gå og så sig over skulderen.

"Ikke rigtigt men jeg skal nok finde noget på et eller andet tidspunkt, så længe jeg bliver ved med at gå"

''Jeg er bare glad for at høre jeg faktisk har dig at støtte mig til... Og ikke bare høre det men også at mærke det...''

Han smilede stille til hende. Han kunne godt lide hun holdte om ham, og han havde heller ikke noget imod at kigge hende i øjnene, men det gjorde ham heller ikke noget at de skulle til at få igen, men han håbede de kunne finde noget...

''Det vil jeg tro... Det er ihvertfald positivt for min overlevelse... Hvilket mest er positivt kun fordi jeg faktisk har dig der holder af mig...''

Han fulgte hende stille efter hende. Han kiggede på hende, og han var hurtigt oppe på siden af hende. Han kunne godt lide at gå, det var altid rart at gå, og han smilede bare, og gik med rank ryg...

''Jeg tror du har ret...''

Han kiggede på hende stille, og vidste ikke hvad han skulle sige eller spørge om...

''Hvad har du ellers af planer?''

"Jeg vil altid støtte dig, uanset hvor dumt det end er, dog vil jeg nok forsøge at tale dig fra det hvis jeg syntes det er alt for dumt, men uanset hvad vil jeg altid støtte dig så længe jeg er enig i din sag"

Hun så op på ham med et smil på læben, det var sandheden og der var ingen løgn bag det hun sagde, det lå ikke til hendes natur at lyve, nej det stred faktisk enormt meget imod hendes principper at lyve.

Der var ikke behov for at blive sagt noget mens de gik, det var en behagelig stilhed de gik i eftersom de havde fået renset luften imellem dem og de havde fået sagt hvad de ville sige, de havde fået lettet deres hjerte om så at sige. Hun så op på ham mens de gik og sendte ham et lille smil. Hendes øjne fik øje på en lille sø ikke langt fra dem.

Inden længe var hun nået hen til vandhullet. Roligt begyndte hun at snørre kjolen op og lod den så falde til jorden. Hun tænkte ikke yderligere over at Sajro var der, han var jo hendes bror i hendes øjne. Kjolen faldt roligt til jorden og hun begyndte stille at åbne sine bh, hun stod dog med ryggen til ham så han ikke kunne se noget direkte. Men det ændrede ikke på at hun havde en smuk og velholdt krop.

''Jeg ved ikke hvordan jeg skal vise hvor taknemmelig jeg faktisk er. Det er jo ikke noget jeg kan beskrive hvor glad jeg er for det. Det er virkelig det bedste der nogensinde er sket for mig, at jeg har dig.''

Han smilede bare til hende. Han vidste ikke hvad han mere skulle sige eller gøre, men han fulgte bare med hende hen til søen, hvor han stod lidt og betragtede hende da hun tog sit tøj af, hun var godt nok meget smuk...

Han vendte sig dog om da han ikke ville tirre dyret mere end det allerede var blevet tirret da det ellers ville være meget skidt det der kunne ske for dem begge to...

''Jeg går lige lidt væk og venter.''

Han smilede og stillede sig om bag et træ en meter eller 2 væk.''

"Hvor er du sød Sajro, du er virkelig en god bror"

Uden rigtig at tænke over det vendte hun sig om og gav ham et kram, hun tænkte ikke over at han måske kunne opfatte det anderledes end hun gjorde. Hun var totalt afklaret med at Sajro ikke var andet end en storebror, hun var interesseret i en anden.
Kort tid efter slap hun ham og vendte så ryggen til ham og tog resten af tøjet af og begyndte så at traske ud i vandet.

Det var koldt men også forfriskende, kuldegysninger spredte sig over hendes krop som det kølige vand omsluttede hende.

"Okay, jeg bider altså ikke men okay"

Hun smilede stille for sig selv og så op mod bredden, hun ville egentlig gerne vaske sin kjole ren for blod men så ville hun ikke have noget at tage på, pyt så måtte hun gå rundt i den selvom den var blodig. Det ville nok gå altsammen alligevel.

Kort kiggede hun over mod det træ Sajro stod bagved, han var en underlig en men hun holdt af ham alligevel.

''Det er ikke fordi jeg tror du bider eller noget... Men fordi jeg er måske afklaret med at du er min lillesøster, men det er dyret, bæstet ikke afklaret med, så hvis jeg ser på dig Alane... Så vil dyret have dig... For den er du ligeså meget en parringværdig kvinde som du er andet...''

Han blev bare stående lidt tid med ryggen mod træet og ryggen imod hende, og kiggede bare væk fra hende. Han havde ingen tanker om hende på nogen måde andet end som en søster... Jo der havde været nogle følelser og tanker engang men de var forsvundet nu, ihvertfald hvis man spurgte ham om det...

''Du kommer bare her om når du er færdig ikke?''

Han blev siddende og tænkte lidt på nogle ting...

"Okay okay, jeg bryder mig virkelig ikke om at blive set på som parringsmateriale så det passer mig egentlig fint at du er bag træet og så var det også ment som en joke"

Hun smilede stille for sig selv og begyndte at skrubbe blodet af sin krop, det var rart at blive rent, hverken at være dækket af sit eget blod eller Sajros blod. Kort tid efter dumpede hun under vandet og svømmede kort rundt før hun satte kurs mod bredden endnu engang. Hun rystede sig lidt og begyndte så at vride sit hår tørt. Hun så lidt på sit tøj og bed sig i læben.

Kort tid efter besluttede hun sig dog for at tage det på alligevel. Kjolen klæbte sig til hendes krop og blev en smule gennemsigtig så man kunne se hendes mave, ryg og hendes bh igennem den.

"Du kan godt komme frem nu, jeg er så præsentabel som jeg bliver"

Han kom stille frem fra træet da hun sagde at hun var så representabel som hun kunne blive, hvilket ikke var lidt, fordi selvom han var hendes 'bror' måtte han da stadig sige at hun jo var virkelig smuk at se på og det kunne han ikke lyve om at han syntes.

''Det kommer godt nok an på hvem der skal se dig...''

Han sagde det drillende, og mente det som i at der jo var forskel på om det var ham eller en anden mand som eksempel der så hende, da han ikke ville være super vild med at hun viste sig sådan der for tilfældige mænd, eller overfor mænd som ville hende ondt... Han fik det skidt da han kom til at tænke på hvis hun blev voldtaget... Han lænede sig mod træet mens han fik det skidt... Han hev lidt efter vejret...

Hvad skulle hun have gjort, det var jo det her eller undertøj, hun havde ikke rigtig noget andet valg, hun kunne nemlig ikke lide at han også skulle til at vente på hun nu blev tør. Det ville hun ikke byde ham. Let bed hun sig i læben og så ned på hendes bare fødder som hun blidt strakte og krummede, det gjorde hun altid når hun ikke vidste hvad hun skulle gøre eller sige.

"Jeg havde ikke rigtig noget valg, det var det her eller undertøj og så valgte jeg altså at der her var mere præsentabelt"

Alane var nu ikke typen som smed tøjet foran gud og hver mand nej tværtimod så havde hun meget respekt for sin krop og lod kun få folk se den og det var sådan det skulle være. Det var specielt og der var som sådan kun en der fik lov til at se den udover Sajro men med Sajro var det anderledes fordi han var hendes ''bror''.

Hun var hurtigt ovre ved ham som han fik det skidt.

"Sajro, er du okay. Hvad er der galt?!"

Hendes stemme lød lettere panikken.

''Hmmm... Ja så forstår jeg godt at du valgte dette.''

Han smilede drillende til hende. Han blev overrasket over at hun var over hos ham så hurtigt, og han fik sig kæmpet sammen til at kigge på hende. Han vidste ikke hvordan han skulle forklare hende hvad det var der var galt, hvorfor han fik det skidt... Han så på hende...

''FIk bare tanker om at det samme skete for dig, som der skete for Lyssa...''

Han kiggede op i himlen inden han satte sig ned med ryggen imod træet. Han kiggede op i himlen imens tåre bare trillede ned langs hans kinder. Han følte sig aldrig stærk længere. Han var blevet svækket mere end man kunne forestille sig af Lyssas død...

''Det og frygten for at du ender i et forhold hvor du udnyttes...''

"Men bare rolig, jeg ser ikke sådan her ud til hverdag, det skal du ikke bekymre dig for"

Hun så ham i øjnene, hendes egne øjne holdte en urolig glød. Han skulle ikke have det så dårligt som han havde nu, hvad var der galt med ham. Han havde det så skidt for tiden. Alle mulige tanker kørte rundt i hendes hovede og hun kunne ikke engang selv finde rundt i det. Det var belastende og det gik hende faktisk virkelig på.

"Sajro det sker ikke for mig, jeg skal nok passe på mig selv. Men det er okay du er bekymret for mig men ikke på det her plan, det skal ikke gå udover dig selv. Men hey er der sket noget skidt for mig endnu, noget som jeg ikke kunne overkomme?"

Alane så på ham med et lille men dog beroligende smil på hendes læber. Hun satte sig ned foran ham og tog stille hans hånd for at give den et beroligende og forsikrende klem. Han skulle slet ikke bekymre sig så meget for hende. Roligt lod hun sine fingre tørre hans tåre væk.

"Jeg kan ikke love dig at det ikke sker, jeg kan ikke se ud i fremtiden"

''Jeg bekymrer mig faktisk ikke mere for dig end jeg gør normalt Alane... Jeg har bare det problem at mit liv ikke er ret nemt for tiden... Jeg kan ikke finde hoved og hale i noget som helst. Der sker så meget jeg ikke forstår...''

Han sukkede over sig selv. Han rejste sig op fra hans plads på jorden og kiggede stille på hende. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. HAn ville gerne gøre noget ved sig selv der kunne give ham styrke...

''Jeg mangler overskud... Jeg mangler tid... jeg mangler så at sige alt lige nu...''

Han sukkede og krammede hende så...

''Alane... jeg tror jeg skal hjem... Jeg trænger til at sove.''

"Hvorfor er du så bekymret for min Sajro, jeg kan sagtens klare mig selv. Det skal du slet ikke være bekymret for."

Hun blev siddende selvom han rejste sig, roligt så hun op på ham fra hendes position. Let bed hun sig i læben. Hvad kunne der gå igennem hans hovede, han virkede pudselig så underlig og det gik hende faktisk på. Alane rejste sig dog efter noget tid og så på ham, hun så dog stadig op eftersom han var en del højere end hende.

"Hvad er der galt Sajro, tal med mig"

Alane så på ham med triste øjne men gengældte hans kram.

"Okay, jamen så vil jeg da lade dig gå hvis det er det du ønsker, jeg ville dog ønske du ville fortælle mig hvad der er galt med dig lige nu. Du virker så stresset og underlig lige nu"

''Vil man ikke altid bekymre sig for sin familie? Og vil man det ikke endnu mere når man kun har en person man kan kalde for familie... Om så denne ene kun er det af sind... Alane om du kan lide det eller ej, vil jeg altid være bekymret for dig... Du er min familie, og jeg vil aldrig kunne klare at miste dig...''

Han sagde ikke mere inden han havde rejst sig krammet hende og hørt hendes svar på det med at han gerne vil hjem og få sovet. Hun ramte faktisk plet med hvad det var der var probemet... Han var stresset...

''Det er det der er problemet Alane... Jeg er stresset... Jeg har fået svære ved at styre bæstet når jeg bliver træt...''

Han tog stille fast i hendes arme...

''Jeg er ikke bare bange for at der sker dig noget... Men at det er mig, eller om ikke andet min krop der gør dig ondt...''

"Det er virkelig sødt sagt Sajro men bare rolig, jeg kan passe på mig selv... Selvom jeg måske ikke kan forsvare mig selv så godt men det er intet ondt sket mig endnu så bare rolig, selvom du sikkert ikke vil kunne tage det roligt"

Hun stod roligt og betragtede manden foran hende, han virkede så knust men dog stadig som om han ikke ville lade folk se at det egentlig var knust. Han havde brug for hjælp og forhåbentlig kunne hun hjælpe ham, hun ville i hvert fald prøve i hærdigt.

"Jeg vil ikke tvinge dig til at blive så hvis du gerne vil gå er du velkommen til det, men jeg er sikker på at du sagtens kan styre bæstet, du har jo intet mærket endnu, har du?"

Roligt så hun på ham og så så ned på hånden på hans arm og derefter op på ham igen.

"Det tror jeg ikke du kunne finde på"

''Det kan du nok også godt, men du må forstå at beskytte folk fra fysiske skader det eer alt jeg kan... Det er alt jeg har tilbage sådan rigtigt... Jeg kna ikke være den person folk tiltror sig til da jeg selv har for mange problemer... Jeg forstår mig ikke på kærlighed og kan ikke hjælpe der... Men jeg kan beskytte folk fysisk... Det har jeg midlerne til...''

Han sukkede lidt, fordi hvis han ikke engang kunne beskytte de folk han holdte af hvem kunne han så beskytte, hvad havde han så tilbage at leve for, jo han havde klanen, men den betød bare ikke sp meget når der ikke var noget han holdte af i blandt de folk han kæmpede for...

''Hvad får dig til at tro at jeg kan styre noget der lige så godt kunne være en ork der var gået berserk? Men nej jeg har ikke mærket noget til den endnu, men det kommer sikkert det kommer altid ubelejligt...''

Han sukkede med nikkede som et tegn til at han ikke ville gå da han kunne mærke at hun faktisk ikke ville have at han gik fra hende, men hvorfor ville hun ikke have det?

''Det kan jeg heller ikke... men hvem ved med bæstet... Det er kun glad for dig så længe jeg har brug for dig for at fungere...''

"Som sagt er det sødt Sajro og jeg sætter pris på det. Men jeg også godt at du ikke kan være der for mig hele tiden og at jeg sikkert kommer til skade på et eller andet tidspunkt og sådan er livet. Du kommer til skade både psykisk og fysisk. Og mine psykiske problemer kan jeg selv tage mig af så bare rolig".

Alane stod stille og betragtede ham. Hun anede ikke lige hvad hun skulle sige eller gøre lige nu. Det var som om hendes tunge var svulmet så meget op at den fyldte hele hendes mund lige nu. Hun vidste stadig ikke rigtigt noget om ham. Det var sjovt. De folk hun havde tættest på var dem hun vidste aller mindst om. Det generede hende på et eller andet punkt. Men nu var de folk hun havde tæt på også ret specielle og havde brug for at være hemmelighedsfulde og de måtte hun jo så bare acceptere.

"Fordi en ork er dum og hvis du sammenligner bæstet med en ork må bæstet være dumt så det handler bare om at du skal snyde det og få det til at tro på den har brug for mig"

Hun så lidt rundt og hev lidt ubevidst ud i hendes halv gennemsigtige trøje. Det var ikke for at blotte sig men for at den ikke klistrede sig så meget til hendes hud. Det irriterede hende og efterhånden var det også begyndt at blive lidt koldt. I det samme øjeblik som hun slap den sad den igen klistret til hendes hud. Et lettere irriteret suk forlod hendes læber. Kort efter så hun dog op på Sajro igen.

Grunden til hun ikke ville have han gik var fordi hun nød hans selskab og hun havde savnet ham, som en bror og intet mere men det ændrede jo ikke på at hun havde savnet ham.

"Som jeg sagde før, snyd det til at tro det har brug for mig"

''Jeg ved godt du kan klare dine psykiske problemer, og nej jeg kan ikke altid være der til at beskytte dig fysisk... Men jeg vil bare gerne være der nogle gange...''

Han sukkede stille og kiggede på hende han vidste ikke hvad han lige skulle gøre af sig selv lige nu. Han var virkelig på bar bund måtte han indrømme... Han ville ikke engang kunne narre og snyde hans bestialske side, fordi han ikke selv var ret god til det der med at snyde og narre folk han kunne nemlig ikke rigtigt finde ud af at lyve...

''Nej, fordi jeg er virkelig dårlig til at snyde og narre folk... Og for at snyde bæstet skal jeg faktisk også snyde og lyve for mig selv... Den kan altså læse mine tanker...''

Han sukkede stille og satte sig bare ned og lænede sig op af et træ, og kiggede væk fra hende da hun rodede med sit tøj...

"Og hvis det virkelig er det du vil er du også velkommen til at være der for mig Sajro. Jeg skubber dig skam ikke væk, jeg påpeger bare at jeg godt kan selv"

Hun så på ham med et lille smil, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre. Det var så underligt, det var næsten akavet mellem dem men hvad var det der skabte den her stemning, havde hun sagt noget forkert eller gjort noget forkert? Endnu engang gled hun ind i sine egne tanker, det gjorde hun rigtig meget lige i dag. Der var også sket rigtig mange ting som måske ikke helt var så nemme for hende at fordøje. Et stille suk forlod hendes læber og blikket gled ned på jorden foran hende.

"Det er vel måske ikke helt en løgn at du har brug for mig. Alle har brug for en som holder af dem"

Let lagde hun hovedet på skrå mens hun betragtede ham. Det var vel ikke engang løgn. Han sagde selv at hun var den første der virkelig havde holdt af ham og alle havde vel brug for i hvert fald en som holdt af sig.

''jeg vil virkelig gerne hjælpe dig så meget jeg kan... Måske Lyssa ikke altid elskede mig, eller måske hun aldrig elskede mig, men jeg holdt af hende... Og jeg vil ikke have at nogen jeg holder af skal gå igennem den slags problemer som hun gjorde...''

Han sukkede stille og smilede til hende, han håbede hun forstod hvorfor han havde det som han havde det, det var virkelig underligt at han ikke længere kunne tale med hende på samme måde fordi han var en varulv, og en varulv der havde svært ved at styre bæstet i sig selv... Han var da egentligt ynkelig?

''Ja jeg har brug for dig... Men kun på det psykiske plan... Bæstet har ikke brug for dig da du er den der holder mig klar og derved gør det sværre for bæstet at bestemme...''

Han så stille på hende.

"Jeg vil også gerne have din hjælp det skal du ikke være bange for, du må gerne hjælpe mig Sajro"

Kort lod hun sin hånd kærtegne hans kind blidt på en søsterlig måde. Hun så op på ham med et lille smil på hendes læber, smilet nåede hendes øjne. Det var rart at vide at hun virkelig havde en ven, en ven som ikke var mere end bare end ven og en bror. Det var en skøn følelse. Det var underligt at samtalerne var så korte, de plejede sagtens at kunne snakke sammen. Hun var egentlig lidt trist over det men det sagde hun ikke . Han var jo som var og det var ikke hans skyld og hun holdt jo stadig af ham.

"Så egentlig gør det kun at bæstet vel meget hellere af med mig end have jeg er her lige nu?"

Han var glad for at måtte hjælpe hende men han var stadig ikke helt sikker på at hun faktisk brød sig om at han ville hjælpe hende, eller også at hun ihvertfald ikke var glad for at skulle have hjælp, og da nok slet ikke fra ham.

''Er du nu helt sikker på det? At du faktisk gerne vil have hjælp....''

Han så stille på hende og han var ikke glad for at hun havde ret i det hun sagde, fordi egentligt var hun en trussel for bæstet. For bæstets skyld måtte hun hellere dø, ihvertfald så længe det betød at han ikke ville begå selvmord...

''Ja...''

Han så væk....