Lucky or unlucky? (Melisandre)

S: Ashen Wood Forest, en vej mod eller fra Doomsville
T: Eftermiddag
V: Frost, men dog klart.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Normalt gik de hele vejen frem og tilbage. De var ikke rige nok til at have en hest hver, så det eneste de ejede var to arbejdsheste, der normalt trak vognen. Men i dag var der ingen vogn, og derfor ingen heste. Kun to skikkelser, en mand og en kvinde. Begge ret unge. Manden højere end kvinden. De var på vej fra Doomsville til Firewood village, men der var endnu et godt stykke vej før vejen ville dreje af. Denne del af vejen var den en af de større mellem Doomsville og andre byer. Andre byer, på den anden side af den store skov. Vejret var koldt, men solen skinnede lavt og skarpt mellem træerne. Et par enkelte skyer prægede den ellers blå himmel. Der var ikke mange rejsende. Det var ikke helt sæson for de store markeder endnu, så de fleste rejsende var dem, der havde andet arbejde eller familie og venner at besøge. For Cali og hendes storebror var de på vej hjem, efter at have tilbragt et par dage i Doomsville. Det var ikke så længe siden der havde været fuldmåne og det var egentlig grunden til at de gik her.
Selv om Cali var ved at have godt styr på det, kunne der stadig være perioder. Derfor rejste hun endnu ud i skoven hver måned. Altid med en fra familien, der kunne sørge for hun ikke risikerede at gøre noget uønsket. Denne gang var det hendes storebror og efter fuldmånen var vel overstået var de taget til Doomsville. Hygget sig et par dage, besøgt nogle venner.

Cali grinte. Det var en mild latter, som nåede langt på en næsten vindstille dag. Hun var iklædt nogle lette, foret sko, et par bukser og en foret trøje. Om maven havde hun et bælte, hvori der hang en lille kniv og en lille læderpose til et par småting, såsom en mønt eller to. Hendes storebror gik ved siden af hende, iklædt en større jakke af pels og med en sæk til deres fornødenheder over den ene skulder. Han havde også en dolk, men en større en af slagsen, i sit bælte. Hans sko var større og mere robuste og bukserne bar præg af slid. Stadig. De frøs ikke, som de gik godt til og pjattede med hinanden.
Calis hånd gled igennem det lysebrune hår, der hang frit ned over hendes skuldre. Hun trak det væk fra ansigtet, før hun med sit glade smil rystede på hovedet.
"Ohhhh...For du er bare så stor og farlig..." Grinte hun. Han skubbede venskabeligt til hende, så hun dansede et lille skridt væk fra ham, før hun faldt i ved siden af ham igen.
"Jeg har bedre styr på det end dig i hvert fald. Far siger han vil tage mig med til bjergene snart" Storebrorens blik gled fremad, som han blev mere alvorlig og stille. Cali studerede ham et øjeblik, før hun dunkede sit hovedet let ind mod hans skulder.
"Måske kan jeg nå at tage med..."
"Og hvad? Du har aldrig rigtig været væk fra Firewood. Du ville ikke holde en uge"
Hun så humoren i hans øjne, men alligevel stak det lidt. Nej, hun havde ikke rigtig været væk fra familiens lune og trygge skød. Men derfor kunne hun da godt finde ud af nogle ting selv.
"Jeg er da tit i skoven alene!"
"Hvilket du ikke burde være"
De nedstirrede hinanden et øjeblik, før de begge lyste op i et smil.
"Kom nu, sæt farten op. Jeg vil helst ikke overnatte midt på vejen!".
Det var rigtig nok. Det var bedst at sove længere inde, hvor der var færre risici for banditter eller tyve. Ikke at de havde mødt mange rejsende på turen. Cali skubbede noget hår om bag det ene øre. Deres familie ville også snart forvente dem hjemme.

Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mel havde tilbragt valgt selv at tage med hen til Zero af flere årsager. Hun manglede blod og hun havde nogle slaver som skulle afleveres til ham, så han eller Meriko kunne vurdere dem. Hun red derfor ved siden af [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] som Kræ kørte stille og roligt. Bag i vognen sad fire kvindelige slaver af forskellige racer. De var lænket på hænder og fødder, og kunne ikke løbe nogle steder da lænken var fæstnet flere steder i vognen.
Mel havde dog være sød nok til at slaverne var klædt varmt på og at lænkerne ikke rørte den nøgne hud. Hun ønskede ikke at de skulle få skader, som kunne ødelægge den endelige markedspris.
Selv om kvinderne ikke var helt knækket, så havde de faktisk indfundet sig med deres nye liv. Alt det kunne hun takke Kræ og de andre fire af hendes ynglingsslaver for. De havde taget sig pænt af de nye og havde trænet dem, samtidig med at de havde passet deres eget uden problemer.
Hun så hen på Kræ, som roligt smilede til sin frue. Han sad godt vinterklædt og havde et par handsker på hænderne.
Hun nikkede smilende tilbage og rettede blikket fremad igen, netop som de rundede et sving - og fik øje på et par skikkelser som kom gående hen af vejen. Hun kunne på nuværende tidspunkt ikke se hvad de var, men hun var allerede pænt nysgerrig. Så hun ændrede kortvarigt sine øjne til drage øjne og smilede skælmsk for sig selv.
Det var dog et par kønne unge folk som kom gående. Gad vide om hun kunne få lidt nyt blod med sig hjem til Aquerne?

Selv om hendes storebror kunne være lidt hård en gang imellem, havde de et godt og nært forhold. Det havde hele familien. De havde trods alt kun hinanden, når det kom til stykket. Andre vidste ikke de var varulve, ikke i Firewood og ikke af menneskerne i hvert fald. De levede en fredelig tilværelse og foretrak at holde sig ude af problemer og opmærksomhed.
De hørte vognen, før de så den mellem de store askegrå stammer. Træerne var uden blade på denne årstid og gjorde vejen mere glat og smattet. Cali havde netop trådt i en vandpyt af halvopløste blade og kunne mærke det kolde vand omringe hendes ene fod, da hendes bror trak hende i skulderen for at få hende til at se op. En vogn. En vogn der kørte alene af sted, godt nok. Det var da ikke et problem, var det? Hun så op på sin bror. Han kunne gøre alt til et problem. Han var så mistroisk, især når han havde ansvaret for hende. Ingen lod en ugift ung kvinde alene, vel? Specielt ikke hvis det var ens lillesøster. Han trak hende ud på siden af vejen, så vognen kunne passere uden problemer. Samtalen var forsvundet. Det var sundt at være forsigtig. Kvinden der var med vognen så fin ud i sin kappe og det var tydeligt de også allerede havde set dem.
"Hold dig stille. Vi passerer hinanden stille og roligt, okay?"
"Hvorfor er du så bange for dem? Det er bare en vogn!"
"Men de vandrende handelsmænd kører ikke rundt på dette tidspunkt. Så det er bedre at være på vagt"
Samtalen var lavmælt. Cali sukkede svagt for sig selv og modstod lysten til at skubbe håret væk fra ansigtet igen. Igennem lokkerne ville det være svært at bedømme om hun så på vognen eller ned foran sig...Så hun kunne bedre tillade sig at kigge, ikke? Ingen stirrende blikke. Hendes bror nikkede svagt som en hilsen til vognen, tydeligvis for at prøve og sikre en hændelsesløs passage. Cali var stadig overbevist om han overdrev, men hun var yngst i familien og det var ligegyldigt at diskutere med ham.

Da de kom tættere på, smilede Mel som hun holdte hesten an og så ned på de to fra sadlen.
"Ser man det. Et par skønne unge folk ude og strække benene? Hvor er i på vej hen?" Hun fornemmede tydeligt at den unge mand helst ville videre, men det tog hun sig ikke af. På det punkt var Mel for meget frue. Hun gjorde hvad det passede hende, når det passede hende.
Om det så ente med at hun fik problemer eller et par nye folk, ja det ville tiden vise. På et andet punkt var Mel nysgerrig efter at finde ud af hvad de to var, for hun var overbevist om at de ikke var almindelige mennesker. Hun var også allerede igang med at overveje hvad hun kunne bruge de to til, hvis hun fik dem med sig.

Kræ som styrrede vognen, standsede den så snart han så sin frue standse sin hest. Det gav ham også anledning til at se hen på de to unge.
Ind i vognen begyndte de fire unge kvinder at beklage sig, men på et håndsignal fra Kræ blev de stille igen. De viste at det var bedre at adlyde ham end at rage uklar med fruen.
Han så roligt afvendtende på sin frue, så han kunne være hende så behjælpelig som muligt, hvis hun ønskede det.

Kvinden virkede finere end dem selv, måske rigere - eller helt sikkert rigere. Men der var ikke en masse vagter med, hvilket kunne betyde to ting. Enten var kvinden ligeglad med beskyttelse og regnede med en problemfri rejse. Eller også var hun et væsen, der formåede at beskytte sig selv i sådan en situation. Cali kunne ikke lade være med at prøve og lure duften af kvinden, over duften af sæber og parfumer der sikkert var i forvejen. Men hun fik intet specifikt svar. Ikke at hun kendte duften af alle racer lige godt eller fordi Cali havde øvet sig nok. Hvis hun ikke koncentrerede sig, kunne det være svært for hende at sortere en duft fra alle de andre omkring hende.
Hun så hen på sin bror, der naturligt virkede en smule anspændt. Måske han genkendte mere end hende? Eller også var han bare klar, i tilfælde af noget som helst ville ske. Det ville jo være mere mistænksomt hvis de krøb forbi vognen og ilede væk uden et ord, trods alt. Så naturligt var de også stoppet op.
Cali lod sin bror styre samtalen. Broren nikkede svagt, som i et forsøg på at være høflig.
"Goddag M'Lady. Vi er blot på tur. Jeg er sikker på De forstår ens forsigtighed i disse tider. Uanset Deres rang - som jeg respekterer - kan jeg ikke se hvad De skal med de oplysninger" bemærkede han, på sin egen lige dele høflig og kluntede måde. Når det kom til stykket var rige og fine folk ikke den slags, som de omgav sig med mest. Det tætteste var nok Anthony fra Calis barndom, der kom fra en rig familie i Firewood - og da havde det mest være Cali og med barndommens ligegyldighed over for den slags detaljerne.

Cali drejede hovedet over mod vognen, da hun hørte en lyd. Lyden mindede hende mest om lyden af et såret dyr og vækkede naturligt nysgerrigheden i hende. Alligevel gjorde det hende også en anelse nervøs. Der var folk i vognen, det kunne hun høre nu, da hun lyttede efter. Raslen af lænker? Vejrtrækning. Duften af flere folk. Hendes blik gled op til manden, der styrede vognen, før det gled over til kvinden foran ham. Hun lagde en hånd på sin brors arm og prøvede at smile lidt, før hun nejede svagt og en smule kejtet.
"Hvis De rejser mod Doomsville, hvor vi selv kommer fra, er vejen problemfri. I hvert fald da vi gik på den"
Ja, hvad kunne man ellers være interesseret i, når man stoppede fremmede på vejen? Hun hev let i sin brors arm i et forsøg på at få dem videre. Kvinden gav hende en dårlig fornemmelse.
"Vi må virkelig videre, så vi når længst muligt inden det bliver mørkt..." forsøgte hun at signalere.

Mel så til at starte på, på dem med nysgerrige øjne. Men dette ændrede sig dog ved mandens ord, til et lidt skulende og fornærmet blik. Hvilken frækhed han havde, at nægte hende oplysninger som var ret så harmløse i hendes øjne. Hun sukkede kort og venligheden vente tilbage til hendes ansigt. De blå øjne studerede dem grundigt selv om de ikke sagde meget. Hun fornemmede godt at der blev lidt postyr over ved vogne, men at Kræ fik standset det ret hurtigt. Så derfor lod hun det være som som der ikke var sket noget.
Dog fangede hendes blik hurtigt pigen, som virkede høflig. Hun smilede lidt til dem begge ved pigens ord og kunne godt høre at pigen prøvede, lige som manden, at undgå hendes selskab.
”Jamen, vi kunne også slå lejer her for i dag og have glæde af hinandens selskab. Hvis det er, så kan jeg også tilbyde lidt anden fornøjelse til jer begge. Mine slaver er veltrænet og ved hvad en mand og eller kvinde har brug for.” Hun smilede varmt og venligt.
”Jeg skal alligevel ikke ret langt. Har en ven som bor mellem Firewood Village og Doomsville.” Noget ved den måde som de begge opførte sig gjorde bare Mel mere opsat på at vide mere om dem. Og hun havde ikke tænkt sig at stoppe, bare fordi de ikke havde lyst til at snakke.

Hendes bror virkede irriteret og tøvende. Det havde ikke lykkedes Cali at trække ham med sig for mere end et halvt skridt. Han var både højere og stærkere end hende, så det ville nok ikke undre nogen. Alligevel blev hun en smule irriteret over ikke at være stærk nok. Til aldrig at virke stærk nok, når hun lige stod og skulle bruge det. Derfor kunne hun ikke andet end blive stående ved siden af sin bror og slippe ham igen, for ikke at gøre situationen mere akavet end nødvendig.
Kunne man sige nej? Når det kom til stykket...Så havde de vel lov til at sige nej? Og måske skete der ikke noget...
Ved ordet 'slaver' bed hendes bror hårdere sammen. Hendes familie havde som udgangspunkt valgt ikke selv at have slaver. Man kunne helt sikkert finde nogen, som de havde råd til, men de havde ganske enkelt ikke brug for det. Cali kendte ikke alles ståpunkt hvad angik slaver, men hun vidste hendes bror engang havde været...Tæt på nogle. På en eller anden måde. Hun kendte ikke hele historien. Men minderne virkede til at gøre ham mere irriteret og stille, som han endte med bare at stå og nedstirre kvinden foran dem. Snak lige om at risikere at gøre situationen endnu værre.
Cali selv kendte ikke meget til slaver. Hun vidste nogen blev behandlet godt, nogen blev behandlet forfærdeligt. Og hun vidste hun satte pris på sin egen frihed. Og hun kunne ikke lade være med at tænke på...Om det måske var så farligt? At overnatte...Sammen...
"Tak, øhm..." Hun vidste ikke hvad hun skulle kalde damen foran dem og hun endte med at vifte med hånden på en måde, der vel nok skulle minde om en høflig gestus.
"...Men den slags...Aktiviteter...Er ikke noget vi er interesserede i. De må undskylde min brors opførsel. Han er mistroisk over for alle vi møder. Jeg er Cali og dette er min bror Bren..." Hun så op på sin bror et øjeblik, men det virkede ikke til at han havde mere at sige lige nu. Så måtte beslutningen vel være op til hende. Hun bed sig svagt i underlæben.
"Og det kan vi vel godt slå lejr sammen...Man må vel stå sammen i usikre tider?"
Når det kom til stykket var de to varulve mod en kvinde, en mand og en vogn med slaver. Det virkede ikke som den største trussel i hendes øjne. Også selv om nogen ville mene hendes mangel på fornemmelse af situationen kom fra manglende erfaring.
"Ikke, Bren? Det skal nok gå" hviskede hun svagt og klappede sin bror på armen en enkelt gang, før hun så op mod kvinden igen med et svagt smil. Ærlig talt var der også noget over kvinden. Om det var en del af hendes race, af hvilken Cali stadig ikke vidste hvad var, eller om det var kvindens aura...Et eller andet gjorde Cali nysgerrig.

Mel smilede bredt da hun hørte kvindens ord. Lige hvad hun håbede på. En stund til at finde ud af om der var potentiale hos disse to eller om hun bare skulle lade dem rejse videre. Hun fangede godt hvordan mandens holdning ændrede sig. Gad vide om han havde været slave før i sit liv eller om han bare havde haft nogen tæt på sig som var blevet det? Dagen blev da også mere og mere spændende. Hun svang sig elegant af sadlen og trak hesten over til vognen.
"Kræ. Du får ansvaret med pigerne i aften. Samt at sørge for vores gæster." Hendes stemme var rimelig rolig for en gang skyld og Kræ var hurtigt til at lyse op i et stort smil, samt bukke fra kusksæddet.
"Som min frue ønsker. De kan være ganske rolig. Vi får snart opsat en lejer." Han så hen på kvinden og manden og tænkte om han måske var heldig at kunne gøre aftenen eller natten mere hyggelig.
Først kørte han vognen lidt væk fra vejen, så der var plads til andre vogne. Derefter kravlede han ind i vognen og talte roligt til de fire piger, mens han løsnede lænkerne. Den ældste, en brunette, lovede ham at de nok skulle gøre hvad han bad dem om og blive ved lejren. De andre tre, en blondine og to sort hårrede, nikkede enstemmig. Han smilede til dem alle fire og gav hver et varmt og nydende kys på læberne, der fik pigerne til at sukke efter mere. De viste at han kunne give dem deres vildeste oplevelser, hvis fruen gav lov.
Derpå gik det hurtigt med at få en lejer op og stå. De havde brænde med i vognen og skulle ikke bruge tid på at lede efter det, så der stod snart en gryde med kødstuvning og simrede over bålet. Slaverne havde også samlet nogle små bænke, som de kunne sidde på og havde lagt bløde skin over dem. De fire slave piger gjorde tegn til at de to gæster kunne sætte sig, hvorefter de satte sig to og to på et par andre bænke, noget der krævede lidt øvelse. Mel og Kræ fik ligeledes hver deres bænk. Mel satte sig så hun kunne se på de to gæster og havde pigerne på den ene side og Kræ på den anden side. Kræ selv stod og holdte øje med maden, som blot skulle opvarmes før han hældte den i forskellige skåle og som pigerne sørgede for blev givet først til gæsterne og fruen. Mel sad og overvejede stadig om hun skulle bruge sin mikstur på gæsterne, eller om hun skulle lade vær. Hun viste at det bare var at få Kræ til at hente vinen i vognen. Men for nu ville hun ville hun lige se tiden an og nøjedes derfor med at drikke vand ligesom hendes slaver. Når hun var på rejse var hun ikke så sippet med hvad hun fik at drikke eller spise. Det havde hendes far tros alt lært hende gennem deres år sammen.
Kræ så smilende på gæsterne og overvejede om han skulle tilbyde at danse for dem eller om det blot ville skræmme dem. Han endte med at tale venligt til kvinden.
"Cali, det er et flot navn til en flot pige. Du ligner også en kvinde der ved hvad hun vil med sit liv." Han havde studeret hende grundigt og gættede på at hun muligvis var omkring nitten. Så han prøvede at smigre sig ind på hende, for at få hende til at løsne lidt op. Noget sagde ham at hendes bror ikke var til sit eget køn, men hvis det skulle vise sig andreledes. Så ville han elske at tage det derfra.
Mel lod Kræ tage styrringen med samtalen lige nu. Hun gættede på at han forsøgte at få gæsterne til at slappe af, hvilket hun var taknemlig for.

Alt der skete omkring dem forekom fremmed. Aldrig havde Cali set nogen overtage styringen fuldstændigt og skabe en lejr. Hun følte sig lidt overflødig, som arbejdet tog for sig foran hende. Og hun kunne ikke lade være med at smile til slaveinderne...Langt de fleste slaverne blev behandlet dårligt. Så selv om slaver var en normal ting, havde hun stadig ondt af dem. Hvor mon de ville være - hvem mon de ville være? - hvis de havde haft et valg?
I mellemtiden var hendes bror tøet lidt op og havde trukket hende til siden for hviskende at give hende en skideballe. Dette gjorde det langt svære for ham at styre situationen, men nu hvor der var sagt ja, kunne de ikke bare stikke af. Det sidste ord fra ham, var at hun skulle holde sig ved siden af ham hele tiden og sige mere end nødvendigt. Det var en lidt sur Bren der satte sig ved bålet, ignorerede slaverne og holdt sine hænder frem mod de varme flammer, til de fik mere travlt med at holde den givne mad. Maden var bedre end deres egne, så det var måske en ting at være taknemmelig for.

Cali selv strakte taknemmeligt fødderne frem mod varmen. Hun frøs altid mere om fødderne end noget andet sted. Hun sendte dem et taknemmeligt smil da hun fik maden, omend hun ikke spiste før hendes bror indirekte virkede okay med det. Han spiste først, da han var sikker på nogle af de fremmede foran dem havde taget en bid selv. Bare for at undgå der var noget i maden.
Cali var mere sulten end hun havde troet, da hun tog første bid. Det var ikke det samme som mere...rødt...kød. Men det var mad. Alligevel kunne Cali ikke holde sig fra at skubbe de største klumper af grønsager til siden mens hun spiste. Varmen og maden fik hende til at slappe mere af - men tilstedeværelsen af den fremmede mand, som virkede til at være kvindens fortrolige, gjorde hende anspændt igen.
"Tak...Det er....Det kommer fra min mormor" bemærkede hun og smilte svagt, før hun rømmede sig svagt og rankede ryggen. Hun havde oplevet tilnærmelser før, men havde endnu ikke gjort sin debut inden for...Alt det der. Så selv om hun fornemmede der lå noget i luften, vidste hun ikke helt hvad eller hvad hun skulle stille op med det. Kun at hun på en måde foretrak...At manden lod være. Der var noget helt slesk over ham.

Hendes bror rejste sig og kom helt hen til dem, før han satte sig helt op ved siden af Cali. Med en arm om hendes skulder lænede han sig ind mod dem og deres samtale, før han med et svagt smil så på denne mand.
"Rør min søster og jeg flår halsen op på dig" Det blev sagt lavmælt, for han ønskede ikke direkte at fornærme kvinden, der sad over for dem.
"Desuden ved hun hvad hun vil med sit liv. Hun skal finde sig en god mand, som alle andre"
Cali sukkede og rullede med øjnene.
"Tak for at minde mig om det. Og hvad var det DU skulle igen? Nåeee ja. Du skulle finde dig en god hustru!" vrissede hun lavmælt tilbage. Men selv om det virkede som et typisk skænderi mellem søskende, var de dog ikke uvenner. De udvekslede et blik og lyste så begge op i et smil, før Bren rystede let på hovedet og lænede sig frem, så han sad med albuerne hvilende på sine knæ. Han rørte uinteresseret rundt i sine egne rester af grønsager.
"Og hvad, hvis jeg må være så direkte, bringer en fornem kvinde som Dem til disse dele af landet?...Slavesalg?" Bren havde talt til kvinden, der endnu ikke havde præsenteret sig selv, før hans blik gled sigende over til de unge piger.
Stemningen virkede lettere. Tryg, ved siden af sin bror, vendte Cali sit blik over mod manden der var blevet kaldt...Var det kræ?
"Tak for maden" takkede hun ham.

Mel fornemmede at manden ikke var glad for at Kræ lagde an på hans søster, men hun viste også at Kræ nok skulle klare problemerne. Ganske rigtigt, så Kræ løftede afværvende hænderne og smilede til Bren.
"Jeg ville aldrig drømme om at ligge hånd på en fri kvinde eller mand uden deres ønske. Vi er trænet til at følge de ønsker en gæst kunne have." Han blinkede lidt forførende til dem begge, mens han sagde det sidste. De fire piger fniste lidt over Kræs ord og så med flirtende blikke mod gæsterne.
"Kræ har ret, min herre. Ingen af os vil gøre noget mod vores gæsters vilje." Det var brunetten som talte. Hun nærmest spandt mens hun talte. De andre tre nikkede og sendte begge gæster et flirtende blik.
Mel sad roligt og spiste sin mad, mens hun fuldte med i hvad der foregik på den anden side af bålet. Hun smilede roligt til manden, da han havde stillet sit spørgsmål.
"Ikke salg som sådan. Snare en overdragelse til min chef, så han kan fin pudse pigerne. Og så skal jeg også hente lidt forsyninger hos ham." Stemmen var roligt og letter indsmigrende mens hun talte, og så gæsterne an.
Kræ smilede til Cali og nikkede venligt til hendes tak.
"Frøkenen må endelig sige til hvis der er andet jeg kan gøre."

Bren stillede tallerkenen fra sig og tog Calis, blot for at stille den ovenpå. Han rettede sig op, som strakte han sig lidt, før han rejste sig helt op.
"Så må du også være van til at høre, at ikke alle bryder sig om slaveri..."
Calis blik fulgte Bren. Han var så direkte. Og direkte at sige han ikke brød sig om slaver, kunne opfattes som en fornærmelse mod både kvinden og...Ja, de selv samme slaver der var her. Trods de på ingen måde virkede direkte kede af det. Men der var vel også slaver der havde det fint. Folk der ikke så anden udvej for at overleve eller folk, der blev behandlet godt af deres ejere. Cali var dog lidt træt af at undskylde på Brens vegne, så denne gang sagde hun ikke noget, andet end sende sin bror et sigende blik.
Bren gik om bagved Cali for at tilrettelægge deres soveskind. Cali selv rykkede tættere på bålet og holdt sine hænder frem mod varmen. Vinteren kunne være så kold, så det var rart med varmen. Hun kunne ikke lade være med at studere de andre rundt om bålet. Hun var ikke sikker på hun følte sig direkte tryg og mest af alt ville hendes bror og hendes selv nok have foretrækket at rejse og sove alene. Hendes bror kastede et skind over hendes skuldre, før han med et om sine egne skuldre satte sig ved hende igen. Han ville næppe lade hende ude af syne, medmindre han skulle forrette sin nødtørft.

//ah, sorry, jeg havde ingen ide om mere jeg kunne skrive. Hvis vi går helt død i handlingen, må vi lige skrive sammen om hvad vi gør, evt.

Mel trak næremest ligegyldigt på skuldrene mens hun så på ham.
"Jeg høre det til tider. Men det er ikke noget som jeg tænker over. Folk har deres egen mening omkring forskellige ting. Og siden jeg ikke blander mig i folks meninger, plejer de også at lade mig være med mine meninger." Hun så fra Kræ til pigerne og tilbage på de to unge mennesker, mens hun fik en lille tanke i hovedet. Hun satte skålen ned på jorden og strakte sig dovent, inden hun lagde det højre ben hen over det venstre. Det fik kjolen til at dele sig og afsløre hendes bare ben fra knæet ned til anklen, hvor en lædersko dækkede foden.
"Hvilken underholdning kan mine gode slaver tilbyde? Sang, dans, lidt leg under skindene i vognen? Eller måske noget andet?" Hun studerede grundigt deres ansigter uden at virke direkte omkring det. Der måtte være et eller andet som kunne få knægten til at løsne op. Pigen så mere rolig ud, selvom hun også var opmærksom.
Kræ og de fire kvinder, sad roligt og så afventende på hvad Cali og hendes bror besluttede sig for af underholdning. Kvinderne prøvede lidt diskret at flirte med dem begge, hvor Kræ bare sad helt stille.

//Det er helt iorden Jeg er skam også frisk på at det tager en uventet drejning, hvis det kan give lidt spil

Stemningen var alt for anspændt og forhindrede Cali i hverken at slappe af eller trække vejret ordentligt. Hun vidste også godt at Bren var...Well. Han var modstander af slaveri - men de var begge van til at det eksisterede. Nej, det var mere fordi de var omringet af et flertal af fremmede og hun var sikker på Bren frygtede de enten ville forgribe sig på hende eller ligefrem prøve at fange dem og gøre dem til slaver. Men de var jo ikke uden evner selv! De var varulve. Og en varulv kunne skam gøre ret ondt, hvis den var vred. Så forhåbentlig ville intet ske. Hvorfor så ikke slappe lidt af?
"Jeg tror allerede vi har understreget mere end få gange, at vi ikke er til...Leg under skindene" understregede hun og rejste sig op. Hun smed tæppet på stammen hun havde siddet på og rakte en hånd ud til Bren med et smil. Han så tøvende på hende.
"Sang og dans er mere os! Kom nu Bren! De kan sikkert kun sådan noget...Hvad ved jeg? Fin dans? Sensuel dans? Et eller andet ligegyldigt. Lad os vise dem en fra vores egne!" Hun greb hans ene hånd og trak i ham. Han var som en sten hun ikke kunne rokke fra stedet, før han endelig med et suk rejste sig langsomt.

Derhjemme var det altid sammen med familien og til fløjtemusik. Nu måtte de klare det hele selv. Hun trak han en anelse væk fra bålet, så de ikke endte midt i det, før hun stillede sig foran ham. Med et hurtigt træk smed hun hans skind på jorden, lidt fra dem, før hun rakte sine to arme frem med underarmen opad. Bren sukkede svagt.
"Behøver vi?"
"Hold nu op...Du er så anspændt at jeg tror dine skuldre snart eksploderer over ørerne på dig!" smilte Cali udfordrende. Med et lille hop skød hun den ene fod fremefter. Den hvilede ensomt i luften, før hun sigende vrikkede rundt med den. Til sidst lukkede Bren øjnene, valgte at ignorere de havde et ualmindelige publikum, før han med et lille hop mødte indersiden af hendes fod med sin egen. Sådan hoppede de frem og tilbage et par gange, mens de hver gang skiftede fod, før dansen udviklede sig. Altid med mindst en arm, der greb hinanden, spandt de rundt om hinanden. Hvirvlede rundt om hinanden, så Calis hår slog rundt om hende. Så stemte hun i med en let sang de plejede at synge derhjemme og hvis melodi passede til sangen, mens Bren svang rundt med hende. Ved omkvæddet nåede de tilbage til fod-delen af dansen, før de gik tilbage til at svinge rundt om hinanden. Undervejs i sang og dansen begyndte Bren endelig at smile en anelse. Tydeligvis var hans lillesøster hans verden.

Til sidst rakte Cali en arm ud med et smil og en svag forpustning.
"Kender I den? Vil I være med?" inviterede hun gladeligt. Det var en ganske almindelig dans og sang, så vidt hun vidste. Hun havde set den opført på flere kroer de havde sovet på, så måske kendte dette ellers lidt for fine selskab den også?

Mel var uberørt af Bren's anspændthed, men derimod var Kræ og pigerne meget opmærksomme på hvordan det udviklede sig. Kræ lavede en ked-af-det-mine, da Cali understregede at de ikke var til leg under skindende, men han blinkede alligevel til hende som en lille drillende gestus over at hun ikke viste hvad hun gik glip af.

Dog blev han og pigerne meget mere opmærksomme, da Cali begyndte at tale om sang og dans. De studerede livligt hvordan søskendeparret dansede lidt inden de så hen på deres frue. De sagde intet men man kunne fornemme på dem at de bed om lov til at deltage. Mel smilede og nikkede, måske kunne hun alligevel få noget godt ud af dette. et par af pigerne løb hen til vognen for at finde en fløjte og en lut, hvorefter de forsøgte at finde en melodi som passede til det tempo der blev danset i. Kræ rejste sig og rakte hånden frem mod brunetten mens han smilede stort.
"Kom Allisa, lad os prøve. Hvis det går godt, så skal jeg nok hente dig, Nina." Han blinkede til den lyshårede som sad tilbage og hun rødmede smilede.
Kræ og Allisa sluttede sig til Calli og Bren, mens de forsøgte at lære dansen.
"Hvor er det sjovt." Allisa lo hjerteligt sammen med Kræ, da de havde fanget det meste af dansen.

Mel sad stadig på sin plads og studerede de unge, som dansede og så ud til at de havde det sjovt. Hun overvejde stadig om hun skulle forsøge at få de to indfanget, eller om det bare ville blive for besværligt. Hun fornemmede at de ikke var almindelige mennesker, men hvad kunne hun ikke finde ud af. Hun så hen på Nina og fik hurtigt øjenkontakt med hende, hvor hun gjorde et par bevægelser som om hun drak noget. Nina nikkede og skyndte sig at hente et glas lunt draconianerblod til sin frue og en flasker af en god stærk vin til gæsterne. Mel smilede og nikkede til Nina som tak for hendes hurtige reaktion.

Calis smil var stort, da selskabet virkede til at deltage. Dette var langt mere på deres niveau og knapt så anspændt. Hvad kunne gå galt i en dans? Bren var stadig mistroisk og tøvede tilsyneladende med at skulle lære dansen videre til disse fremmede. Men den tidligere dans og Calis gode humør fik ham langsomt til at deltage i det med noget, der kunne minde om et svagt smil.
Bren og Cali dansede trinene og lod Kræ og den anden pige - Allisa som hun blev kaldt - om at gentage det. Som det virkede til de blev mere og mere sikre i dansen, satte Cali og Bren tempoet op. Dansen var en selskabsdans og beregnet til man kunne ændre dansepartner undervejs, så der gik ikke længe før Cali rakte ud efter Kræs arm og hvis han tog den, hoppede hun over foran ham og fortsatte dansen. Sådan ville de skifte partnere et par gange undervejs, men denne gang sang Cali ikke. Dansen gjorde hende lettere forpustet.

Til sidst var dansen slut og Cali trak vejret dybt, forpustet men ved godt humør. Hende og Bren ville endelig tage imod et glas vin, hvis de blev budt. Ikke at de drak det hele i en, men mere de blot nippede til det.
"Hvad med jer?" foreslog hun.
"Hvilke danse bruger I tiden på?" I et øjeblik havde hun glemt at det hele nok ville tage en drejning til ting, som hende og Bren næppe var med på.

Nina skænkede med glæde et glas vin til gæsterne, da de var færdige med at danse. Hun lyste op da Cali spurgte mere ind til hvilke danse de brugte. Efter et blik over på fruen, der nikkede, svarede Nina.
"Vi er oplært i mange forskellige danse. Blandt andet denne type." Hun begyndte på en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], som viste at hun var utrolig smidig. Der gik ikke længe før Kræ sluttede sig til hende. Så snart den først dans var færdig, nikkede Kræ til pigerne som spillede på instrumenterne, Allisa havde hentet en lille håndholdt tromme og sluttede sig til den næste melodi som Kræ og Nina [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] til.

Mel smilede ved synet af hvordan Nina og Kræ dansede. Det var tydeligt at de begge nød dansen og at der blev udvekslet blikke mellem dem, som tydede på at Kræ ikke fik megen søvn i nat. Hun var meget spændt på hvad søskendeparret ville sige til denne dans. Men hun forholde sig stille og passiv, mens hun langsomt drak af sit glas.

Calis hænder lagde sig om glasset med vinen. Hun var ikke meget erfaren med finere alkohol. Normalt var det mjød eller den tyndere øl derhjemme. Eller når en i familien dristede sig til at sætte noget til at gære på hvad de nu havde tilovers af frugter og bær. Hun snuste til det. Det havde en kraftig lugt og hun var ikke sikker på om hun brød sig særlig meget om den. Hun sendte Bren et blik, selv om hun egentlig ikke søgte hans tilladelse. Hun var i godt humør og ville nok smage på vinen uanset om han brød sig om ideen eller ej. Bren havde sat sig tilbage på træstammen, med vinen i den ene hånd. Han sank, da hun kiggede, så noget sagde hende at han også havde smagt på vinen. Jamen så var der vel ingen skade til!
Hun tog en tår. Smagen var...Anderledes. I hvert fald.
Som hun så op fra glasset, faldt blikket på en af pigerne der dansede. Calis hoved gled en anelse på skrå, som hun prøvede at forstå dansen. Den var smidig og det var tydeligt den satte den kvindelig krop på et piedestal. Men ikke på en dårlig måde. Tværtimod. Cali var selv ret smidig i det. Eller...Det kunne hun godt lide at tænke om sig selv. Som varulv skulle man forvandle sig og det var nemmere hvis man trænede og holdt sin krop smidig. Hun tog en tår mere, som hun holdt øje med dem, nu hvor Kræ havde sluttet sig til. Det var nyt. Det gjorde hende nysgerrig. Hvor meget af verdenen var ukendt for hende? Som hun så dem danse fik hun en større lyst til at rejse. Se verden. Se danse, lære nye sange. At synge og danse var noget af det bedste! Hun elskede at glemme sorger og bekymringer, bare at danse og være glad!

Trods alle protesterne der havde været hele aftenen, sagde Bren ikke noget. Og det skyldtes han lige såvel var faldet i staver. Ikke på Kræ, men på pigen. Han var kun en mand og han havde end ikke tænkt over det, før hans blik var faldet på hende - og blev der. Derfor bemærkede han heller ikke sin søsters længselsfulde blik. Ikke efter det erotiske - som hun nærmest ikke bemærkede - men på det nye og spændende. Hun havde lyst til at være med, men vidste ikke hvordan. Deres dans havde været en fællesdans, men denne dans virkede til at være mest til par.
Hun tog en tår mere.

Kræ og Nina så godt hvordan søskende parret blev optaget af deres dans. Derfor trak de sig roligt fra hinanden uden at standse dansen helt og så roligt på dem, mens de strakte en arm frem og indbød dem til at prøve dansen. Nina tilføjede lidt mavedans-bevægelser, der fik hendes kvindelige former til at træde tydeligere frem. Kræ tog det helt roligt, da han vidste fra tidligere at Cali havde nemt til trække sig tilbage i sikkerhed.

Mel forholdte sig stadig tavs, og tænkte på om hun skulle prøve at dryppe et par dråber af sin mikstur i deres vinglas. Men en del af hende huskede på hvor mistænksomme de to havde været tidligere. Så efter lidt tid, hvor Kræ på et tidspunkt havde set bedende på hende, sukkede hun og opgav tanken. Kræ kom til at forklare sig på et tidspunkt, samt betale en pris for sin stille forespørgelse om at lade dem beholde deres frihed. Men ja, hun havde da enlig nok at gøre med de slaver som hun havde. De kunne være utrolig krævende fra tid til anden. Måske en anden gang, hvor Cali og hendes bror var faldet lidt mere til ro.

Hendes blik gled hen til kvindens inviterende hånd. Cali kunne da slet ikke danse denne dans! Og hun var også lidt i tvivl om hvorvidt hun burde forsøge. Selv om hun var afslappet og i godt humør, lå der stadig en forsigtig stemme bagerst i hendes bevidsthed. Hun havde heller ikke glemt de tilnærmelser Kræ havde gjort tidligere, uanset om hun så havde opfanget dem alle eller ej. Men et hurtigt blik på Kræ bekræftede at han havde trukket sig lidt. Så...Måske gjorde det ikke noget? Måske kunne han være god nok? Disse folk levede måske bare et helt andet liv. Måske ville der slet ikke ske noget i aften eller i nat.
Tanken gjorde hende en anelse mere tryg. I en hurtig bevægelse vendte hun sig, satte glasset med vin fra sig efter endnu en hurtig tår, før hun med hamrende hjerte tog imod invitationen om at danse med.
Hendes egen krop var slank og smidig, selv om hun ikke nåede op i højden som nogle af kvinderne her. Lille og fin ville nogen nok sige hun var, selv om der i hendes indre boede et arrigt vilddyr.

Det gik hurtigt op for hende at hendes påklædning slet ikke lod det afsløre, om hun overhoved kunne komme i nærheden af de samme smidige bevægelser. Hun åbnede sit bælte og smed det over mod Bren og hendes ting, før hun vendte sig for at prøve igen. Det krævede tydeligvis øvelse, men det var meget sjovt - og meget anderledes. At bevæge hofterne frem og tilbage var intet problem, men at bevæge selve maven og samtidig toppe det hele af med slangende bevægelser af arme og hænder...Ja, hun måtte ligne en klodset hvalp ved siden af denne kvinde. Men nu var det ikke en konkurrence, blot en aften med lidt sjov. Firewood kunne helt klart godt bruge et livlig bundt som disse folk i ny og næ...
Også selv om de var slaver, måtte hun forsinket minde sig selv om. Det var noget man hurtigt glemte. De virkede ikke så bunden, selv om de sikkert bad om lov til ting konstant uden at Cali opdagede det. Den ene hånd gled igennem hendes brune hår, for at fjerne det fra ansigtet. Dette gav hende varmen.
Hun havde lyst til at stille spørgsmål, men var måske bekymret for svarene. Alligevel glemte hun næsten hvor hun var, som hun prøvede at danse med kvinden foran sig.
"Hvor har I lært det her? Hvor danser man sådan?" En let forpustning lå i hendes ord og hun kiggede ikke engang over på hverken Kræ eller Melisandre efter at have spurgt. Spørgsmålet var mere som en flygtig tanke.

Bren selv var blevet lidt for bevidst om at han havde kigget med og sad nu og stirrede ind i ilden foran sig. Til tider tog han en tår af sin vin eller så over mod sin søster, for at sikre det hele endnu bare var pjat - eller måske for at se på kvinden igen. Det var ikke helt til at sige. Mørket var begyndt at sænke sig om dem, som det blev mere og mere aften. Eller måske mere og mere nat. Til sidst satte han det næste tomme glas fra sig, lænede sig tilbage på sin træstamme og strakte sine lange, muskuløse ben frem foran sig. Hans bukser stumpede en anelse og var man opmærksom nok, ville man måske kunne skimte noget af arret fra et bid om hans ene ankel.
Alt virkede fredeligt og hans søster elskede at have det sjovt. Der var ingen grund til at han være endnu mere lyseslukker end han allerede havde været...For nu.

Mel rejste sig roligt og så kort på sine slaver.
"Er tilbage om lidt." Kræ og Nina stoppede med at danse og de andre tre stoppede med at spille, for at bukke for deres frue. Derefter genoptog de stille og roligt det de havde gang i.

Kræ holdt fingrene for sig selv, selv om han ønskede at opvarte Cali. Han fornemmede at hans tilbageholdenhed virkede eftersom den unge pige havde taget sig sammen til at prøve dansen.
Nina smilede til Cali og svarede på hendes spørgsmål.
"Vi har haft et par danselærer, som har undervist os." Hun løsnede den varme overdele, hvilket afslørede en dyb nedringet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] med bare arme og skuldre. Nina skuttede sig en smule i kulden, hvilket fik hendes kvindelige kurver til at ryste let forførisk.
"Lad mig vise dig trinene." Derpå startede hun langsomt ud på den dans hun og Kræ havde danset, for at vise Cali de enkelte trin.

Kræ måtte bide sig let i underlæben, da Nina tog den varme overdel af og afslørrede sine smukke former. Han var virkelig tændt og kunne kun ønske at han kunne få lov til at hygge sig med et par af kvinderne i løbet af natten. En lille tanke legede i hans bevidsthed - Cali.

Cali så op, som Melisandre rejste sig og gik. Hun havde lidt glemt...Værtinden?...Midt i dansene. Melisandre havde siddet stille for sig selv og Cali havde været mere optaget af slaverne, eftersom det var dem der hele tiden tog opmærksomheden. Det var måske lidt uhøfligt, taget i betragtning at det var Melisandre der havde inviteret på mad og drikkelse. Hun så over mod sin bror, der virkede til at være faldet i staver foran bålet. Efter et øjeblik så han op på hende, sendte hende et afmålt og lidt træt smil, før han så ned igen.

Cali så over på kvinden igen, som denne tog lidt af sit tøj af. Kvindens forførende måde at begå sig på havde ingen indvirkning hos Cali, der til dels slet ikke opdagede at det var den slags kvinden gjorde. I stedet faldt hendes opmærksom på at lære noget af dansen. Det tog ikke lang tid at opdage, at det mindre handlede om at placere fødderne korrekt, som at kunne svinge hofterne og bevæge maven. Cali havde ikke den samme øvelse og brugte til daglig ikke sine mavemuskler og benmuskler på samme måde. Men det gjorde ikke noget, så længe det var sjovt og nyt. Hendes blik gled op midt i det hele, som hun fjernede nogle løse lokker der igen var faldet ned over hendes ansigt. Hun svedte en anelse, men ikke mere end at hendes hud skinnede i bålets skær. Hendes blik faldt på Kræ et øjeblik, som han stod og så på dem. Cali havde aldrig været så meget til de slanke og næsten små mænd. Eller til lyse hårfarver. Hun havde altid siddet og drømt om de store muskuløse fyre, der arbejdede i Firewood. Med deres skinnende mørke hår. Kræ var ikke helt det...Men hele stemningen taget i betragtning, kunne hun ikke lade være med at rødme en anelse og hurtigt se hen på kvinden ved siden af sig igen. Hun havde ingen planer om at miste sin jomfrulighed her i aften og tilnærmelser, fordi de var så nye og ukendte, gav hende en følelse hun helst ønskede at flygte fra.

Selv om Nina var opmærksom på Cali under fremvisningen af dansen, så var en del af hendes opmærksomhed rettet på hendes bror. Da hun kunne se at Cali havde fat i bevægelserne tilføjede hun en smule mere sensualitet til sine bevægelser og lod hænderne følge med rundt på kroppen fra tid til anden.

Kvinden med fløjten, den ene af de sorthåret, stoppede og lagde fløjten fra sig. Derefter åbnede hun ligeledes sin overdel og afslørede en kjole magen til Ninas. Derefter gik hun over til Kræ, som straks trak hende ind i en varm omfavnelse og startede dansen igen, mens hans hænder kærtegnede hende rundt omkring. Der var ikke meget mellemrum mellem deres kroppe, hvilket tydeligt gav særlige gnidninger. De begyndte også at udveksle små kys både på hinandens læber, men også på hals og og det øverste af brystbenet.
Under dansen som nu virkelig var erotisk for Kræ, holdte han øje med Cali i det skjulte. Han sørgede for at se hen mod hende og Nina under halvt sænkede øjenvipper, så hun ikke kunne se hvor han så hen og derved beskylde ham for at stirre direkte på hende.

Mel havde forrettet sin nødtørft og holdte øje med lejeren fra to meters afstand. Hun havde ligeledes sørget for at vinden kom mod hende, så den ikke afslørede hvor hun var i mørket. Et bredt skælmsk smil fyldte hendes ansigt, da hun så hvordan den ene af de to sorthåret indsmigrende sig på Kræ. Hun var sikker på at der ikke gik længe før de to gik tilbage til vognen for at få afløb for de lyster der hobede sig op i deres kroppe. Men ville Ninna få held med den unge mand? Og kunne Kræ lokke den unge kvinde? Det var de to tanker der optog hendes sind mest lige nu.

Dansen blev ved lidt endnu. Det generede ikke Cali sønderligt, at Kræ og en af kvinderne virkede til at have deres lidt eget form for underholdning. Hvad andre gjorde, var hun ligeglad med. Personligt var hun bare ikke typen for noget så åbent og direkte, som denne samling var - og det var der, der både fik hende og hendes bror til at tage afstand. I hvert fald i starten.
Cali kunne godt mærke den voksende udmattelse. Til sidst måtte hun kaste hænderne i luften og med et undskyldende smil, trække sig. Hun svedte let og hendes mave og ryg virkede udmattet på en ny måde, fordi hun havde prøvet at deltage i denne nye dans. Det ville kræve langt mere øvelse, før hun kom i nærheden af de andres evner - men det gjorde ikke noget. Dans var, i hendes verden, til for at være sjov og frigøre sig lidt. Få spændingerne ud af kroppen. Det havde hun også opnået.

Hun gik over forbi sin bror, klappede ham kort og beroligende på den ene skulder, før hun trådte over træstammen og forsvandt ud mellem træerne. Både fordi hun selv skulle tisse, men også fordi hun kunne dufte der var noget vand et sted i nærheden. Oven på denne dans, ville det være godt med noget kølig vand i ansigtet.
Bren, derimod, forblev siddende. Han så efter Cali et øjeblik, før han lod blikket glide rundt i lejren. Men da alt umiddelbart virkede normalt, gled hans blik naturligt mod den ledige dansende kvinde, Nina, igen. Han kunne ikke lade være. Der var noget rent instinktivt i ham, desuden var han enten for træt eller beroliget nok, til faktisk at gøre det. Formentlig ville kvinden ikke have mange problemer med at lokke noget ud af ham - men han var ikke typen der på en klodset måde kom ind, ødelagde en dans og trak en kvinde med sig. Måske fokuserede han også mere på Nina, end på hvad resten af lejren foretog sig.

Cali fandt hurtigt vej. En lille å, der løb lystigt. Den skabte en naturlig åbning mellem træerne, så nattens klare lys kom ned. Den klukkende lyd var beroligende. Lidt noget andet, end den varme og musik der havde været ved lejren. Tænk sig...At møde nogle fremmede, være så forsigtig, og så på en eller anden måde alligevel have sin egen lille fest. Hun samlede noget af det kolde vand i sine hænder. Efter at have snust til det, tog hun prøvende en tår. Jo, det virkede til at kunne drikkes. Efter at have stillet sin tørst, kastede hun noget vand i ansigtet. Forfriskende koldt. Hendes varme kinder blev kølet af.
Hun trak også en hånd igennem det lange, lysebrune hår. Det klistrede let til hendes hals, som hun havde det varmt.

Cali tog sig lidt tid til at trække vejret dybt og nyde nattens stilhed. Den friske luft, lyden af åen eller skovens natdyr. Hun sad på hug ved åen. Lukkede øjnene et øjeblik. Mon Bren hyggede sig?
Hun rejste sig og klappede sig let på lårene og knæene, som hun børstede skidt af og tørrede sine hænder. Hun måtte hellere gå tilbage til selskabet.

Da Cali forlod lejren, gik der ikke længe før slaverne ændrede deres opførsel. Nina blev mere forførende, som hun nu bevist nærmede sig Bren. Hun håbede at han havde lyst til lidt fornøjelse, men ville også respektere et nej.
Allisa og den anden sorthåret rejste sig ligeledes og åbnede deres overdel, så deres kjoler der var magen til Ninas kom til syne. Derefter bevægede de sig i dansens rytmer uden musik og kort efter havde den først sorthåret kvinde sluttet sig til de to og dansede sammen.
Nina så sig kort over skulderen og gjorde en forførende bevægelse med hoften der nu var ud for hans knæ, mens hun så ned på ham.
"Store flotte fyr. Kunne jeg friste med noget? Eller er du til flere på en gang?" Hendes stemme var erotisk og forførende og de tre andre gjorde sig også til, et lille stykke fra Nina og Bren.

Kræ og den sorthåret kvinde afsluttede dansen med et dybt kys, der gav lovning om mere senere, inden han listede efter Cali for at se hvordan hun havde det og om hun var frisk på noget.
Han havde godt fornemmet før at hun ikke var nem at have med at gøre i det åbne, men hvem viste når de var på to mands hånd? Han havde i hvert fald tænkt sig at forsøge. Hvis det blev et nej, ja så havde han hele tre andre der var klar på lidt af hvert. Da han fandt hende ved en lille å, gik han forsigtigt hen mod hende mens han talte i en rolig og varm tone.
"Det var en god ide. Dans kan give en utrolig varme." Han gik roligt hen til åen, satte sig på hug og lod en håndfuld vand finde vej til sin nakke. Han gøs behageligt som vandet løb ned af over hans krop.
"Jeg ved ikke med dig, men jeg tror din bror har fundet sig lidt selskab for natten." Han så op på hende fra sin stilling og afventede hendes næste træk. Han viste at hans ord muligvis var for ligefremme, men han havde intet at tabe. Uanset hvad, så havde han mindst to piger til natten.

Mel havde godt set at Cali var smuttet, og det havde glædet hende at Kræ var fuldt efter. Ligeledes glædede det hende også at se hvordan de fire kvinder nu gjorde sig til overfor Bren. De fire skulle nok blive gode og indbringe en god pris, uanset om Zero valgte at beholde dem eller sælge dem.

Bren prøvede ikke at kigge for meget. Han havde ansvaret for Cali og...Og han havde hele aftenen understreget de burde holde deres afstand. Men selv Bren var kun menneske...Eller måske mere en varulv. Som Nina kom helt over til ham, var det svært for ham at lade som ingenting. Til sidst satte han sig rankt, men med den ene hånd på sit knæ, som han kiggede skævt op ad Nina. Der gik ikke lang tid før han rejste sig op og høj som han var, nu var den der kunne se ned på Nina. Han vidste ikke om han var til flere på en gang...Men han havde lyst til Nina. Han så sig kort omkring et øjeblik, som for at sikre sig der ikke lå en skjult fælde i det, før han endelig gav sig. Cali var en stor pige. Hun kunne vel nok sove selv en halv nat, mens han udnyttede situationen lidt, ikke?
Det slog ham slet ikke at nogen manglede, omringet som han mere eller mindre var af kvinder. Og med sit fokus på Nina, der stod foran ham, mens han prøvede lod en hånd glide ned over hendes ene arm. Han havde haft sex før. Alligevel følte han sig sært uerfaren i dette selskab. Han tvivlede på hans lidt primitive tilgang ville charmere disse kvinder til noget som helst.

Cali havde hørt nogen komme, kun for at kunne lugte det i vinden lidt efter. Hun ejede ikke skoven, så hun kunne ikke bestemme om andre skulle komme herned også. Åen var trods alt dejlig forfriskende. Alligevel fik det hendes hjerte til at slå et slag hurtigere. For det var ikke Bren, ikke nogle af kvinderne. Duften var af en mand og der var kun en mand mere i lejren...
Hun drejede hovedet og så over mod Kræ, som han satte sig ved siden af hende.
Hans direkte tilgang fik en let rødlig farve til at glide over hendes kinder, som hun så ned i åen foran sig igen. Så trak hun vejret dybt.
"Der skal meget til før I forstå et hint" bemærkede hun roligt. Men der lå ikke direkte et afslag i ordene, som de mere var en konstatering. Hun var sikker på hun ikke havde opfanget alt hele aftenen...Men der havde været tidspunkter hvor man ikke rigtig kunne være i tvivl.
Hun lod nogle fingre stryge hen over åens overflade. Lod det kolde vand omfavne hendes slanke fingre, med de kraftige negle. Mere nedbidte end nedklippede, måtte hun stille bemærke for sig selv.
"Bren styrer selv hvad han vil" bemærkede hun videre. Hvad skulle hun stille op? At være her...Alene...Med Kræ...Var langt mere roligt for hende, end i den overstimulerende lejr med alle de folk. Hun var også sikker på at Kræ vidste hvad han gjorde...Hun ville næppe i være bedre hænder, ville hun? Alligevel var hun ikke sikker på om hun ville. Eller turde. Det var som om selve tanken om det gjorde hende nervøs. Hun anede intet om den slags!
Samtidig hungrede hun efter at...Nå længere? Hendes familie så hende stadig ikke som en rigtig voksen. Og ærlig talt følte hun sig ikke altid som en helt voksen endnu. Hun hungrede efter nye oplevelser. At rejse rundt måske. Møde folk. Selv beslutte hvad hun ville med sit liv.
Men i stedet undgik hun lidt at svare på det, og virkede i stedet alt for fokuseret på vandet foran sig.

Det varede dog ikke længe, før hun med en pludselig beslutsomhed trak hånden til sig. Hun rystede det kolde vand af sig og rejste sig op. Hendes blik gled rundt i lysningen omkring dem. Hun kunne ane lydene fra lejren. Musikken var stoppet og der var svage, mumlende lyde...Som af samtale, måske. Hun havde en ide om at hun ville vade ind i noget, hun måske ikke ønskede at være en del af, hvis hun gik tilbage nu. Alternativet var at være her med Kræ...Så længe han gad det. Han ville næppe blive særlig længe, hvis hun ikke snart gjorde op med sig selv om det var det værd eller ej. Hun vædede sine læber i en hurtig bevægelse, mens hendes blik gled ned over Kræ en enkelt gang.
"Jeg har ikke gjort den slags før" bekendtgjorde hun så direkte. At være direkte jagede noget af hendes indre usikkerhed og måske voksende frygt på flugt. Hun trak vejret dybt. Luften var fuld af duften af...Kræ. Eller også var hun bare for fokuseret på det lige nu. For...Følsom...Over for den?