Where there's a will there's a way ~ Abaddon

Hans øjne sage alt, en drink var helt på sin rette plads...eller flere måske.
Guderne måtte vide hun kunne bruge det.
Hun savnede Tristan...han havde alt dor meget at se til, hvis han ikke snart drosslede ned, ville de jo for fanden kunne holde sølvbryllup næste gang de mødtes....og de var ikke engang gift!
Så jov....øl og afslapning var dagens hit hos dem begge.
Desuden havde hun endnu en tjeneste at bede Rafael om.
Ja...ingen havde sagt at det var let at være en del af Camilles liv.Hun var krævende...men det formildede normalt det træk, at hun var parat til til give det dobbelte af hvad hun krævede selv.Og de fleste af hendes ønsker var stort set aldrig til henden selv, men altid noget hun bad eller ønskede for andre.Som også hendes næste bøn.
Hun besluttede at vente med at præsenterer den for Rafael, til de lige havde fået en tår mjød først, så var hun sikker på....den ville glide bedre ned.
Håbede hun...og hvis ikke, ja ...så røg knægten sku til Tristan, hvad enten han ville eller ej.Enten det..eller hun måtte gemme ham på sit værelse og bede til gud om at Aleck ikek opdagede det.
På den anden side....Aleck var heller ikke hjemme og hun begyndte at føle sig en smule ensom efterhånden.Desuden savnede hun Mira og Eric...men han havde også så meget.
Hun sukkede tungt, det havde hun jo også selv....men besluttede at besøge Eric....øh...Mira og Eric, så snart de gav tilladelse på gården.
Så var det ellers som at stå på ski....man fattede ikke en meter af hvad der forgik...det gik for stærkt,og man blev blændet....og var ved at miste sine lemmer....og med et ramlede man ind i et eller andet, og så endte turen bare der!
Camille blev svimmel....da kun nåede at skimte Rafael sætte af, i hans dæmonform...op på taget af et hus.Selv var hun klog nok til ikke at tage sig sammen til en skid, men stod bare og rystede .....hun anede ikke engang at der var fare på færde..igen.
Et skrig flænsede luften, og hun så med skræk på, at en pil havde nået Rafaels bryst.
For helvede, havde den været tiltænkt hende? Hun kunne jo snart ikke gå uden for en dør mere.Måske hun skulle flytte ud til Eric...bare i en periode? Mon han ville lade hende?
Rafael ...klarede som altid..alt der skulle klares.
Og kun han kunne være fræk og morsom i denne situation.
Camille der var helt ved siden af sig selv...og måske en smule i chok...gav ham hvad han havde brug for." Læg dig ned, Rafael....jeg skal nok hjælpe" sagde hun blidt.
Hun trak jakken af ham, inden han lagde sig....foldede den som en hovedpude til ham, og da han havde lagt sig, løsnede hun hans tøj...og tog bestik af pilen.
" Hmmmm er du sikker på det er et skide godt tidspunkt at fortælle mig jeg ikke er det værd?" sagde hun drillende og lagde sin hånd omkring pilen.
" Søde skat...det gør kun ond et øje blik" hun sikrede sig at npr hun trak, ville pilen blive trukket ud..iden rette vinkel og uden ag lave større skade og uden at dele sig i to stykker.
Så lænede hun sig helt ned over Rafael...hviskede tæt på hans mund og læber..." Luk dine øjne Rafael...og fokuser på din mund"
Hun vidste godt det var meget ludt hun tilbød, men hun havde jo ingen bedøvelse...så alt der kunne blande sig med den kommende smerte, og distraherer den...bare lidt...måtte hun gøre.
Så hun strammede grebet om pilen..lod sin tunge glide over dæmonens læber...og trykkede derbæst sine læber til hans mund og kyssede ham, isamme øjeblik hun med et stærkt og lige ryk, trak den forfærdelige pil ud.
Det var formentlig kun hendes lægebaggrund der gjore at hun kunne gøre det, enda uden brug af telekinese.
De var et stykke fra boderne nu...men hun huskede tydeligt de kulørte tørklæder, hun havde kigget på....gud ved om hun kunne...på så lang afstand?? Hun lukkede sine øjne...fokuserede hårdt..og JA FOR HELVEDE! Hun sad med et langt tørklæde i hånden...som blev kyndigt viklet om og bundet,som pression mod hans sår.
" Er du okay....hvad fanden handlede det om?"

// samler emner ind * haps*
Come on back, Abbie- missing you god damn!!! Ó.ò