Uprising of the sun ~Isobel Graf~

Isobel havde godt lagt mærke til at rebet blev mere og mere løst, men det var ikke rigtigt noget hun tænkte over, da der kun var et par meter ned fra der hvor hun var.
Hun nåde kun kort at se op på ventor inden rebet havde sluppet sømmet.
Det eneste hun tænkte på var at lande på hendes ben, som hun gjorde, dog i en meget klodset landing på hug..
Hun havde ikke rigtigt tænkt på Ventor som selvfølgelig også faldt, så inden hun havde tænkt sig om lagde hun nede på jorden..
Der lød et brag da de landede på den kolde hårde jord, højt nok til at alle andre i nærheden ville kunne høre det..
Hun sukkede lidt og rejste sig op..

Hun kunne mærke at noget åndede hende i nakken, hun drejede hurtigt om på hælen og så at der stod en hest foran hende..
Hun troede lige at de havde en chance for at komme væk fra dem der nu end var efter en af dem.
Hun havde ikke lige set hvem det var da hun havde for travlt med at komme væk fra denne store sorte hest.
De var omringet af store heste, og nogle mænd med sort tøj og med sorte hætter som dækkede deres ansigt..

Hun stilte sig forsigtigt hen til Ventor og hviskede til ham..
''Nu kom vi så langt.. Jeg vil mene at næste træk er dit?''
Et halvt smil foldede sig forsigtigt ud på hendes læber imens hun så på de sort beklædte mænd der stod rundt om dem.

Hun kiggede nysgerrigt på den mand som sad på den største hest, da han var ved at tage hætten af..

//Jeg går sådan lidt ud fra at du bestemmer hvem de er? //

ventor lod mærke til de sorte kutter, de samme sorte som brændte hans forældre og lagde dem på bålet blikket på dem fik en kold tanke løbe ned af ham, og nu hvor at isobel var blevet en del af dette blev han nød til at bruge sin fars gave, på trods af at han afskyet den af hele sit hjerte, hans blik lod kort på dem mens han lagde hånden på sin jagt kniv

''bliv hvor i er'' kom det fra lederen af flokken, Broteus som han nu blev kaldt og skallet som altid, han havde fået fjernet sit hår, men ikke det store ar som blev lagt og blikket fra hans øjne lod på ventor, barnet som undslap ham for mindre end 10 år siden i skoven og lod et brændemærke på hans ansigt, dette var noget han ikke ville tilgive ham for, blikket forblev stadig på de to som nu var omringet af heste og sorte klædte folk omkring dem med hætte over hovedet, hans ansigt var dog den eneste som blev vist og hans ar var stadig, og et tydligt klart mærke som var det at han havde lagt hovedet imod den brændene aske i et lejre bål, selv om det blot var flammen fra ventor's vrede som havde ramt ham.

Ventor's blik forblev på ham ''Lad hende gå, hun har intet med dette at gøre'' sagde han kort og blikket på dem forblev, mens tankerne om flugt forsøg og muligheder kørte som var det et tog uden bræmser med fuldfart imod en væg for at kunne slippe fri, hans blik lod fortsat rundt for at finde den som lod ham slippe, i håb om at han stadig var der, men opgav hurtigt da den første armbryst blev vist og sigtede på de to.

Billede af vores Rytters Leder Broteus:
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Isobel blev emget overrasket da hun se det store ar på mandens ansigt..
Tanker fløj igennem hendes hovede, var det derfor de var efter ham eller lagde der mere end det i det..
Hun gav ledern et irreteret blik, som bagefter blev rettet over mod Ventor.
Hun ville gerne hjælpe ham, så hun havde ingen planer om at efterlade ham der mellem disse store mænd, som nok ville slå ham ihjel, men det vidste hun jo ikke rigtigt noget om..

Efter hun havde set på Ventor med et lidt strengt blik, dog uden at få øjnkontakt, vente hun blikket mod ledern igen..
Et bredt og imødekommende smil blev bredt ud på hendes læber og hun gik med rolige skridt frem mod ham.
''Nå men.. Mit navn er Isobel graf og dit er?''
Hun kunne nok godt havde sagt sig selv at der ikke kom noget svar, men det ville ikke forhindre hende i at blive ved..
''Okay så..''
Et undrende blik kom frem ledern da hun fortsatte..
''Nå men, dette er tydeligt en fejltagelse, så hvis du bare lader mig og min ven gå nu såå..''
Isobel stoppede med at snakke da hun hørte det første armbryst blev sigtet imod dem..
Hun trådte blot et par skridt tilbage mod Ventor og tørrede hendes imødekommende smil væk fra ansigtet..

''Broteus!'' Lød det fra en af de mænd som stod rundt om dem, hun tog hurtigt sin hætte af og kiggede over mod ledern som blev kaldt Broteus..
Jeg tror at dette er vampyren som Uriel leder efter!
Et stort smil bredte sig ud på Broteus læber..
Fantastisk! Vi tager også hende med!

Et stort suk gled hen over Isobels læber.. Det var rigtigt det de sagde, Uriel ledte efter hende, men hun troede dog ikke at det var noget han gik og snakkede om.
Hun troede kun at det var hans egne mænd som var ude efter hende..

''Det var så det eventyr..''
Hun mumlede lidt for sig selv og kiggede ned i jorden..

Billede af Uriel.
En gammel vampyr som var efter Isobel.
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

vreden blev i ventors blik og stirrede noget så grussomt på ham, og snart begyndte det at blive varmere og varmere hvis man stod ved siden af ventor ''klar?'' hviskede han kort til hende og blikket på hende blev kort hvor efter en ild cirkle blev dannet om dem, og flammerne blev større og større mens blikket rundt blev, vreden fra ventor af hans barndom som broteus havde ødelagt blev til energi og denne energi forudsagde denne enorme messige flamme, men en essens af en anden person, en fader om man kan kalde det svævede omkring flammerne som nu stod omkring Ventor og isobel.

''STOP DEM!!'' råbte broteus vred efter at havde først nu reagerede på flammerne da hans fokus blev afbrudt af en af mændne som ville havde fat i vampyren også, hans blik lod nu vred igennem flammerne men hesten stoppede og stod nu på bag benene så broteus faldt af hesten og ned mod jorden, og hestene lod deres rytter af og flygtede far den enorme messige flamme som nu var omkring isobel og ventor....

ventor kunne mærke at han blev mere og mere dårlig og energien fortog hans sind og snart ville han enten besvime eller miste sin konsentration om at holde sig vågen, han lod sig på knæ pga den enorme flamme som var der, mens folk skreg og flere og flere fra de sort klædte folk forsvandt mens nogle forblev og ville stoppe dem... blikket fra Broteus kunne spottes men var svagt utydeligt, men en hvis aura af vrede kunne spores fra ham... som var det blod tørstig hævn han søgte...

Hun forstod ikke helt hans hentydning..
*Klar til hvad!*
Hun nåde slet ikke at sige noget før hun bemærkede at det var begyndt at blive varmt rundt om Ventor..
Hun kiggede orvirret og nysgerrigt på ham, men fjernede hurtigt blikket fra ham, da hun opdagede at der var blevet dannet flammer rundt om dem..
Hun stod i lidt tid og bare så på flammerne med store øjne..
Hun lagde ikke mærke til alt det der skete rundt om dem..
Hun var blevet helt tryllebundet af at se på disse flammer..
Efter lidt tid rystede hun det hele af sig og så sig lidt omkring.
Der var ikke så mange som før, og nogle heste flygtede væk fra flammerne..
Broteus blik brandte sig nærmest fast i hendes hud, hun kunne bare mærke hvordan hadn stirrede på dem, og det fik hende til at gyse lidt..
Hun vendte sig hurtigt om mod Ventor og så på ham..
Han så dårlig ud, svag.. Han var nærmest blevet helt hvis i hovedet..
Hun kunne godt regne ud at han brugte for meget energi på disse flammer..
Hun begyndte hurtigt med at ryste i ham for at få ham til at fjerne flammerne..
Hun stilte sig tættere på ham og prøvede at få kontakt med ham.
''Ventor vi smutter!''
Hun begyndte så småt med at trække i ham, så de måske havde en chance for at flygte.

ventor lod blikket på hende og flammerne stoppede, hans øjne var meget tunge, han havde brugt alt for meget energi på dette, spicielt når han dårligt nok var bevidst men han lod en hånd om Isobel's skuldre ''Lad os komme væk! flammerne burde holde dem væk kort, hvis du føre an følger jeg'' sagde han halv hviskende og havde det dårligt som om at han næsten var ved at falde om, han havde næsten ikke krafter nok til at kontrolere flammerne hvis dette fortsatte ville de komme ude af kontrol og brænde både Isobel og Ventor, men et lille hul blev dannet hvor det så ud til at ingen mænd var, og dem der tidligere var havde stukket af. . .

Broteus: ''STOP DEM!!'' råbte han vredt og lod et par skridt tættere på flammerne men varmen var for stor og han tog et par få skridt tilbage og ventede, han vidste at energien var for stor for ventor da ventor blot kun var menneske og havde ikke energi og kræfter til at holde dette oppe for at kunne beskytte dem, han ventede stille mens andre mænd hoppede ind i ilden for at kunne komme ind men blev brændt op..

//Ved ikke helt hvad jeg skal svare, så jeg svare når jeg har fundet du af det ! //

// okay :3 lyder godt ^^ //