Så fandt vi dig? (Jessica)

''Nej og sjovt nok er jeg mindre dyriske og brutale end dem, selvom jeg faktisk er en race der er mere dyrisk og voldsom end den ganske almindelige varulv...''

Han smilede stille og grinede bare med. Han syntes dog ikke at hendes kommentar omkring hans hår var helt så moromt. Han vidste ikke helt hvorfor men han havde altid godt kunne lide hans hår, som kun var den der kedelige leverpostejs farve når det var vinter og forår...

''Jeg kan faktisk godt lide mit hår tak...''

Han sagde det dog drillende, da han godt kunne fornemme at hun havde sagt det mere i sjov end for at svine ham til. Eller dert var ihvertfald det han regnede med. Det var virkelig ikke ngoet han havde forventet at hun ville altså svine ham til...

''Så vidt jeg ved, er Sakref en dæmon... Og isabella skulle vidst være et menneske.''

"Bare du ikke gør mig noget. Jeg er måske vampyr, men latterligt glad for smerte er jeg altså ikke"

Hun havde da ikke ment at gøre ham sur med den bemærkning om hans hår, det var jo bare for sjov. og kunne godt fornemme da der ikke kom noget retur mod hende, at hun havde trådt ham over fødderne.

"Så er vi to store fyr."

hun satte sig op, og åbnede øjnene, og satte sig foran ham, og lod hendes ben ligge sig på hans, og hendes små spinkle bløde hænder bliv lagt på hans knæ, som hun nusset lidt med. "Det var for sjov"

"Dæmon og menneske. hvem fjerner vi først?"

''Hvad skulle jeg gøre dig noget for? Du er en del af familien nu... En del af noget større, jeg vil hellere dræbe dem der krummer et hår på hovedet af dig end jeg vil krumme et hår på hovedet af dig selv...''

Han smilede stille til hende. Han mente det virkelig han kunne slet ikke drømme om at skade hende...

''det regnede jeg også med... Og så stor er jeg da heller ikke?''

Han smilede stille og af ren refleks lagde han en hånd oven på hendes en hånd da lagde på hans knæ, og gengældte lidt hendes nussen...

''Isabella, helt klart... Hun er nemmest og så er hun den værste i følge mig... Det er hende der tvinger folk ud i slaveri, mens Sakref bare sidder på sit slot og bruger af byens midler...''

"Jeg kan godt lide at være en del af familien. skal nok være loyal"

hun smilede til ham. hun var glad for han ikke ville smadre hende, hun ville nok ikke have det så godt bagefter.

"Du er hvad.. to meter? og dine arme ser ud til at kunne brække mine af og bruge dem som tandstikker."

hun kunne godt lide hans nussen. kærtegn var dejligt.

"Jeg er helt enig. kunne godt tænke mig at møde hende, har set Sakref da han holdte en offenlig tale engang. men Isabella har jeg ikke set endnu."

''det vigtigeste er at du er loyal overfor dig selv. Så skal du nok også væer loyal overfor familien...''

Han smilede still til hende, som de bare sad der... Han grinede lidt over at hun anså ham som værende en decideret kæmpe... Han havde altid vidst han var høj men at han var så ekstremt havde han ikke ligefrem regne med ngoensinde og troede derfor heller ikke rigtigt på hende...

''Det ville godt nok være synd at gøre... Du har en smuk krop, et sødt og yndigt ansigt, dog med et lidt frækt skær... Så alt i alt ville det bare være synd at skade dig...''

Han kunne egentligt også godt lide at hun havde tatoveringer, det virkede så friskt og frækt på en eller anden måde, og det kunne han godt lide, men han skubbede lige tankerne væk...

''Hun ligner en snob som du ville forvente det... Kører på sit udseende, med at afvise mænd... Som kun lægger an på hende for penge, men kvinde tror det er hendes krop... Hun er kold, men har hørt hun under overfladen er som et forskræmt barn...''

"Som sagt. jeg holder af kommando veje. så ideen med loyal mod sagen og gruppen er vigtigere end mig selv, det giver en tryghed i mig"

hun syntes han var en kæmpe, og det ændret hun ikke nemt på. han var tydeligvis muskel på muskel.

"Ihh.. du skøn"

Hun holdt af kompliementer, som ikke var sagt efter tyve øl.
Hun havde ikke forventet Isabella var nogen hygge person, så det stemmet meget godt overens med det hun selv troet.

"Forskræmt barn, eller gudinde, jeg river hjertet ud af hende. en med flere milioner slaver i handel som var det en sæk med ris, fortjener intet bedre."

''Jamen bare gør det du har det bedst ved.''

Han smilede stille. det var jo virkelig sådan de alligevel kørte det hele at folk gjorde det de havde det best med så længe der ikke var nogen inden fro familien der blev dræbt. Der var meget få regler i familien men dem der var, var også nogle man overholdte til punkt og prikke...

''I lige måde... Jeg ville jo aldrig sige det hvis det ikke var sandt...''

Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til det sidste, men der kunne man også fornemme at hun var vampyr på den koldhed der lige var over hende kort...

''Det er så helt i orden...''

"Har ingen grund til at gøre andet"

hun kendte ikke nogen regler endnu,men hvis der var nogen regnede hun med han ville fortælle hende dem når det var det rigtige tidspunkt.

"Charmør"

hun lavet et drillende smil.
Hun mente skam det med Isabella. hun var ikke en god person, og mente at Isabella, ligesom Sakref havde haft deres chance, og syntes ikke verden skyldte dem nogen form for bamhjertighed, det ville bare være at spytte alle de døde i hoved, som de men mest Isabella, havde været skyld i. sakef var jo bare selv valgt, hans imperium var jo ikke direkte bygget på lidelse som Isabellas.

"Folk som hende, min far, Sakref, og alle andre som dem. de har haft deres chancer. når en mand dræber en anden kommer han en tur under henretterens økse. hvorfor skulle de berømte mordere blive behandlet anderledes."

''Så bare husk på at vi ikke dræber civile, hinanden eller gør hinanden eller civile til slaver eller fattige...''

Han smilede still til hende, og nu havde hun jo egentligt fået de regler de levede under. Det var ikke mange, de var nemme at følge og det skulel de også bare. Det var ikke et spørgsmål om man havde lyst til at følge dem eller ej, det skulle man bare...

''Naahh... Det er vidst bare dig der er sød ved mig?''

Han smilede stille og var jo egentligt enig med hende i det hun sagde...

''Men du skal jo tænke på at vi gør det samme... vi dræber jo også mange... Måske vi bare er bødlen, øksen og blokken... Men vi dræber stadig...''

"Burde ikke være svært. men hvad nu, hvis jeg har et cover, og bliver nød til at spille på de ondes hold for at komme ind i indre cirklen, må man så godt have slaver? de ville nok ikke lukke en hippi vampyr ind"

Hun kunne godt forstå reglerne de var meget logiske og praktiske.

"Næææh. sådan fungere det ikke prins charming"

hun smilede og tænkte over det han sagde, men syntes ikke de var mordere fordi de slog onde folk ihjel.

"Når folk er onde skal de straffes. og vi har så fået den opgave. syntes ikke at bødlen er ond fordi han hugger hoved af en der fortjener det"

''Så ville vi i de fleste tilfælde foretrække at du fandt en i familien som kunne spille slave for dig... Vi har folk som er tidligere slaver og er vant til at tage den slags roller, og de vil det gerne da det er det de bedst kan hjælpe med.''

Han smilede stille og hvad mente hun med at det ikke fungerede på den måde? Han undrede sig meget over det. Det var virkelig sært det hele... Han forstod ikke altid alting...

''Hvad mener du dog?''

Han sagde det dog bare drillende, da han regnede med at hun ikke mente det var okay at han blev ved med at komme med komplimenter til hende, og hun ikke kunne sige noget måske...

''Jeg er selv enig, det var bare ud fra hvad du sagde i første omgang...''

"Har du nogen anbefalinger? hvis jeg skulle gøre sådan et stunt, kender du folk i familien bedre end jeg."

Hun vidste ikke om han forstod hende, men hun ville ikke forklare det, det skulle nok komme til ham some day. og hvorfor ødelægge den uskyldige hygge.

"Intet Sajro."

Hun undskylte for at ligge op til en snak, men ikke rigtig tage hul på den, ved at trække sig selv tættere på ham, og lod hende lille slanke figur finde sin plads på hans skød, og udgåendeligt ligge armene om hans hals.

"Men alt det sørgelige til den tid"

''Vi har et par stykker... Men det vil jeg helst tale om på et andet tidspunkt... Du skal heller ikke bombarderes med alt muligt så hurtigt...''

Han måtte så bare køre på hans egen intuition hvis han skulle forstå hende bare nogenlunde. Hun var faktisk ret svær at blive klog på... Han syntes dog at det var interessant at hun var lidt mystisk...

''Så må du da meget undskyld jeg fortalte sandheden om at du er søde.''

Han blev en smule overrasket over hvorfor hun satte sig op i skødet på ham og lægge armene om ham... Han kunne dog ikke lade være med at gengælde det ved at lægge armene om hende også...

''Hvad vil du så?''

"Hvis det er din beslutning Sajro. så følger jeg den. og venter"

Hun havde intet mod han sagde hun var sød, hun havde bare et problem med.. det fandt han vel nok ud af. han var klog

"Det vidste jeg udmærket. Men derfor er det da altid dejligt at høre."

hun kunne ikke så godt lide hans arme om hendes nakke, store vareulve hænder om hendes nakke, var ikke noget hun var tryg ved, men hun sagde ikke noget til det.

"Have en samtale med en vareulv og lære ham mig at kende, uden en af os ender i et hjørne med en kniv gennem maven. "

''Lad nu være med at være så kommando betinget... Vær lidt mere fri...''

Han smilede stille, og nu forstod han da slet ikke hvad det var hun mente med at det ikke fungere sådan? Han måtte prøve at se om han kunne regne den ud, men hun gav ham ikke ret meget han kunne regne det ud fra...

''Det er godt du ved det...''

Han smilede stille imens han bare sad og holdt også om hende, men flyttede dog sine arme så de sistedet lagde om livet på hende, da det passede lidt bedre der end omkring nakken og halsen på hende...

''Altså du ender der ikke... Og selv hvis jeg bliver stukket tror jeg du finder mig yderst kampdygtig stadig...''

"Hvad der galt med lidt disciplin?"

hun smilede nuttet, og var ligeglad om han forstod det hun sagde tidligere, ville bare være et plus hvis han kendte hende godt.

"Du er da også skøn Sajro. alt charmen skal ikke brændes af på lille mig"

Hun kunne bedre lide armene om livet på hende, end han skulle have sine bjørne arme om den stakkels hals. hun stolet på ham. - ellers sad hun der ikke. men derfor var halsen stadig ikke super skøn.

"Og hvorfor ender jeg der så ikke? er jeg ikke et stort nok bytte til din smag?"

sagde hun med et drillende smil

''Som sådan intet... Bryder mig bare ikke om at du ser det jeg siger som en ordre...''

Han sagde ikke mere. Han kunne ikke lade være med at vide præcist hun var ude på. Bare at lære ham at kende som venner? Som mere? Hvad var denne vampyr ude på med ham...

''Selv ikke jeg har den charme der fortjenes at bruges på dig.''

Han smilede still til ehnde, og svaret på hendes spørgsmål var nemt nok at svare på...

''Da du intet bytte er overhovedet... Og selv hvis du var et bytte, så ville jeg heller danse nøgen rundt på midttorvet end stikke en kniv i dig...''

"Skal nok lade være. hvis det gør dig utilpas"

hun vidste heller ikke hvad hun ville med ham, hun ville nok gerne mange ting. men det var upassende, han var leder, og hun var diskotek pige, så venner var meget mere passende, og udover det ville hun have svært ved hele mere konceptet.

"Du laver for meget sjov Sajro"

hun smilede tilbage, men prøvede at finde en seriøs mene frem.

"Hvis jeg var Sakref. Men havde den personlighed, og de gode sider, som jeg har nu. ville du så gøre mig noget?"

''Det vil jeg være glad for... Men bare lad være med at se det som en ordre...''

Hvis han kendte hendes tanker ville han sige at intet var upassende. Jo han var leder og hvad så? Det betød vel ikke rigtigt noget for hvad han lavede i sin fritid? Han ville være klar til at dræbe hende stadig hvis hun begyndte at gøre ting hun ikke måtte gøre...

''Jeg er brand alvorlig... Du fortjener flere komplimenter end jeg nogensinde kan komme på...''

Han smilede bare stille til hende, og kunne ikke lade være med at ae hendes ene side...

''Hvis du stadig havde dine gode sider... Ville du aldrig kunne være Sakref...''

*Vil gå i seng. drøm sødt :-)

//I lige måde//

*tak

//Selv tak//

"Det er da mit valg din hus kat"

Hun sendte ham hurtigt et kindkys, og lod hendes bløde læbe overflade pirre hans mandlige kind, og fjernet så sit hoved. for at vise hun bare drillet ham, hun kunne godt lide at lave sjov på den måde, men hvis hun var for grov sagde han vel til. Det var intet i det hun sagde til ham.

"De er også levende væsner. alle har gode sider."

hun lod en finger glide over hans håndryg, og smilet sødt til ham.

"Min mor sagde engang; Hvis man vil tage våben op mod en andens onde sider, skal man lære de gode.
Jeg vil se Sakref død, men det skal være med respekt, som han aldrig ville kunne give os."

''Selvfølgelig er det dit eget valg... Men en hus kat lige frem?''

Han kiggede stille og smilende på hende, og lod ehnde bare plante hednes læber mod ahns kind, og stadig undrede han sig meget over hvad hun lavede... Han sagde dog ikke rigtigt noget til det...

''Han er intet levende væsen... Han er en hul skald og fortjener ikke at sammelignes med os... Det eneste han fortjener er at møde sin skæbne... Ved at blive skånet...''

Han smilede kort... Han så det som en værre straf at fratage Sakref alt men stadig skåne hans liv...