I didn't think that I will meet you here //Ribanalon

Akuma nød den måde hun krassede ham på.
Det hele føltes så godt mens de lå der.
Men så afbrød hun det igen.
Han sukkede noget skuffende igen.
Hun var ikke rigtig fair mod ham.
Men hun havde vel sine grunde til det hele...

"Du er ikke fair imod min Ribanalon..." sagde han og rettede sig helt op.
Han kiggede lidt over mod den svagt lysende krystal inden han kiggede over på hende igen.
"Så smut med dig... Vi finder nok hinanden igen"
Hans stemme var igen rolig og han smilede let til hende.
Han måtte jo respektere hendes valg.

Og så måtte han vel gå direkte i seng bagefter så han selv kunne heale sine sår og få sin styrke tilbage.
Han lænede sig svagt ind imod hende mens de begge sad i sengen.
Men han stoppede lige inden deres læber ramte hinanden.
Akuma kiggede hende i øjnene og åbnede svagt munden
"Jeg elsker dig..." hviskede han.

Hun skulle lige til at rejse sig da hun mærkede at han kom tæt på hende. Og da hun hørte hans ord blev hun underlig. HUn sprang tilbage men landte elegant på benene. HUn nikkede anerkendende til ham,. Men sagde intet til hans ord om han elskede hende. I det næste stod hun ude i stuen og sprang ud af det åbne vindue og forsvandt ud i natten. Men hun var ikke væk nogle gader hende ved et tag stod hun og så mod hans vindue. Vinden tog blidt fat i hendes hår. "Jeg elsker også dig Akuma" hviskede hun til sig selv og forsvandt i natten på jagt efter blod.


//out//