Are you sure? //Elyas//

Han så lidt på hende. Han havde ikke regnet med hun ville følge med ham. han havde ikke...håbet det. Han så væk.
Hun lød så bekymret...på en måde...
Han trak på skuldrene.
"Trængte til noget frisk luft..." sukkede han.
"...Man bliver ret hurtigt af luften derinde. fuld af løgne, underlige historier...ting der ikke passer...Jeg ved ikke...syntes bare...der var for meget" han trak igen på skuldrene. han viste ikke havd han ville.
"Savner bare mit rigtige hjem, det er alt. Jeg tror jeg vil gå hjem, du kan bare blive her..." svarede han.
"...du kan feste med de andre, hvis du stadig mener du ikke har prøvet det før" sagde han tilsidst, før han pludselig vente om og begyndte at gå ned af gaden...
Det var ikke for at være uhøflig...han...viste bare hun måske ikke havde talt hele sandheden, hele aften. og han savnede nogen der ville fortælle han en sandhed...bare ne lille en...som derhjemme...

Hun stod lidt og tænkte over hvad hun havde sagt igennem aften, hun havde sagt at hun fortrak at feste, men det var løgn, men hun sagde joa t hun ikke helt vidste det bagefter... Hun løj nok ved det med dansen, men ellers havde der ikke rigtig været noget, der havde sikkert været andre der måske havde sagt en løgn.. Men det var ikke ret noget hun kendte til.
*Næh nej!*
Hun satte i løb efter ham. Han skulle ikke gå nu, ikke når han havde det på den måde, det ville hun ikke tillade!
Ja, hun kunne være hjerteløs og brutal, men lige den aften, og lige ham så ville hun ikke være det, hendes humør kunne ændre sig hurtigt, fra det ene til det andet..

Da hun var nået op til ham begyndte hun med at gå ved siden af ham..
''Ikke bare gå på den måde..''
Hun så lidt over på ham og prøvede at få øjnkontakt med ham.

Hun fik den ikke. Han holdte sine kort lidt tættere ind på kroppen efterhånden. utrolig hvad et par dage i et fremmed område kunne gøre ved en.
Men det var jo sådan så mange andre også gjorde.
"Jeg har bare brug...for at tænke" sagde han. men ikke på nogen undskyldende måde. Han havde ikke længere lyst til noget som helst. værende fest eller at møde nye personer. På en måde fortrød han at han overhoved havde begivet sig ud fra værelset denne nat...
Men måske så han bare for negativt på det.
Han sukkede svagt og så så endelig smilende op. Ikke noget stort smil. Måske heller ikke et særligt troværdigt et...men det var der!
"Undskyld...jeg...nej." han trak på skuldrene. han viste ikke hvad han skulle sige. Han kunne ikke forklare sin underlige opførsel...

''Det fint..''
Hun sukkede og begyndte med at gå den anden vej.

//Out? Eller har du mere at skrive?//

//...øhm...okay...troede faktisk du ville forblive ved hans side og snakke?...men jeg tog vist fejl? vi behøver ikke fortsætte hvis du ikke gider....//

// Jo jo! Vi kan skam godt forsætte, troede bare du ikke gad mere ^^ Jeg skriver videre >:3//

Hun stoppede pludselig op og vendte rundt, nej han skulle ikke være alene om det han nu følte.. Det var ikke sikkert hun ville forstå det, men hun kunne da prøve. Hun begyndte så småt med at løbe ind til hun indhentede ham..
''Prøv og forklar det der er galt, jeg lytter..''
Hun satte sig ned, og ventede med forhåbningsfulde øjne at han os ville sætte sig, og fortælle det der nu skulle fortælles..

//...jo?...//

Han så lidt på hende med et lille smil.
"Mest af alt finder jeg det...åndssvagt. Jeg vil gerne have dit selskab, men...den mere personlige snak må nok ske en anden gang" svarede han. Han havde ikke lyst til at åbne op og fortælle om sine...inderste tanker og følelser. Hvorfor...viste han ikek helt. han havde bare ikke helt lyst. kombineret med hun heller ikke selv altid fortalte sandheden. Hans far havde altid været meget streng på det punkt...ingen løgne, nogensinde...
Han så lidt ned på hende.
"Men skal vi så ikke gå videre? min erfaring er man snakker bedst når man går" smilte han.

Hun smilte lidt. Hun havde det selv bedst med at gå når man snakker, så opstår der ikke sådan en pinlig tavshed, eller jo det kunne der godt, men det ville være meget mere pinligt hvis man bare sad..
''Jo lad os gå''
Hun havde det selv dårligt med at åbne sig for andre hun virkelig ikke stolede på, hun skulle virkelig stole på personen hvis hun skulle åbne sig helt op, eller også skulle hun ikke vide hvad hun lavede..
''Når... Men hvad bruger du så for det meste din dag på?
Hun smilte lidt. Hun var ikke helt sikke rpå hvad hun ellers kunne spørge om..

Han grinte svagt af spørgsmålet, da de begyndte at gå.
"Min hverdag? ærlig talt, ved jeg det ikke. Jeg aner ikke hvad her er af muligheder. Jeg har intet at lave" han trak svagt på skuldrene. De sidste par dage havde han brugt på at gå rundt i byen og se sig omkring. lære stederne at kende. eller gå uden for byen og se på dens omgivelser, som heldigvis virkede lidt mere normale i forhold til dem derhjemme. Helt hjemme.
"Men jeg er faktisk nysgerrig...hvad bruger i normalt tiden på her?" smilte han og så på hende. Hun var nu...trods alt...et behageligt selskab.

Det kom lidt som en overraskelse da han spurgte hvad vampyre normalt brugte deres tid på, det var jo forskelligt fra person til person og det galdte for alle væsner.
''Det er forskelligt fra person til person'' Hun smilte venligt til ham. Hun havde ikke ret mere at sige til ham, hun kunne hvert fald ikke ret finde på noget mere..

//Undskyld kort svar, dårlig krea..//

//Sorry...ved simpelthen ikke hvad jeg skal svare :///

Han nikkede let. Det var vel klart...Det havde jo enlig også været et dumt spørgsmål. Han prøvede bare stadig at finde sig et ståsted i denne verden, noget at bruge tiden på hver dag. Eller ofte.