Listen//Isobel//

T: 16
V: Solen skinder
O: Træer
S: P: Et par grønne bukser, en sort t-shirt og bare tær

Skylar sad oppe i et træ og kiggede ud over skoven, det var langtid siden hun havde været her, og det var der selvfølgelig også en grund til, hun syntes ikke så meget om denne skov, og det var kun anden gang hun var her, skoven gav hende kuldegysninger, det løb langt ned af ryggen på hende, men det var stråsalt en skov, og det var natur.
Hun sad over for en fugl, de kiggede på hinanden, det havde det gjort i ret lang tid nu, indtil fuglen drejede hovedet væk fra hende og fløj sin vej "Ej, bliv nu her" nu var der helt stille i skoven, mens en enkel solstråle ramte hendes hud, og varmede den en lille smule.

Isobel havde været i denne skov mange gange, hun elskede den. Dens flotte træer, og så stilheden som hun så inderligt nød. En lille fugl fløj hen imod hende oppe fra et træ, den fløj et par omgange rundt om hende og så tilbage til træet. Isobel tog en dyb indånding og kunne tydeligt lugte duften af skov elver. Men hun var ikke ligefrem sulten, så hun ville ikke dræbe den. Hun gik langsomt hen imod et træ og sprang op i den. Lidt længere væk fra hende sad denne skovelver pige.

Skylar fik et mindre chok da hun så en pige ikke langt fra hende, hun krøb op af træet og kravlede lidt længere op og væk fra pigen, hun havde ikke ser et menneske i langtid, så det var lidt mærkeligt og skrammende på samme tid at se et.
Hun kunne ikke sige det hun gerne ville sige da hendes ordforråd var forsvundet, men vis hun kunne sige det hun ville havde hun sagt *hvem er du* men det var bare så svært for hende at finde det frem, da hun ikke havde haft behov for det i langtid. Hun kravlede længere og længere op ind til træet stoppede.

Selvom hun ikke havde brug for blod, så kunne hun vel stadig have det lidt sjovt med denne skovelver pige, som så tydligt var bange for hende.
Det fik hende til at smile..
''Årh.. Tag det roligt jeg gør dig ikke noget.''
Hun smilede venligt, men dog stadigt en smule lumsk til denne pige som kravlede længere op i træet..
Til sidst var hun helt oppe i træet og kunne ikke komme længere..
Isobel kravlede hurtigt der op, og sad lidt foran hende og stirrede på hende..
''Nå min kære, hvad har du lyst til at lave?''
Isobel kravlede bare tættere hen på pigen..

Skylar stolede ikke ligefrem på den fremmende pige selvom hun sagde hun ikke ville gøre noget og det lød meget overbevisende så stolede hun ikke på hende, hun var menneske og det havde hun lært på den hårde måde.
Hun kiggede koldt på den fremmede da hun kom op og stod foran hende, hun var lidt imponeret over hun kunne komme så hurtigt op i et træ, men hun vidste det bare ikke, hun havde facaden oppe nu og vidste ingen følelser bare helt kold.
Hun trak op skulderne *ikke noget med dig det er helt sikkert* hun kiggede op af træet hun ville gerne længere op så hun kunne komme væk fra den pige men der var ikke mere træ at klatre på, vis du klatrede længere op ville du ende med at falde ned og sikkert brække halsen på den højde de var oppe i, det var et stort højt træ. Hun klamrede sig til træet da pigen kom tættere på, det var tydeligt at se hun ikke ville have nogen skulle nærme sig hende og hun slet ikke var vant til at folk nærmede sig hende.

Hun lagde mærke til at pigen var blevet helt kold i det, det fik hende bare til at blotte hendes skarpe, hvide hjørnetænder..
Hun nød når nogen var bange, og eller skræmte for hende..
''Jamen min kære ven da.. Jeg gør dig ikke noget..''
Hun kravlede blot tættere på hende med et ondt smil på læben..
Da hun kun var få centimeter fra hendes ansigt, og det så ud til at hun ville springe på hende, satte hun sig overraskende bare ned på sin flade, og så nysgerrigt og venligt på denne fremmede pige..
Hun ville hende intet ondt, da hun var i godt humør..
''Jeg har mødt din lille ven..''
Hun holdte fingeren ud i luften, hvorefter der satte sig den samme lille fugl som før på hendes finger..
Hun grinede lidt og lagde sit hovede på skrå..

Det løb hende koldt ned af ryggen da hun fik øje på hendes skarbe hjørnetænder, hun krøb helt sammen, hun troede ikke på hende, hun troede ikke på hun ikke ville gøre hende ondt.
"kom ikke nærmere"
hun fik endelig sagt noget da pigen kom nærmere, men blev overrasket da hun bare satte sig ned foran hende.
Hendes lille ven..hun vidste ikke hvad hun mente med det, indtil den fugl som havde fløjet væk fra hende satte sig på hendes finger, hun smilte svagt og kiggede på fuglen, og så på pigen, ville hun ikke gøre hende nogen var det bare noget hun bildte sig ind, hun smilte svagt til pigen.

rent faktis ville hun ikke gøre hende noget, hvert fald ikke lige i dette øjeblik. Muligvis senere, men det måtte tiden vise. Hun lagde hendes hovede på skrå i en underlig hurtig bevægelse.. Lidt ligesom et eller andet dyr, som ikke fatter hvad der forgår rundt omkring den.
''Nå skov elver? Jeg ville spørge hvad du lver herude, men.... Det gir vel sig selv?''
//Undskyld det tog så langtid, og at det blev et kort svar! Er helt væk her for tiden..//