Another lovely woman. (Adriana)

''Det kunne tænkes at der skete to ting smukke... Jeg var i ekstase, du ved state of minde, hvor du er som på ekstreme stoffer... Eller jeg kunne være gået i chok... Eller hvem ved måske begge dele...''

Han fik taget sit tøj på, og han gik bare stille imod døren. Det var da okay hvis hun ville skride nu. Han havde bare ikke opdaget det grundet de ting, og hey han havde fået hvad han ville have, og hun havde inden da fået hvad hun ville have...

Adriana sukkede, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Han kunne jo have ret, men hun vidste jo også at hun var bare en 'one time thing' men hun hadede bare at slutte af med at være sure. Adriana gik over til stolen og satte sig ned i den, hun havde brug for bare at sidde ned og lave ingenting, så måtte han selv bestemme hvad han ville.

"Okay. Jeg blev bare... Jeg ved ikke..."

''Jeg forstår dig sgu da godt Adriana... Jeg ville sgu da selv blive sur hvis jeg blev reddet af en kvinde mens jeg var besvimet... Hvis det var mens jeg sov, var det noget andet.''

Han grinede og gik hen og satte sig overfor hende. HUn virkede meget ked af det, var det det der med at have sex med en fremmede? Kunne hun ikke lide det. Han kiggede stille på hende spørgenede...

''Kan du ikke lide at have sex med en fremmede?''

Adriana vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, hun var bare lidt chokeret og følte sig utrolig krænket, det var jo ikke fordi hun ikke ville have gjort det hvis hun var ved bevidsthed, men bare det der med ikke at kunne styre noget var rigtig ubehageligt.

"Undskyld."

Adriana ved ikke engang hvorfor hun sagde undskyld, hun var bare sikker på der var et eller andet hun kunne undskylde før.

"Jeg har problemer med at være tæt på folk, så ja det kan man godt sige, men ikke kun med fremmede. Med alle."

''Hvis du siger undskyld en gang til, så flår jeg altså tøjet af dig, og tager dig hårdt!''

Han gad bare ikke høre på folk der sagde undskyld uden at der var nogen grund til det. Det var som om de ville have andre til at undskylde også og hvis de ville det kunne den bare sige det direkte istedet...

''Hvorfor har du det? Tæt og intimt er da det bedste.''

Han smilede skævt til hende...

Adriana blev nærmest skræmt over det han sagde, det var jo slet ikke sådan som han troede. Men hun valgte at se væk fra det og fokusere på hans spørgsmål, hun vidste ikke helt om hun skulle svare på det, eller måske bare lyve for ham. Hun var ikke typen der bare fortalte alt om hendes fortid, men hun kunne vel prøve at komme uden om det.

"Det er en lang historie. Jeg vil ikke kede dig med den."

''Jeg er nu en seriøs sucker for en god og lang historie.''

Han satte sig godt til rette i stolen og smilede stille til hende, og ventede egentligt lidt på at hun ville gå igang igen. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre men han håbede hun ville fortælle den historie hun nu engang havde hentydet til hun havde om hendes fortid... Han var ikke altid lige nem at have med at gøre, nogle gange var han meget stædig...

Adriana havde håbet han havde givet hende ret og ikke gad at høre om det, men frygtet det modsatte. Men så måtte hun vel bare gå igang, det ville tage noget tid, men hvis han selv ville det var det jo fint nok.

"Jeg havde en tvillingebror da jeg var yngre, han var min bedste ven, min eneste ven. Så var der en dreng på vores skole som ikke brød sig om ham fordi han var anderledes, fordi han ikke rendte rundt og pinte pigerne som alle de andre drenge, fordi han altid tænkte på mig når han så drengene pinte pigerne. Det mente den dreng så han skulle dræbes for. I en alder af syv år. Jeg så det da drengens storebror tæskede ham til døde. Jeg kunne ikke gøre noget for at stoppe det. Da jeg var 15 skulle mit hus så lige stormes og ryddes for alt levende derinde, som var hele min familie udover mig og min farfar. Jeg var ude i skoven for at hente brænde, da jeg kom tilbage så jeg nogle bevæbnet mænd flygte fra huset der nu var totalt hærget. Da jeg kom derind var der blod og lemmer over det hele. Jeg flygtede væk hjemmefra og prøvede at finde ud af hvad jeg ville med mit liv, jeg besluttede mig efter tre år på gaden at flytte hjem til min farfar. Men da jeg fandt frem til ham var han død."

Adriana så ned i gulvet, hun havde aldrig tænkt på det siden det var sket, hun havde forsøgt at fortrænge det, så det gjorde ufattelig ondt at tale om det igen. Men hun havde lært at være stærk, så de tårer der gerne ville ud blev holdt inde.

Han sad bare helt paf og måbede over det der var sket. Han vidste slet ikke hvad han skulel sige... Han mærkede sit hjerte hamre og hendes tanker fik ham til at tænke på hans egen familei, som han aldrig havde kendt, udover det minde om hvordan hans mor blev voldtaget af hans far... Han hadede det minde, men det var sådan det var... Det var så slemt et minde at han denne gang besvimede

Adriana hadede virkelig den stilhed der lå over rummet, det fik hende til at fortryde hun overhovedet havde fortalt det. Adriana fik fjernet blikket fra gulvet og rettede det mod Matic, hun skulle til at sige noget, men så opdagede hun at han var besvimet. Hun gik hurtigt over til ham og følte efter en puls, Adriana var næsten ved at blive vant til at folk besvimede i hendes nærvær, men det gjorde det ikke bedre, det var stadig meget ubehageligt for hende at deres liv måske lå i hendes hænder.

Han sad bare meed hovedet hængede bagover, og tungen halvvejs ude af munden. Han kunne sjovt nok ikke røre på sig, og han kunne faktisk ikke rigtigt noget som han lagde det, og sjovt nok når han var besvimet kunne han ikke vågne af sig selv, det kunne han bare ikke... Han skulle på en eller anden måde vækkes, dette var dog ikk så nemt som man skulle tro...

Adriana prøvede, som hun altid gjorde, at få liv i ham ved at give ham forsigtige slag på hans kinder, hvis det ikke virkede plejede hun at prøve noget andet, men fordi hun stadig ikke havde fundet en puls var det svært at gøre meget, hun måtte vel bare gå ud fra han ikke havde nogen puls. Adriana tog fat i hans ene arm og lagde den over hendes skulder, hun tog fat om livet på ham og forsøgte at løfte ham over på sengen, men fordi hun ikke var så fysisk stærk krævede det rigtig meget af hendes kræfter at få ham derover. Hun lagde ham godt til rette på sengen og lyttede igen efter en puls, det kunne være den var kommet tilbage. Forhåbentlig.

Han havde både puls og vejrtækning ganske normalt endda... han vågnede ikke af hendes lussinger. Han krævede lidt mere end bare det, men modsat hvad nogen havde forsøgt på ham havde det intet med sex at gøre... HAn havde oplevet det to gange men det havde bare været ret pinligt for dem bagefter... Han lagde bar slap på sengen nu...

Adriana blev lettet da hun fandt hans puls, det gjorde det hele en lille smule lettere, så skulle hun ikke bekymre sig om det også i hvert fald. Hun ruskede lidt i ham, hvad gjorde man lige når man ikke kunne få liv i en person? Hun vidste hvad man gjorde hvis der ikke var puls og vejrtrækning, men det havde han jo. Adriana var ude af den, hun følte sig forpligtet til at vække ham, men hvad hvis hun ikke kunne, hvad skulle hun så gøre?

Han lagde der bare som en kludedukke grunden til at han var besvimet var fordi hans hjerne forsøgte at arbejde med det faktum at han aldrig havde været elsket af nogen i hele hans liv overhovedet... Hans hjerne kunne ikke klare det at den kun kunne finde dårlige ting og det bedste hans hjerne kunne finde var minder fra sex, det tætteste han kom på at være elsket...

Adriana var stadig helt blank, hun anede ikke hvad hun skulle gøre, så hun gik i panik og gjorde bare det første der faldt hende ind, hvilket var at kysse ham. Det gav ikke nogen mening for hende midt under kysset, så hun stoppede det. Adriana blev vred på sig selv fordi hun intet kunne gøre, hun følte sig skyldig. Hun gik hen til hendes sko og begyndte at smide med dem, bare for at afreagere. Hun følte sig skyldig, hvis bare hun ikke havde fortalt den skide historie om hendes skide familie var det ikke sket. Hun kunne ikke klare presset længere, alle regnede hele tiden med hende og hun fik bare nok, så hun brød grædende sammen på gulvet.

Hun ramte faktisk rigtigt med det hun gjorde... Han nåede dog ikke at vågne mens hun kyssede ham da hun afbrød det, men han vågnede efter lidt tid og der lagde han mærke til at hun sad og græd og han gik over og lagde armene om hende, og kyssede hende på kinden...

''Hvad er der galt?''

Han vuggede hende stille fra side til side...

Adriana fik et chok da Matic lagde armene om hende, hun var sikker på han var bevidstløs, så det gjorde hende forskrækket da han lige pludselig havde det bedre, på mirakuløst vis. Adriana tørrede sine tårer væk, hun græd normalt ikke når andre var der, men hun kunne bare ikke mere.

"Det skal du ikke bekymre dig om, jeg er bare glad for du er okay."

Adriana vendte sig om så hun havde fronten mod ham, hun lagde armene om. Hun havde været virkelig bekymret, selvom hun ikke kendte ham så godt var hun alligevel bekymret for ham.

''DU lyver... du hadede mig for det jeg gjorde før så det her giver ikke nogen mening at du skulle have været bekymret for mig...''

Han lod hende dog bare omfavne ham, han havde ingen grund til at lade være med det da det da egentligt var meget behageligt. Han smilede stille til hende, og kiggede begefter bag hende...

Adriana trak sig væk fra ham og sukkede. Hvordan skulle hun lige forklare det, hun hadede ham jo ikke.

"Nej, jeg hader dig ikke. Jeg blev bare lige vred, men det betuder ikke jeg hader dig. Jeg er bekymret for dig."

Adriana kunne godt forstå han ikke helt vidste om hun løj eller talte sandt, men hun ville ikke lyve for ham. Eller jo måske, men kun hvis det skåndede hans følelser eller det kunne hjælpe hende. Adriana vidste ikke om det overbevidste ham. Det kunne jo også være ligemeget, de ville højst sandsynligt aldrig mødes igen.

"Nå, men det var hyggeligt. Vi ses måske, engang, hvis du vil."

Adriana lød meget usikker på om de ville mødes igen, hvilket hun også var. Adriana tog hendes sko og tog dem på, for så at gå hen imod døren og tage fat i håndtaget. Men hun åbnede ikke døren, hun ville vente og høre hvad han ville sige.

Han viftede bare med hånden af det hun sagde, og lyttede bagefter stille til det sidste hun sagde. Nå nu gad hun ham ikke mere men fair nok, han havde nydt det at knalde hende hårdt eller egentligt ikke men han havde knaldet hende...

''Jeg vil være ærlig... Jeg vil med glæde mødes igen hvis du vil have sex med mig igen.''

Han sagde det lige ud af posen han var ikke typen der gad så meget andet end sex med fremmede kvinder.

Adriana ville gerne stadig være sammen med ham, men hun følte bare at det ville blive lidt akavet. Hun slap håndtaget og vendte sig om for at se på ham, man kunne da sagtens bare mødes, alt handlede ikke om sex.

"Man kan godt mødes uden at have sex, det ved du godt ikke?"

Der lå et lidt flabet smil over hendes læber, hun ville gerne mødes med ham igen, ikke nødvendigvis for at få sex, selvom det var fantastisk.

''Det ved jeg godt man kan, men som jeg sagde jeg vil være ærlig... Det er ikke min stil at mødes uden at have sex... Derved mener jeg ikke at man ikke skal lave andet end have sex, men det skal bare være der...''

Han smilede skævt til hende, han lød sikkert ret klam, men han var ligeglad han ville hellere blive set som klam og ærlig, end han ville blive set som en gentlemand fordi han havde løjet for hende... Det var slet ikke hans stil...

''Men ja vi ses, hvis du da ikke er interesseret i mere nydelse nu?''

Han sagde det grinende fordi han ikke engang mente det sriøst.

Adriana sendte ham et smil, hun vidste godt hvad hun skulle sige til ham, bare for at provokere ham lidt. Hun blev nød til at spille lidt kostbar for at bevare hendes værdighed.

"I see, så må vi jo se hvad der sker."

Hun ville jo gerne være sammen med ham, men hun vidste ikke helt om hun ville det hver gang, det virkede bare lidt for meget.

"Men når jeg er ædru er jeg ikke så let et bytte, så nu må vi se om du overhovedet kan."

Endnu et flabet smil strejfede hendes læber.

Han havde ikke noget imod at man foreksempel mødtes og var sammen i en weekend men kun havde sex en enkelt gang eller to, det var helt fint, selvom flere gange var bedre... Han kunne dog godt nøjes med det andet...

''Indrøm det Adriana, når du er kommet hjem, vil du ikke kunne lade være med at tænke på denne nydelse du blev påført af en falden engel.''

Han smilede skævt og kækt til hende...