Brr.. Thats cold!//Hayden//

T: Solnedgang.
O: sne, sne og atter sne.
P: Lange bukser, Vinter jakke, handsker, støvler og en hue.

Arian puttede sig godt ind i sin jakke, mens hun kiggede sig omkring. Der var sne over alt. Der var vidst en grund til at det blev kaldt en sne ørken. I høsonten kunne hun ikke se andet end mere sne.
forpustet gik hun videre, med sine fødder slæbende. Det var hårdt at gå igennem sne.
Pludselig begyndte en vinterstorm at hærge. Den piskede rundt som vilde heste, imens den sneg sig ind i Arians øjne.
"Ahh!" vrissede Arian og prøvede at få sneen ud af sine øjne. Hun kiggede fremad, men kunne intet se for den hårde vinterstorm.

Hayden grinte og morede sig med hendes to venner. Hun faldt ned i sneen, og de to dyreunger sprang på hende. Hun grinte, hun elskede sneen. Flot hvid og bare så smuk. Hun kunne ikke mærke kulden, den bed ikke på hende. Som den ville have gjort ved andre små væsner.
Snow miavede lidt, den lille sneleopard var bange for noget. Så hun løb hen til Strib han prøvede at være modig men de løb begge ind under Haydens hvide hår for at gemme sig.
"Hold nu op i to."
Grinte Hayden da hun snuste ind, der var noget på vej imod dem. En knurren kom ud af hendes mund, og uroen bredte sig til hendes krop. Ikke af frygt, men af det ukendte. En blanding,eller blot en vampyr og en varulv.

Hun løftede forskrækket på hovedet, da en knurren susede forbi hendes øre. Det var en vampyrs knurren. Forsigtigt snusede hun ind, for at dufte hvor knurren kom fra. En vampyr. Men hvor?
Hun drejede sig nysgerrigt rundt, mens hun kiggede efter den mindste smule bevægelse i snestormen. Der bredte sig en uro i hende, da hun ikke kunne se noget i snestormen. Hvis vampyren ville angribe, hvor skulle den så lige komme fra?

"Blev her."
Hviskede hun blidt til de to dyreunger. Hun bevægede sig hurtigt igennem stormen, og rundt om fjenden imens hun legede med dens blinde vinkler. Det var en rødhåret pige, sikkert faret vild. Men hvem vidste? Hvorfor bar pigen på en vampyr og en varulv? Hvad var historien om det?
Hun havde hørt en myte om det før, men vidste ikke om det var sandt. Men hun kunne lugte de to væsner som var fanget inde i denne piges krop.
Hayden havde intet problem med at se i sneen, hun havde vænnet sig til det. Kulden bed heller ikke på hende, selvom hendes gråhvide jeans sad godt ind til huden. Så havde hun stadig en sort jakke over sin hvide top.

Arian lyttede i, mens vinterstormen tuede omkring hende. vampyren var tæt på hende. Kredsede omkring hende. Den legede med hendes blinde vinkler.
"Kom frem!" vrissede hun. Hendes stemme blev lav i stormen, som kastede den ordren væk, så modtanderen ikke hørte den.
Hun snuste ind og kunne ikke lade være med at dreje rundt, for at finde vampyrens position. Den var dog ikke et sted. Den kredsede omkring hende, som var den rovdyret og hun var dets byte.

Hun stillede sig bag pigen, og kiggede på hende. Hayden ´vidste ikke hvad hun skulle gøre, for at skade en uskylig ville ikke pynte på hendes ry. Hvis hun da havde et ry, men det var ikke tilfællet.
Hun undlod at knurre, og vidste at vinden ramte hende så hendes færd var væk. Hvem var denne kvinde? Og hvad lavde hun her?

Pludselig forsvandt dets færd. Arian kunne ikke længere mærke om hun var til stede. Hun kiggede sig omkring, for at spejde i vinterkulden. Der. Midt i sneen, kunne hun spejde en skikkelse. En pige skikkelse.
Arian kiggede stift på skikkelsen, mens hun gjorde sig parat til et hvilket som helst trik hun kunne finde på. Hvis hun da kunne finde på noget.
Arian havde ikke gået sig en tur, hvis hun havde vidst at hun ville fare vild. Hende og hendes bedstefar var taget op i vinterens land, for at komme lidt væk fra det hele. Arian vidste dog ikke, at der fandtes en ørken af sne. Havde hun vidst at der var det, var hun aldrig gået en tur.

Hayden øb hurtigt, og løb om bagved pigen. Helt lydløst, og hun var 100% sikker på hendes fært var væk fra pigens næse. Dog irriterede det hende at hun var halvvarulv, Hayden hadede varulve!
"Hvad laver du herude min kære?"
Spurgte Hayden drilsk, med armene overkors.

Arian vendte sig om, da en drilsk stemme snurrede med den kolde vind omkring hende.
En smuk ung vampyr, med kridhvidt hår stod og var som et med sneen.
"Jeg er ikke din kære," sagde hun og rettede sig op.
Hun kunne mærke pigens irritation, til at hun var en halv varulv. Vampyre hadede varulve. Hun havde selv oplevet at knurre af sig selv, når hun har siddet for sig selv. Det var underligt at have to fjender inde i sin krop.
"Hvad laver du selv herude?" spurgte hun nysgerrigt. Hun lagde armene på kors, for at vise at hun ikke var bange.

"Jeg bor herude min søde."
Hun prøvede at lade hver med at knurre, og det lykkedes også at holde den inde. Hun rettede ryggen, og kiggede på pigen.
"Hvad laver du selv herude?"
Hun smilte en smule drilsk.

"Jeg er deværre faret vild," mumlede hun og kiggede ud i højsonten.
Sne, sne og atter sne.
"Bor du virkelig herude?"
Arian måtte indrømme at der var meget smukt. Det var der virkelig. Sneen var helt hvid. Ikke en eneste anden farve. De få træer der var, havde sne på toppen, som et fantastisk sne eventyrland.

"Jeg havde det på fornenmelsen."
Hun smilte drilsk og blinkede.
"Kom med mig min søde."
Hayden vidste godt hun talte lidt gammeldags, men det måtte andre bare finde sig i.
"Ja jeg bor herude."

Hun gik nysgerrigt med pigen. Havde hun andet valg?
"Der er virkelig smukt," sagde han og kiggede sig omkring.
Hun puttede sig ind i sin jakke og skubbede kulden væk. "Så, du er en vampyr.. Ikke sandt?"
Hun duftede klart den vampyr agtige duft. Tørt blod, lædder og fyreskov.

"Godt opdaget."
Hun vidste ikke om det var upassende at nævne hendes blanding. For Hayden vidste jo ikke hvordan pigen ville tage det.
"Så.. Du en blanding af varulv og vampyr."
Kom det stille og roligt ud af Hayden, hun kunne lugte det . Det ville enhver vampyr kunne lugte, men selvom det var mærkeligt. Så syntes Hayden blot det var mere spændende.

"Ja," hviskede hun stille og puttede hænderne. "Det er jeg."
Hun kiggede ud mod højsonten og tænkte på sin familie. Hendes mormor og morfar der havde dræbt hendes forældre. Hvilke bedsteforældre ville gøre den slags?
Hun kom ud af tanken og kiggede på pigen igen.
"Hvordan er du endt herude?" spurgte hun. Hendes stemme var ikke drilsk, men venlige og interesseret.

Det spørgsmål var der aldrig nogen som havde spurgt hende.
"Øhm.. Jeg rejste her til for at søge til flugt efter noget.. Så kom jeg tilbage for 18 år siden, og hørte om noget.. Og jeg kunne ikke klare hvad de gjorde.. Så jeg tog tilbage hertil.."
Hun sukkede og ville helst ikke tale om hvad hun havde set.

Hun nikkede forstående.
"Jeg forstår godt på en måde at du blev," sagde hun og kiggede ud. "Her er virkelig smukt, af et sne sted at være."
Hun smilte forsigtigt. Der var virkelig smukt, men hun kunne ikke selv finde på at blive der, da der var alt for koldt. Arian elskede at gå i shorts og i sin baseball jakke. Det kunne hun tydeligvis ikke gå i herude.

"Men kom med mig og få varmen,"
Hun fløjtede og Strib og Snow kom løbende i sneen hen til dem.
De førte an vejen imod hendes hjem. De gik i noget tid og en til et sted hvor der var træer og buske som var sækket med det fineste sne.

Hun nikkede venligt og kiggede overrasket på de nuttede dyreunger, der kom løbende igennem sneen med nuttede bevægelse. De førte hende hen til et sted, hvor der var dækket af nøgne træer og buske.
"Er.. Det dit hjem?" spurgte hun og kiggede rundt.

Hu grite lidt men venligt.
"Nej dette er min have."
Hun smiltede og Snow og Strib viste vej ind af en grotte.

"Flot have du har," sagde hun og nikkede imponeret.
Hun kunne godt lide den hvide sne. Det var virkelig smukt.

"Mange tak, men det enlig bare naturen"
Hun smilte og vidste vej ind af grotten.