So cold.. ~Starling~

Natten var faldet på, månen stod stor og rund på toppen af den mørk lagte himmel. Stjernerne lignede nogle diamenter som lagde tilfældigt rundt omkring, alligevel s det så smukt ud. Bloodrage Village, Caroline havde aldrig været her før. Men dog vidste hun at man ikke måtte pisse folket her af. Så det havde hun ikke tænkt sig at gøre, hun var bare på en lille gennem rejse. Hun kedede sig alt for tit der var ikke rigtig noget at lave i disse dage. Caroline var så ensom for det meste, hun manglede noget spænding..
Hendes hæle gav ekko når de ramte asfalten, men hun kunne hører andre sko på sin vej. Derfor var hun meget opmærksom på hvor lyden kom fra. Caroline kiggede sig lidt over skuldren men kunne intet se. Caroline kunne dufte en fært, en form for Shapeshifter, eller hvad? Caroline havde aldrig duftet noget lignende. Og blev lidt fasineret.

https://i.servimg.com/u/f82/18/22/75/06/bridge10.jpg

Starling kom gående gennem de halvmørke gader. Hun gik i et roligt tempo, for ik at vække mistanke, da hun lige havde brudt ind i en af husene, for at finde svar på nogle spørgsmål hun var blevet hyret for at besvare. Den lange hvide kjole nærmest lyste op i natten, mens hun gik. Hun var ik tilfreds med kjolen, ærmerne mente hun var i vejen, men den passede godt til coveret, så hun var bare nød til at ignorere de fejl og mangler kjolen nu havde. Håret havde hun valgt at lade hænge løst denne aften, og hun rettede kort på det mens hun gik.
Skikkelsen hun havde brugt idag var af en kvinde hun havde set for nogle uger siden, og hun mente at det ville være et perfekt cover. Der virkede et eller andet uskyldigt over hende i første øjekast, så folk ville ik mistænke hende for at lave noget forkert. Men som sædvanligt havde hun ik fået den rigtige hudfarve så hun var bleg istedet for creme farvet, hvilket den originale havde haft. Hun hørte en lyd bag sig, så hun stoppede op og drejede om, håret svingende i luften, så hun vendte med fronten mod lyden. Det havde lydt som et halvkvalt skrig eller noget. Hun løftede øjenbrynene, men da aftenen blev stille vendte hun om igen, for at fortsætte og så en pige komme gående mod hende.

Carolines nattesyn opfangede hurtig Nille, og var i hurtigfart oppe foran hende. Selvom hun lugtede af alt andet end en dæmon. Hun blev en anelse mistroisk, men efter alt det med at Nicolas var forsvundet så havde hun virkelig bare brug for sin bedste veninde.
"Nille? Hvad laver du herude, du ved at du skal passe på med hvor du går hen." Svarede Caroline og blev lidt forvirret, for Nille havde altid talt om hvor meget hun skulle gå og gemme sig for disse dusørjægere fordi hun var skammeren. Caroline krammede udenvidere den person som hun troede var Nille, hun var så glad for at se sin bedste veninde igen at hun ikke tænkte udenvidere over at det kunne være en Skinwalker. Caroline lukkede et par tårer ud, mest fordi hun var så ked af det over at Nicolas var forsvundet på grund af hende. Hun kiggede Nille i øjnene, der var noget mærkeligt over det helle, noget som ikke burde være der. Men Caroline tænkte ikke videre over det, for hun ville bare have en at snakke med.

Pigen stod lige pludselig foran hende og Starling kunne fornemme med det samme at hun ik var menneskelig. Efter at have studeret hende kort kunne hun se, at hun var en vampyr. Starling frygtede at vampyren måske ville angribe, siden hun havde skyndt sig så meget for at komme over. Frygten blev dog til forvirringen og så til forståelse da hun begyndte at snakke. *Hun tror jeg er en hun kender,* gik det op for hende, og hun så kort ned af sig selv. Hun hadede når det skete, for det føltes altid forkert.
"Øhm. Jeg havde en ting jeg skulle ordne her i byen?" Starling havde jo ik fulgt efter denne... Nille? Så hun kendte ik hendes måde at snakke på eller hvordan hun opførte sig. *Det her gør jeg aldrig igen. Næste gang bliver det personer jeg ved hvordan de opføre sig.*
Det næste hun vidste var at hun var blevet hevet ind i en omfavnelse af denne fremmede pige, som troede at Starling var en anden. *Det her er så fucked up*, men igen, hun kunne ik bare give sig selv væk. Det var en af grundene til at hun var så god til sit job, fordi hun holdte det hemmeligt. Da pigen begyndte at løsne grebet trak Starling sig lidt tilbage, måske lidt for meget. Hun så indgående på pigen foran hende og fik et chok, da hun så tårene på pigens kinder. Nu var Starling virkelig på dybt vand, for hun kunne se at pigen havde brug for sin veninde, men Starling viste ik hvem, hvad, hvor eller hvordan. Hun så lidt rådvild ud, men spurgte til sidst, for hun havde lidt ondt af pigen, "Hvad er der i vejen?"

Caroline frøs fast et kort øjeblik, da hun indåndede duften. Det var ikke Nille, Nille var dæmon ikke.. Hvad denne kvinde nu engang var! Og Nille ordne en ting? Nille gemte sig jo for ikke at blive fanget? Havde denne kvinde gjort Nille noget!? Caroline kiggede på kvinden da hun spurgte hvad der var i vegen, og nu kunne Caroline godt se at det ikke var Nille. Det gjorde hende lidt aggresiv.
"Lad mig se.. Du i vegen!" Snerrede Caroline og greb fat om kvindens hals og kastede hende imod nærmeste mur. Caroline løb hurtigt hen og rev kvinden op og stå igen. Hun kiggede på kvinden, og tog et fast vampyros greb omkring hendes hals og klemte til. Men uden at kvæle hende tom for luft.
"Hvem er du, og hvad har du gjort ved Nille!?" Sagde Caroline vredt, og glemte kort lidt hårdere til. "Hvem er du!?" Carolines vrede skulle man ikke udfordre det ville være en ret dum ide, efter som hun havde rigtigt svært ved at styrer den. Caroline kiggede på den kvinde som stadigvæk lignede hendes bedste veninde, og selvom det gjorde ondt på hende at kvinden lignede hendes bedste veninde.. Og Caroline faktisk kunne dræbe hvis hun ville.. Så bare fordi det lignede Nille, så kunne hun ikke få sig selv til det.. Det betød at hun havde noget menneskeligt inden i sig.

Starling så med det samme forandringen i pigen foran sig, inden hun mærkede hendes hånd om sin hals. Så var jorden væk under hende. Hun mærkede vægtløs heden, og inden det helt gik op for hende, hvad der foregik, ramte hun muren. Hun ramte med skulder og hofte først, og smerten der kom bagefter, fortalte at hun ville have blå mærker de næste 5 min. Hun kiggede op mod på pigen, imens hun kæmpede sig op at stå, og hun nåede kun lige at rette benene, før hun følte en hånd gribe sig om halsen på hende. Hendes hånd virkede kold og hendes greb stærk *Vampyr!*.
Staling så på pigen og hendes syn begyndte svagt at sortne ude i siderne, mens hun forsøgte på at hive efter vejret. Det var dog svært og hun kunne kun svagt høre hvad det var pigen sagde. Hun mærkede efter sine hende, og hun lagde mærke til at de begge var fri, hvilket var godt for hende.
Hun løftede sine hænder op og skubbede dem så hurtigt fremad. Vinden reagerede hurtigt og hun kunne mærke vinden rive i hendes hår og tøj, idet den skubbede pigen væk fra Starling. Da hun endelig havde mulighed for at trække vejret,gjorde hun så glædeligt. Det føltes som balm mod hendes pinte lunger.
"Jeg har intet gjort ved denne Nille, og til hvem jeg er, tror jeg nok det er bedst at du ik få at vide!" Hun rettede ryggen og så over på pigen.

Caroline nåede ikke at reagere mere voldsomt før at vinden skubbede hende væk fra denne kvinde. Caroline's blik var ikke lige frem venligt ligenu, hun hævede på et bryn da kvinden sagde hun ikke havde gjort Nille noget. Caroline ville vide hvem denne kvinde var, om hun så skulle tvinge hende på den ene eller anden måde. Caroline så på kvinden med et yderst skarpt blik.
"Faktisk jo, så vil jeg meget gerne vide hvem du er inden jeg river dig fra hinanden stykke fra stykke!" Snerrede Caroline voldsomt, ligenu var det blot en tom trussel. Fordi kvinden lignede Nille, kunne hun ikke få sig til at gøre noget dumdristigt. Hvem vidste om kvinden havde en evne til at overtage andres kroppe også. Så Nille måske blot var blevet besat? Caroline tog ingen chancer lige der! Caroline holdt en pæn afstand til kvinden, men så hun stadigvæk kunne løbe frem i tilfælde af kvinden sagde noget forkert. Caroline prøvede på øjenkontakt til kvinden i tilfælde af at hendes evne skulle bruges, kvindens vind evne mindede om at Nille engang kunne manipolere med vinden. Dog inden at Caroline blev rigtig venner med hende igen efter Nille's død. Dog en meget længere historie, som virkelig bare skulle glemmes. Caroline rettede ryggen og kiggede stadigvæk fast på kvinden.
"Så må jeg få dit navn eller hvad?"

Starling så hurtigt at denne pige havde et temperaments problem, og hun overvejede sine muligheder. Hun kunne jo bare stikke af og tage en ny skikkelse, men det ville nok udmatte hende så meget at hun bare faldt om bagefter. Ik nogen god ide. Hun kunne fortsætte med det hun gør lige nu, men det ville nok bare provokere pigen endnu mere. Hun kunne også prøve at snakke med hende, men Starling tvivlede stærkt på at det ville hjælpe heller, for kvinden foran hende havde allerede sat sit dræbende mod hende, og ville nok ik lytte til fornuft. *Hey det kan ik skade at prøve*
Hun rettede sig op og sendte sit blik over mod pigen overfor sig og begyndte så at snakke med en rolig og tålmodig stemme.
"Du vil vide hvem jeg er. Oka fint. Mit navn er Starling og lige nu der udfører jeg et arbejde."

//Sorry Mega Krea svigt. Ved ik LIGE hvad der skete for mig der. Men håber det kan bruges alligevel

Caroline kunne skam godt være fornuftig, det var mere hvad der var sket med Nille. Og hun vidste ikke om denne skinwalker vaar til at stole på ligenu. Men så ændrede tonen sig ved skinwalkeren, Starling.. Hvilket job? Caroline lagde hovedet lidt på skrå, tydeligt at se hun blot var lettere forvirret..
"Navnet er Caroline, og jeg er blot forvirret over du vægler at tage skikkelse som skammeren? Uden at vide at mange er efter hende." Caroline var mer rolig en end før, hun lagde armene overkors imens hun trådte et skridt frem. Hun hævede lidt på brynet, men havde et lille smil. Ikke stort, men det var der hvis man kiggede godt nok efter. Caroline var trods alt ikke helt hjerteløs, hun kunne godt se at hvis Starling havde et arbejde at fuldføre, så fuldførte man det.
"Hvilket job har du at udføre?" Spurgte Caroline lidt nysgerrigt, hun var faldet lidt ned. Vreden var tæmmet i søvn, og den morderiske side lagt blidt på hylden. Caroline dog en dyb indånding, og prøvede blot at være venlig lige nu.

//Det er okay, jeg kan kun sige i lige måde.. Min krea er heller ikke den bedste..^^

Starling lagde mærke til at Caroline ændrede sig lidt. Hendes ansigts udtryk. Det var ik meget det ændrede sig, men efter Starlings mange år af observation af mennesker, så havde hun nemt ved at kunne læse folk og deres følelser. Det at Caroline også gav sit navn, betød jo at der lige nu, var våbenhvile mellem dem. 
"Ohh Jeg ved skam nogen er efter hende, tro mig, du er ik den første jeg har haft på nakken. Men det var udelukkende hendes evne jeg var ude efter." Hun holdte et vågent øje med Caroline, for hun virkede følelsesmæssigt ustabil, så hun så godt det lille smil der lå om hendes læber. Starling ændrede dog ik holdning, da hun jo ik vidste hvad Caroline forventede som reaktion. 
Starling nikkede mod en bygning længere nede af gaden. "En dæmon havde noget min arbejdsgiver ville have. Det er nemmere at få dem af vejen med en evne som skam, end at jeg skal liste lydløst ind og ud." Hendes stemme var rolig og der havde fundet sig en snert af venlighed ind i hendes tone. Hun kunne godt se at Caroline var faldet en del til ro, så Starling sænkede lidt sine parader.