The hunter game //Arason//

T: Ved midnat
V: Torden, og regn.
O: Kloakker

Kroen havde haft nogen voldige mænd på besøg. Og som Claire typisk var, så havde hun været flabet, og voldige fulde mænd. De var ikke altid de bedste at være flabet overfor. Pus hun havde nakket deres punge.. Så ja nu var hu på lidt af en flugt igennem byen. For mændene jagtede hende, jagten forgik i mellem de smalle gader.

Claire var hurtig i mørket, og havde derfor en fordel. Men hun kendte ikke områderne så godt. Hun kom til en gyde, der gemte hun sig i skyggerne. Claire fik pusten, og trak sig op ad muren da de kom løbende. De bandede og råbte om de ville kværke hende, år de fandt hende. Claire klemte sine øjne sammen, og bed sig i læben.
Der var kun få ting Claire frygtede, en af dem var døden. Og tanken om døden gav hende gåsehud.
Claire åbnede øjne igen og fik øje på et kloakdeksel, og da mændene var ude af sigte løb hun over og fjernede dekslet. Der var en stige. Claire fik dekslet hurtigt på, da hun hørte lyden af mændene som kom imod hende. De løb over dekslet. Hun åndede lettet ud, og kiggede ned. De lignede der havde været nogen der fornylig.
Claire klatrede ned af stigen, og gik hen langs de mørke kloakgange. Pludselig kom hun til en gang hvor der var frakler, med lys i.
Claire hørte en stemme og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Stemmen var på vej imod hende.

"jeg sigde dig Ulvevind vi skal være mere forsigtige folk har nok
allerede lagt mærke til den stige der kommer ned her og faklerne
" Arason sukket da manden havde sagt det "lad mig om det og tag hjem og sove på det der er ikke sket noget i nu" svarde han manden som opgav "ok" han gik længre ind i kloaken hvor effter Arason fulgte faklerne ind til hans sovested

Claire trippede lidt og stilede sig op ad den klamme kolde mur. I håb om der ikke var nogen der ville se hende. Hun var godt klar over at der ingen skygger eller nogen form for skjulested lige her. Claire tog chancen, hun klemte kort sine øjne sammen. Det løb hende koldt ned af ryggen.

Arason stoppet op og vente sig om i det
han høret en lyd og gik hen mod den "er der nogen"
råbte han i det han gik længre ned af kloaken

Claire blev stående, og fik øje på en skinnende ring. Hun sendte en lille skygge afsted for at tage den. Skyggen kravlede hen af jorden, og tog ringen. Den kom tilbage til claire. Claire var helt lydløst men hun genkendte stemmen. Det var selvfølgeligt Arason!
"Davs Ara."
Sagde hun drilsk, og stillede sig midt i gangen. Hun lignte en kvinde fra byen mere end før. Da de havde mødtes første gang, var hun iført en kjole som hun selv havde syet, og nu en smuk sort kjole.
Man kunne tydlig se forskel på hende.

"hvad laver du her nede " nærmest råbte han til hende
han putede hurtiget sit våben væk og gik med faste skrid over mod hende
"hvor lange tide er du fulgte effter mig om jeg må spørge" han kiget med et lille blik på hende inde han kiget på hende igen

"Hvad får dig til at tro at jeg har fulgt efter dig?"
Hun havde bare søgt sikkerhed.
"Jeg blev jagtet, og så søgte jeg ly."
Hun talte sandt, det var det gode ved Claire hun løg aldrig.

"ok men hvad laver du så med den ring den er ikke din vel"
grinte han til hende imens han sendte hende et lille drilende smil "og hvad har jeg sagt om at kalde mig ara" sagde han til hende

Hun hævede et bryn.
"Du har aldrig sagt noget om jeg ikke måtte kalde dig det?"
Hendes stemme var drilende, og hun kunne sagtens huske ham.
"Jo den ring er da min?"

"det tror jeg nu ikke" svarde han og sendte hende
et drilende smil til hende "og jo jeg mener jeg har sagt jeg ikke vil kaldes ara"

Hun hævede et bryn og tænkte i mens hun talte på fingerne.
"Hmm det har du vist aldrig sagt til mig før?"
Hun smilte drilsk, og lagde armene over kors. Hendes sprog og bevægelser fik hende til at ligne en kvinde som kendte til byen og dens livsstil.

"nogen grund til du bliver ved med at snakke med mig"
svarde han koldt og kiget på hende inde han begyndte at gå længre ned
i kloaken og vente sig om "kommer du" i det han gik vidre

"Nej jeg tror jeg smutter igen."
Hun blinkede til ham, og gik videre ind i det mystiske skygger.

//Out, du jo vampyr nu så vi kan tage os et nyt emne? /

´//enig kan du lave det//
han kiget effter hende og rystede på hovede i det han gik vidre

//Selvfølgelig //

//ok tak//