This scared girl, she is not afraid anymore! //Alice//

T:IRL
O:Butikker, mennesker som skynder sig hjem.
V: Stille regn, solen titter lidt frem.

Sharona gik rundt i gaden, kiggede rundt på de familier som grinte og var glade. Hun smilte bedrøvet, hun ville ønske at hun havde haft det så nemt. Eller det havde hun jo enlig, indtil hun fyldte 14 år.. Men med en syg mor så havde livet som fattig 10 årig ikke meget glæde. Hun havde altid sovet i den klamme vamle kælder. Nu levede hun af hvad hun kunne af værdi og sælge det.
Hendes mave rumlede, men hun havde ingen penge til mad eller drikke. Hun var to døgn gået uden mad, havde dog drukket lidt vand på toileterne på diverse kroer. Men nu var hun bare opsat på at hugge noget, når ingen så til. Hun gik nærmere en butik hvor der blev solgt den lælreste velduftende mad.

Det varellers en ret kedeligdag, intet var sket alle havde passet sig selv som altid. Det underede nu ikke Alice alle var så grådige og fedtede meget med deres penge, at være fattigvar ikke just et let lidt når man havde alle odds imod sig. Alice vidste det med sikkerhed. Hun havde levet som gypsy hele sit liv, og havde kun levet af hvad hun kunne skaffe, og skrabe sammen. Men inde i byerne var folk kolde, og det letteste liv blandt fattige var nok ludere. Dog ikke noget Alice havde tænkt sig at komme ind i, men hun vidste godt det var lettest på den måde.
Selvom solen var lidt fremme var gadens brusten stadig kolde og klamme af regnen. Og folk sjaskede hurtigt afsted på gaden. Der var ingen der havde lyst til at stoppe op. Alle ville bare videre eller hjem i varmen til god mad og en rar seng. Alice var ikke sur på dem, hun bebrejdede dem det ikke. Hun ville selv have været sådan hvis hun havde en varm seng og et hjem. Men den havde hun ikke.
Alice kom gående som altid på bare fødder, og med sin gamle taske med hende ejendele i hen over skulderen. Hun ledte ikke efter noget særligt i nogle af butikkerne, hun gik bare rundt for at finde sig et tilpas sted hvor hun måske kunne komme i ly for regnen, og måske komme til at sove der. Det var ren rutine. Aldrig sove det samme sted mere end tre gange. Ellers ville du sikkert blive ens middag, og måske endda et let bytte for en vampyr eller et andet væsen.
Alice var havde dog været heldig et for et par dage siden havde hun fået fingrene i en gammel slidt næsten ødelagt kappe med hætte i. Det var ligegyldigt om den var lidt ødelagt, det kunne give lidt ly for regnen, og en smule varme, og hun kunne have sin taske med inden under den så den ikke blev driv våd.
Alice gik forbi en pige, der mest af alt mindede Alice om hende selv. En pige på Alices alder, der var sjask våd af den stille regn, og så stod og så sultent ind i en butik. Alice stoppede et lille stykke væk fra hende og betragtede hende lidt. Hun gik så der hen, og tog blidt fat i pigens håndled. "Pas på med at stå sådan. Folk her omkring er ikke gode til at dele med andre... Du risikere at få ballade for at så der og jage kunder væk"sagde hun og trak pigen med sig væk fra butikken.
Før havde Alice prøvet at få en vred butiksejer på nakken bare fordi hun stod udenfor og kiggede ind.