The eyes of the dead forest ~Clair~

Sted: Ashenvale Forest
Tid: 22.32
Vejre: mulighed for åben himmel samt fuldmåne
Omgivelser: skoven er stille, de døde træer er helt stille kun lyden af sin egen ånde og vejre trækning er tilstede, en let brise kommer over skoven, men stilheden bliver brudt da et lille lys kan ses og et bål et sted i skoven er blevet lagt mens andre væsner holder sig nu på afstand, ederkopper som ulve. . . .
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Ventor lod blikket på sit bål, efter han havde sat sit telt op, bålet skulle nok holde de forskellige rovdyr væk, men nok ikke længe da de sikkert ville æde ham som sin næste frokkerst, men aligevel lod Ventor sit blik rundt for at tjekke nogle former for dyr skulle nærme sig, en kæmpe edderkop nærmede sig lejren for at se om mennesket skulle havde lagt sig til og sove men måltiden blev afbrudt af Ventor som havde fået fat i sin bue og lod nu et advarelses skud foran edderkoppen for at advare den og få den til at forsvinde, men edderkoppen fortsatte og lod sig komme tættere og tættere og endnu en pil blev afyred mod edderkoppen, denne gang lod den sig på dens ene øjne og et skrig kom fra edderkoppen som skreg af smerte. . . .

Claire reagerede på skriget, og kiggede opmærksomt imod lyden. Hun var så glad, hun var forelsket. Men skriget fik hendes gamle instinkter frem, og hun reagerede som dengang hun kun kendte til skoven.
Claire løb lydløst imellem træernes stammer, og hoppede over sten på vejen. Hun kom hen til den kæmpe ederkop, hun plagede at dræbe dem. Men kun forbi de var irriterende, hun fik øje på et menneske.
Claire gemte sig inde i skyggerne af træet, det var noget af det hun var bedst til. Hends skygger fulgte hende lydløst, imens Claire nærmede sig mennesket.

Ventor blev mere vred og råbte højrere ''Forsvind!'' mens blikket på edderkoppen blev ''din tilstedeværelse er ikke velkommen, forsvind og dit syn og tab tilhøre mig nu efter denne ubehagelig besøg fra deres side'' Ventor lod endnu en pil fyres af men blot 2 cm fra edderkoppens ene fod for at give det sidste overbevisende advarelses skud, men denne gang blussede pillen op og en flamme dukkede op efter at ventor's øjne pludselig skiftede farve og hans ellers grå øjne blev til de krystal klare blåe øjne men blot for få sekunder og flammen som nu havde blusset op og forviste skygger i nærheden af edderkoppen væk, men blot i få sekunder og flammen forsvandt så igen og smerten kom nu til Ventor efter at havde brugt sin gave hans far gav ham, og han tog sig til sin højre arm mens buen i hans hånd faldt til jorden og han mærkede at han var dum nok til at bruge denne slags magi eftersom han endnu ikke havde lært at kontrolere den endnu, blikket lod mod edderkoppen som begynde i alt hast at forsvinde og stikke af, dette måltid måtte den desværre undvære og den forsvandt nu stille i mørket mens ventor nu gik over for at samle sin pil op fra jorden som han havde fyrede af, han tog nu sin bue og stillede i nærheden af sit telt uden at havde opdaget noget som kunne havde nærmet sig, lyden af edderkoppen skreg var stadig i hans øre, han hadet selv at såre dyr, men når til var til formål at forsvare sig selv accepterede han det til fulde.

Claire kiggede nysgerrigt på denne mand, hvem mon han var?
Hun havde aldrig set ham før, måske havde hun overset ham. Kendte han mon nogle af dem hun havde mødt før?
Claires bevægelser glid elegant imod ham, med et lille smil på sine nydelige læber.
"Godaften,"
Hun stillede sig op af det nærmeste træ, med sine arme overkors.

//Sorry for det korte svar..//

ventor lod buen mod kvinden ''hvem er du?'' sagde han kort og sænkede buen, og lod blikket på hende, det så ud til det var en kvinde eller i hvert fald så hun ikke ud til at være den største trussel, blikket lod stadig på hende og han lod sin bue over til sit telt og lagde pile kofted ved siden af buen, mens blikket stadig forblev på hende, tankerne om at folk skulle befinde sig i denne skov eller lige frem sted virkede urealistisk, men måske havde nogle formået sig at kunne overleve her ude i vildmarken. . . .


// plejer sortelver ik at havde hvidt hår og hvide øjne samt sort hud. . . . og ikke menneskeligne lys hud O.o //

//Claire har mørk hud, mørke øjne og stort mørkt hår //

Claire smilte blot drilsk og gik tættere imod ham.
"Jeg er Claire, og du er?"
Hun lagde hovedet ldit på skrå, og stod nu helt foran ham. Hendes smukke ansigt, og hendes smukke former, havde bedraget mange mænd. Men nu var det slut, hun havde en kæreste nu.

hans blik forblev på hende, dog mindet hun meget om hans kære meriko, men blikket forblev ''ventor'' sagde han kort og lod sit blik på hende ''hvad laver du helt her ude, og alene'' sagde han kort og lod blikket ikke vige væk fra hende, hun var anderledes, bestemt ikke menneskelig, da han ikke havde fundet nogle former for mørk afstamning, men måske kunne hun være menneskelig hvem ved. . . .

Claire kiggede lidt på ham, og smilte lumsk.
"Må en kvinde da ikke være herude alene, Ventor?" Sagde hendes ildrøde læber, med en lumsk stemme. Hendes nysgerrige side, fik hende til at lade blikket hvile på ham.
"Hvad laver du selv herude?"
Claires stemme var lumsk, men en venlig undertone. Hviskede ingen regn på fare.

hans blik lod ikke hvile fra hende ''jeg tjener en demon, og ved at begive mig her ud har jeg nu bekræfted at liv her inde er muligt siden en kvinde som dem er her'' sagde han kort og lod sig tag inde i sit telt et stativ for at kunne starte et bål, han lod det over ild stedet, og tog en gryde frem og lagde over ''men ikke en hver kvinde ville risikere at leve her ude, og slet ikke et menneske som dem, men måske bedrager øjne'' sagde han kort og lod et smil på hans læber og lod blikket på hende.

Claire grinte lidt og gik tættere på ham, hendes øjne hvilede ikke fra ham. Hendes skridt bevægede sig imod ham, med en vidunerlig ynde. Og hendes mørke øjne kiggede på ham, med et drilsk glimt. Hun var ikke et menneske, hvad troede han dog. Et menneske, th. Claire kom helt op foran ham, og kiggede ham ind i øjne.
"Jeg har overlevet herinde det meste af mit lliv, alene. Tror ikke alle kan leve herinde, men jeg kan." Hendes ildrøde læber, forvandlede sig til et lumsk og drilsk smil. Hendes store mørkehår, krøllede fint med de smukkeste bølger.
"Jeg tror du skal pudsse dine øjne så." Sagde hun med et lille smil.

en stemme kom ud fra den anden side af træet, og ud kom den illusion som ventor ventede og havde fremmanet, dog tog det noget tid, men han var glad for at kunne lege lidt med illusionens kræfter, den anden som trådte nærmer som dog kun var illusion af ventor lod blikket på hende og talte

Illusion : ''jeg tror det er dig som skal havde pudset dine øjne'' sagde han kort og lod blikket på hende og nærmede sig

Ventor's smil blev lagt på hans læber ''jeg er ikke kommet for at more mig med piger som dig'' sagde han kort og nussede hendes kind, hvor efter han lod sig gå over mod hans telt og tog sin far's gammel elviske jagt kniv frem, og et stykke kannin kød ''sulten?'' sagde han kort og kom ud og lod blikket på hende.

Hun stod stille et øje blik, da kun hørte og mærkede illusionen..
Hun rystede dog mere hurtigt den ud af hendes hoved. Claire hævede et bryn.
"More dig med piger som mig?" Sagde hun lettere fornærmet og fnøs lidt.
"Jeg more mig ikke med fyre som dig?" Sagde hun og gik hen foran ham og kørte sin finger hen under hans hage og smilte drilsk og gik om på den anden side af ham.
"Desuden har jeg en kæreste, så jeg slet ikke intresseret." Sagde hun og forsvarede sig lidt med den kommentar.

ventor lod blikket på hende, og viste hende hans forlovelses ring ''jeg mente ikke sensuelt, men om dette er den opfattelse du har fået af de fleste fyre er vel din smag'' sagde han kort og lod ind i teltet for at finde forskellige urter frem, hvor efter han lod et klap ud bord som de fleste kalder det, hvor efter han tog en urte kniv frem og skar de forskellige urter og puttede det ned i en skål, og lukkede kort øjne, for at fokusere, han lod hånden over flammerne fra bålet, og kort lod flammen over og igennem hans hånd, hvor efter endnu en illusion blev dannet på hans hånd, og da den stille var ved at dannes forsvandt Ventor's andre illusioner, hans blik lod på den illusion af Meriko han havde fået dannet ''min hustru, min kærlighed, og den jeg holder af'' sagde han kort og lod blikket på hende, hvor efter at urterne visnede og illusionen af meriko stille slørede ud i nattens mørke. . . .

''hvorfor lader de dem tæt på et andet menneske, der er flere mænd med mere glubske blikke kurruptere deres krop, med mere vulgære tanker og sind, men måske bedrager øjne hvad det endnu ikke har lagt sit blik på'' sagde ventor kort og blikket forblev på hende.

//Nu er jeg lidt forvirret, rettere sagt meget XD//