We are all strong, but we need trust! //Clare Legington//

T: Aften
O: mørke gader, næsten ingen mennesker.
V: varmt

Vanessa var lige ankommet, dette sted duftede af mystisk. Det var ved at være aften tid, det kunne hun se fordi solen var på vej ned. Lige her næsten ingen mennesker, der var varmt. Vanessa bar en elegangt lang kjole som sad perfekt ind til hendes figur. Hun var sammentidig forberedt på angreb. Hun ville helst ikke overraskes.
Vanessa spaserede ned af de smalle gader, ingen buktiker havde åbent på denne tid. Vanessa var ikke så kendt i byen, og dette var hendes første ankomst.

Clare bevægede dig lydløst afsted, hun var som i ét med hendes indre dyr, dog befandt hun sig i den menneskelige skikkelse. Selvom hun foretrak at være i hendes Jaguar krop, vidste hun at hun som person havde langt flere muligheder i hendes menneskelige skikkelse. Et stille suk gled igennem hendes læber, da hun lagde sig ned på jordbunden og tog hendes bur og pil frem, imens hun kiggede hen på den groteske mand, der i sin perverse tilstedeværelse var igang med sin seksuelle nydelse på et dyr. En kvinde var bundet længere henne, sikkert død, imens hun havde et bidelegetøj for munden som forhindrede hende i at, afsløre hendes nuværende position.
Clare kiggede om efter det bedste sted at gøre det af med denne umenneskelige perverse skabning, hvis tanker var alt andet end rigtige. Hun tog en dyb indånding, imens hun koncentrerede sig omkring manden hun skulle til at dræbe. Efter en kort indånding, spændte hun buen, hvor hun derefter slap den i glidende og flydende bevægelse, der tydede på mange års træning.
Hun ramte sit mål efter ganske få sekunder, manden nåede netop lige at ane kvinden inden det hele blev sort, og blodet langsomt strømmede ned langs hans ansigt.

Vanessa bemærkede kvindens angreb på manden, og smilte da hun så at kvinden havde mod til at sige fra. Det var lige sådan en kvinde hun havde brug for til sin klan. Med elegante katte lignende bevægelser kom Vanessa nærmere. Hun kastede med sit hår, hendes dyriske side, ville have ønsket den havde deltaget i dette gilde. Men Vanessa var visdomsfuld og klog, og vidste vold ikke altid var løsningen.
Blodet kom langsomt ud af mandens ansigt, klistret mørke rødt blod. Hans øjne var tomme, og han havde skam fortjent lidt mere smerte. Vanessa kom til at snerre, men det var blot da hun fik øje på det dyr, som havde været udsat for hans overgreb.
Vanessa kom op på siden af kvinden, ældre end hende selv. Vanessa placerede en forsigtig men tryg hånd på hendes skulder. Vanessa åndede forsigtigt ud, og smilte venligt.
"Sikke en styrke, du burde være med i min klan."
Vanessa var meget ung, men mod og styrke var på hendes side.

En hånd gled igennem det lange blonde hår, imens hun studerede mandens ansigt hvis hud nu var dækket til af de mange blodlegemer der blev pumpet ud, fra det ellers ret tillukkede sår, som Clare have været skyld i. De hvide tænder kom let til syne da et svagt smil bredte sig på hendes læber. Hun var tilfreds med hendes arbejde, og syntes hun havde ydet det godt. Ganske vidst fandtes alle løsninger ikke i volden, men det var hendes arbejde, og hun tjente til føden på denne måde. Ganske vidst havde hun ikke rigtig noget sted at bo fast, og hun syntes også det ville være dumt, siden folk der havde lyst til hævne sig, sikkert ville benytte sig af lejligheden til at opspore hende. Og den tanke brød hun sig ikke ligefrem yderligere om.
Clare kunne høre den svage lyd af hvislende blade, og rullende sten der blev let skubbet, eller mast under en større vægt. Selvom vedkommende nok gik så lydløst som overhovedet muligt, var det ikke sådan så det kom udenfor Clares rækkevidde. En hånd blev lagt på hendes skulder, selvom hun ikke kendte til denne person, eller væsnet der nu skulle til at konfrontere sig med hende. En kvindelig stemme kom frem, hvor hendes ord genlød i den unge kvindes hoved, styrke, klan. Roligt vendte den blonde kvinde sit ansigt og betragtede den yngre brunette foran hende, som nu stod og snakkede om en eller anden fælles konfrontering angående en klan. Et bryn blev rejst sig, i en stilfærdig bevægelse.
”Og hvem er du?” kom det fra kvinden hvis stædighed ikke var sådan lige til at slippe af med. Og det vidste hun nu egentlig godt. Hun havde ofte vist sig dumstædig, og ulydig overfor mange, hun brød sig ikke om at folk bestemte over hende, hvis hun ikke selv fik gavn af tingene. Kvinden fugtede langsomt sine læber imens hun betragtede den anden yngre kvinde foran hende, som stod rank og flot i hendes afslappede attitude. Selv var Clare en afslappet person, men hun brød sig ikke om at sidde og lave ingenting, hendes timer skulle gå på at lave noget, hvad enten man ville det eller ej.