er der ikk noget at lave i dag? //Clare Legington//

S: The Forest Of Mother Nature, The Forest
T: 19:39
O: Træer, en lille å
V: klart, solen er næsten gåde ned så skyggerne er lange.



Det var en klar aften og skyggerne var meget lange. Det helt perfekte tidspunkt til at kunne gemme sig i dem, hvis man skulle havde brug for det.

Der var ikk noget at lave en dag som i dag, så Akeyla var taget en tur i skoven for at se om der var noget der at lave der. Hun var i sin menneskeform, for det var meget lettere her i skoven end en stor ulv. Det ville godt nok gå hurtiger i ulveskikkelse, men hun vil helst ikk skrame folk væk, hvis hun nu skulle være så heldig, at støde på nogle. Hun havde taget sin blodrøde kjole på, som havde kæder langs kanten. Hun skulle passe på ikk at ødlægge den, for det var hendes ynlingskjole.

Hun vidste ikk helt hvad hun ville her ud i skoven efter, men der var ikk noget at lave nogle andre steder. Måske vil hun finde en hun kunne "lege" lidt med, hvis hun var heldig, men det så heller ikk ud til at være en eneste person i skoven. Kun massere af dyr, men de var ikk så sjove at "lege" med, for de vil ikk kune opfange hvad der skete.

Hun havde gået i lang tid nu, og var stadig ikk stødt på nogle, da hun kom til en lille å. Hun begyndte at gå op langs åen på jagt efter nogle. *Jeg håber snart at jeg finder en, ellers går jeg hjem igen* Hun var ved at være godt træt af at der ikk var andet end dyr i skoven.

Efter lidt tid kom hun i tanke om at der jo også fandtes santuines og shapeshifters. Shapeshifters kunne jo gøre sig til dyr, og santuines havde jo en tvilling som var et dyr, men det gjorde jo ikk ligefrem sitvationen bedere.

Dagen var gået stille for sig, der var ikke det store at sig til, desuden havde den unge kvinde allerede klaret en del af hendes gøren. Da hun netop nu var ved at pakke sit grej sammen, med en M40/A3 finskytteriffel som blev lagt ned i en stor taske der passede perfekt til dette gode udstyr, lod hun også en almindelig 9x19mm Walther P99 pistol glide ned i en side lomme i hendes ene side, ved højre bryst. Hun havde også en 44 Magnum liggende nede i hendes taske hvor finskytteriflen også lå. Men den blev kun brugt til særlige momenter, som ikke lige fandtes på daværende tidspunkt.
Et stille suk gled ud igennem hendes læber, inden hun lod de lange slanke fingre, glide igennem håret så de blev fjernet fra hendes blå øjne. Det ville sikkert komme bag på alle og en hver at hun var snigmorder, og derfor ikke var et af de der undersåede englebasser, med en glorie over hovedet. Vidst nok var hun Shapeshifter, men det betød jo ikke at hun var en lille nuttet hundehvalp. Et langt gab tog til da hun ikke havde fået den allerbedste søvn, hvis hun selv skulle sige det. Men det var jo helt og aldeles op til hende selv om hvad det var hun syntes, og mente. Hun fandt en gammel læderjakke som var oversået med nogle huller, og slidte mærker, men det betød nu ikke rigtig noget for den høje blonde kvinde, Clare. Hun nød det der var gammelt, men nød lige så meget det der var nyt. Hun var som en kamæleon der kunne blande sig i hvilken som helst, form for mængde hun befandt sig i. Det krævede sådan set ikke særlig meget af hende faktisk. Hun tog en dyb indånding, inden hun kiggede sine omgivelser ordentlig efter.
Manden hun netop lige havde dræbt, var så vidt hun havde læst sig frem til en der havde udnyttet kvinder og dyr, til hans groteske seksuelle lyster og tanker. Hun forstod ham ikke, det var ligefrem ulækkert. Og alligevel kunne hun vel godt sætte sig ind i det, hun var jo selv et halvt dyr, men hun ville aldrig drømme om at have sex med en mand eller en kvinde, i hendes jaguar skikkelse, det forekom for hende alt for underligt. Og hendes muligheder for at skabe håb om at have seksuel nydelse med en anden jaguar var minimale. Desuden tiltale tanken hende ikke helt. Hun foretrak til hver en tid hendes menneskelige skikkelse, selvom hun følte sig mest fri og levende i den dyre skikkelse, hun nu ejede.

Akeyla sukkede højlydt. Hvorfor var der ikk bare en person? Hun var blevet træt af bare at gå rundt, men så så hun endelig en person lidt længere fremme. Der lå en død mand ved siden af hende, og hun havde en M40/A3 finskytteriffel, som hun var ved at parkke sammen. Hun havde også en almindelig 9x19mm Walther P99 pistol. *Hun er nok en slags lejesoldat eller snigmorder, siden hun har de våben, og ham manden ligger der.* tænkte Akeyla. Hun løftede hoved ganske svagt og snuste. *og hun er endda en Shapeshifter, lugter det som. Gad vide hvorfor hun entlig har drabt den mand? Hvad har han gjordt, siden man har sendt hende for at dræbe ham?*

Akeyla vil lige betragte denne kvinde lidt nærmere, men uden at kvinden lage mærke til det, så hun smeltede sammen med skyggerne og gik lid tættere på. Hun så ud til at være midt i tyverne, havde langt lyst hår og blå øjne, og hun havde røde læber. Akeyla blev ved med at kigge på hende i smug, mens hun parkkede sine våben ned. Efter kvinden havde parkket sine våben sammen vidste Akeyla ikk helt om hun skulle blive i skyggerne eller komme frem for at snakke med denne kvinde som havde myrdet en mand. Akeyla valdte at blive lidt mere i skyggerne og følge efter kvinden, for at se hvad hun nu vil.

Kvinden fugtede sine læber, imens hun betragtede de mange træer og skikkelser omkring sig, følelsen af at være iagttaget gled ind over hende solen alarm kimte sine uundgåelige toner, man smadrede det, ville det stoppe, førend du smadrer dette apparat. Et svagt suk gled ud af hendes læber. Imens mørket omringede hende, fra de mange træer der stod og nærmest ventede på at overflade hende, fra en hvilken som helst vinkel.
Hun kiggede hen imod det sted hvor hun syntes, følelsen af at blive iagttaget kom fra. Langsomt mumlede hun et eller andet imens hun satte en ny pil, på hendes bue, og lod den pege hen imod stedet og det omkring værende. Et svagt brum kom fra hende, hun var overvåget men af hvad og hvem. Et irriterende strejf af uvidenhed gled hen over hende. Var det virkeligt umuligt at kunne få lidt fred? Endnu engang lod hun pile spidsen pege imod stedet hun mente der kom nogen fra.
"kom frit frem..." lokkede hun, imens hun lyttede til de forskellige lyde rundt omkring hende, hun kiggede stålfast imod træet. Hvem eller hvad havde fulgt efter hende, og hvorfor? Var der en eller anden der havde sat en sum penge på hendes hoved? Hun tog en dyb indånding og bevarede roen. Der bar intet som skulle ødelægge hendes muligheder for et nyt mord, hun var nød til at gøre det, hun havde ikke andet at leve for. Og vidst nok bar det et ganske underligt syn, at en shapeshifter skulle gå rundt med noget højst eftertrakte, også oven i det bar snigskytte og lejemorder, ja hun var højst besynderlig, og underlig kvinde.

Akeyla vidste ikk helt om hun skulle komme frem fra sit skjul eller blive hvor hun var. Hvis hun blev i sit skjul var der en chance for at kvinden vil ignorer hende, men der var også en risiko for at hun vil skyde Akeyla. Hvis Akeyla der i mod trådte frem og gav sig til kende var der en chance for at de ville falde i snak eller noget i den dur, men der var jo stadig en risiko for at hun vil skyde hende. Hun viste ikk om hun skulle blive eller give sig til kende.

Efter lidt tids tøven valgte hun at give sig til kende, og forhåbentlig vil kvinden ikk skyde hende. Hun trådte frem. ”Du må ikk skyde mig, er ikk ude på noget” Sagde hun, og tænkte *endnu i hvert fald.* Akeyla gik stile over til kvinden, vidste jo ikk hvordan hun ville regere. ”Jeg er Akeyla, og var bare ude og gå en lille tur da jeg så dig. Jeg var bange for at du ville skyde mig hvis du så mig derfor gemte jeg mig.” Akeyla smilede lidt tøvende til kvinden. Vidste ikk helt hvad hun skulle sige nu og her, stod bare og lænede vægten fra den ene fod til den anden.