Im not like the others.//Cecilie//

hun sukkede ''okay, kald det hvad det vil jeg er nød det at gå siden du vil gå'' sagde hun stille...

Han smilte skævt og kiggede ned i jorden.
"Det bestemmer du selv," sagde han koldt og kiggede op igen. "Men jeg er ikke en slave. Lige meget hvad du siger."

ceceilie gik hen til ham og rørte hans kind ''så må vi håber du måske en dag finder kærlighed'' sagde hun blidt og roligt...

Det sendte forvirring igennem hans krop, da hun strøg sin hånd hen over hans ene kind.
"J.. Ja, lad os håbe det," sagde han, med en lille smule forvirring i sin stemme.
Han var stadig ikke sikker på, hvad dette kærlighed var.
var det noget som ramte alle?
Kunne man slippe af med den igen?
Han kiggede hende i øjnene.

hun smilede stille og slapper af. ''håbr du endag finder det'' sagde hun og gik afsted med et smil på sine læber...

Han smilte skævt og kiggede efter hende, da hun gik af sted. Hun var en mærkelig en, syndes han. Men på en god måde.
*D12, vil du venligst få din røv hjemad!* vrissede hans herre.
D12 nikkede, men tog ikke blikket fra Cecilie.
"Javel herre," svarede han med en stemme, der kunne lyde som en robot.

Cecilie smilede og vendte sig om og blinkede til ham...

Han løftede på et øjenbryn, da hun blinkede til ham. Et forsigtigt smil voksede på hans læber, der ville få de fleste til at besvimme.
*D12!*
han rystede på hovedet og fjernede sit smil.
"Kommer!" sagde han.

cecilie smilede og så på ham, ''avligt han skulle gå'' hviskede hun for sig selv og gik afsted....

Han kiggede sig en sidste gang tilbage, inden han luntede hjem ad. Han kom dog ikke langt, da en gruppe vampyre pludselig sprang på ham og satte deres tænder i ham.
Med hurtige bevægelser, tog han fat i deres nakker og kastede dem væk, men vampyrene gav ikke så let op. De healede jo sig selv og sparng bare på ham igen.
D12 var kun van til en vampyr ad gangen og ikke en hel gruppe.
Vampyren elskede at drille ham, så de blev ved med at springe på ham, lige meget hvor mange gange han kastede dem væk.
*Hold ud D12!* råbte hans herre panik slagende.
D12 kunne høres hans ordre, som en summen i hans hoved, da han var ved at være træt. Blodet strømmede ud af vampyrens bid. Han kunne ikke nå at heale, før en ny vampyr sprang på ham og bed ham igen.

Han kiggede sig en sidste gang tilbage, inden han luntede hjem ad. Han kom dog ikke langt, da en gruppe vampyre pludselig sprang på ham og satte deres tænder i ham.
Med hurtige bevægelser, tog han fat i deres nakker og kastede dem væk, men vampyrene gav ikke så let op. De healede jo sig selv og sparng bare på ham igen.
D12 var kun van til en vampyr ad gangen og ikke en hel gruppe.
Vampyren elskede at drille ham, så de blev ved med at springe på ham, lige meget hvor mange gange han kastede dem væk.
*Hold ud D12!* råbte hans herre panik slagende.
D12 kunne høres hans ordre, som en summen i hans hoved, da han var ved at være træt. Blodet strømmede ud af vampyrens bid. Han kunne ikke nå at heale, før en ny vampyr sprang på ham og bed ham igen.

Cecilie kom løbende og angreb vampyrene og smadrede dem væk og så på ham. ''bag dig'' sagde hun og tog sig af nogle af dem der angreb hende...

"Bag dig," sagde hun, inden hun angreb en anden vampyre.
D12 reagerede hurtigt og vendte sig om, for at tage det afskyellige væsen om dets hals. Vampyren vred sig og blottede dets tænder, der var fyldt med blod. Hans blod..
Uden en tøven, kastede han den ned i jorden og brækkede nakken på den. Han kiggede hurtigt hen på Cecilie igen.

hun klaret sig okay, men havde ikke opdaget en der var bag hende, hun forsøgte at slå dem i hjel..

Inden vampyren nåede at angribe hende, var han bag hende og fået stukket en pæl i dets hjerte. Vampyren skreg og faldt om.
De andre vampyre kiggede på dem. Deres øjne lyste af frygt.
"Tør i mere?" spurgte D12 og kiggede koldt på dem.
Vampyren rystede på hovedet og før man kunne se sig om, var de væk.

hunså på ham o tørte noget blod væk fra sin kind, ''er du okay?'' spurte hun blidt og roligt...

"Ja," svarede han og kiggede efter vampyrene.
De var væk, ligeså hurtig som de var kommet.
"Du hjalp mig?" Han kiggede på hende med et løftede øjenbryn.
Det var første gang at der var nogen der havde hjulpet ham. Det føltes underligt.

hun smilede sødt. ''ja, det kaldes vnlighed og hjælpsomhed'' sagde hun blidt og så på ham hun tog en serviet og tørte blodet væk fra hendes arm...

Venlighed og hjælpsomhed?
Det lød underligt.
"T..Tak," sagde han og kiggede ned i jorden.
Dette ord var han betsemt ikke van til at bruge, men ja, der er en første gang til ating.

hun smilede. ''det var så lidt'' sagde hun blidt og så på ham med et smil....

Han kiggede op. Hendes smil gennemborede hans hjerte. Hvis han da havde et eller andet sted i sin menneskekrop.
*D12! Status rapport!* Hans herres bekrymende stemme summede i hans øre.
"Jeg er okay Herre," svarede han og lagde en finger på sin høresnegl.

hun så på ham, og sukkede ''nogt andet jg kan hjælp med? spurte hun blidt...

han fjernede sin finger og kiggede på hende.
Forsigtigt voksede der et smil på hans læber. Et uskydligt og charmerende smil.
"nej," sagde han og rettede lidt på sin uniform, der sad helt forkert. "Du har gjort nok."
Han kiggede op på hende igen.

hun smilede og så på ham og smilede. ''måske ses vi igen en anden gang?'' spurte hun blidt og så ned inden i var hun træt af det meste i sit liv...

Han nikkede kort.
"Måske," sagde han og beholdet smilet. "Hvem ved?"
Han gjorde som hun havde gjort tidligere og blinkede til hende.
Der var jo ingen af de to, der vidste havd der ville ske i fremtiden. Måske de ville mødes igen og måske ikke. Det var aldrig til at vide.