Whats wrong? Its just blood.//Malaika//

S: Shadowflame District.
O: En død vampyr på jorden.
P: Uniform.
T: Natten.

Vampyren faldt lydløst om på jorden. Dolken sad stadig i dets hjerte. Den havde kæmpet bragt, men ikke bragt nok.
D12 kiggede koldt ned på den, hvor han derefter satte sig på hug ved siden af den og tog dolken ud. Han tørrede blod af i sin uniform og rejste sig igen.
*Godt D12, bliv endelig sådan ved* Det var hans professor der talte i en lille høresnegl.
D12 bemærkede ikke engang sin herres bemærkning. Han kiggede bare på vampyren der lå død foran ham.
*D12? Høre du?*
"Ja mester, jeg høre dig," svarede han.
Hans mørke øjne var stadig rettet mod den døde vampyr.

Det havde været en dum ide fra starten af! Om natten var lurede alle fare jo, men på den anden side var det også den perfekte mulighed for at se om de virkelig fandes.
Det var koldt og ikke just en nat man ville kaste sig glad ud i. Det var en nat hvor mørket og skyggerne herskede, perfekt nat for vampyre og dæmoner samt andre uhyggelige skabelser.
Alligevel havde et lille skrøbeligt menneske kastet sig ud i natten vel vidende at der lurede mange fare i mørket. I gaderne vandrede hun alligevel rundt. Det gav genlyd når hun gik. Man kunne tydelig høre hende fodtrin. Selvom hende sko langt fra var lavet af noget hårdt material sagde det alligevel lyd.
Hun passede ikke ind i billedet af denne verden der var i en helt andet tids aldre end hvor hun kom fra. Hun gik i et par jeans der sad tæt, de var lidt hullede og viste hende knæ, samt en lidt løs top og en stor trøje der posede om hende. Det var ikke noget man overhovedet burde have i den alder som Underworld var i. Men Malaika kom ikke fra underworld hun Kom fra en andet dimension hvor tidsaldern var en anden.
Malaika var ikke så høj, faktisk var hun ret lav i det. Hun havde sat sine mange dreads op i en knold på hovedet så de ikke var i vejen. Man kunne lige akkurat skimte perler og andet skrammel der var i hendes hår. Det var ikke normalt. Hun vidste det godt, men det havde det heller ikke været i den anden dimension hun kom fra. Hun var vant til det.

Malaika havde vandret rundt i gaderne i et godt stykke tid. Hvad hun ikke vidste var hvad hun var ved at rande ind i. Hun drejede om en hjørne og gik ned af en gade som lignede alle de andre. Der var kun en ting hun ikke havde set komme. Der stod en mand i en form for uniform, og for hans fødder lå et lig. Hun var for langt væk til at kunne se detaljer i mørket, men hun var alligevel tæt nok på at kunne se manden og liget. Hun stoppede op ogvar ikke sikker på om hun skulle skrige eller gå tættere på.

*D12, jeg vil have dig hjem nu.*
Hans herre var utålmodig. D12 skulle altid adlyde ham. Hvis ikke, ville han blive bekymret for om han var ved at udvikle sine egne tanker. Det ville ikke være godt. Han var en vampyrjæger. Ikke et menneske.
D12 blik var stadig rettet på den døde vampyr. Havde den mon haft en familie? Eller venner? Tanker var begyndt at drive rundt i hans hoved. Tanker der forvirrede ham og gav ham lyst til at stikke af fra sin herre. Men det ville være dumt og uansvarligt. Han var ikke et menneske. Nej. Han var en skabning. En skabning der var skabt til at dræbe vampyre og ikke andet.
*D12!*
D12 reagerede på den vrede stemme og begyndte at gå op af gaden. Væk fra den døde vampyr.
Hvad han ikke vidste var, at et menneske fra en anden verden havde set ham. Ham og den dræbte vampyr. Han gik længere op ad gaden. Op imod den unge menneske pige.