Not just a dream..//Sajro//

O: En smuk sti.
V: Dejligt varmt.
T: Middag.
P : En hvid sommerkjole.

Cosette kom gående, ikke hurtigt og ranglet som de andre. Nej hendes bevægelser var nydlige og yndefulde. Hun var ude og gå, og ville opsøge et nyt sted. Hun smilte til dem hun kom forbi, hendes søde smil smittede på de andre. Og hun blev varm inden i. Mest fordi det betød at hun havde gjort nogen glad. Det var en følelse som hun godt kunne lide. At gøre andre glade, bare ved at smile og snakke med dem.
Hun kom hen til en mystisk mand, hendes lyselver side kunne ikke lide ham. Men hendes shapeshifter side ville bare af nysgerrighed se hvem han var.
Hun gik imod ham med elegante bevægelser, og nikkede da han fik øje på hende.
"Go middag."
Sagde hun høfligt, og holdte det venlige smil.

Sajro havde stået længe og kigget sig omkring som om han ledte efter en helt bestemt person og det kunne da også godt tænkes at han gjorde det, men han havde ikke tænkt sig at han selv kiggede efter nogen bestemt han stod der bare og blev overrrasket da nogen talte til ham...

''Jamen god middag til dem da også.''

Han smilede venligt til hende, og kiggede hende lidt o øjnene. Han vidste ikke hvad der var med hende men hun virkede ihvertfald som noget specielt. Han kiggede stille på hende...

''Hvad får dem så til at snakke til en fremmede mand som mig?''

Hun smilte da han gengældte hendes varme smil. Selvom lyselveren i hende ikke kunne lide ham, så var det blot dens sides problem.
"Det ved jeg ikke, ville bare hilse på og sige goddag."
Hun nikkede stille og smilte stadigvæk.
Solen lyste hendes mørke brune øjne op, så de skinnede som diamanter.

''Det må jeg sige det er ret specielt gøre den slags bare at snakke og hilse på fremmede folk... Må jeg spørge hvad det er der får dig til at gøre det? Hvorfor du ikke holder dig fra fremmede folk som måske kunne være farlige individer...''

Han så dog smilende på hende, da han altid havde opdraget sig selv til at han skulle være venlig overfor selv fremmede folk da de ikke fortjente at blive mødt med mistro eller andet end venlighed og et åbent sind.

''Men når du sådan siger goddag må man heller hilse pænt...''

Han bukkede let med hovedet... Han smilede venligt til hende han vidste ikke hvad han mere skulle sige eller gøre overfor hende...

''og de er egentligt hvem? jeg hedder Sargonis.''

Cosette smilte mere af hans venlighed.
"Jeg har en side af mig selv, som er meget venlig og alt for god."
Hun havde jo hendes lyselver side, som skreg godhed.
Også hendes shapeshifter side som skreg, at hun skulle forvandle sig til et dyr.
"Navnet er Cosette."