Spotlight and audience. What more can you dream for? ~ Åbent.

Det var aften, og månen stod højt på himlen. Det var det første show der blev afholdt af byens nye cirkus, og det skulle være noget så dramatisk som et midnatsshow. Publikum fyldte hver en sideplads, og på det tidspunkt stod sprechstallmeisteren og annoncerede at det næste indslag skulle til at begynde: showet med kæmpetigerne.
~ ☾ ~

Ismay Solari havde lige forladt cirkussets scene. Hun stod i en af de vogne der var trukket op ved bagindgangen, der hvor artisterne kom ud fra deres numre. Hun burde egentligt være blevet bag tæppet for at vente på afslutningen hvor alle artisterne fik deres sidste klapsalver, men hun følte sig træt og øm over det hele. Rejen igennem portalen havde været hård ved hende, og hun var klar til at gå hjem i seng. Heldigt at 'hjem' kun var et par vogn væk. Det var dejligt at være så tæt på sin familie og sit job hele tiden.

På bordet ved sejlet lå Llyr og slangede sig i Ismays store, røde tørklæde. Bogstaveligt. Imens gnubbede hun sig hud med et håndklæde. Man kunne ikke undgå at blive lidt svedig i det varme telt, især ikke når man var i gang med at junglere med en livsfarlig slange. Eller, livsfarlig og livsfarlig, Llyr ville aldrig kunne finde på at skade hende. Men det var publikum jo ikke klar over.

I baggrunden kunne hun høre den levende musik, og tigernes brøl. Tigershowet var meget populært, siden alle elskede at kigge på vilde og farlige dyr. Dette var et par virkeligt smukke tigere fra Sommerbjergets tinder. Det var meget exotisk hvor hun kom fra, og nu hvor det var flere dimensioner væk måtte tigerne være super eksotiske.

Pludselig hørte hun noget der ikke var meningen. Skrig. Ikke skrig af jubel og fryd som man normalt hørte, men af frygt. Allerklarest hørte hun sprechstallmeisterens skrig. Den mand hun betragtede som sin far. Ismay tabte håndklædet og sprang tilbage imod teltet så hurtigt hun kunne. Bag hende fulgte slangen efter, bugtene i græsset.

Sprechstallmeisteren skreg igen. "Hvad foregår der?! Få styr på de tigere inden de angriber publikum!" Et tigerbrøl, der lød alt andet end fornøjeligt, afbrød ham og alle de andres skrig.

En af disse eksotiske tigere var gået hen imod Dust som havde gemt sig bagerst på tilskuerpladserne for at kunne betragte showet og Dust var den eneste der ikke flyttede sig i stedet skar han roligt i sin arm så blodet flød ud af hans arm hvilket havde tiltrukket tigeren og han hviskede nogle underlige ord så blodet dækkede hans arm som et skjold! Han tilbød tigeren sin arm og den bed men kunne ikke tykke blodet var for stærkt med en let bevægelse greb Dust tigeren om nakken og kneb den så den brølede og bukkede under så Dust kunne føre den roligt ind i buret! Dust vendte sig roligt mod den anden og smurte sit ansigt ind i blod hvilket tigeren nu kunne lugte fordi lugten var så stærk! Dust blev stående foran den nu lukkede låge men da tigeren sprang imod ham åbnede han lågen samtidig med at han flyttede sig så løven sprang derind i stedet og hurtigt lukkede og låste han buret!

Alt dette havde Dust gjort uden at vise mere end fra næsen og ned af sit ansigt han fangede en rotte der havde forvildet sig ind i manegen tegnede et tegn i sin hånd og tog rotten med den hånd "Jeg ofre dette væsen til blodguden!" sagde han roligt og hviskede nogle ord så han absorberede rotten og hans sår healede igen! Dem der ikke var flygtet fra cirkusset i kaos og panik så forbløffet på ham som han stod der midt i det hele!

// håber ikke det gør noget jeg hopper ind emmet også//

Pan havde ikke hørt andet end cirkus, hun smilede svagt. Panthera var ikke en forbandt med cirkus og glæde mange folk, faktisk fortrak hun være mørket for sig selv, hun følte sig alligvel nysrrig, ´Pan havde alligevel en barnlig den havde bare været gemt i ondskab og mange år. Hun kunne huske at familen som havde boet ved skulle cirkus, men de havde ladet hende blive hjemme hvorfor vidste hun ikke, men regnede med at det var fordi vampyrene ikke ville ses med en mennske baby som de havde taget til sig. Pan sukkede svagt, idet fik færten af blod, tigeren så ikke ud til skræmme hun kiggede i stedet på ham der var skyld i hele postyret. Han virkede heller ikke synderlig bange. Pan rejste sig gik hen imod tigerburet, hun var tiltrukket blodet og nåede lige akkurat se hvad han gjorde med rotten. Pan havde kæmpe stor hat på den mørk hvilket hendes kjole også var, det fik hendes til virke som marmor. Hun følte sig som hvad tigeren måtte havde følt, for være sikker på ingen fik øje på hendes røde øjne stoppede hun op trak hatten så godt ned i ansigtet som hun kunne. Hun betragtet væsnet som nu var hvor det hørte hjemme.
Hun smilede forsigtigt til tigeren, vendte sig om imod de andre, hun fik straks øje på at alt ikke var okay der var stadig tiger løs. Hun stod lidt anede ikke helt hvad hun skulle gøre.

// Fint (:

Ismay nåede ind i tid til at se en kutteklædt skikkelse snyde tigeren til at hoppe tilbage i sit bur. Imens stod tigerpasserne og snakkede hektisk til hinanden i den anden ende af arenaen. Og.. der stod endnu en person i manegen - en smuk kvinde. Hendes ansigt var lidt så meget skjult som manden der var sølet til i blod.

Hun fik også øje på den sidste tiger. Det var lykkedes den at skjule sig bag ved forhænget, indtil nu hvor den havde fået øje på dyrepasserne. Hvad i alverden var der galt med de vilddyr? De plejede aldrig at vise særlig aggressiv adfærd, og nu var en af dem på vej til at kaste sig over sin dyrepasser!

"Hey! Pas på!" Hun signalerede til den velkendte mandsskikkelse og kvinden, imens hun satte det lange ben foran og forbandede sig selv for ikke at have sin pisk på sig. Hun havde intet på sig der kunne bruges som et våben, og hun havde sit liv for kært til at kaste sig ud i ubevæbnet kamp imod en tiger fra Sommerbjerget!

Dust reagerede straks da nogen sagde pas på og kiggede mod Ismay hans øjne fulgte den vej hun bevægede sig og han så tigeren der væltede frem mod dyrepasserne hvilket fik ham til at smile før han løb direkte mod tigeren han kastede sig direkte mod den med alt sin kropsvægt idet den hoppede mod dyrepasserne så han lige nåede at ændre dens spring og den ramte ved siden af! Tigeren og Dust landede hårdt på jorden og tigeren landede på siden med ryggen til Dust som så sit snit til at tvinge sine ben om dens krop lige bag ved forbenene han spændte så den ikke rigtig kunne slippe af med ham og rejse sig imens han nussede den på halsen og hviskede i dens øre som var den bare en stor hund der skulle beroliges!

Langsomt faldt tigeren til ro og da Dust slap den med benene og rejste sig klappede han den blidt på hovedet så den rejste sig og fulgte med ham han åbnede buret ind til de 2 andre og fik tigeren til at gå derind så han kunne lukke buret igen han greb let om tremmerne og kiggede ind på dem
"Dygtig misser og kan i så slappe af ellers kommer jeg tilbage og næste gang har jeg ikke tænkt mig at være sød!" sagde han roligt og vendte sig mod dyrepasserne "I burde virkelig lade dem få noget frisk luft lidt oftere de er trods alt tilfange tagne dyr de har brug for at føle sig levende det kan de ikke når de er i et bur eller i jeres manege hele tiden!" sagde han roligt

Pan havde stået stille et stykke tid, alt larmen og folk panisk havde villet væk havde gjort sådan hun kunne mærke at hun havde hoved, stod bare stirrede på de andre imens en råbte til dyrepasserne, hendes hjerne var gået stå. Hun anede ikke sine levnde råd, så den brændende tørst i hendes som gjorde svært tænke, efter stykke kom stemme " er de alle inde?" spurgte hun mærkede tør hendes stemme lød, hun havde ´normalt en flydende stemme som plejede at være dyb, ikke for dyb alligevel og nogen ville måske mene at den for dyb, men idag lød mere som kvalt kat, som sad sang. Hendes stemme for hende mislyd den lød helt forkert. Hun løftede svavgt hovdet svagt kunne ane de røde øjne, men det varede ikke længe før hovedet var tilbage i sin normale stilling. Pan rynkede svagt sine og lettet åndedrag unslap hendes læber vis den såret nogle folkene så det blødte anede ikke om kunne holde sig tilbage. Hun gik hen tigeren holdte sig aligevel på afstand dyr havde det at afsløre hendes sande jeg, men hun havde ikke lyst til jage idag, selvom tørstede lovet sig være god, det kunne vel skade at prøve det. Bare så længe at ingen irreterede hende kunne hun holde ondskaben nede.

Ismay stoppede brat op, da Dust kom springene forbi hende og hamrede ind i tigeren med så stor en kraft, at hun var bange for om den kom til skade. Hvad i alverden lavede han her? Fulgte han efter hende eller sådan noget? Det havde hun hverken tid eller lyst til! Dog var hun taknemmelig for at Dust så ud til at have godt styr på kattene. Hold da op, de opførte sig som små missekatte i hans selskab. Pff, nuttet.

Imens dæmonen fik den sidste tiger ind i buret og skældte dyrepasserne ud, kom Ismay i tanke om den flotte kvinde. Hun skyndte sig over til hende, for at se om hun var okay. Hvis hun var menneske, var det et mirakel at der ikke var sket hende noget. Dog havde Ismay en fornemmelse af at dette ikke var tilfældet.

Hun rakte armen ud imod hende, for at tage fat i hendes skulder. "Er du okay miss?" Ismays accent fik hendes bekymrede tonefald til at lyde lidt komisk. "Er du kommet til skade?"

Da Dust havde snakket færdig med dyrepasserne gik han roligt hen til tigerne og strøg den ene af dem hen over hovedet med sine stærke hænder den spandt lidt som en kat og hvis man kendte lidt til dyrenes verden kunne man godt se hvordan han kunne gøre sådan mod dem! Dust var en alfa han type og det var noget dyr havde respekt for han havde stået fast overfor dem og derfor kunne han nu stå og kælde en løve som var den en killing for ham han kastede noget kød ind til dem så de havde lidt at spise før han rettede sig op så over på Ismay og nikkede lidt for sig selv!

Han havde set hende på en plakat fra dette cirkus og var egentlig bare kommet for at se cirkusset han havde bare ikke forventet det ville ende op med interaktivt leg med dyrene! Han begyndte roligt at gå mod teltets udgang da der ikke var mere for ham her showet var ovre og dyrene sad i deres bur!