Once upon a dream- Wind

Tid: 23:21
Sted: Det Vilde Svin
Vejr: Tåget, regnvejr
Omgivelser: Fulde mennesker og andre væsner.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] - håret

Regnen havde silet ned hele dagen, og havde fugtet alle brostene til i hele Doomsville. Dråberne havde lagt sig som små sølvskinnende perler på alle vandrette overfalder, og fik nu hele byen til at skinne i skæret fra de få lygtepæle som fik kastet spæde stråler af lys ind på perlerne. Men som regnen var forsvundet, havde en tyk og gråtonet tåge lagt sig over byen, og indhyllede nu gaderne i et røgslør så tæt at man knap nok kunne se sin egen hånd.

I denne tykke røg bevægede en kvindelig skikkelse sig nu ned af gaden, i søgen efter en kro at slå sig ned ved. På ryggen af denne var placeret en langbue, og i bæltet sad to skarpe macheter. Den ene af dem havde stadig et let hint af rød på sig efter dagens job. Hun brød sig normalt ikke om at dræbe folk, specielt ikke uden at have en virkelig god grund, men i dag havde det været nødvendigt. Offeret havde prøvet at stikke af. Det havde løbet, og hun havde måtte stoppe det. Den eneste chance der havde været, var at kaste en af mancheterne i knæhasen på den flygtende, hvorefter personen øjeblikkeligt var stoppet med at løbe. Derefter måtte hun sprætte struben op på personen. Ikke fordi hun havde lyst, men fordi hun skulle.
Nej hun brød sig ikke om at dræbe. Slet ikke uden en grund.

Synet af noget der kunne ligne kroen Det Vilde Svin mødte kvinden, og kort tid efter stod hun da også foran døren til den overnævnte. Uden videre tøven åbnede hun døren, og trådte inden for i det varme lokale. Lugten af øl, sved og blod sprang hendes næsebord i møde, og hun måtte stå i lidt tid i døråbningen for at vende sig helt til den. At komme fra den friske natteluft og så ind her var ikke ligefrem sarte sager for sanserne.

Påklædning :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Aften eller snarer natten stod i sit klarer. Regn og vind stod på sit højeste og det ville undre nogle folk, hvorfor der overhoved var nogle der overvejede at gå ud i regnen. Som gaderne så ud i dette øjeblik, var der ro på, måske nogle steder var der ved at ske et mord. Dog som man lyttede ville man kunne høre musikken fra diskotekerne spille højt, samt en masse latter fra folk der gik længere fremme.
I regnen og kulden, gik en mand. Han var efterhånden godt våd af alt regnen, men hans mål var dog ikke langt væk, som han med et fast greb åbnede døren til kroen. Som altid vendte alle sig mod døren, alt snak døde ud...hvilket var en typisk ting når der kom nye folk ind på en kro. Dog hævede han blot øjenbrynet, kiggede rundt, før han gik op mod baren. Hans hvide bluse var så gennemblødt at den klistrede mod hans bryst.
Han slog sig ned på de bløde sæder, der var op ved baren "en vodka, stærk og tør" brummede han. Hans stemme var dyb, hæs og med en antydning af noget mere ukendt. Hans accent var ikke rigtig til at kende, dog fik den alle r'erne til at rulle på tungen af ham, næsten som om hans spandt.


//dette var vidst alt jeg kunne lave, håber det er godt nok ^^

Det Vilde Svin var, som Det Vilde Svin nu altid var. Stinkene, usoineret og fyldt til renden med fulde fjolser. Et sted som dette kom man kun, hvis man havde modet med sig. Det kom som ingen overraskelse, at det for det meste var her Adalia var at blive fundet når hun oftere og oftere kom til Doomsville. Et sted som dette havde en ung kvinde nemt ved at gemme sig mellem de mange høje mandlige skikkelser.
Hun slog sig ned ved bordet der stod foran vinduet, hvorfra man havde et meget godt overblik over gaden hvorpå kroen lå. Her kunne hun holde øje med hvem end der kom ind, og hvem der gik ud. "En kold øl, tak" Hun nikkede let til servitrcen som vimsede hen til baren, og overbragte hendes bestilling til bartenderen.
Med et blik, der var langt væk, kiggede hun ud af vinduet på regnen der silede ned i tunge striber, og tyngede huller i den tykke tåge. Man måtte da være komplet tumpe at bevæge sig uden for. Men en pludselig skikkelse faldt hende så i øjnene. En mand. Han gled gennem skyggerne og tågen så let som ingen ting, og så næsten ud til at falde i med natten selv. Adalia satte sig let op, og tog skikkelsen i nærmere betragtning som han nærmede sig indgangen til kroen. Der var noget bekendt over ham. Noget hun endnu ikke kunne sætte sin finger på, fordi han var for langt væk til at hun kunne se hans ansigt helt.
Dette blev der dog ændret på, så snart han trådte ind i kroen. Ansigtet blev helt tydeligt for hende, og straks genkendte hun manden. Wind...
Overrasket lænede Adalia sig tilbage i stolen, og lagde let det ene ben over kryds. Aldrig havde hun tænkt sig at skulle se denne mand igen, og her var han altså. Den ene del af hende var begejstret, og havde lyst til at gå over og tale med ham, mens den anden side tvang hende til at blive siddende. Man vidste aldrig med Wind...

//Det er skam helt fint //

Han lagde ikke mærke til kvinden der betragtede ham, mest fordi da han trådte ind var alle øjne direkte mod ham, så det var et under hvis han havde opdaget det. Dog som snakken igen blev optaget og han blev ignoreret, følte han øjnene mod sig. Han vendte ansigtet direkte mod hende, hævede øjenbrynet og det tog ham et par sekunder før han opdaget hvem hun var...før han huskede. Han rynkede brynet, men det kunne da ikke være hende eller var det. Han fik en lille rynke mellem øjenbrynene, kendte man ham, ville man vide dette var et typisk tegn på at han tænkte meget over hvad pokker der skete...eller i hvert faldt tænkte ham meget.
Han huskede hende skam, alle de nætter de delte sammen og gud hvor var de dog aktive. Der havde været en form for seksuel spænding imellem dem den dag de mødtes og da hun forsvandt, gik han blot videre med sit liv. Han var vant til at folk forsvandt ud af hans liv, så da hun gjorde overraskede det ham ikke. De havde haft en affære sammen i lang tid, den sluttede...alt sluttede på et tidspunkt og sådan var livet blot.
Han nikkede til hende og en smule morskab vidste sig i hans øjne, før han vendte blikket mod bartenderen der skænkede ham hans vodka. Han lukkede øjnene og lod smagen sænke sig over ham, som han drak fra glasset. Det mindede ham om hans unge dage, men den brændende effekt fik ham også til at slappe af

Da hans blik mødte hendes, syntes et let gnist at springe mellem deres øjne. En gnist Adalia ikke længe havde følt eller mødt. Men så igen, det var jo så mange år siden de sidst havde set hinanden. Dengang havde deres forhold ikke været baseret så meget på kærlighed til hinanden, men mere kærlighed til kroppen. Hun havde sjældent mødt en mand som ham før, der kunne tænde hendes krop op som ham. Ingen kunne sætte ild til hendes sjæl som han havde gjort. Ingen. Og for det havde hun aldrig glemt ham. Men som tiden gik, og det gjorde tiden jo, så måtte hun endnu engang indse at hun bare ikke kunne blive. Hun måtte videre i sit liv, videre ud i verden for at udforske og opdage nye hjørner og steder. Derfor havde hun forladt ham. Men aldrig rigtig glemt ham.

Med hætten nu slået tilbage, rejste Adalia sig let op og gik over imod baren, hvor han havde slået sig ned. Uden at sige yderligere, placerede hun sig ved hans side og tog imod den øl hun havde bestilt. "Windy.." sagde hun med en rolig stemme, og så ned på øllen. "Jeg havde ikke regnet med, at du stadig ville være at finde her?"

Han betragtede hende ud af øjenkrogen rejse sig og gå imod ham. Han morede sig over at hun ikke var gået imod ham, før nu. Måske var det også fordi han var kendt for at have store humørsvingninger og man vidste aldrig rigtig hvor man havde ham. Han vendte sig mod hende, hævede igen øjenbrynet "Lia" svarede han, næsten som var hendes første ord et spørgsmål. Han kørte glasset rundt i hånden, mens hans øjne stadig var direkte rettet mod hendes.
Han klukkede tørt af hendes ord "ikke det?" spurgte han drillende, han havde en stor drillende side, en der ikke kom ud tit, men når den gjorde var han næsten som en killing. Han var englelig kun blevet i byen for at lede efter sin bror, samt havde han en masse ting at tage over "jeg havde ellers en masse grunde til at få dig til at blive...men det så ikke ud til at det var sagen...vi skal jo alle gå vores egne veje" sagde han og som altid talte han i gåder. Han lod et sultent blik glide ned over hans krop, fra hendes øjne og videre ned af hende.
Han havde altid fundet hende attraktiv, hele deres forhold havde kun været bygget på en ting...hvilket så var sex...og meget endda. Han havde ikke direkte følt noget for hende, ikke fordi han ikke ønskede, kærlighed var bare noget han ikke gik ind for...men hun var skam en af dem han havde nydt at tilbringe tid med

"Lia" Hans stemme lød som en legesyg killing i hendes øre, og det frembrag et sart smil på hendes læber. Hun måtte indrømme, at tiden efter de var gået fra hinanden havde været ret så kedelig. Nætterne havde føltes så lange, så ensomme. I flere måneder havde hun jo været van til, at måtte dele seng med en hed dæmon der bestemt ikke ønskede at spilde tiden. Hvad de dog ikke havde leget sammen under den mørke nattehimmel. Allerede nu, blot efter få sekunder sammen med ham, følte hun en hvis tiltrækning imod ham. Sjovt som to personer bare kunne blive vilde med hinanden en gang til, blot ved at veksle et par blikke.
"Du kender mig. Jeg går helst de veje, jeg selv finder spændende" sagde hun roligt, og tog den første slurk af øllen. Ud af øjenkrogen lagde hun mærke til hans sultne blik. I svar hævede hun let et øjenbryn, og sendte ham et kattelignende smil. Som en legesyg tiger.
"Men hvad med dig? Har du ventet på mig?"