Friendship, darkness and lonelyness (digt)

Dette digt er helt specielt henvendt til en af mine kære venner.
Dog syntes jeg digtet sagtens kan bruges i andre sammenhæng og sagtens placere en anden istedet for.
Kom med jeres respons eller lad vær thats your choice

Roser er røde og violer er blå.
Sådan starter et hvert klassisk digt.
Men dette er ej et klassisk digt.
For dette handler om dig
og om så mange andre ting.

Et venskab kan virke så simpelt.
Men som de fleste har fundet ud af
så er det langt fra så simpelt.
Jeg håber ej for simpelhed.
For hvis alt var simpelt
hvordan ville en person som dig,
kunne være så dejlig alternativ.

En persons liv kan defineres i mange ting.
Hvad kan personen?
Hvilken fortid har personen?
Hvad er det som gør at personen er sådan?

Et liv i ensomheden, er som at gå i mørket.
Man bliver udelukket,
man bliver ej forstået.
Man bliver heller ikke anerkendt.
Et menneske kan gå igennem meget,
men alt har sin grænse.
til sidst når man kanten til det dybeste mørke,
velviden at man ej nogensinde kan komme op derfra.
Hvad vælger man så?

Men ligesom mig,
har du valgt at gå imod dette mørke.
Det er ej en let ting.
Faktisk ønskede man til tider at bare give slip.
Lade dette bløde mørke omfavne en.
Lade dette mørke komme ind til ens hjerte
og så få det til at gå istå.

Mørket er et skræmmende sted.
At stå ved kanten gør en lammet af skræk.
Men skrækken er ej frygt for at falde i.
Skrækken er for at ikke have nogen grund til
at nemlig ikke lade sig falde i dette mørke.

Jeg håber, som mange andre ting.
At du forstår, du er en af de mange vigtige ting,
der afholder mig i at hoppe ud over kanten.
Jeg håber således,
at jeg kan være et lys for dig,
som du har været for mig..

Et venskab siges at være simpelt.
Men som vi lige har fået fastslået,
så er det ej.
Jeg ønsker det ikke simpelt.
Jeg ønsker bare at dette venskab vare ved.
og vi bare kan have vores eventyr sammen.
For et ensomt eventyr i mørket,
ja det er som sagt ensomt.

Smukt

Positive vibes.

Det er smukt digt, og du bruger mange smukke og dybe ord^^
Men jeg synes også du hopper lidt i det. Om det er med vilje, eller det er det jo nok ellers ville du ik have skrevet det sådan. Men det at den hopper lidt, gjorde at jeg ik helt fattede digtet som en helhed.
Jeg kunne sagtens forstå stroferne hver for sig, men begyndte man at sætte dem sammen, så blev det lidt forvirrende...
Men som sagt, smukt digt Mina <3

Oka, jeg synes slev jeg lyder lidt hård, især når man tænker på at jeg ik selv har forstand på digte!
Sorry Mina :/

Hope u can forgive me <3

Gør skam ikke :-D jeg selv havde besvær med at vide om den var godt sat sammen eller ej men den jeg gav digtet elskede det så :-D min mission lykkedes :-D

Kender det godt^^
Bare den man giver den til bliver glad for det, så er man tilfreds xD

Den erfaring har jeg fra dengang jeg skrev digt til stakkels syge Cami ^^
Dårligt digt endtlig, men hun sagde hun var glad for den, og så kan man ik lade være med at smile! <3

dejligt...
og det giver mening...
fedt digt

men det er jo også tanken der ligger bag som tæller mest ikke? og tak lucian

Jo, det er jo det man siger, ik? ^^

jepsen ellers har jeg i hvert fald hørt forkert

Så ville vi være 2 der havde hørt forkert xD

og en masse 1000 andre af mennesker

Hihi
Scyyy Det siger vi ik til nogen ^^

Nope det gør vi ikke *skriver det ned og stempler den som en statshemmelighed*

*Tager den fra Mina og begraver den i jord* Sådan ^^