Unlikely friendship - Dust

Vejr: Regnen står ned i fede stråler og det er koldt
Tid: 14.50
Sted: Gaderne i Sunflower District
Omgivelser: Holder skjult i gyderne. De fleste haster i ly for regnen.

Emnepartner: @Dust


Regnen gjorde alt vådt. Ingen var forberedt på den sommerregn som havde ramt byen ud af det blå. Familier flygtede i ly. Boderne var ved at lukke mens butikkerne tog alt det udenfor ind. ”Get going, lads. We need to get the silk in.” brølede skrædderen til hans drenge. ”Move it, girls!” Bageren var ikke meget bedre. Alle var optaget så de ikke opdagede den mand som gled forbi dem uden en lyd.

Den mand var en dæmon som var en rejsende. De ældre ville kunne genkende ham. Han kom og gik som det passede ham. Allistor havde ikke noget hjem. Ingen familie og meget få venner. De eneste som kendte ham godt nok til at kalde ham ven, var skyggedæmonen og hans mentor. Allistor holdte sig på afstand. Han var bange for at dræbe dem han ville kalde venner. Han havde en dårlig start på livet og huskede ikke meget om sin rigtige familie. De få forhold han have haft var gået i opløsning på få dage. Der af lærte han aldrig at binde sig til folk. De forlod dig eller også blev de frokost. ”Forget it Scot, you are a killer and a soldier.” mumlede han til sig selv og lod hætten falde ned. Det ildrøde hår kom til syne. Hans støvler bar ham gennem vandpytter. Den unge dæmon var begyndt at ryste i kulde og af fugten som trængte ind i hans knogler.

Han søgte ind i en gyde og sank ned på jorden. Kappen blev trukket tættere om ham og han åndede ned i sine hænder. Normalt ville det varme ham op, men han var træt og sulten. Han havde gået flere uger uden blod og det tog nu på hans kræfter. Han var fristet til at falde i søvn, men han var nød til at finde et offer først. Det var dog ikke nemt i dette vejr. Folk holdte sig inden døre og kom ikke ud. Han fortrak at gøre det uden vidner og uden problemer. Han lukkede øjnene kort og åndede ud. ”Wonder who that is.” Øjnene fløj åben og hovedet drejede sig mod to mænd. Lusede klædt og tynde. Tyve ville han gætte på. Allistor skiftede til jagtstilling og en snerren kom dybt nede fra hans bryst. Skulle til at springe da en duft fangede hans næse.

Et lyn strøg gennem luften, med en unaturlig målrettethed og præcision, til trods for at dette var en sommerregn, der ellers normalt ikke havde nogen chancer for lyn, og borede sig gennem kraniet på den ene tyv, derefter på den anden, hvorefter lynet forsvandt igen. Der havde ikke været nogen lyd af lynnedslag, og denne lyd ville aldrig komme, da dette lyn ikke var blevet frembragt, via en naturlig årsag, men derimod via en bevidsthed, der kunne generere og styre lynets kræfter.
En skikkelse trådte frem ved de 2, nu døde tyves kroppe, men der var en meget bemærkelsesværdig ting der gjorde, at han skilte sig ud, for strøm føjede sig henover hele overfladen på hans krop, og gjorde at vand fordampede hvis det kom tæt på ham. Dog, selvom det var svært, kunne man stadig godt ænse under lynet, at han kun var iført bukser, longcoat, handsker og ringe, og at der var en slank mand, under den elektriske overflade, der nu bøjede sig ned over tyvene, og rodet igennem deres våde tøj.

Lynet der flød henover hans krop, føjede sig også omkring tyvene og jorden omkring dem, mens han rørte dem, da vandets ledende egenskaber ledte det væk fra ham, men dette virkede ikke til at reducere resten af det elektriske skjold, der dækkede denne draconianer. Da Dust rettede sig op, havde han det i hånden han ledte efter, hvis man havde et vågent øje, kunne man se det var noget der lignede en form for kop, med en form der mindede lidt om et vin glas, som han holdt op så han kunne se nærmere på det. Han drejede hovedet, og så på Allistor, lagge kort hovedet på skrå, men nikkede så roligt til ham, før han begyndte at gå sin vej igen.
Dust satte sin kurs mod en kro i nærheden, som var der han hang ud, i forbindelse med den handel, han skulle have gjort for at få den kop, han lige havde taget fra tyvene, der tidligere havde stjålet den fra sælgeren. Desuden måtte han hellere komme indenfor, da han trossalt ikke kunne blive ved med at holde sig tør på denne måde, da det langsomt tappede på hans energi niveau.

Allistor stod og så efter denne mand. En draconianer. Hans bedste mad. Han mærkede hans instinkter tage over og de grønne øjne glødede i mørket. Han begyndte at følge efter ham, men han havde set den evnen som han kunne bringe. Han var ikke ivrig efter at blive en friturestegt dæmon. Han var stadig ung og havde mange år foran sig. Regnen virkede ligenu til Allisitors fordel. Det var svært at se, når regnen piskede en i ansigtet.

”My god. What happend here?!” ”Oi. You two, freeze.” Allistor så sig over skulderen. To vagter kom gående mod dem. Dmn. Allistor tog hurtigere skridt og greb fat i draconianeren. ”If you don’t wan’t to end in prison, run.” hvislede han og gik hurtigere. Ventende på den anden løb. Han havde ikke lyst til at slæbe den anden med sig, og hvis han nu ikke ville flygte. Allistor havde mest lyst til at sænke tænderne i ham, men blev revet ud af tankerne af en vagt. Han snurrede rundt og sank sine tænder i hans hals. ”A Blooddemon.” brølede den anden. Allistor gav slip på den fremmede og holdte fast i vagten. Blod sivede ned gennem hans hals og det vilde blik glimtede i de grønne øjne.

Ved lyden af nogen der sagde han skulle stoppe, så Dust sig lidt forvirret over skulderen, da han regnede med at han var alene, og det derfor forvirrede ham, at der blev sagt "jer 2" til ham. Han opdagede hurtigt den dæmon, der havde været i gyden lige før, hvilket fik ham til at tænke, at denne måtte være fuldt efter ham, af den ene eller den anden grund. Da han greb fat i Dust'es arm, stoppede det elektriske skjol om hans krop med at virke, lige der hvor Dust blev rørt, da Allistors våde tøj, kunne fungere som en stærk leder for hans lyn evne, og skade ham ret meget, hvis ikke Dust havde gjort det.
*Vand! Hvorfor skulle han lige være så gennemblødt, og røre ved mig?* tænkte han for sig selv, da han kunne mærke vandet, der hvor Allistor havde rørt ham, men så snart han slap Dust igen, dækkede strømmen ham igen, og fik vandet til at fordampe ret hurtigt. Han vendte sig mod den scene der udspillede sig, med den unge dæmon, og de 2 vagter der nu var tilstede, for at se situationen an *Så knægten er en bloddæmon? Fulgte han efter mig, fordi han var sulten, eller var det bare et tilfælde?*

Nu hvor Allistor, stod med tænderne i den ene vagt, løftede Dust sin hånd, pegede på den anden vagt med sin pegefinger, mens hans hånd var formet som en pistol, og uden så meget som at blinke med øjnene, skød han et lyn ud af sin pegefinger, der borede sig gennem luften som et skud fra en pistol, og fortsatte gennem vagtens brystkasse, lige igennem der hvor hans hjerte befandt sig, og videre ud af hans ryg, så der nu var et rent og perfekt rundt hul, der gik hele vejen gennem vagten, og afgav en svag lugt af brændt kød. Dust så over på den anden vagt og bloddæmonen, samtidig med at han pegede sin finger mod vagtens hoved.
"Dræb ham eller slip ham så jeg kan gøre det! Jeg gider ikke have problemer med vagter, der forfølger mig bare fordi, jeg dræbte nogle tyv agtige kryb!" sagde Dust i et lidt neutralt tonefald, mens han havde et skævt smil på læben, som om der intet var galt, med den situation de stod i lige nu. Hvad end Allistor valgte at gøre, ville Dust vende sig om og gå videre, så snart vagten var blevet dræbt, som om intet var sket her "Jeg plejer som regel at være alene, men hvis du har lyst, må du gerne komme med, i stedet for at snige dig efter mig! Jeg har et værelse på en nært liggende kro, så hvis du kommer med, kan du få dække fra regnen, og tørret dit tøj!" sagde han over sin skulder, mens Allistor stadig burde kunne høre ham.

Allistor vred nakken om på vagten og slikkede sine læber. Han så sig om og fnøs. Han valgte at følge efter Draconianeren. Regnen var ved at være træls. Han rystede på hovedet for at få vand ud af håret. Langsomt kom han op på siden af den anden og så på ham. ”Tak for hjælpen, draconianer.” sagde han og åbnede døren for den anden mand, ind til kroen. Den var ikke fyldt, men hellere ikke om. Mere midt i mellem. Han så hen på krofatteren der stirrede noget på dem. Allistor kastede et blik ned af sig selv. Okay, så blodet blev ikke vasket helt af i regnen og man kunne se der var sket noget. ”Hør. Ingen kampe herinde.” sagde krofatteren som kom rundt af disken. Bloddæmonen hævede begge hænder op i forsvar. ”Problemerne blev løst udenfor.” sagde han og smilede med blottet tænder. Enkelte kunder gøs.

Krofatteren så på duoen som kom ind. Den ene var tungt bevæbnet mens den anden virkede harmløs. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Den rødhåret smilede med blottet tænder og det fik ham til at rynke brynene. Hvilke problemer havde de været i?

Allistor så på hans følgesvend og gik så hen til ilden. Tog sin frakke af og stillede sin glaive op ad ildstedet. ´Rystede på hovedet så vandet stod omkring. Det ildrøde har glimtede og han satte sig ned. ”Måtte man bede om dit navn gode herre.” Han så sig over skulderen på draconianeren som skulle have været hans frokost. Men, nu var han ikke så sikker. Manden var god til at forsvare sig og det havde han respekt for. Desuden ville det næsten være mere besvær.

"Det var ikke noget særligt, jeg er alligevel ikke helt så interesseret i, at vagter leder efter mig, eller jager mig for, at have gjort krav på noget, jeg allerede havde betalt for, og følte nødvendigt at dræbe for at få fingrene i!" sagde han i en venlig tone, mens han fulgtes med denne fremmede, der åbenbart havde observeret hans race "Ret mig hvis jeg tager fejl, men er du tilfældigvis en bloddæmon?" han så nysgerrigt på Allistor, mens han slukkede for sin elektriske evne, i takt med at han kom indenfor på kroen, da han alligevel ikke havde brug for skjoldet, når der ikke var noget vand at beskytte sig imod.
Dust så over på krofatteren, da han nævnte at han ikke ønskede nogen slåskampe, herinde på hans kro, hvilket fik Dust til at sende ham et undrende blik, før han fik set på Allistor, og regnede ud hvad han snakkede om "Vi har ingen intention om, at slås herinde! Jeg har et værelse oppe ovenpå, som jeg ikke har tænkt mig at blive smidt ud fra, på grund af uordentlig opførsel!" han nikkede til krofatteren, før han gik hen til pejsen, for selv at nyde varmen lidt.

"Virker det ikke lidt mistænkeligt, at fortælle sit navn til en fremmede, der så ud til at følge efter mig, for blot få øjeblikke siden?" spurgte han lidt mistænksomt, dog med et skævt smil på læben, mens han nød varmen fra pejsen af, da han trossalt følte sig stærkere, når han havde det varmt og godt "Navnet er Dust, hvad med dig? Og hvad lavede du egentlig derude, i det der skøre regnvejr?"

Allistor trak på skuldrene. Touche. ”Det beklager jeg. Gamle vaner er svære at slå ned. Navnet er Allistor og jeg prøvede at finde mig en bid mad.” mumlede han og kløede sig i nakken. ”Jeg beklager min opførelse mod dig. Min races dårlige side.” sagde han og grinte undskyldende. Han havde ikke opført sige yderlige godt. ”Jeg har ikke fået noget ordentlig de sidste par uger, så tænkte hvorfor ikke nu? Det er ikke de bedste folk som render rundt udenfor i det her vejr.”

Allistor prøvede virkelig at gå efter bestemte typer. Mordere, tyve og andre folk som ikke var særlig hæderlige og gode borgere. ”Men du rendte også rundt udenfor i det vejr?”

(Du er svær at svare godt. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre)