Losing Your Memory //Alane//

O: En træhytte, træer og andet som er i skove.
V: Kølligt.
T: 21.45
P: En hættetrøje og et par slidte cowboy bukser.

Solen var for et godt stykke tid siden gået ned. Og efterladt skoven i fuldt mørke.
Vinden var faldt til ro, sammen med skovens dyr. Det eneste som ikke var faldet til ro, det var Matt. Han huggede træ udenfor sin hytte, han svingede øksen og hamrede den ned i midten af træstammen. Det var begyndt at blive koldt, men han havde det varmt.
Han svingede øksen igen, og samlede brænde op. Så han kunne tænde op i sin pejs, og holde varmen.
Han lagde øksen over sine brede skuldre, og kørte den anden hånd igennem sit lysebrune hår. Hans hvidblå øjne kiggede ind i den mørke skov.
SKyggerne fra de krogede grene, kunne sagtens se noget så uhyggelige ud. Men Matt var van til dem, så det rørte ham ikke.

Alane stod på en af de højeste grene i et af træerne. Hendes grønne øjne var fokuseret på manden under hende. Hun stod i træet nærmest ham men dog bag ham. Hvem var han, havde han altid været her? Hun havde aldrig set ham i skoven før men det betød jo ikke han var ny, skovene var jo store og nu var det jo heller ikke denne hun kendte som sin egen baglomme. Hendes udseende begyndte stille at skifte. Hendes ellers lyse hår blev nu en mørke rødvins farve og de grønne øjne blev helt mørkebrune og hendes generelle udseende ændrede sig også, hun lignede nu en menneske pige på cirka de 16 år og hun lugtede også sådan. Roligt og lydløst sprang hun ned af træet og landede bag hytten. Roligt begyndte hun at gå om den, hun var ikke sikker på hun kunne stole på ham og derfor valgte hun et andet udseende end det hun egentlig havde. Roligt rundede hun hjørnet på hytten og gik stille hen mod ham.

Matts hånd kørte henover hans pande, og tørrede sveden af. Han havde ikke lavet andet end at hugge træ siden imorges. Men så var han også fri for at gøre det imorgen.
Hans hørelse reagerede på noget eller nogen, som gik rundt om hans hytte. Det var sjældent han fik besøg, men der var da visse tilfælle. For det meste nogle fremmede som mordere eller tyve. Men han fik øje på en kvinde, og hans veltrænede muskler slappede mere af. Selvom det var en kvinde kunne hun jo være farlig, man skulle aldrig undervudere et kønt ansigt.
"Hvad laver en ung kvinde som dig ude på denne tid?"
Han spurgte meget roligt og venligt, og kiggede op på den halvemåne. Hun gik imod ham, han kunne hører hendes skridt komme imod ham. Hvilket rettede hans blik endnu engang imod hende.

Hun var smuk, hun havde et uskyldigt ansigt, fyldige løber, lange øjenvipper som indrammede hendes mørke øjne. Hendes krop var også smuk, smukke fyldige former. Alane så på ham og gav ham et uskyldig smil. Hun gik stadig mod ham med rolige skridt. Hendes øjne gled dog over omgivelserne omkring hende. En klassisk skovhugger hytte. Dog landede hendes blik på ham endnu engang, han svedte meget, det glinsede i månens lys. Havde han arbejdet hele dagen? Let bed hun sig i læben og stoppede et stykke fra ham men stadig sådan så de var nogenlunde tæt uden at være for tæt. "Tja, jeg var ude og gå en tur og så farerede jeg vild", hun kløede sig lidt i nakke og så stadig på ham. Hendes øjne scannede ham, han var veltrænet og sikkert også stærk. Det var man som regel når man var skovhugger men hun kunne stadig ikke helt regne ud hvilken race han var og det undrede hende. Noget der også fangede hende var hvordan han slappede af da han så hvordan det bare en simple lille uskyldig kvinde. Han burde vide bedre, men måske var han stadig på vagt. Det kunne jo godt være hun bare ikke kunne se det.

En stille regn begyndte at dale ned fra den mørkenatte himmel.
Hans mørke hår gled ned over hans ene øje, så han så uskylig ud. Han var også ganske uskylig, han var flyttet ud i skoven for tre år siden. Efter brudet med hans eks kæreste Calla. Så vidste han at han aldrig ville blive sig selv igen, men vreden og smerten gik udover det træ han huggede. Alt smerten lagde i øksen når han svingede den.
Matts charmerende øjne kiggede ind i pigens smukke øjne. Han var ikke typen som tænkte på sex, Matt gik meget op i en piges personlighed og udstråling.
Han slappede stadigvæk af, for han ville jo ikke gøre hende noget.
"Okay, men det må da være koldt."
Hans stemme var venlig og blidt, men vidste ikke om han skulle invitere hende indenfor i varmen. Men det var da også uhøflig at lade hende stå og fryse.

Alane løftede blikket og lagde hovedet tilbage for at mærke regnen mod sin hud. Hun sukkede, men på en god måde. Det var virkelig dejligt, regnen var noget af det bedste hun vidste ved årstiderne. Det var helt vildt så meget hun nød det. Nej egentlig frøs hun ikke, hun var jo varmblodet fordi hendes dyr var en ulv, men et hvert andet menneske ville selvfølgelig syntes det var rigtig koldt at stå udenfor i regnen. Dog inden længe vendte hun sit blik mod han og gav ham et sødt og charmerende smil men det virkede nu bare til at det var hendes normale smil. Pigen prøvede på ingen måde at flirte med ham det var tydeligt men nu var hun jo også ret ung, i hvert fald ikke mere end seksten år gammel. "Egentlig ikke overhovedet", det røg ud af hendes mund før hun tænkte over det. Hun var klædt i en tætsiddende hvis tank top som var en smule nedringet. Hun havde et par lysegrå tætsiddende men elastiske jeans på, de støvler hun var giv hende til midten af skinnebenet og var af sort læder. Alane vidste ikke lige om hun havde røbet sig selv for at hun ikke var menneske men det var der jo kun en mulighed for at finde ud af.

Han hævede et overrasket bryn, og smilte imponeret. Hun var tydligvis ikke helt normal, nej hun var sikkert noget mere for sig selv. Måske en shapeshifter eller varulv som ham selv. Hvem vidste hvad denne kvinde kunne være, men mysteriet var der jo altid. Der var altid noget som undrede en. Hun lignede heler ikke typen som flirtede ned alle, ikke ligenu. Det havde Matt det også fint med, for han prøvede heler ikke på at flirte med hende. Overhovedet ikke. Han smil og hans øjne, det var ikke hans skyld de var mere sexede og charmerende. Det var blot de øjne og det smil som han var født med.
Han ville gerne undgå at kiggede på hendes krop, ikke fordi den var grim eller noget. Men fordi at han ikke ville være som de andre mænd. Der blot tænkte på pigernes kroppe.
"Så vil du vel ikke med ind i varmen?"
Han kom med et charmerende grin, men han grinte kærligt.

Eller også var hun bare et menneske som ikke frøs særlig nemt. Men hvorfor skulle han dog tro et når han nu vidste der var så mange andre væsener som gik på denne grund som han selv gik på. Alane holdt af at være mystifistisk og forførende. Dog havde hun skåret meget ned på at være forførende siden hun gik i et forhold med sin nuværende kæreste. Et smil bredte sig på hendes læber uden nogen særlig grund. Pigen lod sig selv ikke påvirke af hans ellers tilsyneladende charme. Alane blev faktisk slet ikke rørt af den. Hendes tanker kredsede om en anden mand, en som var bedre end ham der stod foran hende nu. Det betød dog ikke at ham her ikke kunne være sød og et potentielt bekendtskab dog ikke med hende selv men med denne pige hun nu udgav sig for at være. Hun havde det ikke skidt med det på nogen måde fordi hun kunne jo ikke være sikker på at han egentlig var ærlig overfor hende. Let og elegant trak hun på skuldrene og så ham i øjnene, "Hvorfor dog ikke. Du har jo nok ikke tænkt dig at æde mig".