Memory confusion //Caroline//

Memory confusion //Caroline//
Tid: 17:00
Vejr: Let overskyet, hvor solen engang imellem sniger sig forbi skyerne.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

”Solgt, til manden på forreste række!”
Det krævede utrolig meget selvkontrol for englen, at holde sig selv i skak, så hun ikke ville fare op, og pande den første der rørte hende en på låget. Dette var første gang hun havde vovet sig op i Terrorville, men hun havde brug for et øjebliks håndhævelse af hvad der er rigtigt og forkert. Terrorville var jo trods alt kendt for dets næsten ikke eksisterende kriminalitet, og med alt det kaos i den nederste del af Doomsville, havde hun brug for at komme lidt væk. Finde Delilah, Sebastian, Nille.. For guds skyld, i det mindste bare én som hun kendte!
Dagen havde såmænd også været fin nok. Hun havde ikke mødt nogen som hun kendte, men hun nød stadig at have folk omkring sig. Det at der var et slavemarked i Terrorville var halvt kommet som et chok for hende, og halvt ikke. Selvfølgelig var den øverste del af byen ikke så god, som man gik rundt og troede. Den eneste forskel på dem som boede i denne del af byen, og dem som boede i den nederste del af byen, var, at de havde penge.
Men hvad der næsten hev Lailah ud af sit gode skind, var ikke så meget det faktum, at der var et slavemarked, men mere hvilke folk som blev solgt som slaver. For det var ikke bare hvem som helst. I anledningen af jordskælvet, var teenage piger og drenge, som under jordskælvet var blevet hjemløse, blevet hentet nede fra den nederste del af byen, og ført op til slavemarkedet i Terrorville. Det var korrupt og direkte forfærdeligt! Aldrig havde hun oplevet noget så lusket og ubarmhjertigt. Børnene havde lige mistet familie medlemmer, alt hvad de ejede, og så bliver de solgt ind i en verden med undertrykkelse og givetvis mishandling.
Knuden i brystet på hende blev større og større, jo længere ind i handlen de kom.
”Solgt!”
Lailah bed sig selv i læben.
”Solgt!”
Hun kiggede ned i jorden.
"Solgt!!"
Hvorfor stod hun der overhovedet? Hvis hun ikke havde tænkt sig at gøre noget, var det alligevel meningsløs, og hun ville blot pine sig selv ved det. Hun sukkede dybt, og vendte ryggen til for at gå - lige indtil hun hørte en lille pige græde. Hun vendte sig om, og der stod barnet. En lille pige under ti år, som hun havde mødt et par gange nede i Rotten Root District. Hun havde mistet sin mor, og hendes far var endnu ikke blev fundet. Da Lailah forlod hende sidst, havde hendes bedstemor taget sig af hende. Gad vide hvad der var sket?
”Solgt, til manden med det røde skæg!”
Lailah kiggede rundt, og fik hurtigt øje på en kraftig mand med et langt, rødt skæg. Han grinede for sig selv, og var på vej hen for at hente sin nye dukke.
Det var dråben. Lailah tog en dyb indånding, pustede sig op i håb om at se lidt mere frygtindgydende ud, åbnede munden og… En hånd blev lagt for hendes mund, og hun blev trukket et stykke væk fra slavehandlen.

Hun var frastødt af dette. Sådan burde situationen ikke falde ind! Folk burde hjælpe hinanden, og ikke sælge hinanden. Hvor kom de tanker fra? Rowan havde virkelig sat sine spor i hendes tanke gang. Vampyrosen ville ikke længere opføre sig som om intet ramte hende. Hun havde ikke længere tænkt sig at være en dukke, som samfundet kunne prikke til, for at få hende til at danse!
Hun kiggede sig let omkring. Dette var forfærdelig. Caroline kiggede sig omkring. En enkel person. En kvinde længere fremme. Engel. Lailah. Det var Delilahs minder som slog igennem hendes og gjorde, at hun genkendte kvinden. Caroline havde nogle gange få problemer med at finde ud af, om det var hendes minder eller Delilahs. Og her var et fantastisk eksempel.
Caroline gik med meget hurtige skridt derover, og så Lailah lige skulle til at råbe op. Hun smed en hånd for hendes mund og trak hende med sig. Da de var lidt derfra slap Caroline hende.
"Hvad fanden har du gang i? Vil du også sælges eller hvad Lailah?" Udbrød Caroline med et tydelig udtryk af overbeskyttelse, og bekymring. Som om, at hun kendte hende. Og lige nu, så var det som om, at hun kendte Lailah.
"Hør, der bedre muligheder end at jeg skal til at redde din røv." Sagde hun så pænt hun kunne. Man skulle tro,at de havde kendt hinanden før. Det var ikke fordi, at hun overtog Delilahs personlighed. Det kunne man ganske enkelt ikke. Men Caroline fik dannet sit eget minde af Delilahs minde der - hvilket var ekstremt mærkeligt.

//Cookie? Vil du stadigvæk have dette emne egentlig?