Memory lane [Hades]

Vejr.
Nærmest over til det lumre. Tegn på torden på vej.
Omgivelser.
Parken er sted for legende børn, sludrende mødre og ensomme individer.
Tid.
Sen eftermiddag, omkring 4-tiden.
Påklædning.
En hvid kjole der går til midt på skinnebenene og sidder løst om hendes krop.

Adelaide sad på en af parkbænkene. På hendes lår ligger en stak papirer, bundet sammen med en snor af læder. I hendes venstre hår hviler en blyant der fører sig hen over papiret i bløde strøg. Hendes mørke hår er redt tilbage til en løs fletning. Papirerne strammer hendes kjole en smule, og afslører den voksende mave. Hun var et par måneder henne, og det var begyndt at vise sig. Hun forsøgte dog at skjule det med løst tøj. Ikke at det var noget nyt, hun foretrak løst tøj, det var bare befriende. Adelaide så op og blev opmærksom på et par legende børn længere henne. Hun ser så ned på papiret igen og begynder at tegne børnene. Adelaide var den kunstneriske type, og dette førte ofte med et frit sind, fordi hun var kreativ, og man kunne ikke være kreativ med et lukket sind. Hun satte blyanten bag hendes øre, og brugte en finger til, at tvære en streg en smule ud, så det skabte en skyggeeffekt. Da hun havde gjort dette, løftede hun papirerne, for at se nærmere på tegningen. Den var ikke helt dårlig, hvis hun selv skulle sige det. Men hun var ofte også glad for hendes egne udfald. Adelaide fandt en bog frem fra hendes taske af læder, og puttede papirerne ned i den, i stedet for. Hun begyndte at læse bogen, og blev hurtigt opslugt af den. Tiden gik, og der blev pludseligt mere stille. Folk var taget hjem, og Adelaide var stadig opslugt af bogen efter timer. Hun pakkede bogen væk, rejste sig og begyndte at gå. Hun måtte også hellere komme hjemad.