Welcome to my world.-Claire-

Sted: Ashen wood forest.
Omgivelser: træer, buske, blade på jorden da efteråret er kommet.
Tid: Solnedgang.
Vejr: Stille og roligt.

Så var dagen omme igen, solen var på vej ned så natten snart kunne overtage.. Nogen enkelte blade var på samme vej som solen.. På vej ned.. De faldt langsomt ned fra træet og landte blidt på den kolde jord..
Jacob kunne ikke tro, at tiden den gik så stærkt.. Det ene øjeblik stod man op og det næste øjeblik var man klar til at sove igen..
Han kedede sig.. Der var ikke så meget at lave.. Ingen at snakke, intet at undersøge..
Med en doven håndbevægelse, frøs han et af de blade der var ved at falde til jorden til is.. Han sukkede og kiggede på bladet, der straks faldt på jorden med et bump.. Der lå nu et frosen blad i blandt de andre farverige.. Han satte hovedet på skrå.. Kom til at tænke på sig selv, da han så det hvide blad imellem de andre.. De andre var fyldt med farver, mens han var hvid og bleg.. Et spøgelse..
Han rystede på hovedet og løb hen mod en sø, hvor han straks hoppede op i luften, så det kunne ligne at han ville hoppe i den, men lige før han ramte vandet, forvandlede han vandet under sig til is..

Claire sad inde ímellem nogle af de mørke træer, så den mørkebrune bark camoflerede hendes mørke hud. En dreng sprang ned imod vandet, men inden han landede var det is han stod på. Claire kiggede imponeret på det, men sendte hendes skygger hen og de knuste isen han stod på. Claire grinte da han faldt ned i det iskolde vand.

//Sorry kort svar ^^//

Jacob lod ikke mærke til skyggerne.. Han kiggede sig bare omkring, efter noget interessant.. Noget at lave..
Han udstødte et råb, lige inden han røg ned i det kolde vand.. Kulden i vandet gjorde ham intet.. Han kom op med hovedet, efterfulgt af et tungt åndedrag.. Han hostede straks alt det vand han havde fået i munden ud.. Munden havde ikke været lukket, eftersom han ikke var forberedt på isens brud..
Han grinte lidt for sig selv og svømmede hen mod overfladen igen.. Det havde aldrig sket for ham før, hans is var aldrig brudt sammen..
Han tog et greb i sin hættetrøej og vred den om, for at få vandet ud af den.. Der kunne man bare se, is kunne sagtens svigte..

Skyggerne skreg da han kom op igen, og flygtede hen imod Claire langs jordbunden.
Claire grinte lumsk og drilsk på sammetid, lidt en ubehagelig blanding.
Hun rejste sig op, så man kunne ane en uhyggelig skikkelse imellem træerne.

Et skingert skrig suste igennem luften og efterlod kuldegysninger ned af hans ryg.. Han kiggede sig forvirret omkring, sådan et skrig havde han aldrig hørt før.. Det var ikke et dæmon skrig og heller ikke en vampyrs..
Han stoppede med at vride sin hættetrøje, der ikke længere var løs og afslappet, men klistret og uebhagelig.. Han fangede hurtigt skikkelsen inde bag træerne..
"Hvad har vi her?" sagde han med et lumsk smil. "Er det dig der fik min is til at knuse?" Han lå armene på kors og ventede på et svar..

Claire trådte frem, og kiggede bag sig.
"Hvem? Mig?" Hun lagde hovedet på skrå, og pegede på sig selv. Med et drilsk smil på sine læber.
Clare lod sin hånd køre igennem hendes vidunderlige mørke hår, og lagde armene overkors og hævede et bryn.
"Hvordan kunne du dog mistænke mig?" Svarede hun med en drilsk klang i sin stemme.
Hun rullede øjne af ham, og smilte stadig ligeså lumsk og drilsk.
"Hvad så hvis det var mig?" Hendes skygger kom tættere på hende, men lidt afstand. Så de kunne angribe ham hvis Claire ønskede det.

"ja dig," sagde han og løftede på et øjenbryn. "Er der måske andre at tale til?" Han grinte drilsk og kunne ikke undgå at bemærke skyggerne bag hende, hvilke fik ham til at spærre øjnene op. Det havde han aldrig set før, han havde set betvingere af ild og vand, men aldrig skygger..
han tog blikket fra dem og hen på hende igen.
"Hvis det var dig, så vil jeg ikke gøre andet end at spørge hvorfor?" sagde han og beholdte det lumske smil.

Claire rystede på hovedet.
"JAmen kære barn dog?" Sagde hun og smilte drilsk og lumsk. "Det kaldes.. for sjovt?" Hun hævede et bryn.
"Aldrig hørt om sjov før måske?" Sagde hun med en drilsk latter, hendes skygger svævede rundt med en lyd af fortabte sjæle. Men det var blot skygger.
"Jamen hvis du bare vil stå der som en anden strus ville jeg da ikke stå ivejen fra dig?" Drillede hun ham.

Han grinte højt. Ikke nok med at hun kaldte ham et barn, hun troede heller ikke at han vidste hvad sjov var! Selvfølgelig vidste han havd sjov var!
Han stoppede med at grine og kiggede på hende, med et drilsk grin.
"For det første barn," sagde han og lagde ekstra tryg på barn. "Jeg vil vædde med at jeg er ældre end dig og jeg ved udmærket godt hvad sjov er," Han løftede drilsk på et øjenbryn og gav sig til at gå ud mod søen. En hurtig håndbevægelse fik is frem og kastede den ud på søen, så han endnu engang hoppede derud.. Han vendte sig om, så han stod ansigt til ansigt mod denne pige.

Claire nikkede til ham, med Det drilske glimt som levede i Hendes øjne.
Han kom op foran hende, Claire beholde hendes facade. DEn drilske og ligegyldige facade.
CLaire Så ham i øjne med Det smukke drilske smil
"Så det gør du? Jamen så må du være fanget i en lille drengs krop. HVidhår" svarede hun ham lumsk og fdrilsk. CLaire kiggede lidt på ham, og kastede hendes hår tilbage. Hun foldede armene over kors, og satte mest vægt over på det ene ben.

Han grinte, med et fnys da hun kaldte ham hvidhår.
"Ja, jeg er en dæmon," sagde han og lagde selv armene på kors, imens isen var fast under hans bare fødder. "Jeg har levet som 17 år i 1oo år nu, så ja, man kan vel godt sige at jeg er fanget," Han ignorede det lumske smil og sendte selv et, imens de krystalblå øjne ikke viste andet en lusk og drillerier.
"Og havd med dig selv? Hvorfor er du så kæphøj?"

Claire fnøs af ham.
"Kæphøj?" Svarede hun drilsk og lagde hovedet lumsk på strå.
"Fint krystaløje?" Svarede hun ham igen, hun kom med spydige kommentarer det vidste hun. Men hun var bare Claire og sådan var hun bare?

han grinte da hun fnyste. Det var tydeligt at hun nød at drille ham, og han nød skam også at drille hende.
"ja kæphøj?" sagde han og satte hovedet på skrå, ligesom hende. "Du er den eneste jeg har mødt, der har så spydige komentarer," Han hoppede væk fra isen og ind på land igen. Nu var han tættere på hende, skabte en øjenkonatkt imens de stod ansigt til ansigt. To drilske personer, der bare ventede på hinandens tricks..

Hun beholdte armene overkors, og hævede et bryn som antydede at han ikke skulle prøve på at lave numre med hende.
"Så det, så har du sovet det meste af dit liv eller hvad?" Spurgte hun som om at han var en lille dreng. Hvad skulle hun med ham? Skifte hans bleer, eller lægge ham i seng klokken 7? Næh nej det gad hun virkelig ikke bruge sin tid på, den var alt for komspbar.

Flabet..
Hvad skulle han dog bruge det til? Gu havde han ej sovet hele sit liv.. Nej.. Han havde bare været meget alene.. Men det var vel ikke noget en som hende forstod..
"Nej?" Sagde han og løftede på et øjenbryn. "Jeg har ikke sovet hele mit liv? Jeg har tvært imod levet det, været på eventyre og oplevet ting,"
Han placerede armene bag hovedet og virkede helt afslappet i sine bevægelser.. Han så ikke claire som en trussel, men nærmere en forkælet pige der var Van til at verden forgik efter hendes hoved.