Are you following me? //Sean/

S: Firestep diskotek.
O: Dansende mennesker.
T: Nat.
V: Lunt udenfor.
P: En hvid hættetrøje, sorte jeans, sorte converse sko og hendes ring.

Nille gik ind i firestep diskotek, fordi at hun trængte til underholdning.
Hun gik hen til bardisken og ventede på en tjener, eftersom hun var ret tørstig og havde brug for at blive lidt fuld.
Da en tjener kom, spurgte hun efter en øl, mens hun ventede kiggede hun sig omkring.

Der var virkelig meget gang i den.
Hun tog en tår af sin øl, da hun fik den.
Hun gav tjeneren nogle penge.

Sean trådte ind og lod blikket glide rundt. Udenfor var der køligt, men herinde var der ret lunt.
Han lynede straks op for sin jakke, som han havde husket at tage på.
Denne aften havde han nogle mørke bukser på og en hvid skjorte, som var åben oppe ved halsen. Nogle tilfældige, men behagelig sko.
håret var redt tilbage, selv om pandehåret som altid gled ned over hans pande. De mørke øjne skannede hurtigt rummet...Og han smilte da han så den person, som netop burde have en ting, som han gerne skulle få fat i...en ring.
Han masede sig derop af, smed sin jakke overrygstøtten på en stol ved siden af hende og bestilte selv en øl. Han fik den og han betalte. Tog en tår af den, før han vendte sig om mod...Nille.
han havde set billedet af den person som gemte ringen. I et øjeblik havde hun virket bekendt...Og nu viste han hvorfor. Men måske dette var en fordel? det fandt han ud af. Han opfangede hurtigt at hun havde ringen på. Så viste han da hvor den var, men hvordan skulle han få fat i den?
"Nille?" smilte han venligt og så hende.
"Sjovt vi skulle mødes her..."

En mand havde sat sig ved siden af hende, ret hurtigt men det tænkte Nille ikke på.
Hun kiggede på ham, det var Sean.
Han virkede ret glad for at se hende, hun vidste ikke helt om hun var.

"Sean? Hej, jeg det var da sjovt." Hun smilede sødt til ham.
Hun tog endnu en tår af sin øl og satte så kruset på bardisken igen.
"Hvad laver du her?" Hun kiggede på med nysgerrige øjne.

Han så lidt på hende. Hun så noget tvivlende ud, sikkert ikke til hans fordel. Men han måtte bare overbevise hende om det modsatte.
"Hvad jeg plejer...På udkig efter lidt spise." han lod sigende blikket glide ud over de dansende folk bag dem. Før han så på Nille igen. så blinkede han kort til hende.
"Bare rolig...Jeg skal nok lade dig være. Hvad med dig? Hvad laver du her?" Det var ikke svært for Sean at lyve. Han var van til det, ofte havde hans liv været afhængig af at han kunne lyve. han tog selv en ny tår af sin øl.

Hun rynkede let på næsen, da han svarede hende.
Hun rystede irriteret på hovedet, han var vist i humør til at drille hende.
"Det er da dejligt og vide, men jeg har den ide om at du leger med mig?" Hun så lige frem for sig, og tog en tår af sin øl.
Hun satte kruset på bardisken igen, og pillede ved sin ring som var på højre hånd, og på ringfingeren.

han så lidt på hende. Hun havde virket så naiv sidst han mødte hende. Hvad fik hende til at være så forsigtig?
"Leger med dig? overhoved ikke..." han vendte sig helt om mod hende og så på hende et øjeblik.
"du virker ikke lige så glad for livet, som sidst vi mødtes. Må jeg spørge om det er begrund af mig eller noget der går dig på?" spurgte han ligeud.

Nille så ham i øjnene.
"Sidste gang vi mødtes, var min dyriske og min menneskeside i oprør, jeg er stadig under udvikling, idag har jeg bedre kontrol og jeg er træt af at ikke vide hvilket dyr min mormor var forbundet med." Hun kiggede væk med ham igen, hendes stemme var kold.

Hun drak det sidste af sin øl, og gav kruset til en tjener.

"Og du virker mere nysgerrig end sidst." Hun så ham i øjnene igen.

Han smilte, mens han lyttede. Det lå ikke til ham at få ondt af fremmede mennesker. Det var først når han rigtig kendte dem, tingene begyndte at gå ham på...
"Aha..." svarede han og overvejede om det var denne kolde person, hun ville være for fremtiden.
"åh ja, nysgerrig...jeg er meget nysgerrig. Det er det jeg lever af" han blinkede kort til hende og tog endnu en tår af sin øl. Han så ud over alle folkene der ellers var her, som om alt var normalt...hvilket det fra hans side, også var.
"Og du virker mere kold og indelukket...Måske er vi begge lidt ved siden af os selv? Sidste gang vi mødtes var jeg træt. Jeg havde mange ting at tænke på...Denne gang har jeg knapt på mange" svarede han roligt og så på hende igen.

Nille hørte skrig og skrål fra menneskerne men hun var ligeglad.
"Æhm en øl mere tak!" Hun råbte efter en tjener.
Hun så på mens tjeneren skænkede øl op i et krus.

Da hun fik sin øl, gav hun tjeneren penge og vinkede ham væk.
"Måske, men jeg er nok altid indelukket, når man lærer mig at kende lukker jeg altid mere og mere op" Hun tog en tår af sin øl, og lænede sig over bardisken og kiggede på kruset.
"Sådan er det bare at være mig, jeg kan være stille og indelukket eller drilsk og svær at forstå, men også indelukket og kold" Hun vidste godt at hun altid var svær og blive klog på, men det fortalte hun ikke.

Han nikkede lidt. Det lå lidt i hendes sætninger, at hun ikke var nem at blive klog på. sidste gang havde hun ellers virket forholdsvis åben, trods de lige havde mødt hinanden. og det var sandelig et mysterium, dog ikke et han ville tænke nærmere over. Det var ikke derfor han var der.
Han opdagede at hun tog en øl mere. Han tog en tår af sin egen. Det var allerede halvt tomt.
"Jamen det skal du så have lov til" smilte han roligt og flettede sine hænder rundt om sit krus med øl.
han lod blikket glide over baren et øjeblik, men havde ikke lige noget nyt at kommentere.
i stedet overvejede han hvordan han bedst kom tæt nok på...enlig håbede han på hun blev fuld, det ville give ham en fordel...Men det var ikke til at sige hvad hun ville. Og hvis han købte drinks til hende, ville hun nok fatte mistanke...ville hun ikke?
Og hvis han blev ved med at sidde og tale så...direkte til hende...så heller ikke ud til at hue hende. Måske skulle han finde en kvinde af danse lidt med og holde øje med hende? måske ville der komme et tidspunkt hvor han kunne snige sig tæt på igen...

Nille kunne ikke sidde stille mere, hun rejste sig og gik ud på dansegulvet.
Hun gik lige forbi de dansede par, men hun ville ikke danse hun ville bare gå lidt.
Hun gik over til et andet sted at sidde og gik rundt om det.
Hun stoppede op, og undrede sig over hvorfor Sean ikke bare fandt sig en pige?
Der var jo masser af dem.
Hun satte sig på gulvet og lænede sig op af væggen.
Det var lidt sært, men hun elskede og sidde sådan.

Hun gik, uden resten af sin øl åbenbart.
Hvad hun lavede fandt han ikke mening af, måske ville hun bare væk fra ham.
Men efter hun var gået, kom der snart en anden ung kvinde og satte sig. Klædt i en mørkeblå, kort kjole. Det gyldne hår var sat i en høj hestehale, en nydelig halskæde lå rundt om hendes hals. Det var tydeligt hun havde valgt ham og bare havde ventet på hun kunne komme til at snakke med ham.
Sean holdte lidt øje med Nille, men uden det blev for tydeligt, imens han sendte den nye kvinde sit smil. De snakkede om lidt af hvert, da Sean til sidst blev utålmodig. Nille brød sig ikke om hans selskab, så ventede han enlig på? Han kunne lige så godt give hende en rigtig grund.
Han drak resten af sin øl, betalte kvinden en drink og undskyldte at han måtte gå.

Han krydsede lidt besværligt lokalet og gik over mod Nille. Han sagde ikke noget til hende, smilte bare roligt og på et tidspunkt så det ud som om han bare var på vej på toilet, af nogle døre der lå lidt ved viden af hende.
Han så gled hans hånd gennem luften og tog hendes højre hånd. Den anden hånd var allerede i gang med at hive ringen af hende....

Nille blev først forbavsede, men reagerede hurtigt.
Hun sparkede ham mellem benene og håbede at det ville få ham til at give slip.
"Giv slip! Skam dig!" Hun vidste godt at hendes evne kun virkede på mennesker, men hun ville sådan gerne have ham til at skamme sig.

Hun ville ikke af med sin ring, det var det eneste udover brevet og dagbogen hun havde tilbage fra sin mormor.
Den betød alt for hende, og nu ville Sean have den? Det var ret mærkeligt, men hun havde ikke tid til at undre sig.

Han så sparket komme og vendte siden til hende. Sparket ramte ham på siden af benet og var overraskende hårdt. Han slap hende halvt, men hurtigt havde han fat i hånden igen. Han havde fået hevet ringen en smule af fingeren, og nu gik han efter at få den helt af, dog uden at brække fingeren på hende.
Han var ligeglad med hvad hun havde af relationer til den, enlig betød hun ikke særlig meget for ham, men nogen havde betalt for den ting...

"Hvad vil du med den!" Hun skreg og tårerne rullede ned af hendes kinder.
Hun var bange for at miste den, virkelig bange.
Hun slog ham hårdt i maven og prøvede igen at sparke ham.

Hvad skulle hun gøre? Skifte til panter? Nej det duer ikke.

"Slip mig! Slip! GIV SLIP!" Hun prøvede og prøvede at få ham til at skamme sig, men det duede ikke på andre end mennesker.
Det irriterede hende netop lige nu, men hun måtte bruge selvforsvar.

//Du må altså lige hjælpe mig her...Jeg kan ikke alene bestemme om det lykkes ham at få ringen eller ej? jeg mener, han gik jo efter at hive den af...Men hvad skal vi aftale?//

//Tænkte netop om det samme... Tjoh, hvad med at Nille får sig løs og løber? Men at hun mistede ringen? Og så lave et emne senere hvor de mødes igen og nille er fjendtlig og angriber ham? For at få sin ring? Maybe a idea? //

//Jep, det kan vi godt for min skyld //

Han rev til, efterhånden ligeglad med om det gjorde på hende eller ej. Han mærkede hvordan ringen gled af hendes finger, netop som flere slag regnede ned over ham. Han var her ikke for at gøre skade på hende, så han dukkede sig bare og skyndte sig baglæns, ind i vrimlen af folk.
Folk var mere eller mindre van til der skete underlige ting dette sted, selv om de nærmeste havde set undrende på dem. En af dem havde åbenbart været på grænsen til at spørge om han kunne hjælpe...Men så havde kæresten trukket ham væk, for at undgå ballade.

Nu forsvandt Sean i mængden, Ringen røg ned i hans lomme og han holdt øje med hvad hun ville gøre...Han viste bedre end pludseligt at blive angrebet.

Nille røg ned på knæ, hun havde mistet sin ring.
Hun kiggede efter ham men han var væk.

"Jeg sværger at når jeg finder dig, så dør du." Hun råbte det, håbede at han hørte det.
Hun løb tilbage til The Forest.

//Tak for et godt emne, glæder mig til det næste //

Sean smilte bare svagt. Dræbe ham? Mon dog...Det ville nok blive svære end hun selv troede...af flere grunde.
Han forsvandt ud af stedets bagdør, forsvandt i mørket og skyndte sig hen til sin arbejdsgiver...Han havde nogle penge at modtage!

//Selv tak //

Nille vidste ikke om hun skulle skrige, eller græde.
Hendes venner trængte sig væk da hun kom hjem, for første gang i hele hendes liv var hun virkelig vred.

//out//