Im not naive, but can i trust you?//Nille//

Nille så ned på panteren. Nej, hun havde ikke kendt denne panter... Hun rystede på hovedet. "Nej, det gør jeg ikke." Hun smilede skævt. "Men det var sikkert bare en shapeshifter der mente at dette var hendes territorium." Sagde hun så.

Shetan kiggede op på ham med et bekymret blik...
*Hvad er der?* spurgte Toshiba ham.
Shetan kiggede ned i jorden, virkede pludselig urolig på sine sorte ulvepoter.
*Hun nærmer sig Toshiba, jeg kan lugte hende,* fortalte han og kiggede ud mod horisonten, forbi Nille..
Toshiba stivnede pludselig.. Nej.. Det måtte ikke være sandt.. Var hun virkelig på vej?
*Okay, så lad os komme væk,* sendte han en tanke, inden han smilte til Nille.. Hvis hun kiggede godt efter ville hun se at der var noget som plagede ham.
"Vi er nød til at gå," sagde han stille..

//Tager lige en drejning //

Nille lagde mærke til det bekymrede blik Shetan sendte Toshiba... Og pludselig stivnede Toshiba. Hun nåede ikke at forstå hvad der endelig skete. Hun så undrende på ham. Gå? Niksen! Hun ville vide hvad der skete!
"Hvad er der? Jeg kan se der er noget galt, og lyv ikke for mig." Hun smilede venligt, og lagde hovedet på skrå.

//Passer nu meget fint hvis man tænker på Nilles evne //

Shetan begyndte at blive mere og mere urolig.. han ville væk nu! Han ville have Toshiba væk derfra.. Væk fra hende og hendes nysgerrige hænder..
*Kom nu Toshiba!* sagde han utålmodigt.
Toshiba kiggede ned på ham.. At Shetan var nervøs gjorde ikke ligefrem Toshiba mere rolig.
"Det er bare noget.. Der er en på vej som vi ikke bryder os om, det er det hele," fortalte han med et skævt smil.

Nille lagde armene over kors, og kneb øjnene lidt sammen. De sorte øjne glimtede mat...
"En person? Toshiba, du ved vist ikke hvem jeg er, gør du?" Hun smilede skævt. "Jeg er skammeren. Jeg kan få vedkommende til at skamme sig..."

Toshiba virkede pludselig mere nervøs.. Han kunne mærke at hun var på vej.. Han kunne dufte hendes parfume.. Duften af vanilje og nylagt neglelak.. Det var en duft som han altid ville kunne genkende.. Altid.. Den vil aldrig forsvinde fra ham.. Aldrig..
"Jeg har desværre ikke hørt om skammeren Nille," sagde han og kiggede rundt. "Men, jeg tvivler på om du kan få hende til at skamme sig.."
Shetan knurrede pludselig og stillede sig angrebs postion.. Ud af en busk kom der en bengalsk tiger med elegante bevægelser.. Det var hendes bror.. Hans mors bror..
Lidt bagefter kom moren frem for sit skjul.
"Hej min søn," sagde hun lumsk..
Det lange sorte bølgende hår hang ned over hendes kraveben..

Nille vidste at hun kunne se den person i øjnene. Hun kunne se alle i øjnene... Udover Sargonis. Men hun kunne ved alle ellers. Hun så på den bengalske tiger... Og så på kvinden. Søn? Hun så spørgende på Toshiba. Hvorfor være bange for sin mor?... Dumt spørgsmål. Hun kendte selv til det. Hun var blevet slået, og skældt ud alt for mange gange. Nille så på kvinden igen, og prøvede at få øjnekontakt. "Og du er?" Hun så hadsk på kvinden.

Toshiba kunne mærke at han var ved at stivne..
Det var som at se sin frygt foran sig.. Den stod bare der med et hånende smil, ventede på at du skulle falde sammen så den kunne fortære dig langsomt og pinefuldt.. Toshiba havde det som om at han var ved at blive fortærret, langsomt indvendigt..
Kvinden smilte bare venligt til Nille.. Det var hun god til, at virke fredlig selvom hun var farligere end en kobra på jagt.
"Mit navn er Marina," sagde hun med en smuk og flydende stemme. "Og hvem er dU?"

Bla bla, Marina? Uadr. Et pænt navn til en... Tydeligvis dum kvinde efter hvordan Toshiba så ud. Hun så bekymrende på ham, men kiggede så på denne... Marina.
"Jeg har mange navne. Skammer, Heks, eller Tøsen-der-kan-flå-en-mands-sjæl-itu," et uskyldigt smil kom frem. De sorte øjne glimtede mere, og mere. "Og du er Toshibas mor?"

Hun nikkede...
"Ja, jeg er Toshibas mor," sagde hun med det samme sukkersøde smil. "Og hvad har jeg den ære for at møde dig kære skammer? jeg har skam hørt om dig og er ret så fascineret af din evne mit barn," Smilet blev langsomt mere lumsk. "Du bliver til noget stort i dag, en leder og en som alle vil frygte,"
Toshiba kiggede koldt på hende, spændte alle sin muskler i sin krop.. Han måtte ikke lade sig frygte..
Shetan knurrede og knurrede af tigeren som stod foran den med et overlegen smil..

Åh endelig, en der seriøst troede at hun ville være en folk ville frygte... Der var bare et lille bitte problem... Det gad hun ikke. Folk frygtede hende allerede for meget. Dusørene hang over hendes hoved.
"Mange tak, men smut så. Du er tydeligvis ikke velkommen her. Plus, jeg bor her. Mit territorium, så smut." Hun vinkede kvinden væk med et uskyldigt smil.

Shetan strittede alle sine nakkehår imod den store bengalske tiger... Tigeren kiggede bare koldt ned på den.. Lige nu udtrykte Shetan Toshibas følelser, og tigeren udviste morens.. Lige meget hvor meget Toshiba knurrede og blottede sine tænder, ville Merina ikke finde ham truende, men ville bare have ham med sig.. Hun savnede sin søn, ikke på den måde som en rigtig mor ville savne sin søn, nej, hun savnede ham på en anden måde.
"Desværre søde barn," sagde hun og puttede en hårtot om bag øret. "Jeg er kommet efter min søn og går ikke uden ham,"

Evne tid. Det var tydeligt. Kvinden ville ikke gå, så det måtte hun selvom... Nille smilede pludselig skævt, og drillende.
"Hvis du ikke vil gå... Må jeg jo tvinge dig." Hun fik pludselig hvide, og glødende øjne... Skammer øjnene. "Se mig i øjnene... Marina, se mig i øjnene..." Skammer stemmen. Hun sang, hun kunne ikke andet. "Sig at du tør... Se mig i øjnene... Som ingen andre bør..." Den utålelige, uskyldige, og engle sang sneg sig om træerne, og man ville intet valg have... "Lad mig se hvem du er..." Nille søgte. Søgte efter de minder Toshibas mor havde. Nilles hvide, og glødende øjne var på Marina.

//Gætter på et Out kære Nille? ^^//

//Regner jeg da med ^^ ønsker du et emne med Dæmonen som slutter hurtigt, eller et med Nille når hun er tilbage? ^^