Can I trust you- Adam

Tid: 15:30
sted: parken
vejr: solen skinner
Omgivelser: folk med børn der leger
På: hun en brun tætsiddende læderjakke på, et par sorte bukser og nogle høje støvler.

Thea var på vej tilbage til kroen, hendes søster havde ikke fri før sent og Thea følte sig bange og bekymret hver gang hun skulle afsted de havde snakket om det, hun endda givet hende nogle regler for hvor hvordan det skulle være når  Willow skulle hjem. Theas verden drejede sig kun om Willow og hendes beskyttelse, men hun måtte også erkende at hun var ved at blive mere selvstændig hvilket for Thea var svært at se sin lillesøster som før altid havde haft brug for hende gled ud af hendes finger, det ville nok ikke vare længe før Willow slet ikke havde brug for Thea mere og det gjorde ondt at tænke på, hun besluttede sig alligevel for ikke tage på kroen hun ville bare sætte sig til at drikke udover at passe på sin søster var hun også god til drikke, hun havde taget nogen valg i hendes liv som de fleste ville mene var forkerte, men hun havde gjort hvad hun kunne for at beskytte sin familie som kun indebar søsteren, men hun kunne ikke fra sige sig at der var nogle de mord hun havde begået som gik hende på, hun sukkede svagt, hun følte sig ganske kort gammel og slidt, men altid når hun var blandt andre  var hendes facade som klisteret på, hendes smil og de varme øjne, men inderst inde var hun et rod af mange følelser som væltede ned over hende når hun var alene eller sammen med Willow. Venner havde hun, men man kunne vel ikke rigtigt kalde dem det når hun ikke vidste dem  hvem hun var indeni, men hvem var hun også indeni tyven som også var en morder eller var hun den kærlige søster som ville gøre alt selv dræbe, så ville vennerne da under alle omstændigheder  jage hende med høtyve og brande hende på bålet. Hun kiggede sig omkring der var folk omkring hende som ikke havde svært ved vise følelser, man kunne høre folk der græd eller var vrede eller glade. På en måde var hun også sådan, men hun gjorde det kun når andre ikke kunne se det. Mange som mødte hende ville ikke kunne se hun var deprimeret og for dem lignede hun udadtil glad kvinde.

Hun drejede ind i parken, der var stadig folk i den som hyggede sig med deres børn, som for en stund ikke ville føle sig triste på grund af ulykkken med jordskælevet som havde ødelagt så meget, mange var hjemløse lige som Thea og Willow og de fik ikke det lille forladte hus tilbage, de havde ikke penge til at for det bygget op. Hun satte sig på bænk og betragtede børnene de virkede som om intet ondt havde sket dem imens de legede tafat, hun smilede bredt da drengene som legede løb hen imod hende, men de ændrede ret hurtigt bane da forældrene kaldte på dem. Den sådan et liv skulle børn have, de skulle ikke leve med frygten om at det var den sidste dag de havde at leve i. Det havde i hvert fald ødelagt hende på den måde at hun svært ved stole på folk.