Kroen Dam dam daaaaam (Meriko=Privat)

S: Doomsville Rotten Root District :: Kroen det vilde svin.
T: Midt om natten
V: Helt bæld mørkt de fleste ville finde et sted at overnatte på denne tid.
O: En tom kro der dog underligt nok stadig holder åbent.

Zann kom gående ind i kroen med en sort lang kutte om sig og hætten over hovedet. Roligt gik han hen og satte sig ved baren. Kort bag ham kom 2 kutteklædte mænd mere og satte sig på hver sin side af ham ved baren. Zann bestilte en kræftig vodka on the rock i et stort fadøls glas. Og rettede sig op for at se lidt rundt i den tomme kro. Ud over bartenderen var der ingen tegn for at der var nogle levende væsner her. Zann sukkede kort og kiggede fremaf. "Det her bliver en kedelig aften drenge. Der er sku ikke rigtig nogle til stede som gider slås ser det ud til. Jamen så må vi vel gå løs på en af de der guardian igen." Sagde han og tog en slurk af sin vodka. Roligt rettede han sig op. "Hmm gad vide hvor Meriko er" Sagde han tænkende. "jeg har hørt mange rygter."

I det han sagde hendes navn kom ind med en stram siddene kjole som der kun lige gik ned under hendes røv og var okay nedringet for hun var lige kommet fra sin fotograf så hun havde ikke lige skiftet tøj endnu da det lå her på kroen for hun var taget lidt væk for at falde lidt til ro. Hun tog stille sin lille jakke af og rystede lidt med håret for at få det til at side helt rigtig igen. Hun gik stille op mod baren da en velkend duft kom ind gemmen hendes næse *Zann* Tænkte hun stille og rigtig nok så sad han der oppe med to andre ved sin side. Hun vidste ikke om hun skulle gå der op eller bare stikke af men hun var jo nød til at fortælle ham at hun havde en kæreste nu.
Hun gik stille op til ham og stillede sig bag ham og sukkede lidt højt "Hej Zann" Sagde hun lige så stille.

Zann mærkede en underlig fornemmelse. En akavet stemning bag ved ham. Han vendte sig roligt rundt. Derefter greb han fat i sit glas. Og vendte rundt på barstolen og så direkte på hende med et roligt blik. "Hejsa Meriko." Et glimt af et smil kom frem men næsten usynligt. Men han gemte det så godt han kunne. Han rejste sig op. "Hvordan går det så med dig. Jeg har ikke set noget til dig længe." Sagde han roligt med et smil.

Meriko kiggede uskyldig på ham og gik et skridt tilbage da han rejste sig op og sukkede højt "Det går stille og roligt herre..." Sagde hun stille og stoppede og kiggede ned i gulvet og sukkede igen og forsatte stille "Og du har ikke set mig da jeg har fået fyr på og har brugt tid med min tvilling". Hun kiggede meget stille op på igen og ventede på at han blev tosset på hende lige om lidt.

Han så på hende kort. Et bump kunne han mærke i hans døde hjerte. Men han ignorerede det. Roligt gik han hen foran hende. "Hva sagde du? En fyr?" Han så tænkende ud før han roligt lagde en hage under hendes hage og løftede hendes hoved op. "Hold nu op Meriko du ved du tilhøre mig." Den svagelige bløde side som han viste lige nu var sådan han altid snakkede til hende. Han var altid rolig og snaksagelig. Undtagen når de havde sex. Men lige nu var han helt rolig. "Der er ikke nogen som kan fjerne dig fra mig det ved du. Du tilhøre mig. Desuden så ved du jo så godt som mig at det kun er fordi du har savnet mig." Sagde han med et svagt smil. Før han langsomt nærmede sig hendes læbe. "Du ved jeg taler sandt."

Meriko havde lukket sine øjne så hun ikke skulle kigge på ham samtidet med at han snakke til hende. Hun vred sig væk fra ham og gik længere tilbage og kiggede lidt vredt på ham "Jeg har en kæreste så jeg er ikke din længere og jeg har ikke savnet dig efter jeg har fået fyr på" Sagde hun lidt hårdt og hun vidste godt at hun legede med ilden lige nu for hvis hun gjorde en ting forkert ville det bare gå ud over hende.

Han så på hende roligt og grinte svagt. "Vi ved jo begge to det ikke er sandt Meriko." Han smilede roligt "ligemeget hvad du gør vil du altid være min pige. Og hvis du ikke vil høre må du føle." Roligt gik han direkte hen imod hende lidt hurtigere end før og skubbede hende op af væggen for at holde hende på plads så han kunne kysse hende op af halsen.

Meriko kiggede stadig surt på ham og skulle til at sige noget men nåede det iik før hun stod op af væggen med ham foran sig. Hun vred sig meget og prøvede at komme fri og fordi hun var panik tænkte hun slet ikke på at bruge sine evner mod ham. Hun bed efter ham og knurrede højt "Jeg er ikke din pige længere! Fat det nu!" Sagde hun vredt og vred sig rigtig meget for at komme fri af ham.

Han holdte hende oppe af væggen. Han stod helt stille og pressede sig bare mod hende så hun ikke kunne flytte sig. Han fjernede hovedet roligt. Han tog fat i hendes arme og tvang dem op over hendes hoved. "Du ved godt jeg slår ham ihjel hvis du ikke behandler mig pænt ikke? Jeg slår ham ihjel og tvinger ham til at være min udøde slave resten af hans liv. Og det hele vil være din skyld." De ellers smukke himmelblå øjne blev kulsorte og nogle små blå lysende prikker kom frem. Hans anden form begyndte at komme langsomt frem. Med et ondt smil på det kridhvide ansigt og med de blege tynde læber brugte han sine specielle kræfter. Roligt rejste hans vagter sig op og tog deres våben frem. Hvorefter de gik udenfor og holdte øje. Kroejeren skyndte sig ind bag lageret. De var helt alene nu.

Meriko blev ved med at vride sig og kiggede væk for hun havde ikke lyst til at se på ham mens han ville knække hende helt. Hun kiggede med store øjne på ham og rystede hurtigt på hovedet "Du må ikke slå ham ihjel jeg bede diq! Jeg elsker ham virkelig så det må du ikke! Plisss!" Sagde hun forstrækket og havde øjne fyldt med tåre som der løb ned af hendes kind hele tiden. Hun stod helt stille og lukkede sine øjne hårdt i og presse de sidste tåre ud og da hun åbnede dem igen var de væk men hendes make-up sad stadig perfekt.

Med armene om hendes håndled og hævet op over hende så han direkte mod hendes ansigt. Det hånlige blik og onde smil var forvandlet til et neutralt blik. Et kort sekund efter slap han hendes arme roligt. "Skrid løb og håb du aldrig får brug for min hjælp." Sagde han og gik et skridt tilbage. "Håb du bliver lykkelig med ham. Håb jeg ikke finder ud af hvem det er." Sagde han roligt med et rolige neutrale blik rettet mod hendes tårefulde blik. "KOM SÅ LØB." Råbte han vredt før han vendte sig for at gå op imod baren og satte sig ved sin øl. Hans to soldater kom roligt ind af døren og gik roligt hen og satte sig på hver side af ham.

Meriko kiggede med et forvirret blik på ham for nu ville han have at hun skulle løbe væk fra det hele og blive lykkelig? Hun forstod intet af det her så hun gik stille efter ham med et spørgende blik "Jamen er jeg så fri herre?" Spurgte hun stille om og stoppede nogle meter fra ham for hun ville ikke gøre ham mere vred end han var i forvejen. Hun forstod godt han var sur men hun kunne ikke have en herre og kæreste samtidet for det ville være alt forvirrene for så skulle hun finde tid til begge og det var ikke helt nemt.

Han vendte blikket mod hende roligt. "Du vil aldrig være fri Meriko det mærke du har kan ikke forsvinde. Men tag det som en ferie. Jeg vil stadig få brug for dig når jeg vælger at udføre min krig. Og du får som opgave at finde soldater. Folk der er stærke nok til at vinde mod udøde soldater." Sagde han roligt med et blik rettet mod hendes ansigt. "Og for guds skyld håb du følger mine ordre ellers så bliver jeg nød til at slå ham ihjel." Sagde han roligt og vinkede hende af sted ud af døren. Med et lille glimt af et smil. Før han vendte sig rundt igen.

Meriko stod stille og lyttede og vidste ikke helt hvad han snakkede om for hun havde aldrig fået at vide at hun skulle finde strække folk som der kunne kæmpe med ham? Hun forstod intet igen for hun havde altid bare været hans sex slave så hun vidste intet om alt det her jo. Hun sukkede stille og nikkede bare stille "Ja herre men kender ingen jeg kan spørge jo?" Sagde hun lige stille og gik op forbi baren for at gå ind på værelset som hun havde lejet for natten over. Hun vendte sig stille om "Og så skal du ikke sige at jeg skal gå for jeg har lejet et værelset her" Sagde hun lettede irriteret.

En rolig bevægelse og han var allerede oppe og stå. "Hvis du er sjæledæmon må din tvilling jo osse være det så spørg ham eller hende først." Sagde han roligt før han tog en stor slurk af sin øl. Før han roligt gik mod udgangen af kroen. De 2 soldater gik hurtigt hen og åbnede døren. Zann stoppede op ved døren og vendte sit hoved hen mod hende. Så ud til at ville sige noget men trak på skulderen og gik udenfor. Hans 2 soldater fulgte efter. Døren lukkede langsomt mens de 3 mænd tog deres hætter på. Zann smed grusset. Kort så de alle tre rundt. Før de 2 soldater løb mod et hus og hoppede op på det og ventede på Zann. Zann ventede lidt som en sidste chance for Meriko at sige noget til ham inden han forsvandt helt fra hende.

Meriko skulle til at sige noget men så han gik og løb efter ham og kiggede vredt på ham "Min søster skal ikke være med til noget som du har planlagt er nu har jeg endelig fundet hende igen så skal hun ikke dø i kamp for dig" Sagde hun surt og blev ved med at kigge vredt på ham for der var ingen der skulle tage hendes søster fra hende igen for hun var den eneste familie hun havde tilbage og hun ville ikke bare lige miste hende.

Han vendte blikket mod hende med de kolde øjne. "Jamen så er hun ikke til nytte så må jeg slå hende ihjel så du kan fokusere på din opgave." Sagde han roligt og vendte sig mod hende med en rolig bevægelse. "Du har den største lyst til at slå mig. Du er en dæmon Meriko vis dig som en angrib mig." Sagde han roligt og stod klar til at forsvare sig hvis hun nu valgte at angribe ham.

Meriko fik helt sorte øjne og kunne bare mærke vreden inde i sig blive større op større hele tiden for der var ingen der skulle røre hendes søster. Hun havde svært ved at styre sig meget længere og man kunne se at hun havde svært ven at styre sine evne lige nu for hendes hænder var blevet til ild og det var begyndt at brede sig til hendes krop men hun prøvede at falde til ro for hun vidste godt hvad der skete hvis hun blev til en stor flamme.

Grinet. Det hånlige drabelige grin som flød fra hans læber. Og lyden af en klinge roligt blive hevet op fra en holder. Zann holdte sit blå sværd lodret oppe. Han tog hætten af og hans form nummer 1 var der. Det kridhvide hoved. De sorte huler hvor øjnene skulle ha siddet. Og de små blå prikker som han så med. "Det bliver barnemad at slå hende ihjel. Jeg tror jeg går efter hendes sjæl. Det ville være en udsøgt delikatesse til min hær. Og hendes skelet bliver en del af min rustning." Fra hans ærme begyndte knogler at glide frem. Roligt dannede de en lang pisk af knogler. Sat sammen af sort magi. Pisken var hans stærkeste våben. Hvis han fandt den frem var han næsten altid sikker på at vinde. Men han ville lade hende slå først før han angreb.

Meriko kunne ikke styre sig længere og blev til en stor flamme og hendes hår var også en stor flamme som der stod lige op i luften "Du rør hende ikke!" Råbte hun højt af ham og gik mod ham stille og roligt. Hun havde stadig helt sorte øjne og resten af hende var bare en stor flamme. Hun gik helt hen til ham så han kunne mærke varme fra hende for hun var virkelig pist på ham så hun kunne slet ikke forklare det.

Han grinte hånligt af hendes latterlige forsøg på at skræmme ham. Kappen som dækkede hans krop røg til siden. Midt i hans brystkasse bag nogle sorte ribben lå en kugle af ild. Blå ild. Derefter dannede der en slags rustning på ham. Han fik lange lanner om sine ben og en blå diamant ved hans bæltested magiske runer ned langs hans skørt. Tøjet så gammelt og flænset ud. Hætten gled op over hans hoved men sådan man stadig kunne se ham. Og i slutningen af hætten kom et lille kranie sammen som holdte kappen på plads. Ned af hams arme kom blå mystiske tegn og linjer. Han var blevet sin komplette form nummer 1. Den svageste af hans former. Men utrolig stærk alligevel. Stærk nok til at vinde og Meriko det var sikkert. Et voldsomt pust af kræft kom fra ham. Det kom fra den lille blå flamme i midten af hans bryst. Det var en kold bølge. Kold som døden. Og den var beregnet til at skubbe hende væk. Roligt fjernede Zann sine våben. Han havde indset han ikke skulle til at røre hende med de flammer. Et lille grin kom fra hans hvide tynde læber. Og ud fra hans bryst kom blå flammer som landede på jorden og dannede kopier af ham. Uden at bevæge sine ben begyndte klonerne og Zann selv at køre rundt hurtigt så hun umuligt kunne vide hvem af dem der var den ægte. Derefter fløj de rundt om hende i en cirkel hvorefter de stoppede rundt om hende. Hun måtte vælge en af dem. Var det den forkerte skulle hun regne med at blive angrebet.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Meriko kiggede bare stille på ham og ventede på hvad han ville gøre mod hende. Hun kiggede stille rundt da han begyndte at lave flere af ham og hun knurrede stille af ham og vidste ikke hvem hun skulle gå efter så hun valgte det eneste som der aldrig var lykkes for hende. Hun lukkede stille sine øjne og brugte sin vind evne til at tage noget at den ild der over alt på hende. Hun trak vejret langsomt og krympede sig lidt sammen men rejste sig hurtigt op i et skrig og hendes flamme fløj et godt stykke ud fra sig så de kunne mærke hendes varme.

Alle dem rundt om hende forsvandt. Undtagen en. En bag hende. Men før hun kunne nå og reagere på ham. Stod den rigtige Zann bag hende lige bag hende. Og med en voldsom kræft udsendte han sin blå døde flammer. Kolde dræbende flammer. Hvis hun ikke undgik dem ville de tage livet af hendes flammer. Og det ville få hendes normale form tilbage hvis han havde udtænkt det rigtigt. Og med garanti svække hende. Kraftigt.

Meriko nåede ikke at rykke sig så hendes flammede døde bare ud og hun faldte stille sammen og lå og trak vejret hurtigt og krympede sig helt sammen de hendes tøj var brændt væk af hendes evne men alt andet på hende var helt normalt og lignede sig selv. Hun fik sat sig lidt op og kiggede stille op på ham med et vredt blik "Du rører ikke min søster jeg beder dig hun er den eneste familie jeg har" Sagde hun stille og vendte sig stille om mod ham og fik rejst sig op men havde svært ved at stå på sine ben.

Han grinte hånligt. "Efter det jeg lige har gjort imod dig. På trods af du står nøgen lige nu. Så tror du stadig du kan kommandere rundt med mig. Jeg er din herre. Jeg vil altid være det. Men jeg vil give dig et tilbud. Hvis jeg tilkalder dig skal du komme ligemeget grunden. Jeg er ligeglad om du så er igang med at knalde din kæreste så kommer du. Og du gør alt hvad jeg siger ligemeget grunden. Hvis du gør det. Lader jeg din kæreste være. Og jeg slår ikke din søster ihjel. Men jeg lover ikke at hun ikke får en kamp på halsen. For jeg er interesseret i om din søster er stærkere end dig." Sagde han med et ondt smil. "Er det en aftale?" Sagde han roligt.