Kroen Dam dam daaaaam (Meriko=Privat)

Meriko kiggede stille på ham og nikkede lige så stille på ham og snøftede lidt for det var ikke lige det hun havde lyst til men det gjorde at han ville lade hendes søster og kæreste være i fred måtte hun jo gøre det. Hun kiggede stille ned i jorden "Skal nok hører efter bare du lade dem være" Sagde hun lige så stille og blev ved med at kigge ned i jorden.

Han nikkede roligt og sparkede hende i siden. Hvorefter han vendte sig rundt og hoppede hen til hans soldater som hoppede videre fra tag til tag. Afsted for at komme hjem. Hans blik viste ingen følelser. Men hans hjerte mærkede en følelse. For første gang i 2.000 år. Men det var ikke glæde. Det var vrede. Hævnløst. Hævnløst over denne person som har krænket hans stolthed. Ved at berøve ham hans slave.

Meriko knak sammen igen og tog sig til sin side og vred sig i smerte da han ramte helt rigtig på hende så det bare gjorde ondt på hende. Hun tvang sig selv op igen og halvt vælte ind på sit værelse hvor hun bare smed sig i sengen efter hun havde lukket døren til værelset. Hun lå og grad over alt det der var sket for der skulle ikke ske hendes kære noget som helst. Hun faldt stille hen og til sidst sov hun.

// out //

Langt derfra så han tilbage på Meriko. Blikket var koldere end nogensinde. Hans smule menneskelighed var med det samme forsvundet. Han var blevet til det han i flere år havde søgt efter. Sjæleløs. Uden en sjæl vil han ikke kunne mærke den smerte han havde følt i 2 årtusinder. Nu var det hendes søster som han ville skade. Han havde lovet at lade hendes kæreste være. Og heller ikke slå hendes søster ihjel. Men skade hende. Det ville han. Bare for at vise hvor magtfuld Zamandron Elliot Bang var. Bare vent. Hævnen vil være sød. Smilet på Zann's læber blev større. "Jeg kommer tilbage." Sagde Zann roligt med et ondt smil. Hvorefter han hoppede videre med sine soldater. Og forsvandt helt.

//out:D