I dont want to see your new world.//Avalon//

P: Hale, der kan camouflere med havets planter.
O: Strandkyst, få sten og en bro.
V: Overskyet.

Dette vejr ville ikke logge mennesker til stranden. Der var overskyet og koldt, så det gav en kudegysninger helt ind til knoglerne.
Wave lå på strandkanten, hvor der ikke var helt tørt, men en smule vand der sørgede for at holde hans mave våd. Han nægtede at miste sin hale, for at komme op at se landjorden. Der var ikke noget i hele verden, der kunne få ham til at få sin hurtige hale forvandlet om til et par ubrugelige ben.
Han sukkede og lukkede øjene, nød hvordan vandet kølede ham ned. Der var ikke mange at snakke med. Ikke fordi at han ville have nogen at snakke med, han var for det meste en enspænder.
Et lyd længere henne ad stranden, fik ham til at dreje hovedet. Det var en ung kvinde og hun havde ikke set ham. Han ville svømme væk, da han lige pludselig ikke kunne rokke sig.

Avalon havde forventet en roligt dag, uden at blive opdaget. Hendes søstre var ude at jage vidste hun, men ja Avalon fik sig et chok da hun så en af hendes artsfæller ligge i vandet. Hun var opdaget hvis han genkendte hende, men alligevel gik hun tættere på ham. Da det lignede han sad fast.
Hun havde lært at gå på hendes ben, men det lærte hun for lang tid siden..
Vandet brussede imod kystens sandstrand, med en smuk og vidunderligelyd.

Pigen kom nærmere på sine fine ben.
Sikke et dumt menneske hun var! Havde hun aldrig hørt rygterne om sirenerne?
Sikkert ikke, for hun blev ved med at komme nærmere, mens havde brusede med den smukkeste lyd i baggrunden.
Han kiggede op på hende, med et uskyldigt blik. Måske hun kunne hjælpe ham og bagefter kunne han få sig noget mad.
Der var dog noget over hendes duft, der ikke var som et menneskes. Et menneskes duft var lækkert, som blod for en haj, men hendes duft kunne lugte som hans egen. Lugten af hav, sand og kold vind.

Avalon sprang op på nogle sten, som hun gik ud på. Hun balancerede perfekt på dem, hun havde gået på land i langtid nu. Hun stoppede op og spærrede øjne op. Det var en af hendes egne! Shit.. Hun vendte om og ville løbe, men en havvinde bragte hendes balance i u do. Så hun væltede i det salte hav, han ville sikkert tro hun var dagens gome måltid men han ville tage grusomt fejl!

Mennesket var uforsigtig og faldt i vandet.. Et lumsk smil voksede på hans læber og han rystede sig løs af sandet, for at svømme hen til hende.. Da han endelig fik sig revet løs, sprang han nærmest hen til hende.. Det gav ham dog et kæmpe chok, eftersom pigen ikke blev ved med at have sine fine ben.. Nej, pludselig blev de forvandlet om til en hale, præcis som hans egen..
Han svømmede tættere på og kunne straks genkende hende..
"Avalon?" sagde han overrasket og svømmede hen mod hende, gav sig til at kredse om hende. "Hvad lavede du oppe på land?"

Det var Wave, Shit!!!
"Jeg var bare nysgerrig og var oppe og kigge." Sagde hun helt uskyldigt.
Han kredsede om hende, som en eller anden der var på jagt.
Hun fuldte ham nøje.
"Helt seriøs, det var ikke noget særligt." Svarede hun med et smil.
"Længe siden du gamle." Sagde hun drilsk.

Hvordan? Hvem? Hvad? Hvor?
Hvorfor pokker var hun oppe på land som et menneske? Som det ækle to ben der herskede over landjorden? Det gav ingen mening for ham, avalon var en sirene, en havfrue! Hun var aldeles ikke et to ben..
"Nysgerrig?" Sagde han og stoppede foran hende. De mørkebrune øjne var skuffet og forvirret. "Avalon, de to Bennet er farlige! De tænker jo ikke på andet end dem selv?" Hans stemme var alvorlig, men alligevel en smule bekymret.

Avalon sukkede lidt hun vidste at han ville sige noget i den stil.
"Jamen Wave, de ikke så farlige som vi tror?" Svarede hun og smilte forsigtigt.
"Jeg har været blandt dem.." Svarede hun stille og svømmede lidt af sted men så han kunne følge med.
"Wave.." hun vidste ikke hvad hun skulle sige.

Han svømmere med hende..
Hun skulle ikke tro at hun kunne sno sig uden om. Den gik ikke.. Han ville vide det hele!
"Ikke så farlige?" Sagde han forskrækket, som havde hun kastede en hammer i hovedet af ham. "Vel er de så. De er egoistiske og tænker kun på dem selv.. Jeg har selv været deroppe, de fangede mig og behandlede mig som en fisk i et bur!" Han kiggede stadig alvorligt på hende. "Hvad nu hvis du var kommet noget til avalon?"

Avalon vendede sig om.
"Nogle er men der også venlige, har du aldrig mødt en af dem som du fandt spændende?" Spurgte hun og hævede et bryn.
"Det jeg ked af..." Svarede hun kort og kiggede lidt ned på sandbunden.
Hun kiggede dog hurtigt op igen.
"Men det gjorde der ikke?" Svarede hun som var det en åbenbaring.

Han stoppede med at kigge alvorligt på hende.. Nu kom han selvfølgelig til at tænke på Caroline, som gik op på landjorden et sted.. Hun havde været noget specielt.. Det måtte han indrømme..
"Altså," sagde han og tænkte over hvad han skulle svare, bed sig kort i underlæben. "Jo men, de fleste af dem ønsker at dræbe os," Han kiggede op på hende. "Nej, heldigvis skete dig der ikke noget," Han svømmede hen imod hende, skubbede kort til hende med sin skulder.
"Savnet mig?" spurgte han drillende.

Hun smilte drilsk og hævede et bryn.
"Nå hvem har du mødt?" Spurgte hun for at lege irriterende bedste veninde. Hun grinte da han puffede til hende.
"Ja selvfølgelig har jeg det, det virkelig langtid siden må jeg sige!" Inrømmede hun dog, men det var jo også kun sandheden.