Eva Flyes away, Dreams the world far away, the good in her will be in my sun flower field. . . . ~Akira~

Sted: Kroen

Vejre: regn vejre

Tid: 22.03

Omgivelser: folk sidder inde på en kro, hyggesnakker, sludre og alt det der, samt at nogle mennesker sidder og hvisker om at en engel er faldet og det oven i købet var en skyts engle, mens andre rygter bliver lagt træder den første drunked mus ind af døren. . . . .
~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

Ventor lod blikket rundt da han trådte ind af døren, lugten af de mange unge, og stadig friske mennesker var helt anderledes, andre racer var i blandt også, hans sind var anderledes, men igen, nu fik han da muligheden for at være sammen med sin kære, han lod blikket på sin ring han havde givet hende, og der efter lod sine sorte militær støvler mod jorden for at banke det meste mudder af, han gik der efter over til kro værten og spurgte om et værelse, hvor efter værten lod blikket på ham


Kro Vært: ''Ventor formoder jeg?'' sagde han kort og lod blikket på ventor.

ventor nikkede kort og rakte hånden ud efter nøglen til hans værelse og han gik op og lod døren åbne, hvor efter han tog sine sko af, for rummet skulle ikke blive mudret til alt for meget, spicielt ikke når han skulle gøre tingene klar når hans kære Meriko kom.

Akira havde sat sit ved kamminen i kroen da hendes tøj havde været driv vådt da hun var kommet ude fra regnen af denne nat. HUn sad med en krus med mørkt sødt øl i. Mørk øl var noget af det bedste hun viste af drikkelse ud over når hun nærmest svømmede i blod fra sin mad når hun skulle spise sine ofre i ro og mag. Det røde/orange hår var allerede tørt skønt hun max havde været i kroen i 45 minutter. De grøngrå øjne havde set den vamp0yr som var blevet nævn med navnet Ventor, hun løftede roligt de tynde øjenbryn hvorefter hun tog en stor slurk fra sit krus, hun forblev tavs på sin plads og bestemte at dette sted var bedst at være lige nu, hun havde ingen grund til at følge efter vampyren der virkelig duftede af menneske endnu og af hendes kære søster Meriko. Da vampyren forsvandt sikkert end i det værelse som han havde lejet lod de grøngrå øjne vandre sig tilbage til flammerne i kamminen, de fangede hende, dansede nærmest for hende som smukke sigøjner piger ville danse deres hoftevridende dans for at lokke en mønt eller 2 ud af de mange mænd der så på. Hun var fanget af ilden i de få sekundter hun så på den.

ventor lukkede døren efter sig og tænkte kort om hvad han skulle gøre før meriko kom op på værelset, han havde set hun sad og drukket, selv om det ikke lignede hende, men måske ville hun gøre det lidt mere udfordrende denne gang for ham, det skal nok blive spændene tænkte ventor kort og lod blikket rundt i rummet, og det så ikke ud til at meriko havde plan lagt noget, super, det gav ham muligheden for at more sig, han gik ind i badeværelset og lod sig skylle mudret af støvlerne og der efter tørret sin krop, han lod sig der efter sin taske og tog noget tøj og fik skifted som til sorte løse bukser, en sort T-shirt, også en sort jakke, samt de sorte militær støvler, hvor efter han gik ud af døren og lod den være ulåst, han gik ned og undret sig lidt over hvorfor meriko ikke havde gået med op, det lignede hende ikke at ville være alene, men måske ville hun hellere sidde nede i kroen, han lod sig begive sig ned i kroen, og lod blikket kort på Akira, som ventor nu troede var meriko pga deres særdeles lighed, han lod sig sætte overfor hende og lod blikket på hende ''så du vil hellere være her nede?'' sagde han kort lav meldt og lod blikket forblive på hende.

Akira havde mistet sig selv til flammerne, men da en stemme lød vågnede hun nærmest op fra sin trængse, hun vendte hoved og så at vampyr hannen havde sat sig ved hende, han duftede nærmest pinligt af ny vampyr hvis man kunne kalde det det?? Hun smilte svagt til ham og så lidt undrende på ham. "Ja....det vil jeg" hendes stemme lod rolig men der var en hvis tilbøjelig i stemmen der lød ikke usikker men mere undrende. Hendes grågrønne øjne fangede hans øjne. Merikos var normalt blå. Hun smilte skævt til den fremmede vampyr."Og du" sagde hun og kiggede op og ned af ham, "Du fortrækker at være deroppe?" sagde hun og pegede hen på trappen der førte op til værelsernde i kroen. Hendes øjne så en tid på trappen hvorefter de så så tilbage på Ventor, hvor hun så tog en meget stor slurk af hendes krus med det mørke øl i. Hun satte kruset ned på bordet igen hvorefter hun så afventende på Ventor der lignte en der ikek helt kunne forstå situationen. Hun lagde let hoved på skrå så det orange/råde hår faldt blidt ned over hendes skuldern, hvis han lagde mærke til hendes krop attitude var Akira slank som Meriko, men dog emre muskuløs, da hun var en bloddæmon og derfor brugte sin krop mere til at fange sin mad end hvad sjæledæmoner som Meriko gjorder.

ventor's blik forblev på hende, hun havde hverken ringen eller armbåndet på sig, og armbåndet vidste han at hun altid bar på sig, så hvorfor hun valgte at tag det af, det lignede hende ikke, medmindre det skulle være en spion ''så hvem er du så, for vi begge ved du ikke er meriko'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende og han lod sig læne kort tilbage i stolen, og lugten af hende var demon, men en anden slags, det lignede meriko, og så ud som meriko, men hendes øjne var ikke de samme, og noget anderledes havde ændret sig, hendes muskulatur var anderledes, så hvem er denne fremmede, og hvad havde hun gjort ved meriko, langsomt begyndte konspirations teorier om den kvinde foran ventor begynde og han lod sig forholde sig roligt mens hans blik ikke forlod hende, og han afventede stille mens hans tanker kørte på skinner. . . .

"Hvem spørger om min eksistens" sagde hun roligt til ham imens hun så på hans nu lidt mere alvorlige kropsstilling. Selv rankede hun sig da hun kunne mærke en lidt ubehaglig kontrast mellem hende og Ventor. "Hvem er du selv, siden mit navn skal høres af dig" sagde hun og så nu med et lidt fastere og mere neutralt blik på ham. Han duftede af Meriko og Meriko havde fortalt hende om forlovelsen, men hvis dette ikke var den rigtige Ventor så...HUn havde jo fortalt at Ventor var et menneske hvilket ikke var faldet i helt så god jord som det kunne havde gjort. Hun tog endnu en slurk af glasset og så igen afventende på ham, han kunne lige så godt være en fjender der udgav sig for at være Ventor som Meriko havde snakket om, og da racen ikke passede på det Meriko havde sagt så var hun ikke just åben over for denne her vampyr. Hun var for det meste enespænder, mest af alt fordi hun ønskede det og mest af alt fordi at en bloddæmon var en ensom type der nærmest æd alt omkrign sig når den blev gal eller sulten. De grøngrå øjne studerede ham af det hun kunne se af ham nu hvor han sad ned.

han lod blikket forblive på hende ''mit navn er Ventor Forossie, Abbadon's hus tjener, og siden du er demon gætter jeg mit frem til at du har en god grund til at udgive dig for en som jeg har et møde med'' sagde han kort og blikket forblev på hende, ''og jeg må sige at få ting mangler, her i blandt ringen, og armbåndet som vi selv havde aftalt, hvis du altså var meriko'' sagde han kort og lod ringen frem, og der efter tog fra sin jakke af armbåndet som han havde hold skjul, som visede det sprog som kun Meriko's familie kunne læse, og selv ventor vidste ikke hvad der stod, men Meriko fortalte ham at der stod hendes navn, så det gik han vel ud fra der stod, ''deres navn og hvad de har gjort mod meriko, eller også kan de ligge klar til et møde med Hr. Abbadon'' sagde han kort mens blikket forblev på hende.

Akira rejste sig op, og var nærmest lige så høj som Ventor hvis han rejste sig med sine 178cm dog kun 3 cm forskel da Akira var 175cm "Truer du mig Vampyr" sagde hun og blottede sine tænder i en svag arrig grimasse, imens hun lænede sig frem mod ham. "Jeg er Akira Fledrel Mazmek Jebudel, søster til Meriko og datter af Yabu og Fajiko" Hendes fortænder var som et menneskes men hendes kindtænder og hjørne tænder var som sylespidse nåle, skabt til at kunne trænge igennem knogler og endda jern på en god dag. Hendes øjne lynede nærmest imens hun så Vampyren direkte i øjnene. Ingen skulle komme her og true hende eller lave grin med hende, angående hendes families Bogstaver. Folk stoppede helt med at snakke da hun nærmest havde hævet stemmen så alle kunne høre det hun sagde., de så bare alle forbavset på hende. Hvis man kunne sammenligne Meriko og Akira var Akira den der var en hidsig prop og derfor ikke altid lige kunne styrre sig, med sit store temprement, der tit kunne overraske folk der havde mødt Meriko før de havde mødt Akira. Folk samlignede dem tit, men man skulle aldrig skue hunden på hårene ikke engang hvis hårene lignede hinanden

ventor vidste at hvis hun rørte ham kom hun til skade, samt brækkede et par knogler, af enten abbadon eller meriko ''sæt dig, eller vil du tale med abaddons støvle?'' sagde han kort og uden så meget som at blinke, hans blik var koldt, og det var ikke første gang han var blevet truet af en demon, og nu da Akira havde vist sig at være meriko's søster, sikkert tvilling, havde ventor lavet en mindre forveksling ''jeg vidste ikke meriko havde en søster, men siden du er hendes søster kan du vel fortælle mig hvorfor du hisser dig sådan op, da der er ingen grund til'' sagde roligt og lettere afslappet, han var dog inderst inde glad for at havde kendt abbadon, ellers havde han været en død mand nu, så hvis man forstiller en fyr, stille og roligt uden på, men skriger af frygt inden i, dette er sådan ventor ville være i øje blikket.

Hun slog hårdt i bordet foran dem, så det sagde svagt knæk i træet dog uden at lave mærke i det elelr flænger.. "Du beskylder mig for at udgive mig for at være en der misbruger andres udseende, og så" sagde hun og pegede derefter direkte på ham, "Truer du mig med at jeg bare kan komme under støvlen" en knurren helt inde for dybet af Akira lød imens hun bare vredt så på Ventor, da hun havde snakket og knurren kom bed hun simpelthen tænderne sammen for ikke at gå i flæsket på den unge vampyr over hans frækhed over for hende. Dog blev hun stående oppe imens hun stadig var lænet ovet bordet, den ret havde hun til selv at bestemme om denne lille vampyr ville det eller ej. Angående det med Meriko ikke havde fortalt hun havde en søster var der en god grund til som Ventor åbenbart og heldigvis ikke viste. Hun var stadig gal men blev dog en smule mild da hun tænkte den sidste sætningen igennem som han havde sagt. Folk omkring det havde valgt at kigge væk da de alligevel viste at det at blande sig bare kunne give ballade og kødsår. Knurren forsat stadig imens hun ventede på et muligt svar eller en undskyld for de anklager som han så gruft havde slunget i hendes ansigtet. Efter knurren brustede hun lidt for at køle sig selv ned efter det lille hurtige anfald hun havde fået.

blikket forblev på hende ''hvis meriko fortalte mig hun havde en søster havde dette ikke sket, men hvis du er hendes søster og lige frem tvilling så beklager jeg at havde taget dig for en af hendes fjender, for det er ikke første gang nogle har prøvet at udgive sig for en anden'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende ''det suden har jeg ingen intentioner om at slås, så sæt dig ned, inden'' ventors sætning stoppede og lod blikket mod hovede døren, han havde brugt en smugle af sin illusion på at frem mane Hr. Abbadon, mens hun lod sig over bordet, abbadon lod sig gå ind af døren og lod blikket på ventor og der efter på Akira, og blikket så ikke just til at være venligt, han lod sig gå over til dem og satte sig ved siden af ventor, uden at skænke et ord.

Akira blev roligere igen over den undskyldning som vampyren var kommet med, og valgte tilsidst at ranke sig så hun ikke stod så faretruende frem mod vampyren men istedet stod hun lige op i luften og så bare på Ventor imens han kiggede over mod døren som der åbenbart havde fanget hans øje mere end hun havde hun havde ikke ænset Abbadon Illustrationen endnu. "Fint, fordi du prøver at beskytter min søster vil jeg udvære denne dårlige stemning, som lige før" sagde hun og satte sig nærmest samtidig med Abbedon Illustrationen som Ventor havde frem manet på bænken over for Illustationen, først nu vendte hendes blik mod den store mand der pludseligt var kommet over til dem, Hendes bliv var neutralt da hun bare så på Abbedon skikkelsen, hvorefter hun så kiggede tilbage på Ventor, Hun sagde intet men havde allerede opdaget at der var noget galt ved denne....mand om man kunne kalde ham det. Der var ingen duft tillagt skikkelsen som sad over for hende, og ingen duft kunne betyde forskellige ting, men et væsen uden udduft gjorder ingen trussel mente Akira selv. HUn sagde intet til Abbedon skikkelsen overhoved.

et let smil blev lagt på hans læber ''og dette er en af grundene til at jeg vil beskytte meriko'' sagde han kort lod blikket på ilusionen af abbadon og lod hånden tag fat ved abbadons hals og stille lod han abbadon blive mere og mere gennemsigtig, hvor efter han lod blikket på hende ''men nu til sagen, hvad laver meriko's søster her? når meriko først kommer om få dage'' sagde han tilføjende og lod blikket forblive på hende, og tankerne om hvorfor hendes sind var så roligt, men abbadon måtte vel være en frygtsom person for dem som ikke tjener ham, eller også ville hun først se tiden an, hans blik lod på de andre i kroen som med store øjne så at ventor lod det store brød forsvinde, og der efter kom et smil på hans læber, og blikket blev lagt på Akira igen.

Øjnene vendte sig mod skikkelsen af Abbedon, Et svagt smil kom frem da skikkelsen forsvandt foran hende, så havde hun ikke lugtet helt forkert angående at denne skikkelse underligt nok ikke havde nogen duft i sig. Hendes øjne mødtes med Ventors igen som sprugte hende om hvorfor hendese tilstedeværelse var her. Hun løftede glasset med sin ene hånd og pegede på den anden, "Hun ´drikker der hvor øllen er god" hun lod sit blik løsrive sig fra Ventor og så så på kruset der var halvt fyldt med øl, eller måske mere halvt tømte. Hun satte det igen men lod blikket forblive på kruset der nu stod foran hendes synfelt. Hendes adrenalin susede stadig i kroppen efter udbrudet kunne mærke og det fik hende til at få en helt masse tænker. HUn vendte blikket nærmest som et lyn mod Ventor, Blikket var fast og man kunne nærmest mærke den indre styrke der lå i dette direkte blik. "Meriko fortalte mig at du var et menneske" ja Meriko havde fotalt Om Ventor, både hans navn, race og at de var forlovet med hinanden. Meriko kunne ikke lyve over for sin søster lige som det var svært for Akira at lyve over for Meriko. De havde et bestemt bund, mente noget, noget tvillingere altid havde, sagde andre.

et let smil blev lagt på hans læber ''ja, jeg var engang et menneske, men jeg lod mig modtage denne gift for at sikre at alderdommen ikke skulle ligge krav på mit hjerte'' sagde han kort og lod blikket på hende ''men dog har dig og meriko en ting til fælles, jeres ansigt er næsten den samme, og dette er ment positivt'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende, mens tankerne om hvorfor hendes søster skulle lige precis at ligge sig her, men pga øl lyd som en lidt simple løsning, så måske lå der mere bag . . .

Smilet blev lidt svagere men var der stadig efter at Ventor havde givet denne Kompliment til hende og hendes søster angående deres ansigter. "Tja, du kan takke vores mor for det" sagde hun og nikkede anerkendende ud i luften imens hun lod blikket falde på si krus som hun derefter tog en stort slurk der havde været det sidste af krusets indhold. "Du havde måske forventet at hun skulle gå med dig op på et værelse siden at du nu kom tilbage for at hente mig" sagde hun da han jo havde sprugt om hun helst ville havde sidde her regnede hun med at det var fordi han selv ville havde været oppe af trappen og ind på et mørkt værelse? Hun vendte nu sot blik imod ham, man kunne se et underligt spild i det grågrønne. Hun havde et drilsk ansigts udtryk da hun tænkte på hvad hendes kære lille søster muligvis havde lavet og skulle have lavet med denne mand hvis hun havde været der lige nu. Tanken var på en måde barbarisk og alligevel helt igennem sjov. Meriko havde altid været blidere end Akira og det var grunden til at mange synes godt om Meriko istedet for Akira som nogen gange var helt over i den anden boldgade. DOG var der også ting ved dette tvillinge par som var helt ens, hvilket folk selv måtte finde ud af.

et let smil blev lagt på hans læber ''ja, meriko og jeg havde holdt vores afstand som man vel kan kalde det, men værelset var det eneste sted vi kunne få fred og blive uforstyret, mens vi snakked om hvordan hinnandens oplevelser havde været, uden at blive forstyrret af andre folk som nu skulle se mig som en konkurrent for at få den søster, og uden at ligge alt for hårde ord på bordet kan jeg sige så meget at både dig og din søster udsende ligner hinnanden men inderst inde er i yin og yan, er det korekt?'' sagde han kort og et let smil blev lagt på hans læber, så de spidse tænder blev vist en smugle.

HUn vendte nu hele kroppen imod ham med et meget stort og hurtigt ryk, imens hun rykkede sig helt frem imod ham. Hun sad nu utroligt tæt på ham, så tæt at han nærmest ville kunne mærke hendes svage varme fra hendes krop selv kunne hun mærke kulden der kom fra ham og igen stark noget i hendes næse, der hang stadig liv over hans kadaver. Hun hviskede nu til ham med en meget specifik tone. "Yin og yan er hvad nogen sige, jeg vil sige at vi er ens med fordele for hver sine erhverv" Hun så ham direkte i øjnene under hele hendes sætning. "Du vil komme til at se hvor forskellige vi er og hvor ens vi alligevel er" Et grumt smil kom frem på hendes ellers så altid neutrale læber. Hun flyttede sig ikke fra ham, hun kunne lide den irrende duft han udsendte, af menneske liv og af død vampyr. Det var som et twist af 2 gode parfume der tilsammen gav en 3 god parfume. Hun lagde den ene arm op på bordet så den hvilede roligt derpå hvis han eventuelt skulle finde på at skubbe sin svigerinde væk hvis han syntes at hun var nærgående men dette var på ingen måde hendes hensigt. Men hver person tydede kropssprog forskelligt.

hans blik lod ikke væk fra hende ''så hvad skulle dit erhverv være'' sagde han kort og blikket forlod hende ikke, mens tankerne om hvordan hendes interesse skulle være også igen hendes vrede var ligefrem underholdende, og hun så ud til at more sig når hun var vred, så måske var der noget spændene ved hende her, men hans kærlighed stod stadig på meriko's side, men akira var en som havde fanget ventors interesse her på aften nu hvor han aligevel kunne sludre med en kunne han vel lige så godt kende hendes familie.

Hun vendte først blikket fra ham nu, hun kiggede tilbage efter sit krus hvorefter hun rakte ud efter det. HUn tog rundt om det og så så igen på Ventor "Stærke" sagde hun og knuste kruset hun at nærmest klemte til. "Jagt og Kød" hendes øjne blev svagt mere grønne end grå i et kort sekundt, før de skiftede tilbage på den blandede grøngrå farve. Måske var det ikke det bedste eksempel....men hun fandt det ikke værdigt at ødelægge noget lige nu som måske ikke kunne erstattes. Men alt i alt viste Ventor vel hvad hun mente? Hendes var stadig knyttet og skær havde fløjet rundt i det det smadrede. Nogle af skårede var stadig i hendes hånd, men deM smed hun uden at Kigge ind i kaminen, hendes præsition var perfekt især for en jæger som hende. Hun havde ikke engang skåret sig skønt at hun virkelig havde knust kruset i bitte små stykker.

blikket forblev på hende ''okay, men styrke er jo ikke alt, det kræver jo også teknik og viden'' sagde han kort og lod hånden stille på hendes kind ''dit svage punkt, vil nok være det indre'' sagde han kort og tog hånden hurtigt tilbage til sig og der efter lod blikket rundt, hans tanker lod på meriko, og fortsatte dette ville det ende galt, spicielt for ventor, hans tanker og følser var stadig menneskelige og det var ikke et godt tegn, men måske krævede det blot tid for at vænne sig til det.

Hun bed svagt ud efter hans hånd men viste at hun ikke ville få fat i den. Hun rejste sig op og svang det ene ben hen over bænken. "Du skal passe på knægt" sagde hun og så igen faretruende på ham. Hun var ikke til leg og glamour som sin søster var. Hun have mest af alt lyst til at slå ham og det kunne tydeligt ses da hun begyndte at spænde i musklerne i armende, det lignte nærmest at der ikek var plads til hendes muskler inde i hendes arme siden at hun spændte så meget. Hun gav et sidste øjekast på Ventor før hun tog det første skridt mod trappen. Hendes værelse var oppe af trapperne som alle de andre værelse, hun ville ikek være her nede hun ville pakke sine ting og skride for stedet her før at hun igen ødelagde et hus og dets ejers levegrundlag. Det røde hår flagrede bag hende da hun tog store og lange skridt for at komme væk for den lille vampyr han der tillod sig lidt for meget. Men han ville snart finde ud af hvem han var oppe imod og hvilken familie han snart giftede sig ind i.

hans blik lod kort på hende ''ville du acceptere mig som din søsters ægte partner'' sagde han stille mens hun gik op af trapperne, og han lod en illusion fra sit værelse komme ud af døren og over mod hende

Illusion; ''for jeg har brug for at vide det om du vil acceptere mig som en del af familien, da både din fader og din mor kan jeg ikke spørge''

ventor rejste sig kort og gik op af trapperne, og illusionen forsvandt stille ''jeg kom ikke for at lege, men for at høre din mening nu hvor jeg alligevel har støt på dig Akira'' sagde han kort efter illusionen forsvandt, og blikket forblev på hende.

Hun stoppede op da illustrationen kom frem for hende, uden at sige et ord. Hun så bare på Skikkelsen og gik så igennem den da hun hørte at Ventor nu også kom op af trapperne, hun fortsatte sin gang mod sit værelse. "Tror du at min mening virkelig kan gøre noget for dig" sagde hun arrigt imens hun drejede til højre da gangen delte sig i 2. Hendes skridt var tunge og man kunne tydeligt høre ´hvor hun gik, da hun endelig kom til sit værelse gik hun ind uden at lukke døren, ventor var velkommen i det værelse hvor hun lige nu levede, men som snart ville stå tomt da hun ikke havde tænkt sig at blive. Hun åbnede alle skubberne og smed en utrolig gammel taske ned på gulvet hvorefter hun smed tingene i den. på hendes sengetøj var der 3 bloeddråber, 2 flasker, en sort silke tøj og et billed der svagt var gemt under puden.

hans blik lod på hende da hun gik ind mod værelset og han fulgte stille efter, lydløst og stille mens hun nærmest trampede som en elefant, ventor lod blikket ind fra døren af og bankede høfligt på døren ''må jeg komme ind?'' sagde han stille mens blikket forblev på hende, og i hans tanker var hendes mening bestemt noget at tælle da han blev en del af deres slægt, en del af deres blod linje da ventor håbede en mulighed, men når alt kom til alt var det meriko's mening som galt.