i have heard you sold information or maybe something else? - akira

tid: kl 22:00
sted: inde i kroen, det vilde svin.
omgivelser: nogle få skumle væsener og nogle fulde væsener.

det var ikke hver dag at man tog ned til Kroen i rotten root district. dog var der en vis grund. hvis man skulle finde information eller finde nogle skumle typer så kunne man finde det her. dog skulle man være parat til en kamp hvis det galt for alle var som blodtørstige monstre.
dog var der en person som ikke var bekymret. ingen kunne se hvem det var for han var klædt i en sort kåbe med hætte der dækkede ham fra top til tå og skyggede hans ansigt. det eneste man kunne se var hans tydelige grønne øjne som lyste op så grønne stjerner under mørket fra hætten.
han havde siddet der i en god times tid eller to. han ventede på en. han havde hørt at der var en kvinde der kom engang imellem som kunne ham information på en gruppe som havde en stor betydning hvilket kunne give ham nogle gode kort til fremtiden.

Døren i koren blev smækket op så der lød et bang mod væggen, ind kom et væsen, en kvinde med ild rødt/orange hår,blågrønne øjne og med en krigers krop. Hun så ud til at være i sit mere irretable humør lige nu. HUn stod i døråbningen i ca 30 sekundter og så rundt i rummet hun snart ville træde ind i. Folk kiggede lidt forskrækket imod hende, men lod hurtigt til at ignorere det igen. Hendes øjnene gik igennem rummet og stoppede først da hun så på en ledig plads der var i midten af kroen. Hun lod døren lukke efter sig hvorefter hun gik med faste og direkte skridt mod bordet hun havde valgt. Hun havde allerde givet tegn til kromutter om at hun ville have noget at drikke, lige nu og her og hun kom roligt over med en stort grus mjød til hende. Kvinden var Akira. En duft af blod hang over hende men takket være regnen der nu var udenforvar det blevet skyldet næsten helt af hendes tøj. HUn havde været ude på menneskejagt, fordi hun havde fået en blodrus der gav hende trangen til menneske kød. Men her sad hun nu, stille og så tænkene imod pejsen der var i kroens flammer.

manden i den sorte kåbe hørte hvordan døren blev smækket op men han drejede hverken hovedet eller gjorde noget tegn på en chok reaktion. han var helt kølig, hans blik var drejet hen imod den nye gæst i kroen, han studerede hende lidt før han blev enig med sig selv om at det var hende han ledte efter. det var hende han havde forventet som ville komme til kroen. han rejste sig op og gik langsomt hen imod det bord hun sad ved. hans trin var fine og næsten lydløse som om han svævede igennem rummet. han stoppede op ved hende ved siden af hendes bord og den ene ledige stol. han kiggede på hende med sine grønne lysende øjne i nogle få sekunder før han skubbede stille den ledige stol ud og satte sig foran hende.
"jeg hører du er en kvinde der ting" sagde manden i den mørke kåbe med en stille stemme som kunne gå som en hvisken i forhold til den lettere larm der var i kroen fra de andre kunder.
han sagde ikke noget men sad bare og ventede et svar fra hende.

Hun vendte lidt overrasked hoved mod stemmen og fandt en skikkelse foran hende der var mørk, ansigtet var gemt. Skikkelsen satte sig og hun lænede sig tilbage i stolen imens en arm lå i hendes skød og den anden hvilede på stole ryggen, da hun sad skævt på stolen. "Ved ting.... Det kommer an på hvad man vil vide" Hun slikkede sig i højre side på overlæben, uhhh det svagte stadig af blod fra det menneske hun havde fortærret for nogle timer siden. Blodduften var nærmest som en parfume der indhylede hende. Hun så op og ned af skikkelsen og smilte så meget sagt så man kunne se de sylespidse dæmon tænder der sad i hendes mund. Et skævt smil kom frem på de røde læber da hun stoppede med at slikke sig i mundvigen. "Hvem er den der spørger om min viden" sagde hun og lo´d hænden der var på stoleryggen føre op til hendes kind så hun hvilede hoved på armen. Man kunne tydeligt se hendes muskler der bevægede sig i takt med hende, hun var trænet til at dræbe, med et slag kunne hun dræbe hvis hun ramte rigtig, hun var stærkere end mange andre arters mænd men var lige så snu og smidig som en kvinde.

man kunne et fnøs fra manden bag hans hætte.
"den viden jeg søger er om en bestemt familie, jeg tror du ved hvad jeg snakker om" sagde manden med en stærk stemme.
han havde en vis aura over sig som gjorde at han virkede større, stærkere, mere magtfuld på en eller anden måde.
"lad os bare sige at ham der spørger om din viden er med en vis betydning og som vil betale rigeligt for den information han søger og måske fremtidig samearbejde" sagde han da hun spurgte hvem han var.
han vidste ikke om hvordan Akira ville have det med at hun ikke vidste endnu hvem han var og det kunne ende meget galt hvis det endte med at hun gik til angreb på ham. ingen skulle jo helst vide at han har været ved kroen. ikke fordi han ikke må være der men han vil få det svært ved at få information på sine fjender derfra igen.
han kiggede på hende, klar til både at kæmpe og til at skulle diskutere samearbejde.

Da han sagde ordet en bestemt familie hvise hun nu hvad det handlede om og hun gav et lille sæt fra sig, HUn studerede skikkelsen grundigt nu. Hvorefter hun lænede sig frem imod ham så hendes bryster kom tydelig til syne selv for dem med sådan en hætte på som manden foran hende havde. "Du mener Klusisskaerne" hviskede hun lavt imens hun så mod skikkelsen. Hun slikkede sig i mundvigen igen da hun mærkede at der stadig sad blod der. Hun ventede på hans reagtion og svar på om det virkelig var det han mente eller om hun havde taget helt fejl. Hun ville vide mere om denne skikkelse der var foran hende, og hvorfor han ville vide noget om KLusisskaerne hvis det virkelig var dem han snakkede om. Klusisskaerne var ikke nogen man diskuterede højlydt om og det var også derfor hun havde hvisket deres navn, hvis her omkring hviste udmærket havd KLusisskaerne var i stánd til og hvad de havde gjort og kunne gøre mod dem der satte sig imod dem. De var nok en af de mest kendte og alligevel så hemmelige vampyr familier man kunne have med at gøre, de var et meget omtåeligt emne for mange folk i underworlds verden,.

manden nikkede eller af hvad man kunne tyde på var en nikke fra under hætten.
"ja, hvad ved du om Klusisskaerne, og hvor meget vil du have for alt information om dem og tidligere samearbejde?" hviskede han. hans stemme var stadig meget stærk i den men det var åbenbart ikke fordi han snakkede højt men fordi han nok havde en styrke over sig.
"jeg kommer fra en gruppe som ville meget gerne vide noget mere internt viden om Klusisskaerne, hvad de ved, hvad deres planer er, hvor deres opholdsteder er, skjulesteder, handler, hvem de samearbejder med og jeg kunne blive ved" hviskede han bagefter stille og roligt. hans stemme var helt kølig, som om at dette emne ikke påvirkede ham på nogen måde og at han ikke var bange for nogen eller noget.
han blev ved med at kigge intenst på hende. han blinkede selvfølgelig engang imellem men hans blik var lige så gennemborende som om han prøvede at læse hendes sjæl og tanker.

"Klussiskaerne" sagde hun kort og så afventende og tænkende på ham, "Hvis du prøver at finde dem, så er du dømt til fortabelse" hun lagde hoved på skrå imens hun studerede endnu engang skikkelsen foran hende. "De er strejfer" hun fugtede sine læber i en hurtig bevægelse med tungen, "Jeg har ingen infomation at give mig" det røde hår faldt hen over hendes ene skulder da hun havde siddet noget tid med hoved på skrå. "Og hvorfor skulle jeg også give dig den infomation?, jeg vil intet havde for at give Klusisskaerne ud til nogen" hun så nu med et stift og målrettet blik på manden overfor hende, hun var kriger og en dæmon. HUn var ikek bange, hverken for at gå eller for at slås.

//sorry kort svar skal lige igang igen///

under hætten kunne man se hvordan et smil formede sig.
"tja jeg troede at 5000 guldmønter ville have været god betaling for information om Klussiskaerne og 5000 guldmønter for fremtidig samarbejde men det er trist at høre du vil ikke vil have samarbejde med mig, men så må jeg fortælle min konge, Sakref Morladin om de dårlige nyheder, han havde ellers glædet sig til at kunne arbejde sammen med dig, at ikke kun belønne dig med penge men også en god titel, måske sågar et fast sted at være hvem ved hvad han ellers måske ville have belønnet dig med men tja det er jo lidt ligemeget nu" sagde manden og sukkede stille og rejste sig stille op.
"det var ellers en hyggelig snak Akira Fledrel Mazmek Jebudel, jeg skal nok huske at hilse din søster fra dig" sagde han og vendte sig om og skulle til at gå imod døren.

I det manden sagde hele hendes navn åbne hun øjnene forbavset op og fuldte ham nærmest spørgernde med blikket, men en anden ting var da han nævnte hendes søster, der rejste hun sig op så stolen væltede bagover. " Minsøster!" Spurgte hun med en stemme der både lød vred, forbavset og lidt nervøs. Meriko, var ikke så stærk som Akira, det viste alle. Skulle hun tage dette som en trussel? Folk stoppede med det de havde gang i og så over mod den kappeklædte man der nu var på vej ud og på Akira som stod og lignte en der ikke kunne forstå en joke der lige var blevet fortalt. Manden foran hende viste hvem hende og hendes søster var? Mon han også kendte til hendes.... Nej.... hendes bror kendte de færste til. Han var mere påpasselig eller var han? "Hvem er du?" lød det fra hende med en bestemt stemme. Klusisskaerne var hendes familie, men ikke hendes blodmæssige familie. Meriko var nærmest blevet udstøt af Desisska'erne og det betød hun ikke var under beskyttelse fra dem, som sådan.

han vendte sig om. man kunne se det store smil under skyggen fra hætten.
"der fik jeg din opmærksomhed" sagde han med en vis magt i sin stemme. han vidste at hvis han ikke havde hendes samarbejde nu så ville han meget snart.
"jeg har mange kaldenavne men du kan kalde mig Unholy, hvis du vil vide hvem jeg er så tænk over mit tilbud, du har til imorgen til at tænke over det. mød mig ved denne adresse hvis du har bestemt dig." sagde han og gik hen til hende og satte et stykke papir med et segl på bordet.
"vi ses imorgen til den samme tid som nu" sagde han. hvorefter han vender sig om og går imod døren.
"og du skal ikke være så bekymret for din søster. hun er i gode hænder, også selv om hun måske ikke har den bedste stilling i livet lige nu" sagde han og åbnede døren.
et tordenbrag kom rullende lige i det han åbnede døren og det var begyndt at regne udenfor. han vandrede ud af døren og lukkede den efter sig. hvorefter folk i kroen så småt vendte tilbage til deres tidligere samtaler.

Akira stod og viste ikke havd hun skulle. HAn var gået nu, og havde efterladt et stykke dokument på bordet de haved siddet ved. Hun havde set på ham med et koldt blik da han forlod kroen. Hun viste at dette ville være starten på en livs mission. for hende, Meriko og Zeron.

//out//