Eva Flyes away, Dreams the world far away, the good in her will be in my sun flower field. . . . ~Akira~

Hun stoppede op med at pakke da han sagde at hendes mening også bestød noget for ham. Hun så bare tavst på ham før hun med 2 hop/skridt var over imod ham. Hun stod igen meget tæt på ham, så tæt at hendes lige så store barm som Merikos faktisk trykkede sig ind mod ham. "Jeg vil acceptere at Meriko elsker dig...." hun holdte en kort pause, "Men jeg vil først acceptere dig når du udviser mig respekt." hun hviskede da hun lige nu ikke synes andre skulle høre hvad de snakkede om. "og jeg kan først rigtigt acceptere dig når jeg ser hvordan du behandler Meriko" hun nikkede med en skarp bevægelse, men fjernede ikke sin krop som dermest var mast imod ham. Han ville sikkert kunne mærke musklerne der var i hendes krop som bevægede sig i det hun også svagt bevægede sig når hun foreksempel trak vejret. Hun skar tænder igen imens hun ventede på svar om hvordan han tog hendes ord som hun lige havde sagt. Alt i alt skulle kun ikke afgøre noget, og igen som den ældste af den slægt hun var, måtte hun alligevel passe på sin søster nu hvor hun var født som den første af Meriko og hende selv kun minutter havde skilt dem ad fra at være født samtidig.

ventor lod sit hoved bagud for ikke at få hendes patter i ansigtet, hvor efter blikket forblev på hendes ansigt, ''lyder simplet, men hvis det er kan du se hende om ikke så forfærdelig mange dage da vi skal mødes her, dette var en af grundene til at jeg mistog dig for din søster'' sagde han kort og lod to hender på hendes mave ''og uanset syntes jeg du er fuldt ud venlig, og ganske underholdene, men du er også alt for nærgående'' sagde han kort og lod sine hænder let puffe hende tilbage for at der var en afstand mellem dem ''men må jeg spørge om hvem demetri er?'' sagde han kort og lod blikket på hende, for ha havde hørt at demetri var en som lå tæt ved meriko, men hvem det var havde han ingen ide om.

HUn skulle lige til at sige noget om hvorfor hun var nærgående, da han nævnte navenet Demetri. Hun gik 4-5 skridt tilbage selvom at hun var blevet puffet væk. Hun så ham direkte i øjnene med et mere anstrangt blik. "Hvorfor vil du vide noget om ham" sagde hun og kiggede indtenst på ham. Folk valgte normalt ikke at snakke om ham. Hun lod sine hænder falde ned af hendes sidder imens hun bare tænkte på Demetri, hun havde helt glemt ham faktisk, eller ikke glemt, men hun havde ikek opsøgt ham i noget tid. Og havde Meriko enlig stadig sit hjem Hos Desisskerne? Hun var pludselig blevet tavs over dette ret så uventet og meget uomtalte emne, nemmelig Klusisskaerne.

//argh hvorfor udsprøger du mig om Demetri xD det ikke fair !!!//

//Fordi det er Meriko's Xkæreste XD //


hans blik lod på hendes reaktion ''for at vide hvem det er, da rygter og ord snakker om at det er en ret så ondsindet vampyr, og siden din reaktion har været sådan lyder det til at du kender ham?'' sagde han kort og blikket forblev på hende, han forstod ikke hvorfor hendes reaktion skulle være sådan, var han da så skræmmende?? han forstod ikke helt hendes reaktion.

//Det er ikke en xkæreste-??//



"Nårh" sagde hun og kiggede stadig anstrengt på ham, hun havde brug for at trække dette ud, hun holdte selv af Demetri, og ville ikke svigte ham og hans familie. "Hvis du henter noget øl....kan jeg fortælle dig om Dem"sagde hun, man skulle lægge mærke til at der blev lagt press på ordet Dem i hendes sætningen. Fordi hvis man skulle tale om Demetri skulle resten af Klusisskaerne også nævnes da der var meget at fortælle om. Hun følte sig tør i halsen, da hun fik en slafs nervøsitet igennem den slanke krop. HVad skulle hun sige?? Det der var med denne familie var ikke til at forklare. "Kan du ikke bare få Meriko til det" sagde hun og bakkede tilbage så hun satte sig i sin seng, en af flaskerne faldt på gulvet og det samme gjorder det halvskjulte billed.

ventor gik over og samlede flasken og billedet op, og lod sig række billedet til hende, hvor efter han stillede flasken ''er du sikker på du ikke vil havde noget andet frem for at drikke dig pløje stiv?'' sagde han kort og lod blikket på hende, et let smil var stadig lagt på hans læber, og lugten af menneske kom fra hans tøj, han stank af menneske, og det kunne han først nu for alvor lugte, og nu forstod han godt hvad folk mente med at man stank af menneske . . . .

Akira så ham komme nære hende imens hun sad på sengen, da han tog billed og flaksen og så rakte billedet til sig tog hun det nærmest ud af hånden på ham og gemte det ind mod sin mave. Billedet forstillede Meriko og Akira da de kun var 4 år gamle. Man kunne tydeligt allerede så der hvem der var hvem da Meriko svagt stod i baggrunden af Akira. Og Akira stod stolt med en tegnen som både hende og Meriko havde lavet. Dette billed var taget 2 måneder før det tragiske forgik for dem begge 2. Meriko så spydigt på ham, "Jeg skal bare have øl tak" Fuld?? Ja fuld kunne hun ikke blive af 3-4 øl der skulle mere til selvom at hun godt nok havde drukket nogen stykker inden Ventor selv var kommet.

han smilede kort og rystede let på hoved og gik ned til kro værten ''4 store fad øl'' sagde han kort og blikket fra kro værten blev noget store da ventor bedte om dette, hvor efter der gik noget tid og 4 kæmpe krus med mørk øl kom på et fad, og ventor tog det og gik hen imod Akira's værelse og satte fadet ''værsego, så er der vist nok til at skulle slukke din tørst akira'' sagde han kort og smilet blev lagt på hans læber, mens tankerne om hvorfor hun ville gemme det billede så meget væk, men måske var det et dårligt minde, eller en mindre uhyggelighed for sig selv. . .

Akira var væk og det samme var tasken, Ventor havde nok ikke lagt mærke til at lyset var pustet ud og at rummet generalt bare var tomt for alt indhold at Akiras egendele.I det samme lukkede døren i så der var helt mørkt i rummet, det var Akira som havde ventet på at Ventor skulle komme tilbage i rummet, Hun stod op af væggen med den ene hånd hvilende på den nu lukkede dør. HUn havde et dystert smil. "Du finder nok denne belysningen meget bedre" sagde hun og kunne sagtens så ham for sig i det dynkle mørke, der var ingen vinduer i hendes værelse Så den eneste vej han vil kunne komme ud uden at ødelægge værelst var døre. Gik mod ham og stoppede en meter fra ham. "Jeg takker " sagde hun og kiggede fra ham og på øllende "sæt Dig éndelig ned" sagde hun og henviste ham til sengen med de 3 blodpletter på lagnet fra hendes tidligere offer.

han satte ølen på bordet og lod blikket på hende ''hvad du ude på?'' sagde han kort, mens blikket forblev på hende, og tankerne om mørket generede ham ikke spor, dette gave ham kun mulighed for at skulle forvirre hende hvis hun havde planer om kamp, og hans lugt havde stille nu spredt sig, han lod sin jakke på stolen i nærheden af bordet og satte sig på sengen, og lod blikket på blod pletterne, hvor efter blikket blev lagt på hende, mens tankerne om hvad hendes intentioner mon kunne være lod på hans sind.

Hun smilte imens hun så ham sætte sig lige så forsigtigt på sengen, "Ude på" sagde hun og smilte lumsk, "Skulle jeg ikke fortælle dig og Klusisska'erne" Sagde hun og tog et skridt tættere på ham imens hun hun satte sig på hug foran ham, hun så ham direkte i øjnene. "I mørket vil væsner som os fortælle hemmeligheder" Hun tog noget frem fra under sengen. Og rejste sig så langsomt op igen. Hun vendte sig så hun stod med ryggen mod ham og tog så 2-3 skridt væk fra sengen. HUn vendte sig igen så hun havde fronten mod ham. "Gør dig endelig det behagligt" hun hentydede til at han kun havde sat sig men ikke havde sat sig til rette. Hun stod nu i midten af rummet imens hun så afventnde på ham. Stemningen var særpræget og duften af død begyndte at sværme i rummet.

ventor lod blikket kort på hende og han lod sit blik lukke øjne og 3 ventor lod sig nu på sengen og satte sig, mens blikket på hende forblev, han sad som den midteste mens blikket var på hende, og tankerne omkring hende forblev

Illusion(1): ''så hvordan har dette med Demetri at gøre?'' sagde han stille og rejste sig og gik over til ventor's jakke, mens blikket på hende forblev i mørket

Ilusion(2): han begyndte at gå over og satte sig på en stol mens blikket på akira forblev.

Ventor: han lod sig stille sætte sig til rette på sengen, og blikket lod sig på Akira mens tankerne var om hvad hendes intentioner var, for han følte sig ikke tryg ved denne situation . . . .

HUn kiggede rundt på de 3 ventor og så tilbage på den i sengen. Hendes hår begyndte at gå i ild så det orange blev til flammer. "Demetri er den 1/3 ud af familien Klusisska" værelset begyndte at lyse op af hendes flamme hår. "De er 3 søskende, den ældste er Cortez så derefter Demetri og tilsidst der smukke søster Ribanalon" hun kiggede hun strengt på Ventor, "De er kendt for at have en meget unaturlig personlighed alle 3 og selvfølgelig for deres smukke udseende, nogen siger at det skyldes at det er fordi at deres mor var oprindeligt engel" Hun trak vejret dybt "Og så er de kendt for deres voldesomme og morderiske natur" Hun tog et skridt tilbage, der hvor hun havde stået var der kommet brænde mærker fra hendes sko. Et let lumsk smil på hen over hendes ansigt.

hans blik forblev på hende ''så hvor fra ved du alt dette, for helt tilfældigt kan du da ikke være, siden du ved alt dette'' sagde han kort og blikket forblev på hende mens tankerne lod på om hun mon var en af de lidt mere... facinerende demoner, som kun havde i tankerne om magt, eller viden måske, men uanset havde hendes fortælling facineret ham, blikket lod der efter på gulvet.

Ilusion(1) : han tog ventor's jakke over sig så duften hang på ham, mens blikket forblev på hende ''og hvorfor kan din viden være så sikker, samt vide så meget om deres familie'', og han satte sig igen mens blikket forblev på hende

Ilusion(2): hans blik forblev på hende, og lod sig stå og ventede på hendes svar skulle komme . . .

Et grumy smil begyndte at vokse mere og mere på det ellers så smukke ansigt, "Fordi jeg lever blandt dem, lige som min søster også har gjort" Hun slikkede sig om læberne, "Plus rygter" der var altid rygter i byen om det ene om det andet, nogen var både gode og dårlige lige som nogen var sande og andre falske, det var jo alt i alt kun rygter, men på grund af hun var så tæt med Klusisskaerne så kunne hvert rygte bekræftes hvis hun blot sprugte 1 af de 3 søskende. Selv var hun mest ven af Desisska vampyrende, det var der hendes såkaldte hjem var hvis hun havde brug for et sted at søge tilflugt. "Meriko vil sikkert kunen fortælle dig mere end mig." hun så kort tænkene ud imens at hendes fødder lige så stille også begyndte at blive til ild, ilden voksede langsomt men lige så stille op afhendes krop, snart ville hun kun være ild og det kunne sætte hele kroen til ildebrand. Lyset fra ilden blev stærkere og stærker men som skrevet var ilden dog kun i hendes hår og i hendes fødder lige nu. HUn lod sin hånd køre gennem ildhåret der på ingen måde skadede hende, hun kiggede mod øllen som stod på natbordet der hørte til sengen. "Drik endelig hvis du lyster" igen slikkede hun sig om munden hvorefter hun lod sine læber svagt være adskilte.Ventor ville sikkert kunne mærke den begyndende varme der kom fra ilden.

ventor smilede lidt ''hvorfor lader du din flammer ligge på din krop'' sagde han kort fra sengen og lod et strå af hendes flammende hår ligge ud og over tæt ved hans hånd ''ved du ikke at det er farligt at lege med ild'' sagde han kort og flammen lod sig til et afbillede af meriko, hans blik lod på flammen, men den ændret sig, noget andet var der, som han ikke havde forudset, eller lagt kræfter på, men et barn, og i flammerne lod barnet sig op af meriko, som var det hendes mor. ventor lod hånden om flammen og kvalte den, han så på hende med chorckerende øjne, mens illusionerne stille forsvandt, og ventors jakke faldt på jorden.

HUn smilte igen endnu mere grumt. "Mine flammer viser fremtiden, men kun som den vil være hvis man ikke gør noget ved den." hun lod blidt hånden køre hen af det sted hvor Ventor før havde kvalt den del af flammer der var hendes hår, så der kom en ny og kraftig flamme. I det samme gik der helt ild i hende og gulvet hun stod på nu var begyndt at tænde sig svagt, i flammerne kunne man se et væsen som var Akira, dets grumme ansigt blev formet af ildens flammer. "Vi kan lige så godt lade det ligge Ventor" I det samme gik der ild i gulvet hvor hun stod. "Vi når ikke mere historie om Klusisskaerne" i det samme braste hun igennem gulvet der hvor der var ild. Hun landte perfekt på træbord disken som var på kroen, kromutteren skreg kort af forbavselse og inden nogen forstod hvad der var gang i begyndte Akira at løbe mod udgangen, ud i regnen der kun var blevet kræftigere siden Ventor var kommet ind i kroen

Ventor stod stille og blikket forblev på hende, men da hun lod igennem gulvet, rejste han sig op og lod sig nærme hullet hun havde lavet, og så hun begyndte at storme ud af kroen, ventor lod sig åbne døren og tog sin jakke hvor efter han gik ud af rummet og ind i sit eget værelset, og tankerne om hvorfor denne afslutning på samtalen undret ham lidt, men noget sagde ham at dette ikke ville være første gang han kommer til at møde hende. . . .



//The End? //

//the end....//