Haha! Never seen a vampire? Uhh.. There is always the first time! //Zayn//

O: Mørke gyder.
T: Midnat.
V: Kølligt.
P: [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Katharina sad på en bænk inde i gyderne, en bænk som var placeret udenfor hendes hus. Det hus, som så så gammelt og slidt ud uden på. Så ingen ville tro det holdte tæt, de tog fejl. Inden i var huset fyldt med de smukkeste genstande, og yderst sjælnde. Kahtarina sad med et lille glas, og drak noget vin. En meget let og sød vin, og yderst delikat. Ingen nærmede sig frivilligt, selvfølgelig kun uvidne personer. Som aldig ville opleve næste daggry, hvis de satte deres beskidte fødder på Katharinas grund. Der var dog nogle som havde tilladelse, men ellers ingen. Katharina nød det søde og syrlige blod, som løb i årerne på hendes ofre. Hun nød deres puls, som vækkede hendes tørst. Men det hun nød mest, var når der kun lagde et lig tilbage. Med et hjerte som ikke bankede, og uden puls. Helt tomt for blod, uden en eneste lille dråbe tilbage.

Han skulle tage sig i agt, havde nogen sagt til ham. Der levede en smuk kvinde vampyr i dette område, som elskede at tage blod fra sine ofre.
Hvis Zayn havde været i sin normale verden, havde han aædrig troet på dem. Vampyre, det lød ikke som andet end en røverhistorie en skør forfatter havde fundet på. Men nu, var han i en anden verden, og disse væsner fandtes faktisk. Ja, de var nærmest dem som herskede, eller også var det dæmonerne, det vidste han ikke helt.
Han sukkede og puttede hænderne i lommen, for at varme sine hænder der langsomt var ved at fryse til is pga. den kulde der havde overtaget natten.
En smuk pige, der sad på en bænk og nød et glas vin, fangede hans opmærksomhed.. Han måtte ikke lade sig narre, måske hun kunne vise sig at være den vampyr de talte om.
Med rolige bevægelser, prøvede han at gå forbi hende.

Katharinas hurtige reflekser fangede synet, af en ung mand. Som var gået ind på hendes kære grund, og et lumsk smil bredte sig på hendes rosenrøde læber.
hun havde ikke set ham før, og svingede sine ben op og stå. Med en hurtig bevægelse stod hun oppe foran ham, og smsilte uskyldigt.
"Er du faret vild?" Hendes smukke brune hår, bølgede ned langs heneds smukke ansigt. Og hendes øjne kiggede helt falsk uskyldigt på ham. Men hvordan skulle han vide det var falsk, han kendte hende jo ikke? Katharina hævede det ene bryn, det gjorde blot hende meget smukkere end hun allerede var.

Hun kom op foran ham, før han overhovedet nåede at svare på hendes spørgsmål..
"Nej," sagde hans stille og kiggede ned i jorden, for at hun ikke skulle se at han rødmede en smule. Hun var virkelig smuk, hendes læber var røde som roser, og den duft.. Den duftede utroligt godt..
"Nej, jeg er bare ude at gå," løg han.
Han var måske faret en lille smule vild, men det var vel ikke noget man indrømmede for fremmede. Især ikke en, der kom fra en verden som denne.. En verden man ikke kunne stole på.

KAtharina hævede sit bryn endnu mere, og kiiggede lidt forvirret på ham.
"Nå, men du ser sulten ud? En bid mad, eller måske et glas vin?" Katharina hadede at spille sukkersød, eller bare sød. For det var hun jo ikke engang? Kathairna ventede blot på han modtog hendes tilbud, så kunne hun nemlig få sig en aften snack oveni købet.

//Sorry kort svar.. ^^//

Da hun sagde ordet mad, kunne han mærke sin mave rumle. Det var svært at finde mad i denne verden, især når man ingen penge havde.
"Joh," sagde han stille og bed sig i læben. Det var altid noget han gjorde, når han var en smule genert. "Joh, det lyder lækkert," Han kiggede på hende, med et charmerende smil.
Det irriterede ham, at han ikke havde fået fortalt om hvordan vampyren så ud. Nu kunne han kun håbe på, at hun ikke var den de talte om.
"Jeg hedder Zayn," sagde han, mens han kastajnebrune øjne lyste. "Hvad med dig?"

Katharina smilte og kiggede ind i hans smukke og charmerende øjne.
" Godt kom med Zayn." Katharina tog hans hånd og gik hen imod det hus. Det hus som lignte noget fra et spøgelses hus.
"Navnet er Katharina Swansilver."

//Sorry endnu engang, min krea er ikke viildt god..^^//

Dette hus kunne ligne noget, der var med i en af de der skræk film. Det var slidt, med en smule mus på taget og en let uskyldig tåge kyssede jorden blidt.
"Katherina," gentog han med et smil og fulgte med hende.
Det var et smukt navn, der lagde meget godt på tungen. Det lød meget som et spansk navn.
"Så," sagde han og kiggede endnu engan på huset. "Bor du her?" Han ville ikke være uhøflig, så han prøvede at lyde så imponerede som muligt.

//Det er i orden ^^//

Hun nikkede og åbnede døren, hun vidste godt det ikke så ud af meget. Men det var meningen, så var hun fri for tyve. Katharina trådte indenfor, og kiggede rundt. Indeni huset var der utroligt flot, og selvom der var lidt gammeldags. Var det stadig utroligt fantastisk flot. KAtharina var en kvinde fra 1400 tallet, og derfor var hun lidt gammeldags i stilen. Men ikke sådan grimt gammelt, men helt modsat var hendes tøj ung moderne, og en smule våget nogle gange.

Imponerede var det helt rigtige ord, da han trådte ind i hsuet. Udenpå kunne det ligne et spøgelseshus, som alle ville holde sig fra, men indenvendig var det ligeså flot indrettede som et slot!
"Wow," sagde han og kiggede rundt. "Her er virkelig flot," Han spærrede øjnene op, for at vise at han var meget imponeret.
Der var der endnu en epsiode, hvor man kunne bruge ordsproget: Sku ikke hunden på hårene.
Hvornår lærte han at lad være med at dømme for hurtigt?

Katharina trak ham med en i stuen, med rød polstrede stole og sofaer.
Der var ikke sparet på noget, Maria kom ned. Og stoppede op midt på trappen, hun spærrede øjne op da hun så drengen. Og hun savlede nærmest af tørst, hun vendtede til Katharina var gået ud i køkkentet og løb om bag ved Zayn. Maria kunne mærke hendes hugtænder på hendes underlæbe, tydligere end før. Hun holdte ham for munden inden hun satte sin skarpe tænder i ham. Maria drak af hans menneskeblod.
Katharina kunne lugte blodet, og kom løbende imod dem. Og rev Maria væk, og kastede hende ind i en af sofaerne så den rykkede sig en smule tilbage. Katharina hvæsede af MAria.

Hun førte ham ind i et lokale, hvor der tydeligvis ikke var sparede på noget. Gulvet var rent og fint, imens møblerne kunne ligen noget dronningen ejede.
Han stoppede op, mens han kiggede efter Katherina der gik ud mod det der var køkkenet i det fine hus. Han smilte skævt og noget ikke at reagere, før en anden pige holdte ham for munden og lod sine læber røre hans hals... Det gik dog hurtigt op for ham, at det ikke kun var hendes læber, men også hendes skarpe tænder.. En vampyr...
Han prøvede at vride sig fri, men var ikke stærk nok til at hamle op med en vampyr.. Katherina kom ham dog til undsætning og fjernde vampyren.. Han tog sig til såret, der stadig drybbede af blod.. Nogen få dråber ramte det rene gulv.. Zayn kunne mærke hvordan det sortnede for sine øjne..

Katharina kunne lugte blodet, og kiggede på ham. Hvorfor ville hun ikke drikke hans blod? Hvorfor prøvede hun at lade vær med at skade ham?
Katharina kiggede på ham.
"Hold dig vågen?!" Råbte hun og løb over til Maria kom hun råbte af. Maria løb op ad trapperne igen.
KAtharina løb ud og hentede noget vand til ham. For det var da hvad mennesker skulle bruge ikke?

"Hold dig vågen!" råbte en stemme, der lød som en bekymring og en ordre..
Han gjorde som stemme sagde og holdte sig vågen.. Det ville være dumt at falde om, når en vampyr lige havde angrebet.. Den kunne jo let gøre det igen ikke sant?
Han åbnede sine øjne og rettede sig op, stadig med hånden placeret på blodsåret. Hvor kom den anden vampyr fra?..
Hvem var hun?
Han kunne lugte sit eget blod.. Det lugtede fælt af metal og død.. Hvad så vampyre i det?

KAtharina havde en klud med sig og fjernede hans hånd. Med blod på, hun kiggede kort på den, og holdte tørsten inde. Hun lagde kluden på hans sår, og rakte ham et glas koldt vand.
"Her." Svarde hun stille, hun havde glemt alt om menneske behov. For hvad havde hun det at bruge til?
Katharina rettede sig op-

Han tog imod glasset, med det klare vand der fristede hans pludselige tørre mund.. Forsigtigt tog han en slurk af vandet, lod nogen få dråber rame ved siden af, bare for at mærke at han stadig var i live.
Han fjernede glasset og kiggede på Katharina, der sørgede for at holde kluden mod hans sår..
"Hvem var det?" spurgte han og lagde selv sin hånd på kluden, et tegn på at hun sagtens kunne fjerne sin hånd.

Katharina kiggede op imod trappen, hendes søster var gået ind på værelset nu.
"Det var min søster Maria." Svarede hun og kiggede tilbage på ham.
hun smilte forsigtigt, langtid siden hun havde smil rigtigt.

"Sikke en gæstfrihed hun har," mumlede han for sig selv og prøvede at kigge til såret. Det så ikke ud til at være så slemt igen, det havde egentlig heller ikke været så slemt, det var mere choket der havde fået ham til at gå i sort. Men, det var vel noget han skulle vende sig til, i denne verden ville vampyrene vel altid have et eller andet at drikke. Især fra et forsvarsløs menneske.
Han smilte til hende og puttede kluden mod såret igen.
"tak," sagde han, med en blid og varm stemme.

"Ja ikke?" Kathairina trak lidt på skuldren. Hendes blik hvilede lidt på ham, og kun kiggede ind i hans varme øjne. Gud det var jo hende som var ugæstfri, hun dånede efter hans blod. Hun ønskede sig blot en lille tår, en tår af det blod som strømmede igennem hans årer.
"Du skal ikke takke mig, virkelig det skal du ikke." Sagde hun og kiggede på hans hals.
Hendes hals brændte vildt, det gjorde den ellers aldrig. Hun ville have noget af det blod!´Og det skulle være ligenu!

Han fjernede kluden og kiggede undersøgende på hende.
"Jo?" han løftede forvirret på et øjenbryn. "Selvfølgelig skal jeg takke dig? Du har jo hjulpet mig ikke sandt?" Han smilte charmerende og kiggede hende dybt i øjnene.. Han var fascineret over hvor smuk hun var.. Den måde hun bare stod og kiggede på ham på, gjorde ham underligt bløde i knæene..
Han forstod ikke hvorfor..

Hun sank en klump, hendes hals brændte vildt meget.
"Jo, det gjorde jeg vel.. Men.." Fik hun lige sakt og vendte sig om på hendes hæle og var hurtigt ude i køkkenet, hun tog en blodpose frem og helte blodet op i hendes glas. Hun smed posen i skraldespanden, og tog glasset og tog en tår. Det lignede blot rødvin i et glas, og smilte til ham. Han havde stadig vand tilbage, hun smilte hurtigt til ham. Også for at han ikke skulle se hendes tandspidser stikke en smule ud. Hun drak en tår mere. Hun var ikke sikker på om hendes angreb på Maria havde afslørret hende, eller om han blot ikke anede uråd som hendes eksistens.